
2 minute read
Hereford avlstyre fra Danmark til Ungarn
Af: Máté Martini oversat af Heine S. Søe
Vores firma, Westerheide GmbH er et privat firma, der dyrker 2500 ha i det sydvestlige Ungarn.
Vores primære produktion er planteavl, skovbrug, frugtplantage samt kødkvægavl.
Vi er medlem af avlsselskabet ”Brit Húsmarha Fajtákat Tenyésztők Egyesületének”, her har vi status af Aktiv Avlsbesætning.
I forhold til vores kvægbesætning dyrker vi ca. 400ha græsarealer i mellemkvalitet, hvor køerne græsser fra maj til november, desuden bruges disse arealer også til at producere foder til kvægflokken.
Vores besætning består af 130 styk Hereford-køer med 100% Hereford blodlinjer. Vores reproduktions strategi starter med inseminering af de fleste af vores køer, her bruger vi fortrinsvis importsæd. Efter inseminering bruger vi tyre til resten af køerne. Vi opdrætter avlstyre hvert år, disse sælger vi til eksport, men selvfølgelig også til avlere her i Ungarn.
Vi har i en periode gået med ønsket om at få en ny blodlinje, så vi begyndte vi at søge efter nye tyre fra forskellige europæiske avlsforeninger. Vi skrev rundt til de forskellige foreninger i Europa her iblandt Danmark.
Vi skrev at vi søgte tyre mellem 16-24 måneder. Vi fik meget hurtigt svar fra Danmark, kontaktpersonen var Heine Slyk Søe.
Heine fandt os 6-8 tyre, hvilket svarede til vores forventninger.
Som følge af Covid-19-situationen havde vi på ingen måde mulighed for at rejse til Danmark for selv at besigtige tyrene hos opdrætterne, så al samtale foregik ved hjælp af stamtavler, fotos og telefonisk kontakt.
Vi endte med at vælge en Tyr fra Rosenkær Polled Hereford, nemlig Rosenkær Primeline samt en tyr fra Markeslevgaard Hereford, Markeslevgaard Online.
Efter at vi havde sendt forskudsbetalingen, viste det sig lidt mere omstændigt end håbet at få dyrene til Ungarn. Vi talte med den ungarske regeringsdyrlæge om, hvilken tests vi skulle have for at kunne gennemføre importen. Han fortalte at vores kommende tyre skulle have ”bestået” følgende test TBC, Brucelozis, Leucosis, samt en IBR test, disse test blev alle foretaget på den danske eksportstation.
Begge tyre kunne derfor transporteres her til Ungarn i slutningen af maj. Inden vi kunne tage tyrene i brug skulle de begge have gennemført en flushtest (1 til Primeline og 3 til Online, fordi han var ikke jomfru), resultatet af disse test var heldigvis at alle testene var negative.
Efter 30 dages karantæne kunne vi endelig flytte tyrene sammen med vores flok så de kunne indgå i vores reproduktion. Grundet hans relative unge alder fik Primline fik 10 køer, Online fik 60 køer.
I kalvningssæsonen 2021 venter vi på de første kalve, de kommer i slutningen af april og begyndelsen af maj.
Vi er utrolig glade for de danske tyre og ikke mindst samarbejdet og arbejdet i at finde tyrene til os. Tak for hjælpen fra den danske Herefordforening, og ikke mindst for hjælpen til Heine Slyk Søe.
Hvis nogen af vores danske herefordkolleger skulle have interesse i at besøge os, så kontakt os meget gerne, vi viser altid gerne vores besætning frem for gæster, og selvfølgelig, skulle du mangle nye avlsdyr har vi altid et stort og flot udvalg.