Interessen for tegningerne i Thorvaldsens samtid

Bertel Thorvaldsen: Portræt af baronesse Christine Stampe, 1817. Gips. H: 57,2 cm. Thorvaldsens Museum, inv.nr. A217.

En hel del tegninger – over 400 – er tilgået Thorvaldsens Museum efter museets åbning i 1848, enten som gaver fra private eller køb direkte fra private ejere eller på auktioner og enten med museets egne midler eller ofte med tilskud fra fonde. Museet bestræber sig til stadighed på at udvide samlingen af Thorvaldsens tegninger, fordi de næsten altid vil have værdi i dokumentationen af de plastiske værkers tilblivelse, selv om de ikke alle kan være af lige stor kunstnerisk værdi.

Interessen for tegningerne i Thorvaldsens samtid

Det er allerede nævnt, at Thorvaldsen ikke regnede sine skitsetegninger særligt højt. Det illustreres også af en historie, som Thiele fortæller, der lyder således: ”Jeg mindedes, – og Enhver, der stadigt er kommen til Thorvaldsen i Palazzo Tomati [Thorvaldsens bolig i via Sistina] – vil mindes, – et lille Kammer ud imod Gaarden, hvor man altid fandt Overflødighed af Papirer i en henstillet Fyrrekasse, hvor man ikke alene tillod sig stundom at læse i de lidet bevogtede Breve, men hvor man ogsaa kunde finde Haandtegninger af Thorvaldsen, som den lykkelige Finder uden Samvittigheds Skrupler kunde tilegne sig for sin Portefeuille”.24

Thorvaldsen var åbenbart ligeglad med, om hans gæster tog en tegning med fra kassen. Men historien vidner jo også om, at der faktisk var en interesse for at være den lykkelige ejer af en Thorvaldsen-tegning, om det så var for tegningens egen skyld, eller fordi en tegning gjort ved mesterens egen hånd alene af den grund havde værdi, som en slags fetich, for den nye ejer. I et tilfælde kan vi spore tegninger, som er erhvervet direkte i lejligheden. Nordmanden Jørgen Knudtzon skrev samvittighedsfuldt på første side af den skitsebog, som han tog med sig: ”Ungdoms Arbeider af Albreckt Thorvaldsen – da han først kom til Rom i 1796 – fundet iblandt hans gamle Papirer og bor[t]taget med hans Tilladelse den 27. Februar 1831 af Jørgen Knudtzon”.25 Der er også enkelte eksempler på, at Thorvaldsen blev bedt om en tegning, uden at det havde forbindelse til

Bertel Thorvaldsen: Portræt af baron Herman Schubart, 1804. Marmor, h: 70,4 cm. Thorvaldsens Museum, inv.nr. A219.

bestillingen af en skulptur. F.eks. skriver den russiske fyrstinde Sofia Trubetskaia til Thorvaldsen i 1823, at hun umuligt kan forlade Rom uden at medbringe et minde om Thorvaldsens kunst, og fortsætter ”De vil berede mig en stor glæde, Hr. von Torwaldson, hvis de vil udsmykke min stambog med en lille tegning, selv om det blot er et par streger med blyanten …” Fyrstinden fik sin tegning, hvilket et svarbrev fra hendes mand til Thorvaldsen i juni samme år vidner om.26

Vi har set ovenfor, at Thorvaldsen bevidst – og strategisk – forærede en bestemt del af sine tegninger væk. Det er de såkaldte ”maleriske” tegninger, hvilket vil sige afsluttede, færdige tegninger, der fremstod som selvstændige kunstværker. Det var især Thorvaldsens tidlige velgører i Rom, ”General Intendant for de Danske Handelsanliggender i Italien”, baron Herman Schubart (se til venstre), der til sin fødselsdag den 14. januar i en årrække modtog en sådan malerisk tegning. Da baronen skulle til Danmark i 1815 medtog han sin samling på i alt ni tegninger fra denne del af Thorvaldsens tegnede værk og foranstaltede, at de blev udstillet på kunstakademiets ekstraordinære udstilling – ”salon’en” – dette år, der åbnedes i anledning af kong Frederik 6. og dronning Marie Sophie Frederikkes kroning. Her kunne et bredere publikum i Danmark for første gang få et overblik over dansk kunsts aktuelle stade. Det var også første gang, at offentligheden i Danmark fik kendskab til Thorvaldsens kunst.27 Og Schubart kunne senere på året berette til Thorvaldsen, at udstillingen af de ni tegninger havde fået en begejstret modtagelse af det danske publikum.28 Det var naturligvis kun denne del af Thorvaldsens tegneværk, der kunne udstilles offentligt. Det ville have været helt utænkeligt at udstille de skitsetegninger, som i dag udgør størstedelen af Thorvaldsens overleverede tegninger.

For Thorvaldsen selv havde skitsetegningerne et helt andet formål, og det vedrørte kun ham selv og den skabende proces. Tegningerne havde udspillet deres