Medlemmer, som tegner en besætningsannonce, får mulighed for at få et besætningsportræt på Herefordforeningens hjemmeside. Dette består af en beskrivelse af besætningen på op til 100 ord ledsaget af et billede eller logo. Det er muligt at linke til egen hjemmeside, facebookside eller instagram profil i præsentationen.
Annoncer i 3 blade (medlemmer / ikke medlemmer): ¼ side = kr. 1.200,- / 1.800,½ side = kr. 2.400,- / 3.000,1/1 side = kr. 4.200,- / 4.500,-
Annoncøren har mulighed for synliggørelse på Herefordforeningens hjemmeside via logo med link.
Annoncer i 1 blad (medlemmer / ikke medlemmer): ¼ side = kr. 500,- / 700,½ side = kr. 900,- / 1.100,1/1 side = kr. 1.500,- / 1.600,flere sider pr. blad 10% rabat
Alle priser er + moms.
Det er forår
Af Per Windfeldt Kristensen Formand for Herefordforeningen formand@hereford.dk
Generalforsamling med fokus på GUDP-projektet med Nature & Beef
Årets generalforsamling blev afholdt lørdag den 29. marts på Vissenbjerg Storkro på Fyn. Det var et rigtig fint fremmøde af medlemmer, som var mødt op til en god dag med faglige oplæg, debatter og brugbare input til bestyrelsens fremtidige arbejde.
Foreningens økonomi ser på nuværende tidspunkt fornuftig ud. Vi kigger dog ind i en fremtid med flere udgifter – bl.a. til GUDP-projektet, som skal være med til at sikre Danmarks biodiversitet og Herefordracen som naturforvaltere. Derudover er vi afhængige af medlemstal og sædsalg, som er to store indtægtskilder, der hurtigt kan ændre sig. Herefordforeningens økonomi har tidligere været under pres, og det skal vi helst undgå at komme ud i igen.
Ved generalforsamlingen havde Mads Lindemann valgt ikke at genopstille til bestyrelsen. Mike og undertegnede var på valg og blev begge genvalgt. Efter konstituering fortsætter Mike i Avlsudvalget, og undertegnede fortsætter som formand.
Naja Christensen Thomsen blev efter to år som HU-repræsentant valgt ind som medlem af hovedbestyrelsen. Hun påtager sig opgaven som formand for Kommunikation & Marketing (bladet). August Linde la Boube er ny HU-repræsentant.
Mikkel Christiansen fortsætter som næstformand, og Mathias Buch Frank er ny i Avlsudvalget. Avlsudvalget består derudover af to medlemmer fra bestyrelsen: Bent Sørensen, Vagn Hoffmann og Carsten Møjbæk.
Til alle jer, der har lagt et stykke frivilligt arbejde i Herefordforeningen, vil jeg gerne sige en stor tak for jeres indsats i årets løb.
Herefordforeningen
Foråret har ladet vente på sig, men nu kommer kalvene, hegnene skal laves, og træningen til årets dyrskuer går for alvor i gang. Efterspørgslen på dansk kvalitetsoksekød er stigende i øjeblikket – noget vi som kødproducenter har ventet længe på.
Husk - bak op om dyrskuerne og deltag i medlemsarrangementerne. Det er her, vi mødes om dyrene, får gode Hereford-snakke, udveksler erfaringer og møder nye avlere – eller ser gamle venner igen.
Der planlægges i løbet af året en avlerdag for jer medlemmer.
Til efteråret arrangeres desuden en tur for klubbestyrelser, udvalgsmedlemmer og HU-bestyrelsen, med henblik på at styrke samarbejdet på tværs i foreningen.
Endvidere sender vi i oktober et ungdomshold på fire personer af sted til WHC (World Hereford Congress) i Kansas for at repræsentere Danmark – med støtte fra foreningen.
I år vil I modtage tre Hereford-blade. Det næste blad udkommer som webudgave. Vi søger fortsat en ny redaktør, som kan overtage bladet fra 2026.
Hold jer opdateret om klub- og foreningsarrangementer samt andet relevant på hjemmesiden og Facebook. Jeg ser frem til endnu et godt og spændende år som formand for Herefordforeningen. Der er nok at tage fat på – både stort og småt. Tag endelig fat i undertegnede til en snak, når vi mødes.
Svenske stamtavler / danske stamtavler
At træde ind i redaktørstolen –hvad betyder det egentlig?
Af Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk
I forlængelse af fokus på Mælk, så er registrering af vægte et redskab. Vejning af afkom ved fravænning til en 200 dags vægt, så avlstyre vælges blandt de bedste af disse vægte. Kan flere oplysninger på stamtavlen være et incitament til at få vejet? En gulerod for arbejdet? I dag kan du også registre vægt ved brug af målebånd.
Det er en lidt mærkelig følelse at kunne kalde sig redaktør. Det lyder så officielt. Næsten højtideligt. Som om man fra den ene dag til den anden pludselig ved noget mere –har noget vigtigt at sige – og evnen til at sige det rigtigt.
Men hvad vil det egentlig sige at være redaktør for Herefordbladet? Skal jeg være gatekeeper, historiefortæller, tovholder – eller bare en nysgerrig stemme i landskabet? Hvem skriver vi for, og hvad er det, I håber at læse? Og hvordan finder man balancen mellem det faglige og det fængende – det praktiske og det personlige?
Oplysning om hornet/polled i de svenske stamtavler er også interessant. Da vi sælger polled tyre til krydsningsbesætninger, så skal de være sikker på at der kun kommer en hornet kalv ud på 100 hornede køer, mens de 99 er pollede.
så håndgribeligt som kvægavl og kødproduktion –uden at det bliver tørt. Hvordan vi åbner op for de historier, der findes bag hegnene og i staldene. For det handler vel ikke kun om kødkvalitet og avlspotentiale – men også om mennesker, passion og stædighed?
Vi har avlet efter køer med masser af mælk, så er det lige netop denne viden, at de svenske stamtavler også uddyber. Herhjemme har vi ofte spurgt til moderens stamtavle, ved indkøb af ny avlstyr.
Måske er redaktørrollen i virkeligheden én lang øvelse i at lytte. At stille de rigtige spørgsmål. Og turde give plads til stemmer, der ikke altid råber højest.
Jeg ved ikke, hvad Herefordbladet præcis vil være det næste år. Men jeg håber, det kan blive et sted, hvor både fagfolk og nysgerrige sjæle kan føle sig hjemme. Hvor vi ikke bare informerer – men også inspirerer.
Kommunikation i dag er jo noget andet end for bare få år siden. Alt går hurtigt. Vi scroller, klikker, vurderer på få sekunder. Kan en trykt publikation stadig gøre indtryk? Kan den bremse læserens tempo bare lidt og få nogen til at dvæle – måske endda tænke videre?
I september var der auktion på gården Bårarp Hereford i Sverige. Et flot katalog blev lagt på nettet. Kataloget indeholdt den svenske udgave af en stamtavle, som var meget imponerende og fagligt mere uddybende end den danske stamtavle. På en svensk stamtavle kan du se følgende oplysninger, afkom/søskendes fødsels, 200 og 365 dags vægt, hornet/polled, s-indeks. Oplysninger der svarer lidt til den danske afkomsliste på en ko. Herudover meget spændende viser den svenske stamtavle også en liste med mormors afkom og mormors mors afkom.
Jeg spørger mig selv, hvordan vi bedst formidler noget
Så... hvad vil du gerne læse om?
Naja
C. Thomsen
Herefordforeningen
Dyrskuekalender 2025
Dyrskue Dommer Dato
Fjerritslev Dyrskue
Lokalt skue 10. maj
Det Sønderjyske Fællesdyrskue, Aabenraa Lokalt skue 23.-24. maj
Landbrugsmessen Gl. Estrup, Auning (Jens Michael Jensen) 24.-25. maj
Roskilde Dyrskue
Hobro Dyrskue
Henning Have og Bent Sørensen 30. maj-1. juni
Lokalt skue 7. juni
Dyrskuet Thy-Mors, Thisted Lokalt skue 13.-14. juni
Det Fynske Dyrskue, Odense
Horsens Dyrskue
Hjørring Dyrskue
Christoffer Mortensen 13.-15. juni
Anders Mortensen 14.-15. juni
Poul Kristiansen 20.-21. juni
Landsskuet, Herning PJ Budler, USA 3.-5. juli
Ribe Dyrskue
Aulum Dyrskue
Kimbrerskuet, Aars
Lokalt skue 25. juli
Lokalt skue 9. august
Heine Slyk Søe 3.-4. oktober
Det Sjællandske Efterårsskue, Roskilde Lars Aarby 11.-12. oktober
Den årlige eksamen er overstået i form af Herefordforeningens generalforsamling. Dagen foregik i de bedste rammer på Vissenbjerg Storkro, hvor mange medlemmer var mødt talstærkt op. Jeg vil gerne starte med at takke alle medlemmer for en god debat og sparring på generalforsamlingen. Vi har fået meget med videre, blandt andet omkring Hereford til krydsning.
Det glæder mig også, at der var opbakning til både bestyrelsen og avlsudvalget. Det er en stor fordel, at de samme mennesker vil og kan blive genvalgt til diverse udvalg. Det vidner om en tiltro fra medlemmerne til, at de valgte handler i foreningens bedste interesse – tak for det! Det hjælper vores arbejde i udvalgene, da vi kender hinanden og stoler på hinanden. Dette skaber rammerne for et miljø, hvor tanker og holdninger kan få frit spil – og det er vigtigt for udvikling!
Hvad skal der ske i 2025?
Vi kigger nu fremad og skal prøve at imødekomme fremtiden. Vi går straks i gang med arbejdet og har konstituerende møde i bestyrelsen den 07.04, hvor vi blandt andet finder de to personer, som skal sidde i avlsudvalget.
Den 09.04 har vi første møde i avlsudvalget, hvor vi skal konstituere os og definere vores indsatsområder for 2025.
Mange opgaver venter. Vi har blandt andet forud for generalforsamlingen forespurgt om økonomisk opbakning til et genomisk testprojekt og en avlerdag til efteråret. Vi håber snart at kunne fortælle jer medlemmer mere om vores mange idéer.
Sammen med bestyrelsen skal vi støtte projektet Nature & Beef, som også involverer avlsudvalget. Det bliver spændende at følge projektets opstart, skabe dialog og vække interesse blandt de medvirkende besætninger.
Vi skal arbejde for, at Hereford til krydsning fortsætter sin positive udvikling. Her skal vi have mere positiv omtale – måske nye PR-stunts i tankerne. Foreningens markedsføringsudvalg får en stor rolle i dette arbejde.
Til sidst vil jeg gerne ønske alle en god sommer. Vi ses på de danske dyrskuer og til arrangementer rundt om i Danmark!
På vegne af avlsudvalget
Hereford by Brems December til april - 5 måneder på vinterfold
Alle køer og kvier har nu kælvet, kalvene er efter inseminerings- og foldtyr. Det er gået rigtig godt i år, vi har fået 8 tyrekalve og 4 kvier. 3 af disse er på vores Anguskøer som vi alle løber med Hereford. 2 Kalve er efter insemineringstyren Venture Wildfire 136S ET, som er den insemineringstyr vi har anvendt i 2024 og som vi bruger igen i 2025. De resterende er efter vores tidligere foldtyr Venture LH Ranger 133R Et, han er nu solgt og befinder sig nu på de Ærøske græsgange.
Alle vores dyr går ude hele året, november til maj går de hjemme ved ejendommen på en mark der støder op til vores ejendom. Vinterfolden er stratetisk delt op i tre folde, tyrekalvene nærmest ejendommen, løbekvier og kælvekvier for sig, 2. kalvs køer og ældre for sig. Inddelingen sikrer fodring efter behov, så ungdyr kan suppleres med bedre kvalitets warp, køerne lidt tungere fordøjeligt wrap.
Fodring er et vigtigt avlsredskab, kun tyrekalve får kraftfoder. Mængden af kraftfoder tildeles restriktivt morgen og aften. Vi justerer kraftfoder til efter
alder og vægt på tyrene, for at øge ædelyst og øge den daglige mængde af god warp. Det er vigtigt for os at tyrene ikke fodres intensivt med kraftfoder, da nogle af tyrene er kommende avlstyre. Specielt sædkvaliteten kan forringes og ligeledes er det hårdt ved ben og klove.
I folden ved siden af går løbekvier og kælvekvier, de fodres udelukkende med wrap indeholdende en god andel kløvergræs, de suppleres med strukturrigt foder for balance i vommen. Begrundelsen for at løbekvier og kælvekvier går sammen, er at de vokser og derved har et større behov end de ældre køer. Det giver ligeledes mere ro på flokken, hvilket giver mere plads og tid for den nederst rangerede til at spise.
Vomkapacitet er en vigtig faktor, da vores dyr hovedsagligt lever af græs. Vi har erfaret os at dyr som modtager intensiv fodring, ikke har samme vomkapacitet som dyr der fodres ekstensivt. Vi kan desværre ikke måle kviernes foder optag individuelt, derfor måles kun tilvæksten på kvierne. Vi følger kvierne vækst ved at veje dem med 60 dages
mellemrum, frem mod årsvægten. Dette giver et godt billede af, hvilke kvier som kan vækste på ren græs.
I den sidste fold går alle køerne fra 2. kalvs og op. Vores dyr kælver fra 10. december til 10 februar. Køerne starter med tungt fordøjeligt wrap, det kan være græs fra naturarealer, efter slet fra frøgræsmarker af rajgræs eller frøgræs halm. Som køerne kælver og begynder deres laktation, øges de i kvaliteten af wrap således de får foder med mere energi. Hvilket sikre opretholdelse af huld, mælken til kalven, at koen bliver ren efter kælvning, samt at hun er klar til at blive drægtig igen.
