1 minute read

Kvægfolk fra FYN på besøg og til grill hos Sybergkvæg

Godt Lokalstof

Tekst og foto af Jane Maarup

Sidste år, 12. juni 2020, da Det Fynske Dyrskue blev aflyst på grund af Covid 19, da besluttede, de kvægavlere der oftest udstiller på dyrskuet, at der skulle afholdes en lille social sammenkomst, så vi alligevel kunne ses. Der skulle inviteres på tværs af kødkvægracer.

Krogen Limousine (Bodil og Flemming) lagde græsplæne til og Klaus Brems havde et party telt og så blev der holdt et rigtig fint grill arrangement, hvor der også blev tid til en rundvisning på markerne, hvor vi så mange rigtig gode dyr.

Krogen Limousine er også altid meget aktive på Det Fynske Dyrskue og på Landsskuet i Herning, hvor det for dem og med stor hjælp fra deres søn Simon og datteren Signe også er blevet til mange flotte og fine præmier.

Den succes skulle da gentages nu i 2021, hvor situationen var den samme…..intet Fynsk Dyrskue, intet Landsskue, stadig Covid 19 og vi havde siden sidste år, ikke haft meget social kontakt med de øvrige kvægfolk, såh…. Sybergkvæg (Lene Gommesen og Peter Bisgaard) tilbød i år og igen 12. juni, hvor Det Fynske Dyrskue skulle ha´ været, at tilbyde deres græsplæne for opsætning af Party teltet, så vi atter kunne ses og holde et lille grillarr.

Men lige en lille præsentation af Sybergkvæg: Besætningen er Skotsk Højlands kvæg, er beliggende lidt nord for Kerteminde, der er gårdbutik, som har åbent et par gange om ugen, der tilbydes kvægsafari, hvor man kan komme tæt på dyrene, Sybergkvæg har modtaget rigtig mange fine priser og de har meget fokus på dyrevelfærd, Sybergkvæg har en rigtig fin hjemmeside, som er et besøg værd og de er også at finde på Facebook. Derudover har Sybergkvæg et rigtig godt samarbejde med andre lokale erhvervsdrivende i Kerteminde og omegn og Sybergkvæg finder hele tiden på nye og spændende aktiviteter. Deres ” skotter ” går rundt på forskellige marker, i en fantastisk natur og så udstiller Sybergkvæg også på Det Fynske Dyrskue, hvor det er blevet til mange fine præmier - og så har de flere gange haft Åbent Landbrug. En meget aktiv familie - så absolut et besøg værd.

Vi var ca. 30 personer tilmeldt og eftermiddagen startede med kaffe og kager derefter var der Kvæg safari, hvor turen gik rundt til de forskellige marker i det naturskønne område.

Grillen blev tændt og Peter var grill mester og Lene havde kreeret de lækreste salater - og så var der ”skotte” kød og pølser. Sluttelig et besøg i Gårdbutikken, hvor der var rigtig mange forskellige og lækre specialiteter.

Tak for en rigtig dejlig dag/aften til Sybergkvæg og dejligt at mødes igen med kvægfolkene.

This article is from: