Børsen
Arkitektur, bygningshistorie og fredning
Forord
I 2024 fyldte Børsen 400 år. Der er i løbet af de sidste 150 år skrevet meget om Børsen, om bygningens historie og arkitektur, og nærværende bog er et forsøg på at samle den eksisterende viden om netop disse emner og knytte den sammen med Leif Hansen Arkitekters bygningsarkæologiske opdagelser efter den omfattende og tragiske brand i april 2024. Efter branden har det været muligt at komme helt tæt på og ‘ind under huden’ på Børsen, både hvad angår det oprindelige murværk og gulv fra 1600-tallet og nogle af de konstruktive tilføjelser, der er blevet føjet til bygningen gennem århundrederne. Det har afsløret ny viden om bygningen og givet ny indsigt i dens konstruktive logik. Omdrejningspunktet i vores bog er derfor at afdække bygningens historie og sætte den i kontekst, beskrive arkitekturen og bygningsfredningen i 1918 og de efterfølgende ‘forhandlinger’ om Børsens ombygninger og istandsættelser samt restaureringen, der var godt på vej, da Børsen brændte.
Bogen er kronologisk opbygget med fem nedslag i Børsens righoldige bygningshistorie. Vi kommer ikke omkring alle ombygninger, reparationer eller restaureringer, men har valgt, hvad vi synes, er de vigtigste, og dem, der har haft størst betydning for bygningen.
Første kapitel handler om Børsens tilblivelse og den byhistoriske kontekst, den blev opført i. Andet kapitel giver et overblik over 200 års ihærdige forsøg på at redde bygningen fra forfald og sammenstyrtninger, som gang på gang har truet bygningen. I tredje kapitel kigger vi på de store forandringer, der skete med bygningen i midten og slutningen af 1800-tallet efter Grosserer-Societetet købte den i 1857. I fjerde kapitel tager vi udgangspunkt i bygningsfredningen i 1918, da Danmark fik sin første bygningsfredningslov, og undersøger hvordan myndighederne sagsbehandlede ansøgningerne om ombygninger. Endelig slutter vi i femte kapitel af med at udfolde den restaurering, der var i gang, da Børsen brændte og fortælle om de fund, branden har afsløret.
Bogen er illustreret med arkivmateriale, herunder arkitekturtegninger og ældre fotos samt nyoptagelser efter branden.
En stor tak til Leif Hansen for at dele tegnestuens viden med os og ikke mindst vise os rundt i bygningen, tak til projektchef for genopførelse og restaurering af Børsen Christian Sestoft fra Dansk Erhverv, arkitekt Merete Lind Mikkelsen for konstruktiv kritik og til Anders Ravn Sørensen for et godt samarbejde i forbindelse med bogen Børsen (2024). Tak til Dansk Erhverv for muligheden for at skrive om Børsens brogede bygningshistorie.
Endelig en stor tak til den filantropiske forening Realdania, som har støttet bogen økonomisk.
Jannie Rosenberg Bendsen og Birgitte Kleis
Tidslinje
1619 Christian IV igangsatte byggeriet af Børsen.
1624 Børsen var færdigbygget med gavlkviste og den vestlige gavl mod Christiansborg Slotsplads.
1625 Børsen fik sit spir.
1628 Alle boderne i stueetagen var udlejet.
1640 Børsens østgavl mod Christianshavn blev færdig.
1648 Børsen blev solgt til storkøbmand Jacob Madsen.
1658-1659 Svenskerne belejrede København, og kongen beordrede blytaget taget ned.
1671 I 1671 blev Vestindisk-Guineisk Kompagni stiftet og fik hovedkvarter på Børsen i et lokale ved gavlen mod Christianshavn.
1690 Børsrampen blev beplantet med træer.
1696 Gulvet på første sal var ødelagt, og en større restaurering af bygningen og især facaden var nødvendig.
1702 Restaurering af bygningen stod færdig. Udover nye gulve var det også nødvendigt at afstive tårnet.
1721 Stenornamenterne på facaden blev restaureret af J.D. Gercken.
1728 Københavns første store brand. Børsen gik fri af ildens flammer.
1737 I 1736 blev Danmarks første egentlig bank stiftet under navnet Kurantbanken, og i 1737 flyttede den ind i Børsen.
1742 Grosserer-Societetet blev stiftet på Børsen.
1746 Arkitekt Nicolai Eigtved restaurerede bygningen.
1756 Taget var utæt, og det blev repareret med jernblik.
1775 Børsen forfaldt, og Christian VII bevilligede penge til en større restaurering. Hofbygmester Anthon ville erstatte dragespiret med en kuppel.
Arkitekt C.F. Harsdorff kæmpede en indædt kamp for at bevare spiret, fordi en kuppel ifølge ham ikke passede til bygningens stil.