Alle folde har frostfrit vand, mineraler og salt ad libitum, samt læskure, hvor der strøs efter behov. Dyrene nyder at ligger derinde de dage det regner og blæser, hvorimod sne og kulde ikke genere og her findes de tit midt på marken. Foldene er indrettet således at vand, læskuer og foder er så vidt muligt spredt fra hinanden. Dette er gjort for at dyrene aktivt skal bevæge sig rundt, samt at minimere mudder omkring foder, vand og læskur.
Generalforsamling 2025
Af: Naja C. Thomsen
Herefordforeningens generalforsamling blev i år afholdt på Fyn, lørdag den 29. marts 2025 og endnu en gang på Hotel Vissenbjerg Storkro i Vissenbjerg. Igen i år blev Anders Mortensen valgt til at styre Herefordforeningens generalforsamling, hvor der var en god og konstruktiv debat. 34 stemmeberettigede medlemmer og dertil et par Hereford Ungdom- og passive medlemmer som deltog på generalforsamlingen.
Formandens beretning
Herefordforeningens formand, Per Windfeldt Kristensen, aflagde sin anden årsberetning og indledte med at fortælle, at det seneste år har været foranderligt på mange områder. I 2024 har klimadagsordenen været i fokus, samt debatten om ammekøernes placering og ulvehåndtering. Året bød også på Bluetongue, hvor der ved årets udgang var 1083 registrerede smittede besætninger, og opfordringen er at følge myndighedernes anbefalinger og vaccinere dyrene. Per nævnte, at der har været stor opbakning til landets dyrskuer, bl.a. 76 katalognumre på Landsskuet og en fællesspisning torsdag aften med over 100 deltagere.
Herefordforeningens bestyrelse bagerst fra venstre: Naja C. Thomsen. Mathias Buch Frank, Per W. Kristensen, Mike Brems, forrest fra venstre: Mikkel Christiansen og August Linde La Boube.
Dyrskuerne er et vigtigt sted for at udveksle erfaringer og reklame for Hereford-racen. Hereford Ungdom er fortsat aktiv i planlægningen af All Breed Ungdomsshow, som får god opbakning fra racen.
Dansk Kødkvæg arrangerer hvert år Åbent Hus, og Per takkede 2025-værterne: Vagn Hoffman - Laulund Hereford, Bent Sørensen – Rosenkær Polled Hereford, Mike og Klaus Brems – Hereford by Brems, og Mikkel Christiansen – Markeslevgaard. I alt deltog 32 værter, og det er fantastisk, at Hereford-racen er bredt repræsenteret.
Magasinet ”Dansk Kødkvæg” udgives to gange om året og sendes til medlemmer i raceforeningerne og kødkvægsregionerne, hvor Herefordforeningen fortsat bidrager med en side til hvert blad. På Kvægkongressen i Herning blev tidligere formand Knud Erichsen indstillet til hæderen Årets Ildsjæl for sin indsats som formand i tre perioder, i alt 13 år.
Per nævnte også Avlerdagen, der blev afholdt i det sydjyske, med besøg hos Michael Kjerkegård og Jytte og Henning Have. Dagen blev afsluttet med et oplæg fra EU-parlamentarikeren Asger Christensen om EU’s udfordringer, herunder klimaforandringer.
Hereford-racen har i 2024 fået positiv omtale som krydsningsdyr med malkekvæg, bl.a. i en artikel i E ektivt Landbrug, og der planlægges et arrangement for krydsningsbrug.
Foreningen har også sagt farvel til æresmedlemmerne Kristian Bastrup og Jørgen Holm Thomsen, som begge har haft stor betydning for Hereford-racens udvikling. Slutteligt fortalte Per om den lyse fremtid for Hereford-racen med fokus på biodiversitet, naturpleje og forskningsbaseret viden om racens egnethed via GUDP-projektet Nature & Beef.
Øvrige beretninger
Efter formandens beretning aflagde formanden for avlsudvalget, Mike Brems, den avlsfaglige beretning fra avlsudvalget, som i høj grad bar præg af et år, hvor der har været stort fokus på at øge samarbejdet inden for racen, særligt med NAV-medlemslandene Finland og Sverige. Senest er der taget hul på arbejdet i Nature & Beef, som fortsætter frem til 2029.
Naja C. Thomsen orienterede de tilstedeværende om den generelle kommunikation både internt og eksternt i Herefordforeningen. Efteråret 2024 prioriterede bestyrelsen et kortere forløb med Ivan Damgaard, chefkonsulent hos SEGES, med fokus på det gode bestyrelsesarbejde. Forløbet med Ivan satte mange tanker i gang og motiverede bestyrelsen til at skabe et overblik over, hvad det kræver at drive foreningen. Det videre arbejde har vist, at der årligt bruges 2.640 timer – svarende til godt halvandet årsværk. Derudover er samtlige forretningsordener blevet opdateret med en
klar og overskuelig beskrivelse af opgavens indhold og timeomfang.
Formanden for Hereford Ungdom, Christoffer Mortensen, aflagde beretning for Hereford Ungdom og afsluttede med at ære Michael Ingerslev for hans stiftelse af Hereford Ungdom samt hans fortsatte, store indsats i Hereford Ungdom.
Økonomi
Herefordforeningens kasserer, Finn Svendsen, fremlagde årsrapporten, der viste, at der i det forløbne år ikke kun har været fokus på besparelser og optimering af foreningens økonomi, men også på at øge indtjeningen. Dette resulterede i et overskud på 5.158 kr., trods en ekstraordinær stor afskrivning på sæd på 47.501 kr. Nature & Beef
Anders Fogh, souschef hos SEGES Innovation, var inviteret til at holde et indlæg om GUDP-projektet Nature & Beef, der startede den 1. januar 2025. Anders indledte med at rose foreningen, særligt Mike Brems, for den store velvillighed og det engagement, Mike allerede har vist projektet. Om projektet fortalte Anders, at han aldrig tidligere har været involveret i et så omfattende projekt med så mange aktører. Projektet skal være med til at kortlægge Herefordracens evne som naturplejere.
Her er et overblik over de aktører, der spiller en central rolle i det ambitiøse projekt, som løber fra 2025 til 2029.
Anders Fogh, souschef hos SEGES Innovation, var inviteret til at holde et indlæg om GUDP-projektet Nature & Beef.
Per W. Kristensen takker Aase Ingerslev for arbejdet som redaktør af Herefordbladet og sekretær for bestyrelsen.
Per W. Kristensen takker kasserer Finn Svendsen for at have styr på Herefordforeningens økonomi.
Ib Ravn takkes af Per W. kristensen for at stå for Herefordforeningens sædsalg.
Per W. Kristensen takker Bent Sørensen for billeder og artikler til Herefordbladet.
Christo er Mortensen takker Michael Ingerslev for sti telse af Hereford Ungdom samt hans fortsatte, store indsats i Hereford Ungdom.
Per W. Kristensen takker Anders Mortensen for igen at påtage sig erhvervet som dirigent på Herefordforeningens generalforsamling.
Valg til bestyrelse og avlsudvalg
Der skulle i år vælges tre medlemmer til bestyrelsen. Mads Lindemann havde på forhånd meddelt, at han ikke ville modtage genvalg. Der var genvalg til Per W. Kristensen og Mike Brems, og den sidste plads blev tildelt et allerede velkendt ansigt i bestyrelsen, nemlig Naja C. Thomsen, som de sidste to år har repræsenteret Hereford Ungdom i bestyrelsen.
Det eneste nye ansigt i bestyrelsen er derfor August Linde La Boube, som i flere år har været en aktiv figur i Hereford Ungdoms bestyrelse. Her fortsætter han sit virke, men får nu også en rolle i Herefordforeningens bestyrelse.
Generalforsamlingen vælger hvert år tre medlemmer til avlsudvalget, som derudover består af to medlemmer udpeget af bestyrelsen. Her modtog Vagn Hoffmann, Bent Sørensen og Carsten Møjbæk genvalg til avlsudvalget. Generalforsamlingen sluttede af med, at Per W. Kristensen og Mike Brems uddelte erkendtligheder i form af enten blomster eller rødvin til personer, der stoppede i bestyrelsen og udvalgene, samt personer, som gør et ekstraordinært stort arbejde for Herefordforeningen.
Per W. Kristensen takker webmaster
Naja C. Thomsen
Tid til forandring i Hereford Ungdom
Af: August Linde La Boube
Hver ting har sin tid, og Najas tid i Hereford Ungdom er nu forbi efter syv gode år. Hun har været en betydelig figur i Hereford Ungdom og har udviklet sig meget i løbet af sin tid i foreningen. Da hun trådte ind i HU, havde hun begrænset kendskab til Hereford, men i dag er hun en inkarneret del af Herefordforeningen. Naja er arbejdsom og brænder for foreningslivet, hvilket tydeligt mærkes, når man arbejder sammen med hende. Intet overlades til tilfældighederne, og ambitionerne er store. Samarbejdet i HU-bestyrelsen de seneste år har været en stor glæde for alle involverede. Christoffer fortsætter som formand, mens August overtager posten som næstformand efter Naja. Hereford Ungdom har været så heldige at få Clara Birkholm Nielsen og Peter Højris Olesen med i bestyrelsen. Begge er unge mennesker med stor passion for Hereford-racen, og der er stor tro på, at samarbejdet internt i bestyrelsen vil blive rigtigt godt. Peter har mange års erfaring med Hereford og har udstillet racen på flere dyrskuer. Clara er forholdsvis ny inden for Hereford, men har erfaring med kødkvæg, da hendes familie i mange år har haft Skotsk Højlandskvæg. De seneste to år har Naja været HU-repræsentant i hovedforeningen, og denne rolle har givet hende lyst til at engagere sig yderligere. Derfor stillede hun op til hovedbestyrelsen på generalforsamlingen og blev valgt ind. Dette efterlod en ledig plads som HU-repræsentant, en post som August nu har påtaget sig. Han ser frem til at følge arbejdet i hovedbestyrelsen og håber at kunne bidrage med sin viden og interesse for Hereford-racen. Hans primære fokusområder er avl og produktion, og med en uddannelse specialiseret i kvæg har han allerede opnået solid erfaring på området. Han glæder sig især til at følge GUDP-projektet og ser en stor fremtid for kødkvægssektoren. Derudover ser
han mange muligheder i den grønne trepart for udvikling af kødkvæg, og det glæder ham, at der begynder at komme politisk interesse for afgræsning med kødkvæg.
De to nye medlemmer
Peter Højris Olesen
Peter Højris Olesen er 20 år gammel og er vokset op med Hereford hos sin far, Højris Hereford ved Haslev. Besætningen består i øjeblikket af otte moderdyr, og Peter har været en del af arbejdet fra en ung alder – både i dagligdagen og på diverse dyrskuer som Roskilde, Bregentved og Efterårsskuet.
De seneste to år har han også hjulpet med at udstille dyr for Moeskær Polled Hereford på Landsskuet. Han har netop afsluttet sin uddannelse som produktionsleder på Landbrugsskolen Sjælland, hvor han også blev uddannet som EUX-landmand i sommeren 2024. Til daglig arbejder han som fodermester på Fredenslund v. Arne Porse på Djursland, hvor der drives en konventionel mælkeproduktion med cirka 300 Jersey-køer samt opdræt. Her anvendes Hereford til nogle af krydsningskalvene.
Clara Birkholm Nielsen
Clara Birkholm Nielsen er 20 år gammel og studerer til daglig på Dalum Landbrugsskole, hvor hun er i gang med en EUX-uddannelse, som hun afslutter til sommer. I sin fritid nyder hun at tilbringe tid med sine venner og veninder, men bruger også en stor del af sin tid på Hereford og skolearbejde. Det var især Herefords rolige sind og temperament, der fangede hendes interesse, da de gør det let at arbejde med racen. Hun blev også tiltrukket af det stærke fællesskab i Hereford Ungdom, hvor sammenholdet og engagementet blandt de unge er i fokus.
Peter Højris Olesen
Clara Birkholm Nielsen
De 4 deltagere
ved Young Breeders Competition
Af Maria Nygaard Jensen
Vi er begejstrede for at dele nyheden om, at vi fire passionerede landbrugsentusiaster drager til World Hereford Conference i USA til oktober. Sammen udgør vi holdet The Danish Vikings og ser frem til en enestående oplevelse blandt ligesindede – og naturligvis vores firbenede Hereford-venner.
Men hvem er vi egentlig? Her får I en introduktion til de fire danskere, der med stolthed repræsenterer Danmark på den internationale scene når der dystes i Young Breeders Competition.
Natasja Jakobsen
Mit navn er Natasja, jeg er 24 år og bor på en gård i
Auning på Djursland. Jeg er uddannet
EUX-landmand fra Asmildkloster Landbrugsskole/Viborg Gymnasium i 2021. Til daglig arbejder jeg som teamleder på Gl. Estrup Herregårdsmuseum. Derudover er jeg tilkaldevikar på et bosted for borgere med erhvervet hjerneskade.
I min fritid driver jeg et hobbylandbrug sammen med min far og bedstefar med 40 Hereford-kreaturer og 150 hektar planteavl. Når jeg ikke arbejder på herregården eller hjemme på gården, er jeg bestyrelsesmedlem og medarrangør af Landbrugsmessen Gl. Estrup, hvor jeg bl.a. har ansvar for standsalg, billetsalg m.m. Jeg hjælper også til i LandboUngdom, primært ved de forskellige traktortræk, som afholdes hen over sommeren.
Peter Olesen
Mit navn er Peter Højris Olesen, jeg er 20 år gammel. Jeg er opvokset med Hereford-kvæg hos min far, Højris Hereford, ved Haslev. Her har vi i øjeblikket otte moderdyr. Jeg har været en del af arbejdet, så længe jeg kan huske – både i det daglige på gården og når vi tager på dyrskuer som Roskilde, Bregentved og Efterårsskuet.
