Thorvaldsens tegninger

Page 21

rolle, når det plastiske værk var udført. Det får vi et interessant indblik i, når vi læser i C.F. Wilckens erindringer om hans daglige omgang med Thorvaldsen i perioden 1838-1844 i København. Wilckens var Thorvaldsens kammertjener i den periode og boede med sin hustru i en lejlighed ved siden af Thorvaldsens på Kunstakademiet i København. Han var Thorvaldsen behjælpelig med påklædning, aftaler og praktisk hjælp, mens hans hustru, Karen, tog sig af rengøring og lavede mad, når Thorvaldsen spiste hjemme. Med besvær var det også lykkedes Wilckens at overtale Thorvaldsen til, at han måtte hjælpe ham med at få bragt orden i talrige ”papirer”, der befandt sig i et skab i lejligheden. Under oprydningen smed Thorvaldsen en del væk, herunder en tidlig skitsebog, som han bestemte, at Wilckens hustru Karen skulle have til at tænde op med i komfuret. Det lykkedes dog Wilckens at redde den, og heri fandtes formodentlig nogle af de landsskabsskitser, Thorvaldsen udførte på en vandretur i omegnen af Rom i december 1797 (se nr. 22-23). Tegningerne på Thorvaldsens Museum I Just Mathias Thieles håndskrevne fortegnelse udført mellem 1844 og 1849 over de tegninger, der indgik i Thorvaldsens Museum ved museets åbning, bestræbte han sig på at ordne tegningerne motivisk i forhold til det relief eller den skulptur, som de er skitser til.

Ved den lejlighed fik tegningerne også numre, der svarer til de inventarnumre, museet bruger for de samme tegninger i dag. Derimod indgik tegningerne ikke enkeltvis i det omfattende katalog i fem bind over museets samlinger, som museets første inspektør, Ludvig Müller, forfattede og publicerede fra 1847-1850. I modsætning til de andre samlinger, hvor kunstværker, antikke genstande og bøger blev beskrevet enkeltvis, blev Thorvaldsens egne tegninger med få undtagelser blot beskrevet generelt indenfor seks kategorier. Müller opdelte tegningerne på følgende måde: ”Tegninger fra Thorvaldsens Ungdom”. Her lagde Müller altså en tidsmæssig ramme omkring gruppen af tegninger. Til den næste kategori ”Studier efter Naturen og efter Kunstværker” regnede han ikke alene Thorvaldsens tegninger af den italienske almue, af andre kunstnere i det fri, studier efter antikke værker og efter loftsmalerierne i Villa Farnesina i Rom, men også blot grupper af gående og siddende personer ”tagne af Livet” (dvs. tegnede efter naturen), som det udtrykkes. Kun i kategorien ”Udförte Copier efter Compositioner af A.J. Carstens”, der blot omfatter fem tegninger, som Thorvaldsen havde udført som kopier efter sit store forbillede i de tidlige år i Rom, den slesviske kunstner Asmus Jacob

21

114923_thorvaldsens tegninger_.indd 21

26/10/2021 15.36


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Thorvaldsens tegninger by Gads Forlag - Issuu