5 minute read

Godt arbejdsmiljø og høj velfærd for dine dyr

Next Article
Herefordforeningen

Herefordforeningen

Af dyrlæge Maibritt Ranch-Nielsen, BoviCura (tidl. dyrlægerne Himmerland Kvæg)

Tænker du på dine dyr som tilfredse medarbejdere, der trives på deres arbejdsplads?

Der er ingen tvivl om at god velfærd giver produktive dyr og veltilpasse ejere.

Dyrenes arbejdsplads moderinstinkter. Det er en god start, at kalvene hurtigt møder mennesker, og at de ser mennesket, som en naturlig del af deres omgivelser. Fortsæt med tæt kontakt med dyrene igennem hele deres liv, så du forbliver en god og tryg del af dyrenes hverdag.

Jeg tillader mig at bruge ordet arbejdsplads om dyrenes stald og omgivelser. Det er her jeres kvæg bevæger sig rundt hver dag, med det formål at have god tilvækst, at reproducere sig og producere mælk til deres kalve. Så er der dyrevelfærd, som vi har hørt mange gange. Her bevæger vi os indenfor et område, hvor dyrene tillægges menneskelige følelser. Ikke sagt, at vores dyr ikke kan føle, men følelserne skal udmønte sig i praktiske og rationelle tiltag. Vi skal altid gøre det ypperste for at sikre vores dyrs mest naturlige adfærd.

Stressfri håndtering

Dyrevelfærd er et udtryk for hvordan dyrene har det; om de får opfyldt deres behov. Velfærden kan måles ved at iagttage deres adfærd, sundhed og fysiologiske reaktioner.

Tillidsbåndet mellem mennesker og dyr kan nemt brydes. En af de ting, dyrene husker bedst, er den måde vi håndterer dyrene i uvante situationer. Pres aldrig dyrene, men led dem den rette vej. Det vil for mange af jer måske lyde mærkeligt. Men se jer selv som en guide, og når dyrene bevæger sig i den ønskede retning, så træder I et skridt tilbage. På den måde roser du dyret ved at give dyret plads. Kvæg bevæger sig normalt med 3 km/t, så vi skal ofte sætte tempoet et gear ned, når vi driver dyrene rundt. Ligeledes skal I tænke over kvægets synsvinkler. De kan ikke se lige frem eller bagud, op eller ned. Så et fremmed objekt eller lyde nede på jorden eller oppe i luften kan give anledning til frygtsom adfærd. Dette skyldes, at de ikke kan placere det ukendte.

Vi kan alle se det for os; billedet af koen, der veltilpas går og græsser på en grøn græsmark eller ligger og tygger drøv – måske med en livsglad kalv, der springer rundt og leger. Enhver landmands drøm. Det er vores opgave som ejere eller ansvarlige, at sikre at dyrene har de bedste betingelser for god velfærd.

Tillidsfulde og rolige dyr

Målet er nysgerrige og tillidsfulde dyr. Dette gælder lige fra hobbybesætninger med 5 klappedyr til besætninger med 200 køer, hvor det er en forretning, der drives. Ens for dem begge er, at rolige tillidsfulde dyr nu én gang er rarest at arbejde med. Spørgsmålet er så hvordan vi lykkes med dette. Her skal vi starte med de nyfødte kalve. Selvfølgelig skal vi være varsomme når vi håndterer kalvene, da nogle køer har stærke

Netop kvægets hørelse ligner meget menneskets, dog kan de høre højere toner end os. Et eksempel er, når kvæg drives i fangefolde, her vil lyden af metalrør, der ramler sammen eller slag på rørene, give anledning til urolig adfærd. Dyrene skræmmes af de høje toner.

Sunde dyr i korrekt foderstand

Korrekt fodring med en god mineral- og vitaminblanding er vigtig. Vores dyr skal være i optimal fodertilstand når vi snakker god dyrevelfærd.

Hverken for fede eller for magre.

Årligt tilsyn giver anledning til at snakke velfærd såsom dødelighed, slagtefund, parasitter og klovsundhed

Sundhed er også vigtig. Dyrene skal have så få problemer som muligt. Enkelte sygdomstilfælde kan altid opstå og dem skal der selvfølgelig tages hånd om. Oplever du derimod, at det samme problem gentager sig og giver udfordringer i besætningen, så bør du se på forebyggende tiltag i samarbejde med din dyrlæge.