Derudover har jeg de seneste to år hjulpet med at udstille dyr for Moeskær Polled Hereford på Landsskuet. Jeg er netop blevet færdig med min uddannelse som produktionsleder på Landbrugsskolen Sjælland, hvor jeg også afsluttede min EUX-landmandsuddannelse i sommeren 2024. Til daglig arbejder jeg som fodermester på Fredenslund ved Arne Porse på Djursland. Her driver vi en konventionel mælkeproduktion med cirka 300 Jersey-køer plus opdræt – og ja, vi bruger faktisk Hereford til nogle af vores krydsningskalve.
Forventninger til turen
Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg skal forvente, andet end at det bliver spændende at opleve en anden form for dyrskue, end hvad vi er vant til herhjemme. Jeg regner ikke med, at vi nødvendigvis vinder det hele – men så længe vi ikke ender som det dårligste hold, er jeg ganske godt tilfreds!
Forventninger til turen
Jeg er én af de heldige, der får mulighed for at deltage i “Young Breeders Competition” ved World Hereford Conference i Kansas til oktober. Mine forventninger er først og fremmest at få et større netværk med personer, der deler samme interesse – og som er lige så vilde med racen som jeg. Jeg håber også at blive skarpere til mønstring og klargøring af Hereford. Jeg er forholdsvis ny inden for mønstring, så jeg tror, turen bliver en stor læringsoplevelse for mig!
Sofie Brydsø
Jeg hedder Sofie Brydsø, og jeg er 19 år gammel. Jeg bor hos mine forældre sammen med to af mine søskende. Til daglig går jeg i 3.g på Varde Gymnasium, hvor jeg dimitterer til sommer (2025).
Derhjemme driver min far og jeg et hobbylandbrug sammen, som består af en flok skotsk højlandskvæg og en flok Hereford. Som 9-årig udstillede jeg mit første dyr på Ribe Dyrskue, og siden da er min interesse for kvæg og udstilling kun vokset. Som 13-årig købte jeg min første Hereford for mine konfirmationspenge, og i dag består min Hereford-besætning af 14 dyr. Siden 2019 har jeg udstillet Hereford på flere forskellige dyrskuer.
Lige nu bruger jeg det meste af min tid på skole, men når huen er kommet på til sommer, planlægger jeg at arbejde et års tid på en malkekvægsbesætning. Derefter håber jeg på at kunne begynde at læse til kvægdyrlæge.
Mine forventninger til turen
Mine forventninger til World Hereford Conference er først og fremmest at møde en masse nye mennesker, der deler samme passion for kvæg som jeg. Jeg ser turen som en fantastisk mulighed for at lære en masse nyt og spændende.
Jeg glæder mig især til at opleve, hvordan udstillinger foregår i USA – for der er helt sikkert mange nye og interessante metoder, man kan lære af og tage med hjem i bagagen.
Derudover forventer jeg, at det bliver en oplevelse, jeg sent vil glemme. Jeg håber, at jeg kommer hjem med rygsækken fyldt med oplevelser, erfaringer og minder om et fantastisk fællesskab, når “The Danish Vikings” vender hjem fra en uforglemmelig tur!
Maria Nygaard Jensen Jeg er 24 år og bor i Horsens. Til daglig studerer jeg til jordbrugsteknolog i Aarhus med speciale i kvæg, hvilket skal danne grundlag for en karriere som rådgiver eller konsulent inden for landbruget. Min baggrund omfatter en studentereksamen fra Horsens Gymnasium samt en landbrugsuddannelse fra Bygholm Landbrugsskole.
Siden 2015 har jeg været aktiv inden for udstilling af Hereford, hvilket har styrket min store interesse for racen og alt, hvad der hører til. Ud over Hereford, dyrskuer og studie bruger jeg min fritid på kreative projekter, sport samt tid med familie og venner.
Mine forventninger til World Hereford Conference
Jeg ser frem til World Hereford Conference af flere grunde. Først og fremmest glæder jeg mig til at møde andre unge med samme passion for kvæg og udstilling som mig. Det bliver en unik mulighed for at udveksle erfaringer og skabe nye forbindelser på tværs af landegrænser.
Derudover ser jeg frem til at opleve, hvordan man i USA udstiller og styler Hereford i forhold til vores metoder herhjemme. Det bliver spændende at få indsigt i deres tilgang – og måske tage inspiration med hjem. Overordnet set forventer jeg en stor oplevelse – både at rejse med andre unge, møde nye mennesker og tilegne mig værdifuld viden, som kan blive en vigtig del af min fremtid inden for kvægbranchen.
Bliv sponsor for The Danish Vikings
Vi er The Danish Vikings – en gruppe på fire unge Hereford-entusiaster (tre piger og én dreng), der i oktober drager til World Hereford Conference i Kansas. For at realisere denne unikke oplevelse søger vi sponsorater i form af økonomisk støtte, tøj eller andre turrelevante bidrag.
Som sponsor får du mulighed for at blive en del af vores rejse, hvor vi vil repræsentere Danmark og vise verden, hvad dansk Hereford-opdræt står for. Vi tilbyder naturligvis synlighed og omtale af vores sponsorer – både før, under og efter turen.
Har du lyst til at støtte os eller høre mere? Så kontakt os endelig!
Interesseret?
Kontakt Maria Nygaard Jensen på mail: maria.nygaard.55@gmail.com Betaling sker via Herefordforeningen og udbetales direkte til os.
All Breed Ungdomsshow 2025
Af: Naja C. Thomsen
Arrangørerne af dette års
All Breed Ungdomsshow er mere end klar til, at det igen bliver tid til Landsskuet. I år afholdes All Breed Ungdomsshow for tredje gang – og nogle siger jo, at når noget er sket tre gange, så er det en tradition. Det bli- ver spændende at se, om dette tred- je ungdomsshow bliver lige så stor en succes som de foregående år.
Som altid er der lagt utallige frivillige timer i at stable showet på benene.
En kæmpestor tak skal lyde til resten af styregruppen – giv dem endelig et klap på skulderen, hvis du møder dem. De har knoklet med alt fra at sikre sponsorater til at få dommerens flybilletter på plads.
Tilmelding åbner
1. maj 2025 – og arrangørerne ser frem til at modtage din
Styregruppen er dybt taknemmelige for den opbakning, de har mødt de forrige år – og de håber, at det fortsætter.
Her handler det ikke om dagsform – men om fremtidens potentiale
Bedømmelsen i All Breed Ungdomsshow adskiller sig markant fra den traditionelle bedømmelse. Mens dyrene i ordinære bedømmelser ofte vurderes ud fra deres dagsform, er fokus i All Breed Ungdomsshow rettet mod det langsigtede potentiale. Dommeren ser på dyrets fremtidige produktionsmæssige evner og dets økonomiske værdi – snarere end blot på udtryk og præstation på dagen.
Bedømmelsen varetages af en udenlandsk dommer med betydelig faglig erfaring – typisk en professionel kødkvægproducent eller en specialist med særlig indsigt i kødproduktion. Det sikrer en høj grad af faglighed og en vurdering, der tager afsæt i virkelighedens krav til effektivitet og bæredygtighed i moderne kvægbrug. Det evalueres bl.a. på baggrund af:
Bevægelse
En god bevægelse er et tydeligt tegn på korrekt benstilling, god balance og velfungerende muskulatur – egenskaber, der har direkte betydning for dyrets holdbarhed og produktive værdi i besætningen. Et dyr, der bevæger sig jævnt, smidigt og uden tegn på stivhed eller skævhed, har langt bedre forudsætninger for at fungere effektivt i praksis – ikke kun her og nu, men
også i et livslangt perspektiv. En vigtig faktor er, at et sundt dyr skal være i stand til at bevæge sig efter føden og kunne fungere på store arealer.
Vomkapacitet
Et individ med en stor og effektiv vomkapacitet kan æde og fordøje større mængder grovfoder/afgræsning af ringere kvalitet og stadig opretholde mælkeproduktion eller kødtilvækst. Denne parameter har stor økonomisk betydning, da et dyr med høj vomkapacitet kan udnytte den mængde foder, der tilbydes, mere effektivt. Det betyder, at landmanden kan reducere foderomkostningerne, samtidig med at den samlede produktionseffektivitet øges.
Reproduktion
Reproduktion er den allervigtigste faktor for at opretholde en sund og produktiv bestand. Derfor udstilles der kun kvier, indtil de fylder 27 måneder, og goldkøer deltager slet ikke i konkurrencen. En af de visuelle metoder til at evaluere reproduktionsevnen hos hundyr er at vurdere deres udtryk, om de fremstår maskuline eller feminine.
Jo mere maskulin (kort hals og hoved, meget muskuløs mv.) et hundyr ser ud, desto mere testosteron (mandligt kønshormon) vil være til stede. Det er et vigtigt aspekt, da hormonbalancen spiller en central rolle i en koens fertilitet og reproduktionskapacitet. Hos tyre er en vigtig frugtbarhedsindikator testiklernes størrelse i forhold til dyrets størrelse og alder. Der er en klar sammen- hæng mellem testiklernes størrelse og hans døtres evne til hurtigt at komme i brunst. Jo større testiklerne er, desto bedre er det ofte for hans frugtbarhed, da det er et tegn på højere niveauer af testosteron, hvilket kan fremme en tidlig og regelmæssig brunst i hans afkom.
I år tilføjes der yderligere to konkurrencer:
Bedste Yver og
Bedste Testikler
Nye konkurrencer for Bedste Yver og Bedste Testikler
Netop fordi reproduktion er så vigtig for bestandens fortsatte sundhed og produktivitet, er der, udover de allerede kendte konkurrencer, tilføjet to nye kategorier: Bedste Yver og Bedste Testikler. Efter bedømmelsen vil dommerne vurdere køernes yver og tyrenes testikler uden at tage hensyn til dyrets øvrige egenskaber. Dette gøres for at sætte fokus på
vigtigheden af et godt, velansat yver, der er nemt for den nyfødte kalv at få fat på, og som har potentiale til at klare 5-7 eller måske endda 9 laktationer uden at blive en hindring for koens fortsatte produktion. For tyre gælder det, som nævnt tidligere, at testikelstørrelsen har en direkte sammenhæng med hans afkoms evne til hurtigt at komme i brunst. Tyre med større testikler har ofte en højere testosteronproduktion, hvilket øger chancerne for, at hans døtre vil komme i brunst tidligt og regelmæssigt.
Dommere
Igen i år byder vi velkommen til PJ Budler fra Texas, USA. PJ vil, som altid, tage udstillerne professionelt igennem bedømmelsen af de intensive racer. Hans ekspertise og erfaring vil sikre en grundig og objektiv vurdering af dyrene, hvilket er en stor fordel for både udstillere og deltagere. Til bedømmelsen af de ekstensive racer har styregruppen valgt at inddrage Andrew Kopeechuk fra det sydlige Manitoba i Canada.
Andrew driver RSK Farms, en familiedrevet besætning bestående af omkring 150 moderdyr, primært Hereford og Angus. Andrew og hans familie er velkendte i udstillingsbranchen og har tidligere gæstet Danmark, blandt andet i 2015, hvor han dømte Hereford Ungdomsshow. Med hans omfattende erfaring og
ekspertise er han en ideel dommer til at vurdere de ekstensive racer på årets show.
Fremtiden
Et andet initiativ, som styregruppen har arbejdet på hen over vinteren, er at kigge ind i fremtiden for et mere formelt udvalg – Dansk Kødkvæg Ungdom.
Har du lyst til at engagere dig i et fællesskab med unge på tværs af racer?
Bestyrelsen i Dansk Kødkvæg støtter op om initiativet, hvilket har ført til, at Mike Brems er blevet inddraget i arbejdet med at kortlægge, hvordan fremtiden for de unge kan formes. Styregruppen har derfor rakt hånden frem til samtlige raceforeninger og kødkvægregioner for at blive klogere på, om de eksisterende organisationer i branchen tilbyder tilstrækkelig støtte, eller om der er et behov – og et ønske – fra de unge om et forum, hvor de kan mødes og samarbejde. Desuden deltog Anders Nielsen og Naja C. Thomsen på Dansk Kødkvægs repræsentantskabsmøde den 16. april 2025, hvor de fortalte om tankerne bag initiativet og indhentede feedback på, om der er opbakning til projektet. Er du interesseret i at engagere dig i samarbejde for unge på tværs af racer, hører vi gerne fra dig.
Hereford til brug på malkerace
Af Reni Hvam Nielsen, Product Manager VikingBeef, renie@vikinggenetics.com
Siden sidste gang vi skrev her i bladet er der indkøbt en enkelt Herefordtyr i Danmark, nemlig VB VilluPP som er efter Roost 1 Hannibal med VB Excelent til morfar. Dette bringer vores samlede antal Herefordtyre op på fem styks – VB Leo PP, VB LotusPP, VB Uno PP, VB Vik PP og så den førnævnte VB VilluPP, I kan finde alle deres indekser på NAV’s søgeside.
Vi havde ellers kig på et par Herefordtyre på afprøvningsstationen Gunnarp i Sverige her i marts måned, men de blev desværre budt op i nogle priser hvor vi ikke kunne være med og vi måtte stå over. I øjeblikket afventer vi genomisk test på en spændende tyrekalv i Finland, men det er for tidligt at afsløre afstamning på ham endnu da meget skal flaske sig før er står en
tyr her i stalden. Finland har også to auktioner her i foråret, og begge auktioner byder på spændende Herefordtyre, så nu må vi se hvad der sker og hvordan priserne arter sig. Fremover vil vi når vi indkøber tyre kræve at de har en fødselsvægt registreret, hvilket langt de fleste avlere jo er rigtig gode til. Dette krav er for at sikre at også svenske mælkeproducenter vil deltage i afkomsundersøgelsen af tyrene og bruge ungtyredoserne vi sender ud.
