Tapning og sædkvalitet

Dagbog Fra Kansas

Skrevet af: Mike Brems

Ved du hvor god sædkvalitet din avlstyr har?

Har du før fået tappet en tyr?

Dit svar er med stor sandsynlighed nej, hvilket er meget normalt for Danske Kødkvægsavlere.

Vi har ikke tradition for at tjekke sædkvalitet, ej heller tappe tyre, da vi ikke har så store besætninger.

Dette er noget helt andet, ude i den store verden. Her er det meget normalt at tjekke avlstyres sædkvalitet, inden man lukker dem ud til køerne. Dette gøres for at sikre, at man giver køerne den bedste chance for at blive drægtige. Det største værditab man kan have som kødkvægsavler er ”åbne” køer, som ikke er drægtige. Vi har alle 1-2 hvert år som ikke er drægtige, hvilket er ganske normalt. Men har man alt for mange bliver det dyrt, i tab af antal kalve født året efter. Her kommer også en ekstra regning på ekstra kvier, som skal lægges til. Kvier er dyre at lave, og koster mange penge inden de kan producere en kalv. Derfor er det vigtigt, at vi har så få ”åbne” køer som muligt. Der er flere avlsredskaber, som man kan bruge til at opnå bedre sædkvalitet, og derved eliminere ”åbne” køer.

Hos Jensen Bros Kansas, USA driver vi ved siden af de 450 Hereford køer, en mindre tappestation, samt test- center hvor vi tester avlstyres sædkvalitet. Da det er en mindre tappestation, kan vi kun tappe sæd til brug i USA og ikke engang alle staterne kan bruge sæden. Få stater kræver at sæden er CSS (Certified semen services), hvilket betyder karantæne og blodprøver. Der er forskellige krav til CSS kvalificeret sæd, de forskellige krav er sat af de stater og lande som sæden skal sendes til. Her i Europa har vi ekstra høje krav, Hvilket gør at CSS kvalificeret sæd ikke er nok.

Vi tapper mest for lokale besætninger, som skal bruge sæden til eget forbrug.

Ca. 1 gang hver ugen hen over foråret tapper vi tyre, på de travle tappe dage, tapper vi 15 tyre. Tyren leveres til os om morgenen på tappe dagen, og afhentes samme dag. Det tager ca. 15-20 min at tappe en tyr, vi tapper som regel 2-4 ad gangen. Dette gøres som vist på billedet, hvor vi har en stud bundet op. Her springer tyren på studen, som hvis studen ville være en ko i brunst. Det er ikke altid nemt at få tyren til og springe på en stud, det kræver tålmodighed. Den nemmeste måde at lære tyrene at springe på, er hvis de kan se en anden tyr gøre det. Derfor tappes flere samtidig. Alt arbejdet forgår uden grime, og ikke alle tyre er lige rolige, så man skal vide hvad man laver. Vi har 3 bokse som har udsyn til hvor vi springer studen, dette gør at de nye tyre kan se hvordan det foregår. Mens vi springer, laver ham der samler sæden op, en speciel lyd. Lyden stimulerer tyren, så han bliver ophidset og klar til at springe. Men lyden har også den virkning, at når tyren har lært at springe, vil han kunne kende lyden og vide hvad der skal forgå.

