
2 minute read
Det nye avlsudvalg
Heine Slyk Søe, NY FORMAND FOR AVLS
UDVALGET
Tlf. 29 24 32 14
E-mail: avlsudvalg@hereford.dk
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for den tillid der er blevet vist mig, samt for valget til bestyrelsen og ikke mindst valget som avlsudvalgsformand. Derudover vil jeg gerne sige byde Per, Vagn, Mikkel og Jørn velkommen til avlsudvalget. Jeg glæder mig til at samarbejde med jer i den kommende tid. Det er med ydmyghed og æresfrygt at jeg nu overtager stafetten fra Ib Ravn, som i flere år har gjort et stort stykke arbejde for Dansk Hereford. Tak for det Ib.
Mine visioner for Dansk Hereford er store, så der vil sandsynligvis komme til at blive trukket store veksler på udvalget.
Vi kommer til at vende hver en sten i bestræbelserne for at gøre avlsarbejdet endnu bedre og ikke mindst dreje avlen i endnu højere grad mod en mere økonomisk kødproduktion.
Dette skal selvfølgelig ske under hensyntagen til de nuværende rammer for avlen som blev fastsat i ”Hereford for Fremtiden”.
Den danske forbruger ønsker i stigende grad at vi producerer kød med en unik smagsoplevelse, høj dyrevelfærd samt større hensyntagen til natur og miljø, og det er derfor nødvendigt med et grundigt eftersyn af vores avlsprogram.
Målet for udvalget må være, at vi har en Hereford-type, der kan forene de forskellige ønsker og interesser som vores avlere og forbrugere har, herunder ønsker indenfor udstilling, kødproduktion, naturpleje samt ønsket om at vi har en type der er godmodig, rolig og skøn at se på.
Herefordforeningen skal være en avlsforening for alle, uanset ambitionsniveau.
TAMU Hereford.

Jørn Bloch
Viborgvej 462, 9681 Ranum
Tlf. 30 53 11 10
E-mail: jbl@tamu.dk
Jeg er 59 år, uddannet landmand, jeg bor på Vitskøl Kloster, I mit arbejds liv har jeg ansvaret for besætningen
Der består af 2 aktive avlsbesætninger på tilsammen godt 100 årskøer.
TAMU St. København på Amager og TAMU Vitskøl Kloster i Nordjylland.
Der avles efter rolige og omgængelige dyr, høje slagte resultater, lavt foderforbrug, lette kælvninger, holdbare dyr, forårs kælvninger, kælvnings alderen på kvierne skal gerne være 24 mdr.
Begge besætninger laver ekstensiv naturpleje hele sommeren, kalvene fodres intensiv om vinteren, kødet afsættes til konceptet ”Nordjysk Natur kød”. gennem Himmerland kød
Vi udstiller gerne på dyrskuer.
Vi går efter tyre der har vist deres værd, og lejer dem gerne ud i ledige perioder.
I avlsudvalget vil jeg arbejde for:
Vi alle bliver bedre til og registrere
Lettere adgang til data om vores avlsdyr, herunder produktions resultater.
Udvikle og promovere Hereford racen til det den er god til bla. ekstensiv naturpleje mm.
Mikkel Christiansen
Markeslevgaard Hereford
Tuse Næs, Holbæk.
Tlf. 40 25 61 34
E-mail: mikkel@markeslevgaard.dk
Jeg har været i bestyrelsen i 8 år og ville gerne prøve noget nyt.
Jeg går op i både naturpleje og dyrskuer, så dyrene skal være smukke, men også kunne vokse på nogle enge. Vi skal derudover arbejde på at en Hereford, skal kunne kælve selv uden problemer.