På kontoret her i Assentoft er vi efterhånden et helt lille Team der arbejder med kødkvæg. Line Hjortø som Breeding Specialist, undertegnede Reni H. Nielsen som Product Manager for kødkvæg, og så nyeste skud på stammen Alisa Glerup Hesseldahl som er Breeding Supporter. Det er netop Alisa som vil stå for Hereford, Limousine og Simmental, så har I som avlere spørgsmål eller ønsker til insemineringsforslag, så er I meget velkomne til at henvende jer til Alisa.
Hun kan fanges på telefon 21 94 66 09 og alhes@VikingGenetics.com
Generalforsamling Klub Nord
15.2.2025
Af: Lone Møjbæk
Klubben måtte aflyse julebanko og generalforsamlingen i november 2024. Derfor blev der i stedet arrangeret besætningsbesøg og generalforsamling på TAMU Naturbrug.
Vi mødtes ved landbruget, hvor den store stald til Hereford-besætningen ligger. Jørn Bloch, som er leder af landbruget, viste rundt og fortalte om bedriften, som består af en Hereford-besætning, en fårebesætning og driften af jorden. Det hele drives i samarbejde med skolens elever, som gerne vil dygtiggøre sig inden for landbrug.
Køer, der skal kælve, går i den store stald med adgang til udendørs areal, og derudover er alle tyrekalve opstaldet her. Der er lejet en løsdriftsstald til kvierne og enkelte goldkøer. Ved siden af køerne var fårene, som netop var begyndt at læmme. Dyrene går på dybstrøelse, som afsættes til biogasanlægget, mod at TAMU modtager gylle. Biogasanlægget sørger for at muge ud, mens TAMU står for at holde dyrene væk under processen. Alt i alt en god aftale, sagde Jørn. Det kræver dog store mængder halm, hvilket er en dyr post, når dyrene går på dybstrøelse. Derfor prøver de at spare på halmen ved at lukke kvierne tidligt ud på strandengene langs Limfjorden.
Der har været problemer med, at nogle af køerne har
kastet kalvene. Det har medført, at der er blevet testet for Bluetongue. Én ko testede positiv. Jørn er ikke i tvivl om, at han vil få dyrene vaccineret. De går på arealer, hvor der kan være fugtigt, og hvor der er risiko for angreb fra mitter.
Efter rundvisningen og generalforsamlingen var vi forbi stalden, hvor kvierne stadig gik. Ejeren af stalden hjælper med at holde opsyn og fodrer med ensilage.
Lidt forfrosne trak vi ind i skolestuen for at holde generalforsamling samt få kaffe og kage.
Bestyrelsen havde spurgt Holger Ettrup, om han ville være ordstyrer, hvilket han sagde ja til. Generalforsamlingen var rettidigt indkaldt. Ordet blev herefter givet videre til Carsten Møjbæk, som fortalte om årets aktiviteter og deltagelse i de forskellige dyrskuer. Under beretningen blev der drøftet forskellighederne i at opnå ærespræmier og, hvor mange dyr der skal udstilles, før der kan tilkaldes en Hereford-dommer.
Klubben har en klubkasse, og regnskabet blev gennemgået af undertegnede og godkendt. Derefter blev der afholdt valg til bestyrelsen. Der blev opstillet fem kandidater. Valgt blev Pernille Thomsen og Vivi Petersen, mens Kenneth Christensen blev valgt som suppleant. Det betød, at Mogens Dalsgaard trådte ud af bestyrelsen. Carsten Møjbæk takkede for det gode samarbejde.
Der var ikke indkommet forslag til drøftelse. Under eventuelt blev der talt om sommerturen, tidspunktet for den, og der kom forslag om at spise et sted i stedet for at medbringe madpakker. Der var ønske om, at sommerturen også skal indeholde besætningsbesøg med et fagligt indlæg. Afslutningsvis blev der reklameret for turen til Sverige og generalforsamlingen i Herefordforeningen. Der blev også spurgt ind til, hvor mange medlemmer Klub Nord har, men det kunne bestyrelsen ikke svare på. Dirigenten takkede for god ro og orden og opfordrede til at have en positiv tilgang til bestyrelsesarbejdet. Tak til Jørn Bloch for at vise besætningen frem og lægge hus til generalforsamlingen.
Klub Nord - Første klubaften efter generalforsamlingen
Af: Lone Møjbæk
Første klubaften blev hurtigt stablet på benene og afholdt onsdag d. 26. marts. Vi blev inviteret til spisning og snak om dét at være udstiller på dyrskuer. Vivi og Henrik Petersen lagde hus til på deres ejendom, Egebak Hereford, med tilhørende gårdbutik på adressen Egebakvej 119, 9740 Jerslev. Vivi fortalte, at de har haft gårdbutikken i godt et år. Det går rigtig fint med salget af kød – der er foreløbig omsat tre dyr. Kødet sælges i udskæringer, som bliver frosset ned, samt fars i lidt større portioner. Det er slagteriet Himmerlandskød A/S i Aalestrup, der står for slagtningen. Vivi og Henrik har købt en køletrailer til transport af kødet. Senere på året får klubben mulighed for at se nærmere på gårdbutikken.
Vivi og Henrik er i gang med at renovere deres stuehus, og derfor er en del af udhuset lavet om, så de kan lave mad og spise derude. Der var god plads til de 20 fremmødte, og det duftede dejligt af mad ved ankomsten. Vi fik hilst på hinanden – der var flere, som ikke kendte hinanden i forvejen. Aftenen startede med, at vi spiste den gode mad: kødsovs og spaghetti med salat til. Det
smagte dejligt, og snakken gik lystigt hen over bordet.
Efter maden gik vi i stalden for at se dyrene. Vivi og Henrik har flest krydsnings-Hereford, men er også begyndt at have stambogsførte dyr, som skal med på dyrskue i løbet af sommeren. Kælvningssæsonen var begyndt omkring jul. De har desværre fået en plejekalv, som skal have mælkeerstatning, da dens mor ikke vil kendes ved den. Der blev fodret med helsæd og roer. Henrik dyrker et lille stykke med roer og har købt det nødvendige udstyr til det. En rigtig fin besætning, og der blev udvekslet erfaringer i stalden.
Da vi havde set dyrene, vendte vi tilbage til køkkenet til kaffe og kage. Nu blev der lagt op til drøftelse af de kommende dyrskueaktiviteter. Hjørring Dyrskue blev særligt drøftet, da det var her, flest planlagde at deltage. Klubben vil sørge for fællesspisning fredag middag – noget, der var en stor succes sidste år. Der blev opfordret til at tilmelde over 10 dyr for at få en Hereford-dommer – det samme gør sig gældende ved de øvrige dyrskuer. Der var stor interesse for at deltage blandt de fremmødte.
Tak til Pernille og Vivi for hurtigt at få arrangeret en klubaften for medlemmerne – og tak til Vivi og Henrik for at lægge hus til.
2x hædring til Sønder Markens Hereford ved årets kåringer
Af: Naja C. Thomsen
På generalforsamlingen uddeler avlsudvalget hvert år diplom og blomster til ejeren af:
Højest kåret handyr
Højest kåret hundyr
Højest kåret besætning I år stod avlsudvalgets formand, Mike Brems, for uddelingen af diplomer og blomster.
For anden gang opnåede tyren Juelsgård JT, avlet af Jørn Holm Thomsen og ejet samt kåret af Mikkel Christiansen, Markeslevgaard den højeste kåring blandt handyrene. Senest i 2022 vandt tyren også titlen som højest kårede handyr, dengang med 87 point i helhed.
Top tre hos tyrene kåret i 2024 var, med point for helhed:
Mikkel Christiansen – Juelsgård JT – 89 point Gill og Flemming - NN AGRO. Theo – 89 point (højest for muskler)
Jørn Laursen - Moeskær Ramses 1768 – 87 point I top tre for højest kårede hundyr ses Jens Michael Jensen, Sønder Markens Hereford to gange, idet køerne SMH 42S Duchess 164P og SMH Sexy Duchess 186S begge er helt med i toppen. Køerne er begge et resultat af en britisk import af embryoner og er ud af samme ko, nemlig: Dorepoll 1 R51 Duchess 525. Til gengæld har 164P Remitall Super Duty 42S som far imens 186S er efter canadiske CCR 57G Stamina ET 199S.
Top tre hos hundyrene kåret i 2024 var, med point for helhed:
Mike Brems og Jens Michael Jensen, Sønder Markens Hereford.
Anerkendelsen som årets højest kårede besætning har stor betydning, da denne titel stiller høje krav til besætningens samlede niveau – i modsætning til enkeltkåringer af dyr, hvor kun individuelle præstationer tæller.
Top tre hos bedste besætning kåret i 2024 var, med point for helhed:
Jens Michael Jensen – 88 point (højest for muskler)
Ib Ravn – 88 point
Bent Viuf – 86 point
Mike Brems overakte blomster og diplom til Mikkel Christiansen.
Højest kårende hundyr og højest kårende besætning fra Jens Michael Jensen, Sønder Markens Hereford.
Ved kåringen af Bedste Besætning blev Jens Michael Jensen endnu engang den glade og stolte modtager af en buket blomster og et diplom.
Nyt udvalg skal sikre GUDPprojektets succes
For at styrke fremdriften og sikre en effektiv gennemførsel af GUDP-projektet, er der nu nedsat et nyt, dedikeret udvalg. Nature & Beef udvalget har til formål at drive og styre den del af projektet, som vedrører Herefordforeningen. Udvalget skal bl.a.: medvirke til at sikre tilgang af landmænd til projektet. have kontakten til medvirkende landmænd, samt bistå med viden. bistå ved behov for hjælp/koordinering af dataindsamling hos medvirkende landmænd.
Udvalget består for nuværende af Mike Brem og Jørn Bloch.
Bliv en del af projektet
Herefordforeningen skal over en femårig periode bidrage med 2.000 registreringer, hvilket svarer til registrering af cirka 400 dyr årligt. Et dyr indgår – optimalt set – kun én gang i sit liv.
Registreringerne omfatter kvier og stude, som lukkes på græs i deres anden græsningssæson. Der skal helst være minimum 15 individer i samme gruppe. Det betyder, at du eksempelvis kan gå sammen med din nabo, hvis du ikke selv har nok dyr.
Har du ikke nok dyr til at deltage i projektet lige nu, men kunne du være interesseret på sigt, hører vi meget gerne fra dig. Det er desuden ikke et krav, at du deltager i projektet i alle fem år.
Kontakt projektleder: Mike Brems Tlf. 21 37 33 84 avlsudvalg@hereford.dk
Knud Erichsen: En livslang indsats for
På Dansk Kødkvægs årsmøde, der afholdes i forbindelse med Kvægkongressen, kåres Årets
Ildsjæl – en pris, hvor hver raceforening kan indstille én kandidat.
Udvælgelsen foretages af Dansk Kødkvægs bestyrelse ud fra følgende kriterier:
Prisen kan tildeles en person, der enten i det seneste år eller over en længere periode har været aktiv inden for den pågældende race. Dette kan være gennem avlsarbejde, afsætning af kød, interesseskabende initiativer m.m.
I år valgte Herefordforeningen at indstille Knud Erichsen til prisen som Årets Ildsjæl. I motivationen lød det:
Knud Erichsen, 78 år, har været, og er stadig et kæmpe aktiv for Herefordforeningen, og er den person, der har stået i spidsen, som formand, i den absolutte længste tid i Herefordforeningens 55-årige historie, og blandt de 20 personer, der har været formand gennem årene.
Knud Erichsen har i 13 år, over tre perioder, været formand for Herefordforeningen. Knud Erichsen, der første gang blev valgt til Herefordforeningens bestyrelse i 1986, har været formand for Herefordforeningen i årene 1988-1992, 19972003 og 2019-2022, hvor der i alle tre perioder har været stor opbakning til ham fra Herefordforeningens medlemmer.
Knud Erichsens fremsynethed har betydet, at Herefordforeningen er kommet styrket gennem årene med ham som formand, og efter hver formandsperiode har Knud Erichsen afleveret Herefordforeningen et godt sted. Knud Erichsen blev i 2005 udnævnt til æresmedlem af Herefordforeningen for sin betydningsfulde indsats for dansk Hereford.
Knud Erichsens indsats for Hereford værdsættes bredt i dansk kødkvægavl. Knud Erichsen sad i årene 2019-2022 i bestyrelsen for Dansk Kødkvæg.
Årets Ildsjæl skal ikke blot være en engageret og dygtig avler i egen besætning, men også en person, hvis virke og kompetencer kommer hele racen og fællesskabet til gode.
World Hereford Conference 2008
Knud Erichsen var initiativtager til, og den der fostrede ideen om, afholdelse af den 15. World Hereford Conference i Norden i 2008 med Danmark som centrum for selve konferencen, der blev holdt i København med deltagere fra hele Herefordverdenen. Knud Erichsen fik på den Europæiske Hereford Conference i 1998 tilsagn på ideen fra kollegerne i de nordiske lande, Finland, Sverige og Norge, og på World Hereford Conference i 2000 i Argentina, fremlagde Knud Erichsen invitationen om afholdelse af World Hereford Conference 2008 i de fire nordiske lande. Forslaget blev modtaget med applaus. Knud Erichsen var med i arbejdsgruppen bag dette kæmpe arrangement, og formand for WHC-arrangementet i Danmark, der nåede et højdepunkt på Landsskuet i Herning, med afholdelse af World Hereford Show, der blev overværet af Prins Joachim, der var protektor for den 15. World Hereford Conference. World Hereford konferencen satte for alvor Danmark på verdens Herefordkort, og i dag er danske Herefordavlere førende i Europa, og der står stor respekt om dansk Herefordavl i hele verden, hvilket har resulteret i stor eksport af levende dyr og sæd til mange lande.
