VADEFUGLE GUIDEN
Silhuetter af europæiske vadefugle og sjældne trækgæster
Storspove 264
Klyde 62
Stylteløber 66
Strandskade 56
Lille kobbersneppe 250
Ørkenløber 76
Triel 72
Hjejle 122
Kildire 100
Vibe 112
Pomeransfugl 108
Brushane 168
Sporevibe 116
Prærieløber 192
Rødvinget braksvale 78
Sumpvibe 120
Stenvender 172
Odinshane 300
Stor præstekrave 86
Thorshane 304
Storryle 200 Krumnæbbet ryle 144 Almindelig ryle 136
Islandsk ryle 148
Sortgrå ryle 156
Klireryle 198
Stor gulben 220
Rødben 208
Langnæbbet sneppeklire 258
Sandløber 152
Bartramsklire 274
Kærløber 140
Dværgspove 272
Dværgryle 160
Willet 212
Sortklire 204
Hvidklire 214
Terekklire 240
Svaleklire 228
Damklire 218
Mudderklire 234
Skovsneppe 294
Dobbeltbekkasin 282
Mongolsk præstekrave 104 Ørkenpræstekrave 106 Ørkenpræstekrave 106
Enkeltbekkasin 290
Mongolsk præstekrave 104
vadeFugleguiden
VADEFUGLEGUIDEN
VADEFUGLEGUIDEN
Lars Gejl
© Gads Forlag og Lars Gejl 2025
Fotos på forside og titelside: Lars Gejl
Grafisk tilrettelægning: Lars Gejl & Narayana Press
Omslag: Lars Gejl, Axel Kielland & Narayana Press
Redaktion: Axel Kielland
Fotografer og fuglestemmer: se side 313
Prepress: Narayana Press
Tryk og indbinding: Print Best, Estland
Printed in Estonia
ISBN 978‑87‑12‑07754‑1
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lovgivning om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk.
G.E.C. Gads Forlag A/S
Fiolstræde 31‑33 1171 København K Danmark
reception@gad.dk www.gad.dk
Forord 6
Topografi 8
Fjer og fældning 14
Fældningsskema og typiske fjertyper 19
Portrætter og næbformer hos
karakteristisker slægter og arter 20
Karakteristika– slægter 22
Sammenligningstavler 26
Præstekraver. Adult breeding 26
Præstekraver. Adulte og juvenile. 27
Præstekraver. Juvenile 28
Hjejler. Adulte og juvenile 30
Ryler. Flugtkendetegn 33
Nordamerikanske og asiatiske trækgæster. Adult breeding 36
Nordamerikanske og asiatiske gæster. Juvenile 38
Klirer. Generelle flugtkendetegn 40
Klirer. Adult breeding 42
Klirer. Juvenile 44
Bekkasiner og skovsneppe 46
Svømmesnepper. Breeding og juvenile 48
Svømmesnepper. Juvenile og nonbreeding 49
Artsbeskrivelser 52
Strandskader. Haematopus 54
Strandskade. Haematopus ostralegus 56
Klyder og stylteløbere. Recurvirostridae 60
Klyde. Recurvirostra avocetta 62
Stylteløber. Himantopus himantopus 66
Trieler. Burhinidae 70
Triel. Burhinus oedicnemus 72
Ørkenløbere og braksvaler. Glareolidae 74
Ørkenløber. Cursorius cursor 76
Rødvinget braksvale. Glareola pratincola 78
Sortvinget braksvale. Glareola Nordmanni 80
Orientbraksvale. Glareola maldivarum 82
Præstekraver, hjejler og viber. Charadriidae 84
Stor præstekrave. Charadrius hiaticula 86
Amerikansk præstekrave. Charadrius semipalmatus 90
Lille præstekrave. Charadrius dubius 92
Hvidbrystet præstekrave. Charadrius alexandrinus 96
Kildire. Charadrius vociferus 100
Kaspisk præstekrave. Charadrius asiaticus 102
Mongolsk præstekrave. Charadrius mongolus 104
Ørkenpræstekrave. Charadrius leschenaultii 106
Pomeransfugl. Charadrius morinellus 108
Vibe. Vanellus Vanellus 112
Sporevibe. Vanellus spinosus 116
Steppevibe. Vanellus gregarius 118
Sumpvibe. Vanellus leucurus 120
Hjejle. Pluvialis apricaria 122
Sibirisk hjejle. Pluvialis fulva 126
Amerikansk hjejle. Pluvialis dominica 128
Strandhjejle. Pluvialis squatarola 130
Ryler. Calidris 134
Almindelig ryle. Calidris alpina 136
Kærløber. Calidris falcinellus 140