1787 Kurantbanken flyttede til en nyopført bygning ved siden af Børsen. De to bygninger blev forbundet af en lille lukket brobygning.
1794
1795
1807
1816
Christiansborg Slot brændte, men Børsen undslap igen ilden.
Københavns anden store brand. Børsen gik fri.
Børssalen blev udvidet med to fag.
Arkitekt C.B. Hornbech nyindrettede en auktionssal i klassicistisk stil i forlængelse af børssalen.
1857 Grosserer-Societetet købte Børsen af Frederik VII for 70.000 rigsdaler. Auktionssalen fra 1816 blev fjernet og erstattet af den nuværende børssal indrettet af arkitekt H.C. Stilling.
1868 Børsgraven blev fyldt op, fordi den lugtede af stillestående vand. Den nye gade fik navnet Slotsholmsgade.
1879 Børsbygningen var igen i dårlig forfatning. Den fik et nyt tag af kobber, og facaden blev muret op med tynde skalsten, såkaldte “Verbländer” og cementfuge. Arkitekt Ludvig Fenger havde ansvaret.
1888 Arkitekt Ludvig Fenger satte Børssalen i stand.
1902 Bygningen var i dårlig stand, særligt facaderne med sandstensdetaljer, og krævede en større restaurering.
1918 Børsen var blandt de første bygninger, der blev fredet efter den nye bygningsfredningslov.
1942 Arkitekt Kaj Gottlob nyindrettede Børsgangen på første sal i den østlige ende, så den fik det udtryk, den har i dag.
1974 Handelen med værdipapirer flyttede ud af Børsen til Nicolai Plads. Samtlige sandstensdetaljer, gavle og kviste samt en stor del af kobbertaget blev restaureret.
1982 En del af tagetagen blev ombygget til kontorer.
1987 Grosserer-Societetet blev nedlagt, og Det Danske Handelskammer stiftet som forløberen for Dansk Erhverv, der blev etableret i 2007.
1992 Sandstensdetaljerne på facaden blev restaureret. Tagetagen ombygges igen og et større areal blev inddraget til kontorer.
2008 Børsrampen blev restaureret.
2013 Flere mindre restaureringer i både det indre og på det ydre af bygningen foretaget af Leif Hansen Arkitekter.
2022 En større restaurering af facader og taget blev sat i gang. Alle skalsten på facaderne fra slutningen af 1800-tallet blev fjernet og erstattet med nye mursten. Muren sættes op som en halvstensmur med bindere mod den bageste del af muren.
2024 Halvdelen af børsbygningen nedbrændte den 16. april.
En bygning bliver til
København var i begyndelsen af 1600-tallet en lille by med middelalderkrogede gader og et gammeldags befæstningsanlæg, der husede omtrent 25.000 indbyggere, men kongen, Christian IV (15771648), havde store planer for byen. Landets hovedstad skulle være større og mere imponerende – og ikke mindst bedre beskyttet mod rigets fjender. Han fik derfor igangsat en række byudviklingsprojekter, herunder et nyt befæstningsanlæg rundt om København og nye kvarterer anlagt efter tidens mest moderne tanker om byplanlægning med lange, lige gader, der krydsede hinanden i rette vinkler samt store, markante bygningsværker, som i dag bliver regnet for at være hovedværker i dansk arkitekturhistorie.
I løbet af 1600-tallet blev København rigets største by og centrum for en stærk kongemagt, og fra 1660 for enevælden. Den forvandlede sig fra at være en lille by til at være en ‘moderne’ by baseret på renæssancens og barokkens idealer om god arkitektur og
byplanlægning. I 1728 var befolkningstallet mere end fordoblet, og der boede omkring 60.000 indbyggere i byen.1
Befæstning og handelsby
Et af de første større projekter, som Christian IV igangsatte, var anlæggelsen af et nyt befæstningsanlæg rundt om København mod landsiden, der skulle afløse det middelalderlige voldanlæg.
Mellem 1607 og 1624 blev byen afskærmet og lukket mod land af et nyt voldanlæg med byporte, som først blev nedlagt i midten af 1800-tallet, og som vi stadig kan se sporene af i dag i byens parker og grønne områder, for eksempel Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg samt Kastellet, som først stod færdigt efter svenskernes belejring i 1658-1659.
Mod vandet var byen delvist ubeskyttet, blandt andet lå hele Slotsholmen med Københavns Slot tæt på havnen og var relativt nem at beskyde fra fjendens skibe. Løsningen var anlæggelsen af en helt ny ø på Amagersiden, som kom til at hedde Christianshavn. I 1616 begyndte forberedelserne til det, der både skulle fungere som fuldendelsen af befæstningen rundt om byen og gøre København til Nordens store handelsby. Den nye ø skulle nemlig ikke kun have et voldanlæg og beskytte mod fjendtlig beskydning, den skulle samtidig fungere som en by i egen ret med store gårde til købmænd, som kunne modtage varer fra skibe, der lagde til ved den nye havnekaj i Strandgade.2
Kongen vurderede, at ingen danske ingeniører kunne klare opgaven og tegnede kontrakt med den nederlandske ingeniør Johan Sems3 (1572-1635), som i 1617 tegnede en plan for den nye ø og bydel inspireret af italienske renæssance-idealbyer med et regelmæssigt vejnet, en central kanal, et torv og fremskudte bastioner, hvor sidstnævnte var i tråd med tidens mest moderne ideer om forsvarsanlæg. Det særlige ved den nye bydel var, at den i modsætning til resten af voldanlægget rundt om København skulle anlægges i havneløbet mellem Sjælland og Amager, hvilket krævede massive opfyldninger og funderingsarbejder inden kommende
↑ København i begyndelsen af 1600-tallet set fra vandsiden, inden Børsen blev opført på en nyanlagt dæmning i 1619.
beboere kunne erhverve en grund og derefter bygge hus med løfte om skattefritagelse i mange år.4
København blev forbundet med den nye ø via Den store Amagerbro, en træbro, som på københavnersiden blev landfast med en landtange i form af en opfyldt dæmning, hvor kongen havde besluttet, at byens nye varebørs skulle bygges. Det var en prominent placering i byen, og bygningen ville være synlig på lang afstand, når man kom sejlende ned gennem Øresund – og så ville den blive nabo til den kongelige residens på Københavns Slot.
Arkitektonisk udsyn
Det var den første bygning i København, der skulle huse en varebørs. Ellers foregik handlen med varer på byens torve, hvor de handlende stillede deres boder op og solgte grøntsager, fisk, kød og andre varer. Andre steder i Europa var indendørs markedshaller begyndt at dukke op i løbet af 1500-tallet, og kongen mente, at en sådan ville gøre
↑ Christian IV igangsatte mange nye anlægs- og byggeprojekter i de første årtier af 1600-tallet, og København forandrede sig radikalt. Der kom et nyt voldanlæg rundt om byen, Christianshavn blev anlagt, og Børsen blev bygget.
det nemmere både at sælge og handle med varer – og handlen kunne foregå i tørvejr hele året.5 Christian IV var interesseret i arkitektur, og i 1800-tallet forestillede maler Wilhelm Marstrand sig, hvordan kongen fik forelagt tegningerne til den nye børsbygning i 1619. En varebørs var en ny bygningstypologi i Danmark, og derfor måtte kongen kigge til udlandet for at finde inspiration til, hvordan en sådan bygning kunne se ud og indrettes. På en rejse til London i 1606 havde kongen set den engelske Børs, og muligvis var det herfra han hentede sin inspiration til at opføre en børsbygning.6 På sine rejser ud i Europa, herunder Nederlandene, stiftede Christian IV ligeledes bekendtskab med tidens
↑ Christian IV var interesseret i arkitektur, og i 1800-tallet forestillede maler Wilhelm Marstrand sig, hvordan kongen fik forelagt tegningerne til den nye børsbygning i 1619.
renæssancearkitektur, der strømmede op gennem Europa fra Italien og optog nye former og udtryk på vejen. Især den nederlandske renæssancearkitektur med røde murstensfacader dekoreret af vandrette og lodrette sandstensbånd og -pilastre og udsmykket med sandstensfigurer samt imponerende svungne, gavle må have vakt hans begejstring, da den efterfølgende kom til at sætte spor i hans mange bygningsværker, blandt andet Børsen og Rosenborg Slot.
Det blev også uden for landets grænser, at kongen fandt den rette bygmester til at udforme den kommende bygning. I 1619 underskrev Christian IV kontrakt med Lorenz van Steenwinkel (15851619), der var søn af den tidligere kongelige bygmester Hans van
↑ Kongen skrev kontrakt med Lorenz van Steenwinkel, som skulle stå for udformningen af Børsen. Han døde dog kort tid efter indgåelsen af kontrakten, og opgaven blev overtaget af broderen, Hans van Steenwinkel. Her ses kongen og van Steenwinkel med Rosenborg Slot i baggrunden, som bygmesteren også var ansvarlig for. Både Børsen og Rosenborg blev opført i den såkaldte nederlandske renæssancestil.
Steenwinckel den ældre (1545-1601). Lorenz van Steenwinckel døde imidlertid kort tid efter indgåelsen af kontrakten, som blev overtaget af broren Hans van Steenwinckel den yngre (1587-1639). Han havde, i sin egenskab af bygmester og tilsynsmand over alle kongens bygninger, tegnet Børsen sammen med sin bror Lorenz van Steenwinkel – og i tæt samarbejde med kongen selv, så han kendte principper og visioner for bygningen særdeles godt, da han overtog ansvaret.