50 år med Hereford
Knud Erichsen har forstået at manøvrere med respekt for Herefordkvægets grundlæggende værdier, hvor det i Herefordavlen i sidste ende handler om at optimere produktionen. Det har Knud Erichsen, udover foreningsarbejdet, gjort i de 50 år han har arbejdet med Hereford. Knud Erichsen startede med Hereford i 1975 på Baunsminde ved Galten, og kan således i år fejre et flot 50-års jubilæum som Herefordavler.
I 1986 overtog Knud Erichsen og hans hustru, Nanny, Knuds barndomshjem, Skibstedgaard, der ligger ud til Skibsted Fjord i Thy. Gården og Herefordbesætningen, der tæller 20-25 moderdyr på årsbasis, drives i dag sammen med datteren Karen Louise. Besætningens avlsmål er roligt temperament, lette kælvninger, robusthed og grokraft.
Knud Erichsen har gennem årene været aktiv avler med salg af avlsmateriale til en række danske og udenlandske avlere. Fra besætningen er der eksporteret dyr til Norge, Finland, Estland, Rusland, Kazakhstan, Polen, Schweiz, Ungarn, Holland og Tyskland, senest seks kvier i januar måned 2025 til Holland.
Skibstedgaard: Naturbevaring og Samfundskontakt Hereforddyrene afgræsser Skibstedgaards 35 ha engarealer ved Skibsted Fjord, der alle er MVJ-arealer, og
Af Bent Sørensen
for Herefordavlen
er dermed til at sikre bevarelsen af de eftertragtede strandenge.
Udover Herefordbesætningen og planteavl drives Skibstedgaard i dag med kursuscenter og bed & breakfast. De mange gæster på Skibstedgaard er med til at skabe en god samfundskontakt om dansk kødkvæg, da de besøgende ved selvsyn kan se, hvor vigtigt græssende dyr er for naturen.
Skibstedgaard har længe ville gøre endnu mere for den vidunderlige natur, der er ved Skibsted Fjord, hvor gårdens marker ligger.
Den Danske Naturfond har aktuelt valgt at støtte
Skibstedgaards naturprojekt med penge, hvor Hereforddyrene indgår som en naturlig del, til at skabe et stort sammenhængende naturområde mellem Oldtidshøjene, som grænser op til ejendommen, og Skibsted Fjord. Knud Erichsens livslange indsats for Herefordavlen har ikke alene løftet Herefordforeningen og dansk kødkvægavl, men har også bidraget til at bevare og udvikle naturen omkring Skibstedgaard. Desværre måtte Knud Erichsen se sig slået af Folmer Hadberg-Rasmussen, indstillet af Murray Grey.
På billedet ses Søren Hansson, daværende formand for Herefordforeningen, H.K.H. Prins Joachim, protektor for World Hereford Conference 2008 samt Knud Erichsen under overrækkelse af H.K.H. Prins Joachims ærespokal på Landsskuet 2008.
Reproduktionsfysiologi er en god reproduktion
besætningsdynamikken i bringer vi nu en reproduklægger ud med
hundyrene er et fra hjernen, reproduktionsorganerne; forskellige faser; forskellige observeres på tydelige, og hos opdage de små cyklus.
brunst og er af øget aktivitet i hinanden. Det kan andre dyr i floken eller flere cyklus, som den stå for ophundyrets skede være uklart.
aktivitetsniveau og månysgerrig og vilbagpart eller man kunne af skeden. timer efter den koen står Brunsten kan oftest fra 1-2 æggestokken, og æggelederen. Sæden, og er frugter selvsagt præcise i Inseminøren kan ved hvor dyret plet med sin
Nye medlemmer
Avlsmål
Viking Danmark
60 % af dyfra skeden. inseminering fordel af en modtage
hjemme i en løsdrift boks. De resterende dyr er på ”ko-hotel” hos Klaus’ bror som har en kvæggård på sydfyn.
01.11.2024-31.03.2025
Lørdag bedømmes de enkelte dyr racevis, og der gives point. Alle fire dyr fra Woodland Hereford fik 23 point. Søndag bedømmes på tværs af racerne under udpegningen af ærespræmier. Galloway løb med titlen som Skuets Bedste Hundyr med en flot kvie fra den anerkendte avler Gert Dalbjerg, mens Skuets Bedste Handyr gik til Angus med den 2 år gamle tyr ML BODY 1854´16 fra Harald Hansen. Begge disse dyr blev løftet til 24 point. Woodland Herefords kvie, den knap 14 mdr. gamle Woodland Neverland Silk Mastercard 524N fik også 24 point og blev således skuets 3. bedste dyr.
Hvileperiode
Peter Grøntved Fredborgvej 50, 9300 Sæby (HU medlem)
Dyrskuer
Mollerup Mølle
– en sikker leverandør til dine dyr
Vi deltager hvert år på Det Fynske Dyrskue, og var med første gang i 2012. Vi deltager i Hereford Ungdoms skuet, Landsskuet og Agromek, hvis vi synes at vi har dyr der er præsentationsklar. At være på dyrskue er også en vigtig del af vores liv med Hereford. Vi nyder at arbejde med dyrene
I besætningskonkurrencen fik Simmental gruppen titlen som Bedste besætning, mens Woodland Hereford med de to kvier Woodland Name It Queen Game Day 512N og Woodland Neverland Silk Mastercard 524N blev placeret som nr. 2.
Nichlas Nielsen Møllevejen 63, 9690 Fjerritslev
Niels Ole Madsen Kølsenvej 39, 8831 Løgstrup
I hvileperioden efter brunsten kan drægtigheden etableres, hvis dyret er blevet insemineret eller bedækket. Hvis timingen er korrekt, vil 90 % af insemineringerne blive til en drægtighed. Desværre går mange af drægtighederne til grunde, inden dyret kan drægtighedsundersøges. Det kan der være forskellige grunde til; energimangel, dårlig kvalitet af ægget, milde børbetændelser, udviklingsfejl i embryonet osv. Det betyder i praksis, at vi ofte må tage til takke med, at halvdelen af insemineringerne giver en drægtighed. Hvis embryonet går til grunde de første par uger efter befrugtningen, vil koen komme i brunst igen i hendes normale brunstinterval, som kan være fra 19 til 23 dage. På den måde vil vi aldrig kunne vide, om der faktisk har været en drægtighed til stede.
Oskar Dilling-Hansen Juliedalvej 12, 4180 Sorø (HU medlem)
Roland Jansson Stenstangården, 67194 Brunskog, Sverige
Inseminøren kan mærke en drægtighed, når embryo er 35-42 dage gammel og fremefter. Har du et problemdyr, der ikke kommer i brunst som planlagt, kan inseminøren eller dyrlægen også hjælpe dig med at finde ud af, om der ligger en sygdom bag, eller dyret ”bare” er svært at observere brunst på. Der er altså hjælp at hente, hvis du synes, at reproduktionen er en stor udfordring i din besætning.
Michala Christensen Langgade 59, 8960 Randers SØ
Avl er en vigtig faktor for vores lille besætning. Vi har fokus på stærke og sunde dyr med et godt temperament, god tilvækst, god reproduktion, moderat størrelse, gode fødsels og kælvnings egenskaber, hundyr med masser af mælk, og de skal være nøjsomme dvs. kunne leve af græs om sommeren uden tilskudsfoder. Vi har de første år, indtil nu insemineret alle og brugt forskellige udenlandske sædtyre. Det er spændende at finde de rigtige kombinationer, og inseminering kan tilføre mange nye kvaliteter til besætningen. Men det ikke altid nemt at finde brunst og få en vellykket inseminering. Det siges, at køer der går med deres kalv viser meget lidt tegn på brunst, og selv om vi indimellem synes at denne gang var der god brunst og vurdere at tidspunktet kun kan være rigtigt, så resultere det ikke altid i en drægtighed, øv! Derfor har vi besluttet, at vi skal på udkig efter en interessant tyr med en spændende stamtavle, som vi kan anvende på alle vores hundyr, og som kan bidrage med de egenskaber vi har fokus på lige nu, pattestørrelse og yver samt god kødsætning. Der vil være en del tid sparet på ikke at skulle brunst observere og samtidig kan en foldtyr forbedre vores kælvnings interval, som pt ikke er noget at prale af. Når vi inseminere har vi pludselig kælvninger året rundt, vi vil gerne tilbage til kælvninger sen vinter/tidlig forår. Det betyder for os, at vi ved fravænning om efteråret kan sætte koen på gold foder, og derigennem opnå en billigere vinterfodring.
Netop denne høstmarket-weekend byder på mange oplevelser i Andelslandsbyen Nyvang, hvor der er mange ”gamle” aktiviter, og besøgstallet var da også ganske pænt over de to dag. Kun et fåtal hereford folk lagde dog vejen forbi, måske med afsæt i dobbelt aktivitet i Klub Øst, der også afviklede deres sommerudflugt i denne weekend.
Skuet havde præsentation af kødkvægracerne foran Nyvangs prægtige hovedbygning, og på ca 30. minutter fik publikum en introduktion til de forskellige racer, men også en beretning om de veterinære kontroller, vi avlere til dagligt er underlagt, og vigtigheden af at købe dansk oksekød fra kødkvægsracerne. Alt dette fortalt i samarbejde med slagter Jens Janniche, som på vanlig vis samtidig tegnede de forskellige kødstykker op på et af de udstillere dyr.
Økonomi
Herefordbladet December 2018 • 48. årgang
Gårdskilt
Gårdskilt
Vi har fra start besluttet os for, at en god og sund økonomi er vigtig, også selvom det pt blot er en mindre besætning. Som tidligere nævnt er inseminering, drægtighed og kælvnings interval noget vi har døjet med og som vi vurdere er omkostningskrævende. En foldtyr vil derfor løse flere udfordringer for os.
Dyrene skal være i fornuftig foderstand, det betyder for os, at de voksne dyr om vinteren sagtens kan leve af grovfoder (wrapgræs, hø, halm samt begrænsede mængder mejsensilage). Samtidig råder vi hverken over jord eller maskiner, al foder skal indkøbes, derfor har vi fokus på økonomisk vinterfodring. Vinterfodret skal være af god kvalitet, der kan købes meget dårligt wrap, pris og kvalitet hænger ofte sammen. Desuden skal vi være meget opmærksomme på at engbrandbæger er et stigende problem. Derfor vælger vi wrap leverandør med omhu.
økonomi være vores fokus punkter for fremtiden. Via avlen
lingen indenfor Hereford racen på verdensplan.
Vi har alt hvad der er brug for til din elite-besætning.
Vi har alt hvad der er brug for til din elite-besætning.
Vi leverer gerne løst i silo i vores lokale område, som bigbags/ sække eller afhentning i én af vore afdelinger.
Vi leverer gerne løst i silo i vores lokale område, som bigbags/sække eller afhentning i én af vore afdelinger.
Vi er kendt for vores KALVEVÆKST – kraftfoderblanding til kødkvægskalve.
Velsmagende foder med høj kvalitet.
Vi leverer gerne løst i silo i vores lokale område, som bigbags/sække eller afhentning i én af vore afdelinger.
Ring for et uforpligtende tilbud.
Ring for et uforpligtende tilbud.
Vi er kendt for vores KALVEVÆKST – kraftfoderblanding til kødkvægskalve. Velsmagende foder med høj kvalitet.
Mollerup: 97744311.
Mollerup 97 74 43 11
Skive: 97522241.
Skive 97 52 22 41
Mollerup: 97744311.
Luneborg: 98265093. Thissinghus: 97762322.
Luneborg 98 26 50 93
Skive: 97522241.
Thissinghus 97 76 23 22
www.mollerup.dk
Vi er kendt for vores KALVEVÆKST – kraftfoderblanding til kødkvægskalve. Velsmagende foder med høj kvalitet. Ring for et uforpligtende tilbud. mm@mollerup.dk www.mollerup.dk
Vi er opmærksom på, hvor vores græsfolde er placeret, det er både dyrt og tidskrævende at have dyr langt væk fra hjem met. Vi har derfor fra sommeren 2018 lejet yderligere arealer i gå afstand fra vores bopæl. Og vi har kig på endnu et areal. Vi bor lige op af et af Odense kommunes store vandindvindings områder. Her forsøger Odense kommune at etablere et større vådområde for at beskytte kommunens vandindvinding og som en del af deres forpligtigelse til mindre kvælstof udledning. Dette areal er meget interessant for os, da der er lige uden for vores dør, og tænk hvis der skulle gå Limousine…
Få skilt til gården med d g g
Få skilt til gården med dit eget besætningsnavn.
Skiltet leveres både med horned og pollede billede
Priser:
Nordic 35S
• K ampagnemodel tilpasset Sk andinavien
• Mere power og styrke
• 33 hk Kubota motor
Ø120 cm pr stk kr 2 500,-
Skiltet kan leveres både med horned og polled billede
At deltage i dyrskuer, er der ikke meget økonomi i, men vi bruger dyrskuer til at brande vores dyr og besætning, og selvfølgelig giver det også mange kontakt flader, der kan bruges til såvel afsætning af avlsdyr som til inspiration til avlstyr eller sædtyre.
• Vælg standard 26x12.00-12 AS Kampagne pris 189.900,-
Se også
Klubaktiviteter 2025
Klub Nord
26. marts: Udstilleraften med spisning og vidensdeling. Emnet er: Dyrskue, hvad skal jeg vide som ny udstiller?
10. maj: Fjerritslev Dyrskue
7. juni: Hobro Dyrskue
20.-21. juni: Hjørring Dyrskue med fællesspisning fredag ca. kl. 12 for udstiller og andre Hereford interesserede.
10. august: Besætningsbesøg Hos Risdal Hereford og Gårdbutikken på Egebak
3.-4 oktober: Kimbrerskue i Aars
8. november: Julefrokost
15. februar 2026: Generalforsamling
Følg Klub Nord på deres facebookside.
