Langt ude på landet lå et lille hus
Af kasserer Ann Larsen, præsident for kirkerådet Manfred Hoff og pastor Ruth Wegeberg
En emigrantkirke takker af efter 60 års fornemt virke i Canada. Her fortæller tre nøglepersoner kirkens historie. Dystre udsigter for fremtiden i Danmark udløste den sidste og største udvandringsbølge til bl.a. Canada i 1950erne. Mange danskere sejlede med båd fra København/ Århus til Halifax, som for mange indvandrere var indgangsporten til Canada. Derfra kørte toget på tværs af Canada med endestation i Vancouver. Danskerne var kendt som dygtige håndværkere og landmænd. Den Danske Kirke i Vancouvers centrum fungerede som arbejdsformidling, dating klub, socialt og kulturelt netværk, samt til fejring af søndagsgudstjenester og livets store fester, bryllup, dåb, konfirmation. Pastor Arnold Vang, som var præst i Vancouver fra 1960 -1966, købte i 1962 5 tdr. land ude på landet i Surrey, hvor køerne lå på grusvejen. Et lille sommerhus m.m. lå på grunden, og stedet blev kaldt Granly pga. de store grantræer. Mange danskere, omkring 200, slog sig ned i området ved Surrey, og da turen til Den Danske kirke i Vancouver tog mindst en time, bad man Pastor Vang om at holde gudstjeneste i Granly. Det begyndte med to eftermiddagsgudstjenester om måneden. Sommerhuset blev hurtigt for trangt til at rumme bl.a. søndagsskole med 36 børn i tre forskellige klasser. Ideen om en rigtig kirke på stedet blev født. Et stort skur blev ”rullet” nærmere huset og ombygget til kirke,med oliefyr fra et bageri, som stadigvæk udsendte duft af nybagt brød, når det blev tændt.
14 CANADA
Da samfundet blev lukket ned, holdt vi gudstjenester på den store parkeringsplads med folk siddende på medbragte stole bag bilerne.
Det kostede alt sammen penge, men kvinderne fandt hurtigt på at finansiere udgifterne ved at servere mad, kage og kaffe til enhver lejlighed. I 1966 rejste pastor Vang til Danmark, og Granly-folkene købte stedet, som samme år blev indviet som annekskirke til Vancouver-kirken. Prisen var 11.500 canadiske dollars, som dels blev indsamlet, dels lånt af forskellige medlemmer af menigheden. Kirken blev igen for lille, så en mødesal til 90 personer samt køkken og toiletter blev tilbygget i 1981. Senere blev også en præstebolig bygget. Til at finansiere byggeriet havde man solgt noget af matriklen og endvidere modtaget donationer fra et savværk på Vancouver Island, ejet af ØK. Uden den enorme arbejdsindsats fra kirkens medlemmer havde det ikke kunnet lade sig gøre at rejse de tre bygninger, der
i dag udgør Granly Kirke, og ejerskabet af kirken er udsprunget af dette arbejdsfællesskab. Skønt hovedparten af pionererne ikke længere er levende, så lever pionerånden i bedste velgående. I 1978 fik vi egen præst, Olga Grening, den første i en række af populære DSUK-præster. Det var ikke altid lige nemt at finde midler til deres ophold, men DSUK trådte til med supplementer, når det var nødvendigt. Det takker vi for. Udgifterne blev med tiden for store i forhold til medlemstallet, og siden 2008 har Granly haft pensionerede præster udsendt i toårige perioder. Arbejdsindsatsen samt udgiften er mindre. Til trods for enorm trofasthed fra menighedens side, så er det ikke længere muligt at videreføre Granly Kirke. Anden og tredje generation er velintegreret
