Paragraf 2-præster på vej også til DSUK

Af Mette Bock, sognepræst, tidl. Kirkeminister, ambassadør for DSUK

Jeg plejer at sige, at jeg skylder DSUK mit liv. Mine forældre opholdt sig i midten af 1950’erne i London, og hvad gør purunge mennesker, der på grund af studier eller arbejde opholder sig i det fremmede? De opsøger den danske kirke. Her mødte de tilfældigt hinanden, og uden dette møde ville jeg ikke have fået min gang på denne jord.

Det tænker jeg ofte på. Også i denne måned, hvor jeg har deltaget i ordinationen af min paragraf 2-studiekammerat Charlotte Falkenberg Sloth, der under meget stramme corona-restriktioner blev ordineret i Helligåndskirken i Flensborg den 13. januar.

Charlotte og jeg har fulgtes ad gennem et par år sammen med syv andre paragraf 2-studerende. Vi har alle, i en moden alder, haft et brændende ønske om at blive præster. Nu er vi klar, og langt de fleste af os fik embede, allerede inden vi afsluttede Pastoralseminariet ved juletid.

Paragraf 2-uddannelsen er etableret på grund af præstemanglen og får i de kommende år følgeskab af den nye paragraf 1A, der udelukkende er universitetsbaseret og for akademikere. Min vej til præsteembedet gik, efter et meget varieret arbejdsliv, via Paragraf 2. Jeg har i forvejen to akademiske uddannelser som henholdsvis mag.art. i filosofi og cand.scient.pol.

For at blive optaget på paragraf 2, skal man opsøge biskoppen i det stift, man bor. For mit vedkommende Aarhus Stift, hvor biskop Henrik Wigh-Poulsen til min store glæde gav grønt lys. Gennem en del år har alle de jyske stifter samarbejdet om et undervisningsforløb, hvor paragraf 2-studerende fra hele Jylland samles til undervisning i bispegården i Viborg en hel dag en gang om ugen. Undervisningen bliver varetaget af cand.theol. Henning Kjær Thomsen, der tidligere har været rektor på Pastoralseminariet.

Her gælder det om at have stærke briller og holde fast på hat og hår, for det går over stok og sten. Der skal virkelig læses meget, der skal afleveres adskillige skriftlige opgaver undervejs, og der forventes engagement og velargumenterede teologiske diskussioner. I forløbet kommer man igennem alle de klassiske, teologiske discipliner, dog ikke sprogfagene.

Efter 1-1 1/2 års intensive studier og undervisning skal de studerende til den såkaldte tentamen i deres eget stift. Med afsæt i tre skriftlige opgaver, stillet af tre universitetsprofessorer, skal man gennem en heldagseksamen med deltagelse af de tre professorer samt biskoppen. Her skal man vise, at man faktisk har fået solid, teologisk grund under fødderne.

Når dette nåleøje er passeret, får man kirkeministerens tilladelse til at søge embede i folkekirken under forudsætning af, at man gennemfører Pastoralseminariet sammen med cand. theol.’erne.

Vi ni paragraf 2’ere på mit hold gennemførte i Århus sidste efterår, og det har været en fest! Nærmest som at komme på højskole igen. Vi har haft fantastiske samtaler med de helt unge, teologiske kandidater og os modne paragraf 2’ere med bred livserfaring i bagagen. Der er mødepligt hver dag gennem et halvt år, også i de sammenlagt fem ugers praktik ude i et sogn. Fagene på Pastoralseminariet peger ret direkte ud mod praksis i en menighed med alle de opgaver, en præst kan komme til at stå med – fra prædikenskrivning og salmekundskab over begravelsessamtaler, konfirmandundervisning og alt det andet. Efter Pastoralseminariet venter søgning af embede, bispeeksamen, ordination og indsættelse. Præcis som for cand.theol.’erne.

Det var en stor glæde for os, at Charlotte fik lov til at invitere os med til ordinationen i Helligåndskirken, trods de stramme corona-restriktioner. Nu er hun indsat i sit embede med udgangspunkt i Aventoft – i de særlige vilkår, der gør sig gældende i Sydslesvig. Generalkonsul Kim Andersen var så venlig at invitere os til en lille sammenkomst på generalkonsulatet inden ordinationen, så fest blev der da, trods corona.

Og sådan er det vel ofte i menighederne uden for Danmarks grænser. Man må række ud og samarbejde på tværs af traditionelle skel for at få det hele til at fungere. Velviljen er stor, og kirken rummer så mange muligheder som både kulturinstitution og trossamfund. En hjemlig havn i et hav, der kan være oprørt for den, der opholder sig uden for Danmarks grænser.

Biskop Marianne Christiansen ordinerer Charlotte Falkenberg Sloth i Helligåndskirken, Flensborg.