Dyrlægens årlige tilsyn af besætningen giver blandt andet anledning til at snakke dødelighed, slagtefund, klovsundhed og parasitter, som alle er parametre, der er med til at definere velfærden i besætningen. Dødelighed er som regel relateret til en specifik aldersgruppe. De dødfødte eller svagt fødte kalve kan være på grund af manglende mineraltildeling eller at optagelsen af mineralerne ikke er som tiltænkt. Er dødeligheden relaterede til kalvene, så kan årsagerne være mangfoldige. Tjek råmælkstildeling ved at tage blodprøver af de yngste kalve. Hvis det er kalve med diarré, vil det være en god idé at analysere gødningsprøver. Er det kalve med lungebetændelse, så kan der udtages blodprøver, laves lungeskyl eller scanning af lungerne og døde kalve kan obduceres. Hvis dødeligheden er hos de ældre dyr, så er obduktion eller gennemgang af slagtefund fra slagteri ofte brugbart.

Parasitter – både indeni og udenpå Parasitter kan både findes inde i dyrene og udenpå dyrene. De indre parasitter, som vi kalder endoparasitter er lungeorm, løbe-/ tarmorm og leverikter, der påvirker dyrenes evne til at opretholde en normal funktion i organerne. Ofte græsser kødkvæg på arealer, der ligger lavt og eventuelt ned til en bæk, sø eller å, som ikke er egnet til at dyrke på anden måde. Her skal vi tænke på parasitter – de er ofte i tilknytning til lavtliggende arealer. Vores dyr kan tåle nogle parasitter, men de må ikke blive syge af det eller have reduceret tilvækst. Belægnings- graden på det pågældende areal er første step til at minimere et parasitært problem. Ligeledes er de yngste kalve de mest følsomme, da det er første møde med græssets ondsindede beboere. Derfor bør køer med førstegangsgræssende kalve gå på store arealer, så der ikke græsses helt ind til kokasserne. Så er der parasitterne, der sætter sig i hår og hud, de kaldes ektoparasitter. De giver ofte anledning til ubehagelig kløe. Det er naturligt at dyr klør sig, bare de ikke klør sig så hårene falder af, og der kommer større hårløse områder. Sker dette bør sagen undersøges, og her kan du tage din dyrlæge med på råd.

Jeg nævnte naturlig adfærd – har dine dyr mulighed for at klø sig? Udenfor er der sandsynligvis nogle gode træer og grene, der kan bruges. Men hvad med inde i stalden, her kan det varmt anbefales at bruge ko-børster og der findes mange modeller i alle prisklasser. Om den er dyr eller billig, så nyder dyrene altid en korrekt opsat ko-børste.

Husk klovene

God klovsundhed giver gode stærke dyr. Men ikke alle dyr slider deres klove lige eller tilstrækkeligt og har derfor behov for et eftersyn af en klovbeskærer. Det anbefales, at alt kvæg minimum én gang årligt får et kloveftersyn og får rettet klovene til så hældningen på kloven forbliver bedst muligt. Det minimer risiko for sundhedsrelaterede lidelser i klove og lemmer.

Vejret

Det er ikke mange dage om året hvor frost og kulde er en stor udfordring i Danmark, og slet ikke for vores kødkvæg, der nyder at komme ud selv på en snevejrsdag. Men der skal være mulighed for at alle dyr kan søge i læ for vejr og vind, samt have et tørt leje at ligge på. Forglem ikke vinden på kolde dage – chill-factor kan have stor indflydelse og kræver mere energi. Og så er der drikkevandet på disse kolde dage, som er lige så vigtigt, som om sommeren. Kvæg drikker gerne vand ved en temperatur på 5-15oC, ellers er de tilbøjelige til at drikke mindre end deres behov, hvilket har negativ indflydelse på deres foderoptag. Flere kødkvægsavlere får kalve om vinteren, når dyrene er på stald, da det er nemmere at overvære fødslerne. Det betyder, at behovet for vand er større ved disse køer, da produktion af mælk ligeledes er påvirket af vandindtaget. Derfor kan et frostfri vandtrug med indbygget varmelegeme anbefales.

Om sommeren har varmen stor indflydelse på dyrenes almenbefindende. Her er skygge lige så relevant, som læ er om vinteren. Varmen går ind og påvirker dyrenes ædelyst, kan give reduceret tilvækst, have negativ indflydelse på reproduktionen, samt påvirke dyrenes temperament.

Ligesom kulde er det en begrænset periode med høj sommervarme. Men det er vores ansvar, at vi holder vores dyr optimalt. Det vil sige, så dyrene altid selv kan beslutte om de vil stå i solen eller trække hen i på en sommerdag.

Sikker håndtering

Kloveftersyn bør være en årlig begivenhed

Tænk altid arbejdsgangen igennem inden du går til en ny opgave. Hvordan løser du opgaven uden at du kommer til skade. Hvis du bliver udsat for en ulykke, hvem skal så tage sig af dine dyr?

Vær i stedet på forkant og tag dine forbehold, før det går galt. En ulykke sker sjældent fordi dyret er ondsindet, men fordi vi presser det ud i en uvant situation, hvor dyrets forsvarsmekanisme sætter ind. Rigtig god arbejdslyst.

This article is from: