
4 minute read
Ny genetik, ny avlstyr
Dagbog Fra Kansas
Skrevet af: Mike Brems
Foråret er starten på nyt liv
I kødkvægsbesætninger starter det med årets første kalve, som nu er godt på vej. Her i Kansas USA er vi så småt ved at være færdige med at kælve, græsset er på vej. Vi har dog stadig store temperatursvingninger, der gør at vi skal holde ekstra øje med kalvene, så de ikke bliver syge. Det er nu vi kan se de første tegn på et godt valg af avlstyre. Har man valgt de rigtige tyre? Det er ikke altid sikkert. Vi bestræber os på at kalvene skal komme af sig selv, hvis de gør dette, har sidste års valg af tyre ikke været hel forkert.
Her går den daglige snak tit på, hvordan vi synes kalvene udvikler sig og ser ud. Dette er en evaluering af det avlsarbejde, som blev lagt i at finde de rette tyre sidste år. Derfor går snakken også tit på, hvilke tyre vi skal bruge i år. Mange af dem vil være gengangere, men der vil også komme nogle nye til. Alene i år har vi købt 2 tyre, som skal løbe køer efter vi har insemineret og lagt embryoner i. Hos Jensen Bros sælger vi mange avlstyre og show kvier, vi prøver at få mange kalve efter de bedste køer. Derfor lægger vi rigtig mange embryoner i. Dette gør at avlsfremgangen går noget stærkere, da vi avler intensivt på få dyr. Vi bruger mange forskellige tyre, nogle med formålet at lave show kvier, andre til at lave avlstyre.
De mange show kvier sælger vi på auktion i efteråret, og en lille en i foråret. Show kvier skal helst være efter de nye og spændende tyre. Hvor de kunder vi sælger avlstyre til ofte efterspørger tyre med fædre, som har bevist at de kan avle.
Når vi kigger efter tyr, leder vi først og fremmest efter steder, som vil have anderledes genetik end hvad vi har i forvejen. I USA køber man de fleste tyre på en auktion, derfra vil vi få tilsendt et katalog med billeder og avlsværdi tal. Alle kataloger læses igennem, med håbet om at finde ”THE ONE”. Vi kigger efter flere ting, hvordan ser tyren ud på billedet, hvordan ser hans billede ud, i forhold til de andre tyre. Hvis vi finder en tyr som ser godt ud på billedet, vil vi studere hans afstamning, samt avlsværdital. Han skal helst have anderledes afstamning, end hvad vi har, dette er stort plus. Dette vil hjælpe med markedsføringen af afkom, så man kan komme med noget de andre ikke har. Han skal se godt ud på billedet, være bygget rigtigt. Hvis hans avlsværdi tal er gode og hvis tyren opfylder alle vores kriterier, vil vi overveje at tage ud og se på ham, hvis han er inden for overkommelig afstand. Når vi tager ud og kigger på tyre, er der flere ting vi kigger efter. Dels vil vi selvfølgelig se tyren. En meget vigtig ting er hans klove og bevægelse, herovre klovbeskærer man ikke. Hvis klovbeskæring er nødvendigt, bliver de slagtet, og anses for ikke at være gode nok. Da dyrene går ude altid, slider de klovene bedre, end hvis de gik i dybstrøelse 5 mdr. om året, som traditionen er i Danmark. Når vi kigger tyre, vil vi også gerne se moderen, hun er en stor del af tyren. Vi skal sikre os at hun ser godt ud. Vi vil også gerne se søskende, til både tyren og koen. For at se om koen og afstamning bag tyren avler godt. Vi vil se hvordan de bliver fodret, hvordan er hans huld er i forhold til hvad han får at æde, og hvordan det er i forhold til de andre tyre?
At købe tyr er også et tillidsbånd, mellem os og sælger. Føler vi at vi bliver taget godt imod, og føler vi at vi kan stole på sælger?
Da vi Jensen Bros ligger midt i USA, er det forholdsvis nemt og komme rundt til de forskellige farme. Dog er USA en del større end Danmark, og det kan betyde flere timer i enten bil eller fly. Hvis dette er tilfældet med tyren vi kigger på, forhører vi os omkring. Kender vi nogle som har besøgt stedet, hvad synes de om dyrene. Vi ville også tage en snak med ejeren, hvad mener han om dette års tyre, hvem er hans favoritter, matcher det vores favorit?
Alt dette er ting som vi krydser af i processen når der købes tyr. Det gøres for at sikre at vi ikke køber den forkerte tyr, men at vi køber den bedst mulige tyr vi kan finde på markedet.

Men selv hos Jensen Bros, med 40 års erfaring i professionel drift af kødkvæg, bliver der stadig brugt tyre, hvor kalvene ikke ender ud med det man havde ønsket.
Meget af dette kan overføres til Danmark hvor vi traditionelt ikke køber tyre på aktion, men handler privat. Men processen og overvejelserne ved køb af tyr eller kvier kan godt kopieres.
Start med at finde ud af, hvad du søger. Det er vigtigt at have gjort sit hjemmearbejde, inden man bare kører rundt og kigger på avlstyr. Mangler du en kvie tyr? Hvor mener du at dine dyr måske kunne være lidt bedre? Skal de være en ung tyr eller gammel tyr? Der er mange ting at overveje inden man kører rundt og kigger. Man skal også beslutte, hvad der skal ske med den gamle avlstyr?
Når man har gjort sig alle disse overvejelser, er det tid til at skulle ud at se nogle tyre. Find de besætninger, som du mener vil have hvad du søger. Tag en snak med ejeren, hvad har han af tyre, og hvad er genetikken bag disse dyr. Forhåbentligt har man nu sporet sig ind på 2-3 besætninger, som man kan tage ud og besøge. Der er altid en god idé at besøge mere end en besætning. Selv hvis man er sikker på man har fundet ”THE ONE”, er det godt at se noget andet også. Når man er ude at se på tyre, er det vigtigt at se moderen. Har moderen døtre i produktion, hvad med hendes mor er hun stadig i live? Har hun tidligere lavet en tyr der solgt til avl, har hun formået at få en kalv hvert år?
Hvordan fodres tyrene, går de udenfor eller i en lille dybstrøelses boks?
Efter at have besøgt de steder, som man syntes var interessant skal man have fundet den bedste tyr, du har nok allerede en favorit. Når du har fundet favoritten, er det tid til at lave en handel. Men hvad skal han koste? Og hvad har du råd til at give for den? Hvad man har råd til at give for en tyr, afhænger meget af hvor mange kalve han skal lave i din besætning. Dette er en meget individuel vurdering, men i det mindste har man altid den gamle avlstyrs slagteværdi.
I processen med at købe avlstyr, er det vigtigt at stole på sin egen dømmekraft. Man skal ikke gå så meget op i hvad andre syntes, du ved bedst, hvad der er rigtige for din besætning.