Klub Fyn
6. maj: Besætningsbesøg hos Svalehøj Hereford. Familien Nielsen på Midskovvej 40, 5370 Mesinge, danner rammen om Svalehøj Hereford. Clara og Henrik har tidligere udstillet Skotsk Højlandskvæg, men har de seneste år kastet deres energi og entusiasme over Herefordavl – til stor glæde for Klub Fyn. Besøget finder sted fra kl. 17.00 til 20.00, og Henrik sørger for en pølse på grillen undervejs.
18. maj: Kødkvægregion Fyn: Kødkvægets Dag
10. juni: Klargøring af dyrskuepladsen på Det Fynske Dyrskue fra kl. 17:00
13.-15. juni: Det Fynske Dyrskue med ordinær bedømmelse fredag
20. september: Bustur til Skibstedgaard ved Knud Eriksen, Kammersgårdsvej 30 7760 Hurup
4. november: Klub valgaften. Staldvandring og spisning.
Følg Kødkvægregion Fyns aktiviteter her:
Klub Midt/Vest og Syd
23.–24. maj: Det Sønderjyske Fællesdyrskue
24.-25. maj: Gl. Estrup Dyrskue
14.-15. juni: Horsens Dyrskue
17. juni kl. 19: Bedriftsbesøg på Tinnetgaard, Hammervej 28, 7173 Vonge. Bo- og Erhvervsskole for unge med særlige behov og et besøgslandbrug med gårdbutik.
Tinnetgaard har 80 ha jord og derudover naturpleje på 20 ha. De har 23 Herefordkøer med opdræt, 500 æglæggende høns, 11 heste, et hold grise på friland om sommeren samt diverse smådyr.
25. juli: Ribe Dyrskue
9. august: Aulum Dyrskue
Efterår 2025: Besætningsbesøg
Find oplysninger på klubbestyrelsen i dit lokalområde her:
Tilskud til genomisk test
Af: Naja C. Thomsen
Viking Genetics har besluttet at tildele i alt 550 genomiske tests fordelt ligeligt mellem de fem store racer (AAN, CHA, HER, LIM og SIM). Hver race har fået tildelt 110 tests, hvoraf en tredjedel skal finansieres af de respektive raceforeninger selv. Herefordforeningen har naturligvis valgt at engagere sig aktivt i denne mulighed. Det betyder, at flere af jer medlemmer allerede er blevet involveret og måske har fået besked om, hvorvidt I er blevet tildelt et antal gratis tests – og i så fald, hvor mange. I første omgang blev testene prioriteret til Aktive Avlsbesætninger, da man med sikkerhed ved, at der foreligger fænotypiske registreringer i disse besætninger. Det er en forudsætning for at opnå størst muligt udbytte af den genomiske test. Hundyr på op til to år og efter en insemineringstyr var den dyregruppe, der i første omgang blev prioriteret.
Da der efter denne runde stadig var tests til rådighed, blev der manuelt set på besætninger, som var tæt på at opfylde kravene til Aktive Avlsbesætninger, men som for eksempel ikke fremgår af listen, fordi der indgår recipienter, to racer eller andre forhold, som forstyrrer udtrækket –men hvor der stadig er fænotypiske registreringer på de relevante dyr. Udvælgelsen af dyrene fortsatte på denne måde, indtil loftet for antal tests var nået.
Alt dette arbejde er foregået i tæt samarbejde mellem raceforeningen og Viking Genetics og har været en stor opgave at få til at gå op, da det har krævet meget manuelt arbejde. Dette initiativ skal ses som en indsats, der styrker hele racen – og ikke kun den enkelte besætning – da det bidrager til at øge sikkerheden omkring insemineringstyrene. Herefordforeningens avlsudvalg
arbejder desuden på en økonomisk model, der skal styrke medlemmernes incitament til at udtage genomiske tests. Målet er at øge avlsfremgangen mest muligt inden for racen. Som medlem vil du høre mere om dette initiativ, når avlsudvalget er kommet længere i processen.
Genomisk test: Et værktøj til målrettet avlsarbejde
Af: Naja C. Thomsen
Kilde: NAV – Nordisk Avlsværdi Vurdering
I november 2024 offentliggjorde
NAV for første gang genomiske avlsværdital ved hjælp af en single-step metode for vægt, tilvækst og slagtekropsegenskaber for de fem største racer (AAN, CHA, HER, LIM og SIM). Tabel 1 viser listen over racer samt antallet af tilgængelige genotyper til evalueringen i november 2024, hvoraf herefordracen totalt set indgår med flest genotyper.
Tabel 1. Liste over racer med antal genotyper pr. land, der er inkluderet i den genomiske evaluering fra november 2024.
– er alle genotypede dyr inkluderet?
For at opretholde kvaliteten af evalueringen inkluderes genotypede dyr, hvis stamtavle- og genotypeoplysninger stemmer overens. Derudover, og i overensstemmelse med de samme regler som for fænotypiske data, inkluderes genotypede dyr hvis:
– deres stamtavle er komplet, dvs. både far og mor er kendt.
– Det genotypede dyr er klassificeret som renracet (hvor andelen af hovedracen er mindst 87,5 % eller højere).
Da genotypeinformation er en værdifuld kilde til data, medtages genotypede dyr, der har bestået stamtavlefiltrene, men som ikke har fænotypiske registreringer, stadig i evalueringen.
– hvorfor?
Brugen af genotypeinformation sammen med fænotypiske registreringer og stamtavledata øger sikker-
NAV’s renrecede kødkvægevaluering – hvordan?
For første gang har NAV’s renracede kødkvægsevaluering offentliggjort genomiske avlsværdital ved hjælp af den såkaldte single-step metode, hvor al tilgængelig information: fænotypiske registreringer, stamtavledata og genotyper anvendes samtidigt. Denne metode har den fordel, at den muliggør beregning af avlsværdital for både genotypede og ikke-genotypede dyr i én samlet proces, og er den samme metode som der anvendes i udenlandske avlsværdivurderingssystemer (EPD og EBV) som vi kender fra Canada, USA, England, Australien etc.
Mens genomisk information kan estimere familieforhold meget præcist, især når mange dyr er genotypet, kan det ofte øge sikkerheden af avlsværditallene yderligere, når også stamtavleoplysninger inddrages. Derfor inkluderer NAV’s renracede kødkvægsevaluering både stamtavle- og genotypeinformation. Vægtning er således 70% på genotypeoplysninger og 30% på stamtavleoplysninger. Denne tilgang sikrer, at både genomiske og stamtavlebaserede relationer udnyttes effektivt i beregningen af avlsværdital.
heden, hvormed avlsværdital beregnes. Denne ekstra stigning i sikkerhed er vist at være omkring 10 % – på tværs af alle racer og egenskaber – sammenlignet med brug af kun fænotyper og stamtavle i en traditionel beregning af avlsværdital (stamtavlemodel).
I praksis betyder en øget sikkerhed, at mere præcise selektionsbeslutninger kan træffes, hvilket fører til hurtigere genetisk fremgang for de ønskede egenskaber. Den højere sikkerhed i avlsværditallene gør det muligt for avlere at identificere overlegne dyr med større sikkerhed og reducerer risikoen for at udvælge dyr med mindre gunstige gener. Det er dog vigtigt at nævne, at denne 10% forbedring gælder for dyr, der har mindst én fænotypisk registrering i evalueringen. For genotypede dyr uden fænotypiske registreringer kan stigningen i sikkerhed være større målt i enheder, men det samlede sikkerhedsniveau vil stadig kunne være lavere sammenlignet med genotypede dyr med fænotypiske data. Altså kan en genotype ikke stå alene, men bør altid understøttes af fænotypiske registreringer: fødsel, 200 og 365 dages vægte, registrering af far, slagtekropdata ect.
Ændringer i avlsværdital ved tilføjelse af genotypeinformation – i teorien
Når en ekstra informationskilde, såsom genotypeoplysninger, tilføjes til den genetiske evaluering, påvirker det beregningen af individuelle avlsværdital – især for genotypede dyr – ved at øge sikkerheden af avlsværditallene. For dyr, der kun har stamtavle- og fænotypiske registreringer, forventes ændringerne i avlsværditallene at være ubetydelige eller at følge de øgede slægtskabsforbindelser, som stammer fra genotypeinformationen.
– i praksis
Sammenligningen mellem den gamle NAV-evaluering for renracet kødkvæg (stamtavlebaseret model) og den nye NAV genomiske evaluering for renracet kødkvæg (baseret på både genotype og stamtavle) viser høj overensstemmelse i avlsværditallene på tværs af racer og egenskaber samt i alle tre lande (Tabel 2). Som forventet blev de største forskelle observeret hos dyr, hvor genotypen blev anvendt i den nye evaluering, sammenlignet med kun stamtavleoplysninger i den gamle evaluering.
Tabel 2. Korrelation (sammenhængen) af kombinerede avlsværdital for tilvækst, produktion og slagtekvalitet mellem den gamle NAV-evaluering for renracet kødkvæg (stamtavlebaseret model) og den nye NAV single-step genomiske evaluering for renracet kødkvæg (baseret på genotype og stamtavle), opdelt mellem ikke-genotypede og genotypede dyr (fænotypiske og stamtavledata fra juni 2024-evalueringen for han- og hundyr født efter 2012 med mindst én fænotypisk registrering).
veauer. Denne variation kan afspejle forskelle i stamtavlens fuldstændighed og fænotypiske registrering blandt genotypede dyr på tværs af lande. Figur 1 illustrerer dette yderligere, hvor Sverige viser en stærkere farveintensitet for antal observationer, efterfulgt af Finland og derefter Danmark, hvilket repræsenterer et højere antal fænotypiske registreringer for genotypede dyr i disse lande.
Figur 1. Observationsmønster efter land og race for genotypede dyr. Antal observationer 1 viser antallet af genotypede dyr med kun én fænotypiske registrering i vægt/tilvækst og slagtekropsevalueringen, mens antal observationer 8 viser antallet af genotypede dyr, der har 8 fænotypiske registreringer i evalueringen.
Publikation af avlsværdital
– genomiske avlsværdital (GEBV) og stamtavlebaserede avlsværdital (EBV)
NAV’s renracede kødkvægsevaluering fra november 2024 har kørt en NAV genomisk evaluering for vægt/tilvækst og slagtekropsegenskaber for de 5 hovedracer.
For ikke-genotypede dyr er omrangeringen minimal, især i Finland. En mulig forklaring på dette er, at kun omkring 4-5 % af de samlede slagtede dyr har genotypeoplysninger, hvilket begrænser dens indflydelse på de samlede korrelationer vist i Tabel 2. Desuden fremhæver Tabel 2, at brugen af genotypeoplysninger påvirker omrangeringen af dyr forskelligt på tværs af lande, som indikeres af de varierede korrelationsni-
Tabel 3. Type avlsværdital, genomisk (GEBV) eller stamtavlebaseret (EBV) beregnet i november 2024 for alle racer, egenskaber og indekser.
Validering af NAV’s renracede kødkvægsevaluering
Den nye NAV renracede kødkvægsevaluering er blevet nøje undersøgt for bias, dvs. den overestimerer eller underestimerer ikke konsekvent værdien af visse dyr eller egenskaber og tilliden til systemet kan heraf
være stor. Resultaterne viste, at den nye genomiske evaluering er mindre biased og mere pålidelig i forudsigelsen af avlsværdital for disse dyr sammenlignet med den stamtavlebaserede evaluering.
Hvad er næste skridt?
NAV’s renracede kødkvægsevaluering fortsætter med at udvikle sig, og næste skridt vil være at undersøge beregningen af den genomiske præcision/pålidelighed for vægt/tilvækst og slagtekropsevalueringen. I 2025 er planen, at genomiske avlsværdital for kælvningsegenskaber fra NAV’s renracede kødkvægsevaluering også vil blive offentliggjort. Avlsværdital for renracet kødkvæg beregnes fortsat fire gange årligt: marts, april, juni og november.
Genotype dine dyr og øg sikkerheden på avlsværdivurderinger
Bestilling af genomisk test
I dag bliver der automatisk beregnet en genotype, når du bestiller en forældreskabsanalyse via Webdyr. For at bestille analysen skal du på forsiden af Webdyr klikke på ”Øvrige links”. Det fører dig videre til en side med flere valgmuligheder. Her skal du rulle helt ned i bunden og vælge ”Genetiske analyser”. Ved at klikke på ”Genetiske analyser” åbnes et nyt vindue, hvor du har mulighed for at vælge ”Kødkvæg –analyser”. I det næste vindue, der åbnes, kan analysen ”Forældreskab” tilvælges. Ved køb af en forældreskabsanalyse beregnes der automatisk en genotype til en pris af 130 kr.
Synlighed
Når et dyr er genotypet, modtages der ikke et certifikat eller lignende, men værdierne anvendes til at øge sikkerhederne på avlsværdivurderingerne. På individets avlsværdioversigt på NAV søgning på kødkvæg, tydeliggøres det hvorvidt der er en genotype på dyret eller ej.
Åbent Hus 2025
Det er efterhånden blevet en god tradition, at Dansk Kødkvæg tager initiativ til et Åbent
Hus-arrangement – og i år var ingen undtagelse. Hele 32 besætninger rundt om i landet åbnede stalddørene for nysgerrige gæster og fagligt interesserede, heraf fire Hereford-besætninger.
Alle fire Hereford-besætninger melder om et velbesøgt arrangement med stor interesse fra både byfolk, lokale landmænd og andre kvæginteresserede. Der blev snakket avl, foder, staldindretning og racens kvaliteter i en hyggelig og uformel stemning, og mange havde gjort lidt ekstra ud af dagen med kaffe, kage, rundvisninger og maskinudstillinger.
Arrangementet er ikke kun en oplagt mulighed for at vise racen frem, men også en god anledning til at netværke, udveksle erfaringer og give et indblik i det daglige arbejde med kødkvæg. Flere af værterne har efterfølgende fortalt, at de har fået nye kontakter –og nogle endda konkrete henvendelser på dyr. En stor tak skal lyde til alle de engagerede besætninger, der åbnede deres gårde og lagde tid og kræfter i at skabe en god oplevelse for de mange besøgende.