Krumnæbbet ryle. Calidris ferruginea 144
Islandsk ryle. Calidris canutus 148
Sandløber. Calidris alba 152
Sortgrå ryle. Calidris maritima 156
Dværgryle. Calidris minuta 160
Temmincksryle. Calidris temminckii 164
Brushane. Calidris pugnax 168
Stenvender. Arenaria interpres 172
Ryler. Amerikanske og asiatiske strejfgæster 176
Alaskaryle. Calidris mauri 178
Tyknæbbet dværgryle. Calidris pusilla 180
Rødhalset ryle. Calidris ruficollis 182
Amerikansk dværgryle. Calidris minutilla 184
Langtået ryle. Calidris subminuta 186
Hvidrygget ryle. Calidris fuscicollis 188
Bairdsryle. Calidris bairdii 190
Prærieløber. Calidris subruficollis 192
Spidshalet ryle. Calidris acuminata 194
Stribet ryle. Calidris melanotos 196
Klireryle. Calidris himantopus 198
Storryle. Calidris tenuirostris 200
Klirer. Tringa 202
Sortklire. Tringa erythropus 204
Rødben. Tringa totanus 208
Willet. Tringa semipalmata 212
Hvidklire. Tringa nebularia 214
Damklire. Tringa stagnatilis 218
Stor gulben. Tringa melanoleuca 220
Lille gulben. Tringa flavipes 222
Tinksmed. Tringa glareola 224
Svaleklire. Tringa ochropus 228
Amerikansk svaleklire. Tringa solitaria 232
Mudderklire. Actitis hypoleucos 234
Plettet Mudderklire. Actitis macularius 238
Terekklire. Xenus cinereus 240
Sibirisk gråklire. Tringa brevipes 242
Kobbersnepper. Limosa 244
Stor kobbersneppe. Limosa limosa 246
Lille kobbersneppe. Limosa lapponica 250
Canadisk kobbersneppe. Limosa haemastica 254
Sneppeklirer. Limnodromus 256
Langnæbbet sneppeklire. Limnodromus scolopaceus 258
Kortnæbbet sneppeklire. Limnodromus griseus 260
Spover. Numenius 262
Storspove. Numenius arquata 264
Småspove. Numenius phaeopus 268
Dværgspove. Numenius minutus 272
Bartramsklire. Bartramia longicauda 274
Bekkasiner. Gallinago 276
Tredækker. Gallinago media 278
Dobbeltbekkasin. Gallinago gallinago 282
Amerikansk bekkasin. Gallinago delicata 286
Sibirisk bekkasin. Gallinago stenura 288
Enkeltbekkasin. Lymnocryptes minimus 290
Skovsneppe. Scolopax 292
Skovsneppe. Scolopax rusticola 294
Svømmesnepper. Phalaropus 298
Odinshane. Phalaropus lobatus 300
Thorshane. Phalaropus fulicarius 304
Amerikansk svømmesneppe. Phalaropus tricolor 308
Fotografer og recordister 313
FORORD
Da en græker en efterårsdag gik og filosoferede ved floden kaldte han de grå fugle langs vandet “skalidris” og navngav dermed ryleslægten Calidris. Aristoteles har sikkert nydt de travle småflokke af vadere på flodbredden, idet han blandt meget andet har undret sig over, hvor de var på vej hen. Nu, lidt over 2200 år senere, ved vi meget mere om vadefuglenes vaner, og der er stadig meget at forbløffes over. For når vadefuglene letter, tager de ruten og distancen til ekstremer. Tusindvis af kilometer, hundredtusindvis af vingeslag i en nonstop rejse på flere døgn– med indbygget GPS i form af stjernenavigation, ultraviolette lysbånd, geomagnetisk landkending og lugte fra hav og tundra som guide. Et årligt totalsats med ganske lille margin for at ramme ynglepladsen lige i det øjeblik, insekterne dukker frem fra tundraens stadig isfyldte småsøer.
Vel fremme er kun halvt begyndt, for det er nu alvoren begynder. Som i en opera fyldes scenen af prægtige skrud og skønsang, men i kulissen lurer kærlighedslivets udfordringer med alt fra hanner klædt som hunner, hemmelige elskere, flerkoneri, slåskampe så blodet sprøjter og nogle gange total fiasko i form af sygdom og pludselig død.
