Frugtsommelig Jesus!

Peter Brandes’ ”kup” i Bruxelles

Af Anne Meldgaard, redaktør Fotos: Vincent Rahier

”Hvad havde du lavet, hvis du ikke var blevet billedkunstner?”, spurgte jeg en af Danmarks mest anerkendte kunstnere. ”Så havde jeg været Danmarks største kupmager med den fantasi, jeg har,” lød det overraskende svar. Fortællelyst kendetegner Peter Brandes gennem vores samtale, og han er gavmild i sine svar på både gode og mindre gode spørgsmål.

Anledningen til samtalen var indvielsen af ny udsmykning i Den Danske Kirke i Bruxelles. Et projekt, der har været længe undervejs, og som fandt sin festlige afslutning 1. søndag i advent. I forlængelse af festgudstjenesten, ved udlandsprovst Selma Ravn og pastor Mogens Bering Rasmussen, fortalte Peter Brandes detaljeret om udsmykningen og sine tanker bag de enkelte dele og deres sammenhæng.

En altertavle, et alterbord, en døbefont og en prædikestol

Peter Brandes, som har utallige kirkeudsmykninger bag sig både indenlands og udenlands, er stærkt optaget af kristendom og religion i det hele taget og ”ordet” i særdeleshed. Da kirken valgte ham til udførelsen af en ny altertavle, indledtes et samarbejde, som endte med at afstedkomme et langt større projekt end det oprindelige. Til en start kredsede projektet om en altertavle, som den mangeårige kirkegænger i Bruxelles, Nina Paaskesen, savnede i kirken og havde doneret et stort beløb til. Brandes ønskede med sin kunst at skabe en sakralisering (helliggørelse, red.) af rummet, som, efter hans opfattelse, var for institutionelt, og det var ikke gjort med altertavlen alene. Projektet endte derfor med hele fire elementer. Det krævede et større fundraisingarbejde, og mange har bidraget til det færdige resultat. Fremover kan danskerne i Europas hovedstad glædes, ikke alene over den smukke kunst, men også over et kirkerum, der i langt højere grad fortæller om kristendommen og dermed sætter rammen om de kirkelige handlinger såvel som fællesskabet.

Døbefont i beton, træ og keramik.

Peter Brandes fortæller: ”Det er altid ordet, som er det vigtigste; i begyndelsen var ordet. Hvis man er kristen, kan ethvert rum eller værk være kristent. Det er din tro, som giver værket og oplevelsen af rummet sit kristne indhold. Det er en indstilling, jeg har ændret holdning til med tiden, og min holdning er i dag, at ethvert værk, for en kristen, er et kristent værk. Billedkunsten kan bidrage til, at folk får øjnene op for forbindelsen mellem teksterne. Som kunstner kan jeg tolke på sammenhænge i de testamentelige problemstillinger. Jeg er ikke afhængig af dogmatikken, som en teolog er det, og jeg ser netop derfor sammenhænge, som andre normalt ikke ser.”

Om kirkerummet i Bruxelles siger han også: ”Jeg var på besøg i kirken og har haft flere samtaler om udsmykningen. Rummet var ikke særligt ”kirkeagtigt”; det kaldte på karakter og kontrast. Derfor har jeg valgt, at altertavle, alterbord og prædikestol er udført i mørkt valnøddetræ. Døbefonten er også i træ med støbt beton, som bærer dåbsfadet i keramik. Jeg kan godt lide, at dåben knyttes til jord, som er brændt, med reference til de oprindelige dåbshandlinger, som kunne foregå i et ottekantet, udgravet bassin. Heraf sprang vandet som en springkilde af jorden. Dåbsfadet bliver dermed indgangen og udgangen, forbundet til vandet. Under kvinders fødsel flyder fostervandet, og liv opstår. Det er sådanne tolkninger og sammenhænge, jeg arbejder med.”

Kuppet! En frugtsommelig Kristus

”På altertavlen i Bruxelles ses Kristus under Emmausmåltidet med brødet i favnen. Jeg har gjort ham frugtsommelig, for hver gang han bryder brødet, åbner han sit liv for os, så vi kan indtage hans måltid. Måltidet bliver sædekornet, som starter i kristusbarnet fra fødslen, og som hele tiden gentager sig.”

Altertavlen er lavet af træ og en glasmosaik, som konstant er oplyst indefra. Den har to fløje, som kan åbnes og har motiv på begge sider. Motiverne er åbne for fortolkning for alle de danskere, der fremover vil have deres gang i kirken.

Altertavlen når den er lukket.

En deltager ved indvielsen og mangeårig bruger af kirken siger: ”Det er en stor glæde at være her i dag og have bidraget økonomisk til denne forandring af vores kirke – det bliver det slet ikke ringere af.” Og formand for kirkerådet, Torben Toft, tilføjer: ”Det gør folk stolte, at vi har kunnet løfte den hér opgave. Ligesom da vi købte kirken for ti år siden. Det hér sted er Danmark i Bruxelles. Her finder vi vores ekstra familie, og selv hjemvendte danskere har bidraget i stor udstrækning.”

Prædikestolen med de fire evangelister.

Om alterbordet fortæller Peter Brandes, at det er et alter-spisebord i modsætning til et alter-offerbord. Disciplenes navne står alle anført langs kanten nærmest som bordkort og minder om den sidste nadver. På den måde hører sakralisering af rummet sammen med liturgien i gudstjenester og kirkelige handlinger. Emmausmåltidet i glasmosaikken over bordet med apostlene hænger sammen. Liturgien foregår fra bestemte steder – altertavle, døbefont, prædikestol, alterbord. På prædikestolen er de fire evangelister, Mattæus, Markus, Lukas og Johannes, afbilledet i Brandes’ figurer med forskellige fødder. Fx Markus med løvefod, fordi Markusevangeliet begynder med et råb, der fører tanken hen på en løve, der brøler, og Lukas med klov som en okse, fordi Lukasevangeliet starter med fortællingen om et offer.

En livslang interesse

Kunstnerens interesse for kristendom og religion har varet hele livet. Den stammer fra hans baggrund med en jødisk far og en kristen mor. Søndagsskole og fast kirkegang prægede opvæksten, og Peter Brandes var glad for begge dele. Besøg i hans jødiske familie gav desuden introduktion til synagogen, den jødiske tro og Det Gamle Testamente. Teksterne og symbolikken kom til at fylde meget, og i dag har han et bibliotek på 48.000 bind, som indeholder en stor del bøger om religion. ”Inspirationen til mine værker kommer af at læse teksterne igen og igen og hele tiden se noget nyt. Det er en uudtømmelig kilde. Jeg ville ønske, at jeg havde mange liv, for der er så meget, jeg gerne vil nå at lave endnu”, uddyber han.

Peter Brandes fortalte detaljeret om sine værker ved indvielsen 1. søndag i advent 2021.

Om at udsmykke en dansk kirke midt i Europa, siger Peter Brandes: ”Kristendommen eksisterer alle vegne og inde i os. Kristendommen er ikke geografisk, men jeg er meget glad for at have fået mulighed for at udsmykke en dansk kirke i udlandet”.

Nina Paaskesen, den oprindelige sponsor, nåede desværre ikke at se det færdige værk, men Peter Brandes førte telefonsamtaler med hende, hvor han fortalte om værkernes udvikling. På indvielsesdagen deltog flere af hendes efterkommere i fejringen.

Alter-spisebordet med "bordkort" til disciplene.