Markeslevgaard v. Mikkel Christiansen
Lørdag den 1. februar var der Åbent Hus i område Øst, hvor Markeslevgaard åbnede stalddøren.
Flaget var hejst (den ældste af ”tøserne” fyldte 29 år), og vi var spændte på, om der ville komme besøgende på dagen. Vi havde reklameret på diverse Facebook-sider og sat et banner op ved vejen. Der var bagt seks bradepandekager, og kaffen var brygget.
En lokal forhandler af minilæssere havde stillet en række maskiner op, så der også var lidt andet end køer at kigge på.
Allerede kl. 10, da arrangementet startede, væltede folk ind. I løbet af den første time havde vi omkring 120 besøgende – heldigvis aftog strømmen lidt derefter. Det var en blandet skare af Hereford-interesserede, andre kødkvægsfolk og mange bymennesker med børn.
Vi havde travlt hele dagen og måtte skiftes til at gå ind og få lidt smørrebrød, som blev leveret til frokost.
Arrangementet sluttede kl. 16, og i løbet af dagen havde vi haft omkring 300 besøgende – en kæmpe succes! Efterfølgende har flere skrevet og spurgt, hvornår vi igen holder åbent stald.
Dagen kunne ikke være gennemført uden hjælp fra hele familien. Fru Jeanne havde bagt kage og lavet kaffe. Emma og Steffi viste rundt, Sara talte gæster, og Heine var – naturligvis – også på pletten og klar til at fortælle om dyrene.
Hereford by Brems v. Mike og Klaus Brems
Hereford by Brems deltager, når Dansk Kødkvæg afholder åbent hus rundt om i landet i januar, på trods af udfordringerne ved denne årstid.
Vi har dyrene gående ude året rundt, 365 dage om året. Vores 2 ha græsfold er opdelt i tre folde, hver med 1-2 læskure på 50 m², hvilket udgør rammerne for vores vinteropbevaring af dyrene.
Det meste af året plejer vi naturarealer på ca. 50 ha, og dyrene hentes hjem fra medio november til cirka 1. maj. I denne periode bliver de tilset to gange dagligt og fodret med wrap. Vores køer kælver fra medio december til 1. februar.
Vi avler med det mål at sikre, at vores Hereford-kvæg kan leve af græs og wrap, samtidig med at de har et huld og en pels, der gør dem i stand til at klare sig udenfor året rundt.
Trods de udfordringer, vinteren kan medføre, åbner vi gerne op og viser vores kollegaer i branchen, hvad Hereford-racen er skabt til – en ekstensiv kvægrace. Vi mener, at vi har et setup, hvor dyrene trives, og det samtidig er økonomisk forsvarligt. Vi får altid positiv respons fra de besøgende, også selv om vinteren. Dog er der ikke alle kreaturavlere, der ønsker at passe dyr under åben himmel i vintermånederne!
Besøgende er altid velkomne – ring venligst først. Vi ligger blot 2 km syd for motorvejen ved Odense og viser gerne vores besætning frem.
Danskfødt Hereford tyr.
VB Uno PP fra
+120 S-INDEX +132
VÆKST INDEX
DET ER HER DET HELE STARTER
UDSOLGT PÅ FLERE AF LANDETS DYRSKUER. Denne populære regnjakke med dejlig blød inderside, er efterhånden en ”må eje” – man bliver ikke våd indefra, den er lun og vindtæt. Anbefales af flere Herefordfolk.
GLASKUNST - HEREFORD KO I GLAS
Fra kunder: Rigtig lækker og blød overgangs- eller sommer jakke.
Står du og mangler en sjov eller unik gaveide til jubilæum, fødselsdag, indvielse, bryllup eller andet, så findes der nu disse to køer, som er blevet designet til Hereforeforeningen og som kun kan købes I PR-shoppen ����
Ko nr. 1: fod af klar glas - 12x16 cm – Pris 375 kr.
Ko nr. 2: sjov med ståltråd og glas 12x18 cm – Pris 325 kr. De laves kun på bestilling.
HEREFORD JAKKE:
VANDTÆT - LETVÆGTS - VINDTÆT
M. MICRO FLEECE INDERSIDE.
Vandtæt 2000 mm med tapede samlinger
Micro fleece krop, krave og ærmefoer
To sidelommer foran
Elastiske manchetter med fleece ført med helt ud
Vandtæt hætte kan foldes væk i kraven
Fuld længde spiral lynlås
Reflekterende tape nederst på rygstykket, Pris 495,- kr (396 kr. ex. Moms)
OBS: Jakken skaffes hjem ved bestilling.
Kan bestilles i str. S – 3XL
Skær kødet ud – direkte fra grillen – til dine gæster på terrassen…
HEREFORD SKÆREBRÆT
Super flotte og lækre skærebrætter i olieret eg.
De har en rigtig god stor størrelse, der passer perfekt til mange gøremål eller som et elegant serveringsbræt. Brættet har en dyb saftrille hele vejen rundt og er udført med udskårne håndtag i hver ende, så det er nemt at håndtere. Produceret bæredygtigt i DK af dansk egetræ.
Saftrille til: 120 ml. Længde: 50 cm, Bredde: 28 cm og Dybde: 3 cm - Pris 495,- kr.
Showvest (for udstillere) eller fritidsvest for andre.
Skræddersyet Herefordvest i flot mørk bordeaux farve og lækker kvalitet med sort quiltet foer. Vesten er med høj krave og sort lynlås foran og ved sidelommer. Der er en god inderlomme og snoreregulering forneden. Vesten leveres med hvid broderet ”HEREFORD” på ryg og bryst. Model: Unisex - Str. Fra XS/14 år til 4XL. Pris 1250,- kr. (1000 kr. ex. moms)
Få dit besætningsnavn flot broderet på ryggen.
Veste kan bestilles med eget besætningsnavn
Besætningsnavnet broderes stilfuldt oven over ”HEREFORD”, KUN på ryggen, i samme teksttype, som øvrigt broderi – blot lidt mindre. Pris 125,- kr.
Efterbrodering af besætningsnavn på allerede syede/købte veste fra PR-shoppen. Pris 195,- kr.
SHOW SÆT:
Show vest 1250,Slips 275,Cap m. lommer 165,I alt 1690 kr / (1352 kr. ex. Moms)
NYHED
– SHOWRING SHINE, SPRAY
Afslut din klargøring til show eller salg med glans. Denne spray giver både en unik glans og har samtidig en plejende effekt. Indeholder pro-vitamin og har duft af Jasmin. Skal ikke vaskes af. Kendt blandt hestefolk og kan varmt anbefales af erfaren Herefordudstiller. 950 ml. Pris 275,- kr (220 kr. ex. Moms)
Lille, 5 ltr. - Pris 250,- kr. (200 kr. Ex. m ms
Stor, 25 ltr. Pris 1000,- kr. (800,- kr. Ex. moms
Andre gode indkøb i forbindelse med udstilling: Vikshop.dk – Showgrimer, Show sticks, strigler og klippemaskiner.
Bestil via Herefordforeningens Webshop: www.herefordforeningen.dk (Køb & Salg – PR-shoppen)
PR og Webshop: Tina W. Sønderskov, webshop@gmail.com - Syerske: Matilde Bonde, vaeringbonde@gmail.com
Brug af fodring i kalveskjul
Af: Simon Johansen, Kvægrådgiver m. speciale i kødkvæg sijo@velas.dk
Som alle kødkvægsavlere ved, kan udsving i foderpriser og slagterinoteringer udfordre økonomien i et givent år.
For at få mest muligt afkast i forhold til foderomkostningerne er det vigtigt at maksimere vægtforøgelsen pr. kilo foder. Fodring i kalveskjul er en meget populær og udbredt metode til at øge tilvæksten, supplere foder eller hjælpe kalve omkring fravænning med at skifte til korn- eller pillefoder. Selvom det er en gammel praksis, kan det stadig være nyt for nogle.
Fordele ved kalveskjul
Afhængigt af hvilken kvægavler du taler med, vil du høre forskellige begrundelser for brugen af kalveskjul til kalve, der stadig går sammen med deres mor. Generelt kan man sige, at målet er at hjælpe kalvene med at nå deres fulde vækstpotentiale. Fodring i kalveskjul kan enten dække mangler i kalvens øvrige ernæringskilder (mælk og grovfoder) eller supplere disse for at opnå en højere tilvækst. Der findes flere situationer, hvor kalveskjulsfodring kan være gavnligt:
- Kalveskjul i fravænningsperioden
En af de primære årsager til at bruge kalveskjul er at lette overgangen fra en mælke- og grovfoderbaseret diæt til en kost, hvor korn eller kraftfoder udgør en større andel. I de første måneder efter fødslen indeholder kalvens fordøjelsessystem ikke de bakterier, der er nødvendige for at fordøje korn eller kraftfoder. Selv når kalvene introduceres til kraftfoder, vil det
tage mindst 2-3 uger, før bakteriepopulationen i fordøjelseskanalen er stor nok til effektivt at fordøje det. Tilførslen af små mængder korn hjælper med at sænke mavens pH-niveau, hvilket muliggør vækst af fordøjelsesbakterier. Derudover stimuleres væksten af vompapiller, som øger overfladearealet i vommen og forbedrer næringsoptagelsen.
Ved at tilbyde foder i kalveskjul, mens kalvene stadig drikker mælk, kan man reducere stress i overgangsperioden og dermed mindske det vækstdyk, som ofte ses i forbindelse med fravænning. Samlet set kan kalveskjulsfodring give en mere glidende og positiv overgang.
- Kalveskjul ved knappe grovfoderressourcer
Når foderressourcerne er begrænsede – f.eks. pga. tørke, vinter eller overgræsning – påvirkes dyrenes tilvækst negativt. Selv når der er tilstrækkeligt grovfoder, kan kvaliteten være så lav, at næringsbehovet ikke dækkes.
Som tommelfingerregel kan kalveskjul overvejes, når råproteinindholdet i foderet falder under 5 %. Her kan kalveskjulsfodring være en effektiv måde at kompensere for næringsmangler og maksimere tilvæksten, samtidig med at man reducerer presset på afgræssede arealer. Jo bedre grovfoderet er i både kvalitet og kvantitet, jo mindre effekt vil kalveskjul have.
- Kalveskjul ved lav mælkeydelse
En anden grund til, at kalve ikke udnytter deres fulde vækstpotentiale, er lav mælkeydelse hos koen. Det kan skyldes enten ringe fodertilgængelighed eller være genetisk betinget.
Uanset årsagen vil lav mælkeydelse påvirke fravænningsvægten negativt. Disse kalve vil derfor kræve mere tid og/eller foder for at indhente de ”tabte” kilo.
- Kalveskjul og slagtekrop
Undersøgelser viser, at tidlig adgang til korn eller kraftfoder kan have en positiv effekt på slagteresultater, bl.a. bedre fedtmarmorering og andre ønskværdige egenskaber.
Hvornår bør man ikke bruge kalveskjul?
Der findes situationer, hvor kalveskjul kan påvirke din bundlinje negativt. Ad libitum adgang til kraftfoder for tillægskvier har vist sig at kunne nedsætte deres senere mælkeproduktion, fordi fedtvæv i yveret hæmmer udviklingen af kirtelvæv.
Derfor bør ad libitum kraftfoder kun bruges til tillægskvier, hvis der ikke er tilstrækkeligt grovfoder af god kvalitet til at dække energibehovet. Kalveskjul giver bedst mening økonomisk for kalve, der enten sælges ved fravænning eller skal ende som slagtedyr.
Et andet problem opstår, hvis man bruger kalveskjul i selektionsøjemed. En høj fravænningsvægt kan i så fald være kunstigt forbedret og ikke reelt afspejle koens moderlige evner. Dette kan føre til forkerte beslutninger ved udskiftning i besætningen.
Strategi for brug af kalveskjul
Der findes mange forskellige strategier for kalveskjulsfodring, da faktorer som miljø, genetik, foderpriser og slagterinotering spiller ind. Én strategi passer ikke til alle.
Det er vigtigt, at det korn eller kraftfoder, der bruges i kalveskjul, er det samme, som kalven skal fortsætte med efter fravænning. Unødvendige foderskift bør undgås. Kun mængden skal justeres undervejs.
Hvornår skal man starte med kalveskjul?
Kalveskjul bør tilbydes fra kalvene er 3-4 måneder gamle. Det giver 3-4 måneders fodring inden fravænning og er nok til at understøtte en god overgang. Tidligere fodring har ikke samme effekt, da kalvene ikke udnytter foderet effektivt.
Hvor meget foder skal kalvene have?
Spørgsmålet kan stilles på to måder:
• Hvor meget kraftfoder vil en kalv spise?
• Hvor meget kraftfoder skal en kalv spise?
Kalve med ubegrænset adgang vil måske spise 3–4,5 kg om dagen, men det kan føre til flere problemer:
Kalvene foretrækker kraftfoder frem for grovfoder, hvilket reducerer grovfoderindtaget og øger omkostningerne.
Jo mere kraftfoder de spiser, desto mindre effektiv bliver foderudnyttelsen.
Risikoen for overfedning stiger, hvilket kan føre til fradrag ved handel eller slagtning.
THOMAS SLOT LARSEN
SLOT LARSEN
ØNSKER DU HØJ TILVÆKST
I DIN KALVE- OG KØDKVÆGSBESÆTNING?
Det gør Thomas Slot Larsen. Hans elitedyr får Beefkalv Maxi fra DLG i Jægerum.
Det har han fået rigtig gode resultater med. Blandingen har følgende fordele:
• Rigtigt proteinniveau
• Mineraliseret
Beefkalv Maxi kan afhentes som løsvare på udvalgte
DLG lokationer.
