Skip to main content

Julehilsen fra udlandsprovst Selma Ravn

Page 1

Julehilsen fra udlandsprovsten 2023

Julehilsen fra Selma Ravn 2023


Taknemmelighed er det første ord, jeg tænker om året, der snart er slut. Taknemmelighed for alle de dygtige mennesker, der har taget springet ud i verden for at tjene danskerne, og for alle dem, der tager imod derude og knokler for vores danske kirker og åndehuller. Taknemmelighed for den bevågenhed, vi har opnået politisk og blandt fonde. Der tegner sig en spændende og udviklende fremtid for Danske Sømands- og Udlandskirker.


Vi ser med forventning ind i fremtiden mod nye indsatser og mod en skærpet profil omkring vores rolle i ind- og udland. Kulturbærende indsatser og 360 graders eftersyn af søfartsindsats og kommunikation er undervejs.


Vores fortid går tilbage til 1867 - og de danske præster og gudstjenester i udlandet endnu længere. Fremtiden beror, nu som dengang, på opfindsomme og arbejdsomme folk ude og hjemme, på vores stærke bånd til folkekirken og Det Blå Danmark. Og på alt det som vi, netop i julen, bliver mindet om.


Tak til alle jer, der bakker op! For tid, engagement og økonomisk støtte. Jeg ønsker jer en glædelig højtid og et velsignet 2024.

Selma Ravn Udlandsprovst Danske Sømands- og Udlandskirker

Fotos: Luciaoptog i Sydfrankrig. Hjemmegudstjeneste i Bangkok ved Christa Lund Herum. 100-års fejring i Paris med royalt besøg. DSUK’s nytiltrådte biskop, Mads Davidsen, og præsten fra Vancouver, Carsten Mølgaard Hansen ved 100-års fejring i Edmonton. Frivillige fra ind- og udland ved repræsentantskabsmøde, tidligere juniorassistent m.m. Elisa Maria Lund Hviid og formand for kirkeråd Ib Jensen. Selma Ravn @Sille Arendt. Sømandspræst Sune Haubek og assistent Agnues Due på vej til skibsbesøg i Hamborg.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Julehilsen fra udlandsprovst Selma Ravn by Anne Meldgaard - Issuu