Da Kai sejlede de syv verdenshave

Foto: Kai som letmatros i Cape Town 1961

Af Anne Meldgaard, redaktør

Året rundt modtager Danske Sømands- og Udlandskirker gaver fra private. Ved juletid modtog vi en gave fra en mangeårig støtte, Kai Bundgaard Madsen. Han skrev til os:

”Som sømand holdt jeg min første jul væk hjemmefra i 1959. Det var i Rotterdam, og jeg var 16 år. Vi holdt juleaften i Den Danske Sømandskirke, og ved bankospillet vandt jeg Dronning Ingrids julegave: En bog med titlen ”Til en dansk sømand”.”

Vi spurgte, om Kai mon ville fortælle lidt mere. Og det ville han gerne. Kai er speditør og fhv. sømand gennem et langt liv, og sømandskirkerne står hans hjerte nær. Ikke kun de danske, men også svenske og norske, som han har besøgt rundt om i verden. Om julen fortæller han også:

”Når man er langt hjemmefra, tænker man på en anden måde, især d. 24. december; er far i skoven nu efter juletræ? Har mor mon sat flæskestegen i ovnen? Mon de tænker på mig? Tankerne fløj hjem, og nu, mere end 50 år efter, flyver de tilbage.”

Som 17-årig jungmand (trinnet efter dæksdreng, red.) mønstrede Kai på en norsk olietanker, hvor han var i to år uden at komme hjem. På det tidspunkt var de 14 forskellige nationaliteter ud af en besætning på 42 mand, og Kai var eneste dansker.

”Den danske sømandspræst i Antwerpen var en herlig type. Han sørgede for at sende tre kasser med et japansk 12 personers spise-, kaffe- og testel hjem til mine forældre i Hjørring ganske gratis. Han havde en aftale med DFDS, som sejlede bl.a. Antwerpen – Horsens.

Hvorfor jeg havde købt det ude i Japan, når jeg ikke anede, hvordan jeg kunne få det hjem, står hen i det uvisse, men dengang var problemer noget, man løste, når de opstod.”

Kai har sejlet på alle verdens have, meget i Fjernøsten, Indonesien, Japan, Den persiske Golf, Australien og enkelte ture til Afrika og Sydamerika, og oplevelserne er mange, både gode og knap så gode:

”Søsyge plagede mig kun seks dage på min første tur med en gammel dansk damper på 3000 tons på rejse fra Gibraltar til Montreal, i alt 12 døgn i søen. Vi var af og til ude i voldsomt vejr, både på Atlanten og Stillehavet, og når man stod til rors og var nede i en bølgedal, skulle man kigge opad for at se toppen af bølgen, og der var dog trods alt ca. 24 meter fra vandlinjen op til styrehuset. Men jeg mindes ikke, at jeg har været bange.

På en rejse fra Indonesien til Yokohama røg vi ind i en orkan og modtog et nødopkald fra Manila Radio. Et skib lastet med logs (store træstammer, red.) havde mistet dækslasten og lå med stærk slagside ca. tre timers sejlads fra os. Vi ændrede straks kurs. Da vi nåede frem, var en anden olietanker nået frem og meddelte, at havaristen var sunket. Vi sejlede sammen hele dagen, natten og næste dag med, begge skibe med flaget på halvt, uden at finde overlevende. Den situation satte sit præg på en 18-årig knægt.”

Senere begyndte Kai at interessere sig for navigation med tanke på at komme på styrmandsskole. Skipper havde lovet at hjælpe ham til at bestå.

”Og hvis jeg ikke bestod, kunne man dengang købe en styrmandseksamen i Panama”, husker Kai.

Sådan gik det dog ikke, for engang på Stillehavet, fire dages sejlads fra land, blev Kai voldsomt skoldet på ryggen af overophedet damp og fik samtidigt en stålsplint i venstre øje.

”Jeg kom på hospitalet i Long Beach, Californien, og fik splinten ud, ryggen måtte klare sig selv – og skibet sejlede videre!”

I stedet endte Kai med at blive selvstændig inden for shipping: Gods, toldpapirer, lasteplaner, reservedele til skibene og anden vigtig kontakt mellem skib og land. Det vidste han en masse om. I 2021 fejrede han 50- års jubilæum med Vendelbo Spedition i hjembyen Hjørring.

Kai slutter sin fortælling med disse ord:

”Jeg er nu pensionist med kun ca. otte timers arbejdsdag, lørdag fire timer, og søndag kommer jeg kun i firmaet for at være social.”

Fra DSUK siger vi tak for beretningen og for julegaverne ikke mindst.