Trods udfordringerne er efterårstrækket af først adulte og senere juvenile fugle stadig større end forårstrækket– og i de mange år jeg har kikket på vadefugle langs Afrikas kyster, i Vadehavet, i Grønland og på Nordnorges tundra, er min fascination og beundring for vadefuglene derfor kun blev større.
VADEFUGLEGUIDEN du nu står med, er sammensat ud fra utallige timers fuglekikkeri og fotografe-
ring og er mit bedste bud på en seriøs feltguide til både begynderen og den garvede fuglekikker.
I 2015 udgav jeg min store omfattende bog EUROPAS VADEFUGLE. Materialet fra denne bog er delvist genbrugt og omkalfatret til en ny og intuitiv felthåndbog med et nyudviklet quickguide system, der gør det let at starte på den komplicerede sport at bestemme vadefugle.
Bogen åbner med silhuetter, karakteristiske hoved- og næbformer samt en præsentation af de enkelte slægter, sat op på sammenligningstavler, som gør det let at finde frem til den enkelte slægt og art. For træning og fordybelse er der sammenligningstavler med alle dragter af både adulte og juvenile fugle samt fyldige afsnit om arternes spændende adfærd og ynglebiologi.
Som noget helt nyt er der lagt mange timer i at optage og indhente stemmer fra de dygtigste recordister i hele verden. Samtlige europæiske vadefugles sangstemmer, flugt- og kontaktkald er for første gang samlet i en feltguide under en let tilgængelig QR-kode under hver art.
De mange stemmer, også af sjældne amerikanske og asiatiske trækgæster, føjer en ny dimension til identifikationen af vadefugle, da mange trækker højt, både dag og nat, høres når de synger på lang afstand eller først opdages, når de kommunikerer med artsfrænder og den trænede fuglekikker.
God fornøjelse og god rejse ind i vadefuglenes fascinerende verden.
Lars Gejl. 2025.
Topografi
Fuglenes ydre landskab er i ornitologien opdelt i logiske sektioner med faste benævnelser.
Den grove opdeling omfatter fuglens forskellige kropsdele, mens fjerdragten inddeles i detaljerede grupper.
På de følgende tre opslag vises og forklares de generelle og specifikke detaljer, som bruges ved bestemmelse af fuglen i felten.
1.Næbform og næbspids, ofte typisk.
2.Næsebor.
3.Isse.
4.Nakke.
5.Kappe. Rygfjer mellem nakke og ryg.
6.Øverste skulderfjer. Tre rækker. (Langs ryg).
7.Ryg-”V”. En linje på hver side af kappen.
8.Store skulderfjer. To rækker.
9.Skulder-”V”. Dannet af de lyse fjerkanter. 10.Håndsvingfjer. Svingfjersprojektion. 11.Tertiærer. De fire til seks inderste håndsvingfjer. 12.Store dækfjer. En række. 13.Undergump.
14.Tibia. Fuglens skinneben. 15.Fuglens hælled.
16.Mellemste armdækfjer. En række. 17.Tarse. Fuglens mellemfod. 18.Bagtå.
19.Tæer.
20.Bug.
21.Små armdækfjer. Flere rækker. 22.Bryst.
23.Hals.
24.Øredækfjer.
25.Kind.
26.Strube.
Juvenil Almindelig ryle. 3.9. LG
Observér fuglens:
Næblængde og form.
Hovedform og hovedtegninger.
Benlængde og benfarve.
Markante farver. Adfærd og form.
Kappe.
Skulderfjer.
Dækfjer.
Tertiærlængde og tegning/mønster.
Svingfjersprojektion bag hale og tertiærer.
Observér i flugten:
Vingelængde og vingeform.
Vingebånd.
Øvrige markante tegninger på overvingen.
Ryg- og skuldermønster.
Halens form.
Halefjerenes farver.
Overhaledækfjerenes tegninger.
Overgumpens tegninger.
Tåprojektion bag halen.
Forskelle mellem slidte og nye fjer.
1.Hvidt ryg “V”. Dannet af de øverste skulderfjer.
2.Kappe.
3.Rygfjer.
4.Yderfane. Fjerens yderste halvdel.
5.Inderfane. Fjerens inderste halvdel.
6.Overgump. Stykket mellem ryg og haledækfjer.
7.Overhaledækfjer.
8.Halefjer. Variabelt antal.
9.Vingebånd. Varierer i bredde og længde. Kan være dobbelt eller fraværende.
10.Brede, beige eller lyse kanter på mellemste og små dækfjer indikerer ofte ungfugl.
Almindelig ryle. 9.8. EFH
Juvenil
Overside. Fjergrupper Og detaljer.
