
1 minute read
Finansiering til nyt projekt ”SøfartsNetværket”
Af Eva Brøsted, fundraiser
Et nyt projekt skal styrke søfarendes trivsel med stærke fællesskaber under og imellem udmønstringer
Advertisement
HVOR SKAL VI HEN? På baggrund af resultaterne fra en undersøgelse, er der vedtaget en ny strategi for betjening af søfolk, som munder ud i et treårigt projekt, der vil blive kaldt SøfartsNetværket. Projektet skal overordnet sikre bedre ekstern formidling af sømandskirkernes tilbud særligt til unge, nyuddannede søfolk. Desuden er bedre optimering og koordinering mellem sømandspræster, rederier og andre aktører i branchen nødvendig.
Projektet har til formål at udvikle sømandskirkernes tilbud i en differentieret model mellem fysiske og digitale tilbud, der skal imødekomme søfarendes behov. Det skal ske med tæt inddragelse af målgruppen.
Udviklingsprojektet kræver ressourcer til dækning af en kvalificeret søfartsmedarbejder til kommunikation, supervision og udvikling af materialer for den treårige periode. Da Danske Sømands- og Udlandskirker ikke har udviklingsmidler til rådighed i større omfang, vil vi derfor begynde at søge midler fra fonde og legater.