Vi roterer mellem tyrene, så hver tyr har 5-8 min. pause ind i mellem tapningerne. Vi springer som regel tyrene 3 gang, nogle gange mere eller mindre, det kommer an på kvaliteten af sæden. Det første spring er som regel ikke noget værd, men derimod er andet og tredje spring, som regel det som kan fryses. Ikke alle tyre kan producere sæd, som er god nok til at fryse. Tyren kan dog sagtens have god nok kvalitet, til at løbe køer på naturlig vis. Vi ser dog desværre også tyre med ingen sædceller, eller kun med meget få. Det er dog sjældent og fremkommer mest på unge tyre. Det er et typisk tegn på, at tyren ikke er moden endnu. Når tyren springer, skal vi fange sæden. Dette gør vi med et lille gummerør. Som vist på billedet. Røret er hult og har blød gummi pose inden i, imellem gummiposen og gummirøret, fylder vi varmt vand i, samt puster lidt luft ind for at få et tryk. Det er med til at efterligne koens indre køns organer så meget som muligt. Sæden vil da løbe ned i det lille glas, som kan ses på billedet. Her bliver der sat et lille glas med vand uden på, så sæden kan holde sig varm. Der kommer også en frakke uden på det nederste af gummirøret, så glasset og sæden vil holde en konstant temperatur. Når vi har tappet sæden, tager vi en lille prøve, for at vurdere sædkvaliteten. Vi kan ikke med garanti sige om det kan fryses eller ej. Vi kan kun se om der er en sandsynlighed, for om det kan fryses. Hvis vi mener det har fryse kvalitet, blander vi lidt væske i sæden. Væsken vi blander i er energi og foder til sædcellerne, så de kan holde sig i live. Vi sender alt sæd, som vi mener har en god kvalitet til at fryse, til et laboratorium, som har flere værktøjer og viden til at se om sæden er god nok til at fryse. Her fryser de sæden, hvis det har den rigtige kvalitet. Man har sat en vis standart for kvaliteten, af den simple årsag at det gerne skulle munde ud i en drægtig ko. Da et strå sæd ikke indeholder samme mængde sædceller, som hvis tyren løber koen, skal kvaliteten i sæden være høj. Det vi kigger på, når vi vurderer sædkvalitet, er hvor mage sædceller der er, hvordan bevæger de sigsvømmer de frem ad, eller sidelæns, hvor mange døde celler er der, er der nogle deforme celler. Alt med til at vurdere om det ville kunne fryses, kun det som vi mener er godt nok, vil blive sendt videre til frysning. Ud over at tappe tyre, sæd tjekker vi også tyre for andre. Det kan være ungtyre som skal på auktion eller tyre som skal ud at løbe køer. Når vi sæd tjekker tyre eller har tyre som ikke vil springe, tapper vi tyrene lidt anderledes. Vi har en stor vibrator, som er ca. 35cm lang og 5cm i diameter. Vibratoren bliver puttet ind i tyrens endetarm, den skal nemlig ind og stimulere tyrens kønsorgan. Vibratoren styres via en lille boks, så vi kan styre vibration i styrke. Dette er harmløst for tyren, det tager normalt 2-4 minutter. En meget effektiv og hurtig behandling, for at undgå stress hos dyrene. I USA tjekker de fleste deres tyre 14-21 dage, før de bliver lukket ud til køerne. Det kan være en god ide, så man ikke ender op med en tyr som ikke kan løbe køer. Alt det med sædkvalitet og ”åbne” køer, har noget at gøre med hvor fertile ens dyr er. Der er mange ting som vi gør hos Jensen Bros i håbet om at opnå bedre fertilitet. Vi måler alle tyres testikel omkreds, inden de bliver solgt. 1 års tyre skal have minimum 32cm i omkreds, hvis de er mindre, bliver de slagtet. Grunden er, at ofte har tyre med små testikler dårlig eller ingen sæd. Derudover vil en tyr, med små testikler have tendens til at avle tyre med små testikler. Det næste er at små testikler har lighed med kønsmodenhed, derfor vil små testikler påvirke afkom på både kvier og tyre. Dine kvier vil blive senere klar til at kunne løbes, end som de traditionelle 14-15 mdr. For både kvier og tyre gælder det at de også udvikler sig hurtigere, hvis de genetisk har større testikler.

En anden ting som man kan gøre, for at opnå bedre fertilitet, er at have en kort løbe periode. De fleste har en løbe periode på 90-120 dage, men der kan være fordele i at gå ned på 60 dage. De fleste køer bliver normalt drægtige på 60 dage, og så slagter man dem som er ”åbne” når de drægtighedsundersøges, simpelthen for at selektere kun de bedste til at blive i besætningen. Hvad kan en dansk avler lære af dette? Mål din tyres testikler.

Løb dine kvier som 14-15 mdr., dem som er ”åbne”slagtes.

Det er desuden meget vigtigt at have de rigtige mineraler, og være sikker på køerne får den rigtige mængde, dette sikre også fertiliteten.