• Højt cellevægindhold
• Vitaminiseret
Ønsker du også at få gode resultater, så kontakt din DLG-salgskonsulent eller ring til DLG Kundecenter på 3368 6000
PJ Budler – manden, der har dømt på alle kontinenter
International stjernedommer
vender tilbage til Danmark for tredje år i træk Når Landsskuet 2025 løber af stablen i Herning, kan publikum igen se frem til at opleve én af verdens mest erfarne og eftertragtede kvægdommere i aktion. PJ Budler, der har dømt kvægudstillinger på samtlige seks beboede kontinenter, gæster nemlig Danmark for tredje år i træk – denne gang bl.a. som dommer for Hereford.
PJ Budler er ikke bare dommer – han er et levende kvægikon med en karriere, der spænder over hele kloden. Oprindeligt fra Sydafrika, hvor han blev født ind i en femte generations landbrugsfamilie, stiftede han allerede som 15-årig sin egen besætning, BonHaven Beef Cattle. Mellem 1996 og 2012 udviklede han den til et internationalt navn med fem lokationer fordelt
på tre lande og besætninger af Hereford, rød og sort Angus, Braford og Brahman. BonHaven nåede adskillige nationale topplaceringer og satte flere auktionsrekorder under hans ledelse.
Siden 2012 har PJ haft base i Texas, USA, hvor han arbejder som International Business Manager for Trans Ova Genetics – en position, der kombineret med dommeropgaver, oplæg og rådgivning har ført ham til hele 106 lande og 48 amerikanske stater. Han har bedømt 93 forskellige kvægracer i 43 lande og blev i 2017 den første nogensinde til at stå i dommerringen ved nationale bedømmelser på alle seks kontinenter.
At PJ Budler igen gæster Danmark i 2025 vidner om den høje internationale kvalitet, Landsskuet står for – og endnu en gang får både udstillere og publikum mulighed for at lære af én af branchens allerstørste profiler.
• Polled
Stbnr. 65776
• Polled
• Oplagt kvietyr
• Oplagt kvietyr
• Kort dræg3ghedslængde
• Kort drægtighedslængde
• Høje fravænningsvægte
• Høje fravænningsvægte
• Positiv fødselsindeks direkte og på døtre
• Posi3v fødselsindeks direkte og på døtre
Allendale Anzac E114
Wirruna Matty M288
Wirruna Circle H13
Allendale Anzac E114
Wirruna Daffy D1
Wirruna Ma2y M288
Wirruna Victoria G7
Wirruna Circle H13
Wirruna Victoria E112
Wirruna Daffy D1
Halvbror til Matty S098, Netherhall 1 Matty T259
Wirruna Victoria G7
Wirruna Victoria E112
250 kr./strå ekskl. moms og udleveringsomkostninger
Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk Husk at oplyse CHR-nr.
Halvbror Bl Ma2y S098, Netherhall 1 Ma2y T259
250 kr./strå ekskl. moms og udleveringsomkostninger
Er du interesseret i denne geneBk, så kontakt | Ib Østergaard Ravn | mobil: 4011 7005 | mail: ibsa@profibermail.dk |
Solpoll 1 Spike
Square-D Tortuga 953T
Moeskaer Upgrade
Moeskaer Flora 1301
Panmure 1 Henry
Solpoll 1 Starlet L3
Solpoll 1 Starlet G13
225 kr./strå ekskl. moms og udleveringsomkostninger
Stbnr. 65761
Fisher 1 Rancher R483
Fisher 1 Jaguar J347
Fisher 1 Midas M415
Fisher 1 Cheerful H316
Yalgoo Boulder Z250
Fisher 1 Susan J343
Fisher 1 Susan D231
225 kr./strå ekskl. moms og udleveringsomkostninger
Stbnr. 65759
Trillick George
Spinney Dublin
Free Town Hotspur
Free Town Benign
Churchill Storm V583
Killoe Pam
Killoe Primrose
175 kr./strå ekskl. moms og udleveringsomkostninger
Stbnr. 65701
✓ Hornet genetik ✓ Alternativ afstamning ✓Positiv indeks på mælk, vækst og slagtekvalitet
Chold Z Drouhavce ET PP
Fødselsvægt 40 kg Fravænningsvægt 353 kg Årsvægt 627 kg
R leader 6964
MCM 6964 Bolt 652D
MCM 028X Marlie 413B
Tlell 36 Sitka 23S
Tlell 23S Tanya 31U
Tlell S5 Sydney 8P
225 kr./strå ekskl. moms og udleveringsomkostninger
Stbnr. 65768
Moder til Chold Z Drouhavce ET PP
ROOST 1 HANNIBAL S. 65645
Ckr-nr:: 4942200578
Far: VOKSLEV EIK
ROOST 1 HANNIBAL S. 65645
Mor:ROOST 1 EVERGLADES
ROOST 1 HANNIBAL S. 65645
MF: ROOST 1 BIBA
Ckr-nr:: 4942200578
Ckr-nr:: 4942200578
Far: VOKSLEV EIK
S-Indeks: 125 (82)
Opdrætter: Egon Petz 104104
Far: VOKSLEV EIK
Mor:ROOST 1 EVERGLADES
Vækst 110
Højde v/12 mdr.
S-Indeks: 125 (82)
(96)
Mor:ROOST 1 EVERGLADES
MF: ROOST 1 BIBA
MF: ROOST 1 BIBA
Fødsel 118
Mælk 107
Slagteform 107 (73) (86) (84) (94)
Opdrætter: Egon Petz
Vækst 110
Kælvning 129
Vækst
Frugtbarhed108
Fødsel 118
Krop 118
Kåret: T:U:FEF: (77)
S-Indeks: 125 (82)
Opdrætter: Egon Petz 104104
Højde v/12 mdr.
FE/KG tilvækst: 4.77
Fødsel 118
Mælk 107
Muskler 106
Slagteform (84)
Mælk
Kælvning 129
Lemmer 99
Slagteform 107 (73) (86) (84) (94)
Kælvning 129
T:U:FEF: (77) Frugtbarhed108
Kåret: T:U:FEF: (77) Frugtbarhed108
Muskler 106 Krop 118
89908491
Tilvækst, gram:1971
Tilvækst, gram:1971
Kåret:
FE/KG tilvækst: 4.77
FE/KG tilvækst: 4.77
708090100110120130 Funktion 118
Lemmer 99
Muskler 106
Tilvækst, gram:1971 7E+04
Højde v/12 mdr. 89908491
89908491
Produktion (96)
Lemmer 99 111
Eksteriør 110 (95) (73) (68)
1 HANNIBAL
1 HANNIBAL Produktion (96)
118
Eksteriør 110 (95) (73) (68)
MANDIX LANDLORD S. 65589
708090100110120130
708090100110120130
Eksteriør 110 (95) (73) (68)
S-Indeks: 114 (59)
Ckr-nr:: 8047000208
MANDIX LANDLORD S. 65589
MANDIX LANDLORD S. 65589
Far: BCD 59J LANDLORD 114L
Ckr-nr:: 8047000208
S-Indeks: 114 (59)
Højde v/12 mdr.
S-Indeks: 114 (59)
Ckr-nr:: 8047000208
Mor:MHF E1 BRITTANY 40K
Far: BCD 59J LANDLORD 114L
MF: STANDARD 656 LAD ET 5H
Far: BCD 59J LANDLORD 114L
Mor:MHF E1 BRITTANY 40K
Mor:MHF E1 BRITTANY 40K
Opdrætter: Mette & Kaj Secher Jespersen, Blommensl
MF: STANDARD 656 LAD ET 5H
Vækst 112
Opdrætter: Mette & Kaj Secher Jespersen, Blommensl 9895
MF: STANDARD 656 LAD ET 5H
Fødsel 93
Højde v/12 mdr.
Opdrætter: Mette & Kaj Secher Jespersen, Blommensl
Mælk 101
Slagteform 99 (40) (70) (62) (83)
Vækst 112
Kælvning 143
Fødsel 93
Frugtbarhed81
Højde v/12 mdr.
Mælk 101
Fødsel 93
Tilvækst, gram:1747
Tilvækst, gram:1747
FE/KG tilvækst: 5.31
Kåret:
Kåret:
Krop 110
FE/KG tilvækst: 5.31
83878085
Tilvækst, gram:1747
FE/KG tilvækst: 5.31
83878085
Produktion (90)
Produktion (90) Vækst 112
Slagteform 99 (40) (70) (62) (83)
Kælvning 143
Mælk 101
Kåret: T:U:FEF: (54)
Slagteform (70)
Kælvning 143
Muskler 118
Frugtbarhed81
Krop 110
Lemmer 102
T:U:FEF: (54)
T:U:FEF: (54) Frugtbarhed81
Krop 110
Muskler 118
Muskler 118
Krop Lemmer 102
102
708090100110120130
708090100110120130
NORDBÆK KENAN 1098 S. 65659
NORDBÆK KENAN 1098 S. 65659
NORDBÆK KENAN 1098 S. 65659
Ckr-nr:: 2054300039
Ckr-nr:: 2054300039
Ckr-nr:: 2054300039
Far: ROSENKÆR GOLD MEDAL
Far: ROSENKÆR GOLD MEDAL
Far: ROSENKÆR GOLD MEDAL
Mor:SOLBAKKENS CIPSY
Mor:SOLBAKKENS CIPSY
Mor:SOLBAKKENS CIPSY
MF: SUPREME CÆSAR ET
MF: SUPREME CÆSAR ET
MF: SUPREME CÆSAR ET
Eksteriør 116 (86) (40) (29)
(86) (40) (29)
Produktion (90)
118 Eksteriør 116 (86) (40) (29)
S-Indeks: 108 (85)
S-Indeks: 108 (85)
S-Indeks: 108 (85)
Opdrætter: Jytte og Henning Have, Nordbæk Landbrug 96105
96105
Opdrætter: Jytte og Henning Have, Nordbæk Landbrug 96105
Højde v/12 mdr.
Højde v/12 mdr.
Højde v/12 mdr.
Vækst 110
Vækst 110
Vækst 110
Fødsel 94
Opdrætter: Jytte og Henning Have, Nordbæk Landbrug
Fødsel 94
Mælk 99
Slagteform 86 (76) (90) (86) (95)
Mælk 99
Fødsel 94
Mælk 99
Kælvning 148
Kåret: T:U:FEF: (82) Frugtbarhed112
Kælvning 148
Slagteform 86 (76) (90) (86) (95)
T:U:FEF: (82) Frugtbarhed112
Tilvækst, gram:1900
Tilvækst, gram:1900
FE/KG tilvækst: 4.28
Tilvækst, gram:1900
FE/KG tilvækst: 4.28
Kåret:
Kåret:
FE/KG tilvækst: 4.28
85878588
85878588
85878588
Produktion (97)
Kælvning 148
T:U:FEF: (82) Frugtbarhed112
Produktion (97)
Slagteform 86 (76) (86)
Krop 99
Krop
Krop 99
Muskler 92
Produktion (97)
Muskler 92
Lemmer 121
Muskler 92
Lemmer 121
Lemmer 121
708090100110120130
708090100110120130
OUTLAW RUBIN S. 65731
OUTLAW RUBIN S. 65731
118 Eksteriør 100 (96) (76) (76)
Eksteriør 100 (96) (76) (76)
(96) (76) (76)
S-Indeks: 97 (39)
S-Indeks: 97 (39)
Ckr-nr:: 8124600123
OUTLAW RUBIN S. 65731
Ckr-nr:: 8124600123
Far: MOESKÆR PASCO 1544
Ckr-nr:: 8124600123
Far: MOESKÆR PASCO 1544
Mor:OUTLAW NORA 2
Mor:OUTLAW NORA 2
Far: MOESKÆR PASCO 1544
MF: MOESKÆR PEPITO 1347
Mor:OUTLAW NORA 2
MF: MOESKÆR PEPITO 1347
Opdrætter: Helle og Torben Bastrup
Opdrætter: Helle og Torben Bastrup
Vækst 119
MF: MOESKÆR PEPITO 1347
Vækst 119
Fødsel 72
Højde v/12 mdr.
S-Indeks: 97 (39)
FE/KG tilvækst: Tilvækst, gram:
Højde v/12 mdr.
FE/KG tilvækst: Tilvækst, gram:
Opdrætter: Helle og Torben Bastrup
Vækst 119
Mælk 91
Fødsel
Fødsel 72
Slagteform 118 (19) (47) (47) (48)
Mælk 91
Slagteform 118 (19) (47) (47) (48)
Kælvning 95
Kåret: T:U:FEF: ( 9) Frugtbarhed109
Mælk 91
Kælvning 95
Kåret: T:U:FEF: ( 9) Frugtbarhed109
Kælvning 95
Højde v/12 mdr. 84838485
Slagteform 118 (19) (47)
Krop 101
Krop 101
Frugtbarhed109
Muskler 103
Lemmer 109
Muskler 103
Lemmer 109
Krop 101
Muskler 103
Lemmer 109
Kåret: T:U:FEF: ( 9)
84838485
Produktion (76)
Produktion (76)
FE/KG tilvækst: Tilvækst, gram: 7E+04
Eksteriør 104 (59) (19) (27)
708090100110120130
Eksteriør 104 (59) (19) (27)
Produktion (76)
708090100110120130 Funktion 89
()= sikkerhed ; BT= Brugstyr ; UT= Ungtyr
()= sikkerhed ; BT= Brugstyr ; UT= Ungtyr
Eksteriør 104 (59) (19) (27)
MANDIX LANDLORD
NORDBÆK KENAN 1098
MANDIX LANDLORD
NORDBÆK KENAN 1098
MANDIX LANDLORD
NORDBÆK KENAN 1098
OUTLAW RUBIN
HYLKE HEREFORD
Per W. Kristensen Brørupvej 15, Hylke 8660 Skanderborg Tlf. 21 28 56 74 www.hylkehereford@gmail.com