Juvenil Brushane. 1.9. NLJ. Oversiden viser tydeligt de enkelte fjergrupper og detaljer, som er generelle for de fleste vadefugle. Ved hurtige observationer bør der først og fremmest lægges mærke til næblængde og næbform, kontraster fjergrupperne imellem, vingebånd, markante farver og haletegninger samt eventuel tå, fod eller benlængde bag halespidsen.
1.Store hånddækfjer.
2.Mellemste hånddækfjer.
3.Lillevinge (Alula).
4.Små armdækfjer. Flere rækker.
5.Mellemste armdækfjer. En række.
6.Store armdækfjer. En række.
7.Hånd. Vingens yderste del fra vingeleddet til den yderste svingfjer, bestående af lillevinge, hånddækfjer og svingfjer.
8.Arm. Vingens inderste del fra håndleddet og ind mod kroppen, bestående af armsvingfjer og armdækfjer.
9.Tertiærer. Inderste armsvingfjer, som på stående fugle beskytter de sammenfoldede svingfjer.
10.Gumpsider.
11.Tåprojektion bag halespidsen.
12.Armsvingfjer.
13.Håndsvingfjer, eller primære svingfjer. Oftest 10 fjer, som benævnes med P1 til P10 fra den inderste til den yderste svingfjer.
Underside. FjergrUpper og detaljer. Juvenil Tinksmed. 4.8. NLJ. Undersiden viser tydeligt de enkelte fjergrupper og detaljer, som er generelle for de fleste vadefugle. Ved observation af flyvende fugle virker vingeundersiden ofte ensfarvet eller blot kontrastfyldt i mørkt og lyst. Men vær opmærksom på detaljerne, som ofte er dem, der adskiller de enkelte arter. Læg især mærke til detaljer og nuancer i fjergrupper som axillarer, mønsteret på undervingedækfjerene og tegningen på underhaledækfjerene, som hos nogle arter er markante og iøjnefaldende, og hos andre mere subtile, men rummer nøglen til en sikker bestemmelse.
1.Vingekno/håndled.
2.Mellemste underarmsdækfjer. En række.
3.Store underarmsdækfjer. En række.
4.Axillarer eller armhulefjer. Fjergruppen kan være ensfarvet eller tværstribet, som fx hos Strandhjejle og bekkasiner.
5.Små underarmsdækfjer. Flere rækker.
6.Mellemste underhåndsdækfjer.
7.Store underhåndsdækfjer.
8.Skaftstribe. Farven på yderste svingfjers skaft er hos flere arter markant og afvigende.
9.Haleunderside.
10.Underhaledækfjer. I dette tilfælde hvide. Kan være farvede eller mønstrede.
11.Undergump. Stykket mellem bug og hale. 12.Vingebagkant.
Hoveddetaljer
Hos vadefuglene har bekkasiner og præstekraver de mest detaljerede hovedtegninger.
Virvaret af striber på Dobbeltbekkasinens hoved, til venstre, og på den Lille præstekrave til højre, er gode eksempler på, hvad der bør adskilles og noteres, når fuglen skal bestemmes.
Mange af detaljerne og benævnelserne ses og bruges ved bestemmelse af andre vadefuglearter.
Udover hoveddetaljerne er der på Dobbeltbekkasinen vist et antal supplerende fjerdetaljer, som ligeledes er generelle for mange vadefugle.
Dobbeltbekkasin (24.9. LG)
1.Overnæb.
2.Tøjle. Mørkt bånd mellem næbrod og øje.
3.Øjenbrynsstribe. Smal, kort eller lang, som her.
4.Isse midterstribe. Mørk eller lys, som her.
5.Isse side.
6.Øjenstribe. Striben bag øjet.
7.Øjering. Hvid ring af småfjer rundt om øjet.
8.Interne fjertegninger. Mønstret eller ensfarvet.
9.Hale.
10.Tertiærer. Bemærk tegninger og slid.
11.Fjerkant. Ren, hakket, tværstribet, plettet.
12.Flankevatringer.
13.Bræmmer. Lyse frynser, der hurtigt afslides.
14.Brystsider.
15.Kindbjælke.
16.Undernæb.
Lille præstekrave (6.5. LG)
1.Brystbånd. Kan være brudt på midten.
2.Strube.
3.Næbbase. Inderste del af både over- og under-næb. Tofarvet hos flere arter af vadefugle.
4.Næsebor og nasalfure.
5.Pande med sort pandebjælke.
6.Orbitalring. Farvet hudring rundt om øjet.
7.Kind og øredækfjer.
8.Krave.
