KOM HJEM UDE

TEMA KIRKE
BRYLLUP I UDLANDET
SØD MUSIK I PARIS
FÆNGSELSBESØG I LONDON
MØD OS I DANMARK
BRYLLUP I UDLANDET
SØD MUSIK I PARIS
FÆNGSELSBESØG I LONDON
MØD OS I DANMARK
En dansk kirke i udlandet er kirke først. Opgaven er at forkynde det kristne budskab gennem højmesser og andre kirkelige tjenester og at tilbyde personlig samtale og sjælesorg, som vi kender det fra folkekirken. Men kirken er samtidig et vigtigt samlingspunkt for danskere og dansksindede, der bor væk fra deres hjemland eller danske ophav. Her mødes danskerne for at feste, fejre højtider, deltage i kulturelle arrangementer og opretholde et fællesskab, der forbinder dem med Danmark.
Kirkens betydning er også vigtig for de unge og børnene. I udlandet fungerer kirken som det sted, hvor de kan lære danske traditioner og dansk kultur, hvilket er med til at styrke deres danske identitet. For de unge er det særligt vigtigt at have et trygt holdepunkt, hvor man kan møde andre unge.
Selvom kirkerne i udlandet må afholde deres tjenester under andre betingelser end i de fine historiske middelalderkirker i Danmark, er det vigtigt at opretholde genkendeligheden gennem ritualerne. Det sikrer, at danskere i udlandet kan føle sig hjemme og finde trøst i det velkendte.
Når højtider og mærkedage som jul, fastelavn, påske, pinse, grundlovsdag og sankthans fejres i de danske kirker i udlandet, er de samtidig kulturelle højdepunkter, hvor danskere kan samles og dele glæden ved deres fælles arv.
Livets højtideligheder som dåb, vielser og begravelser
KOM HJEM UDE
Udgives i marts, juni og november af:
DEN DANSKE KIRKE I
UDLANDET
OPLAG
7.600 eksemplarer
ISSN 2794-8439
DEN DANSKE KIRKE I
UDLANDET
Smallegade 47, 2000 Frederiksberg +45 7026 1828
kontor@dendanskekirke.dk www.dendanskekirke.dk
REDAKTION
Selma Ravn, ansvarshavende redaktør
Anne Meldgaard, redaktør +45 7026 1828 blad@dendanskekirke.dk
LAYOUT Sisse Blay
TRYK
Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern
ANNONCER
Eva Brøsted: eb@dendanskekirke.dk
er også en central del af kirkens funktion i udlandet. De markerer vigtige milepæle og tilbyder fællesskabet en mulighed for at støtte hinanden i både glæde og sorg.
I en globaliseret verden, hvor mange danskere bor og arbejder uden for landets grænser, fungerer de danske kirker i udlandet som en vigtig forbindelse til hjemlandet. Kirken hjælper med at bevare det danske sprog, de danske traditioner og de værdier, der definerer dansk kultur.
Fællesskabet omkring kirken er stærkt og inkluderende. Det er et sted, hvor nye venskaber knyttes, og gamle forbindelser vedligeholdes. Gennem kirkens aktiviteter og arrangementer får danskerne mulighed for at mødes regelmæssigt og dele deres oplevelser og udfordringer i udlandet.
En dansk kirke i udlandet er dermed mere end blot en kirke; den er en central del af det danske fællesskab uden for landets grænser. Gennem højtider, tjenester og livets højtideligheder tilbyder kirken en følelse af hjem og fællesskab, som er uvurderlig for danskere i udlandet.
Så næste gang du fejrer en dansk højtid i udlandet eller deltager i en højtidelighed i en dansk kirke, så husk, at dette samlingspunkt spiller en vital rolle i at bevare den danske kultur og identitet, uanset hvor i verden du befinder dig.
FORSIDEFOTO
Bryllup i New York
INFORMATION Danske Bank
Reg. nr: 4400
Konto: 4525 2100 49
SWIFT-BIC DABADKKK
IBAN nr.
DK 91 3000 4525 2100 49
MOBILEPAY 11980
Næste KOM HJEM UDE
Fortællinger relateret til Den Danske Kirke i Udlandet kan sendes til redaktør Anne Meldgaard på blad@dendanskekirke.dk
DEADLINE SOMMER 7. April 2025
UDGIVELSE Uge 23 2025
8-9 + 20-21
Katja og Emil blev velsignet i Italien, Jens og Dee i New York. Læs de romantiske fortællinger.
14-15
Naja tog en uge i London sammen med andre unge danskere. Nyt initiativ hos dansk KFUK i London.
18-19 + 26-27
MØD OS I DANMARK
Skal du til kirkernes folkemøde i Silkeborg? Så kig forbi vores stand. Eller mød de engagerede frivillige, der får denne organisation til at bestå på årsmøder i stifterne og hos Landsforeningen af Menighedsråd.
30-31
Læs den rørende fortælling fra Braine, hvor adskillige danske soldater har deres sidste hvilested på Den Sønderjyske Kirkegård langt fra Danmark.
Af Selma Ravn, udlandsprovst · Foto: Sille Arendt
Der er egentlig noget selvmodsigende i at have danske kirker udenfor Danmarks grænser. Som kristne hører vi til i et stort og grænseoverskridende fællesskab, og når vi nu er så gode til at rejse ud og falde til, som vi er, hvorfor så dette behov for at skille os ud og være for os selv.
Hvorfor gør så mange andre nationer det også, mødes om sprog, tradition og tro, når fædrelandet er ude af syne og omgivelserne bare er nogle andre – også dér, hvor det ikke ser sådan ud ved første øjekast?
I kirken står vi på mere end nationalfølelse og eksklusive fællesskaber. Måske er det det, der gør de danske kirker i udlandet levedygtige, at de bygger på mere, end hvad vi selv kan finde på. I kirken mestres den fine øvelse at stå på en solid tradition og samtidig tale og virke med en nutidig stemme. Og alligevel har det næsten ubeskrivelig værdi, at den stemme taler dansk.
Det er mit store privilegie at besøge de mange kirker, der er vokset frem af længsel og hårdt arbejde rundtom i verden. At deltage i danske gudstjenester og opleve
glæden ved at synge elskede salmer og bede fadervor i kor. Opleve glæden ved at mærke et lille stykke Danmark under fødderne og føle sig hjemme i samtalen og samværet.
Det er snart 160 år siden, den første sømandspræst rejste ud for at stille sig til rådighed for en stolt søfartsnation, og over 100 år siden, den første gruppe danskere i det fremmede kaldte en præst til at sørge for deres sjæle. Alligevel er den yngste kirke i vores regi kun syv år gammel, og det vidner om, at der stadig kaldes, ikke bare på det danske, men på kirken. Vi prøver at lytte til det kald, også der, hvor det ikke kan bære en fuldtidspræst, der hvor danskere har brug for at samles én eller flere gange om året og mærke, at kirken er fulgt med dem ud i verden, kirken, der udfolder sig på den særlige måde, der er vores.
Selvmodsigende eller ej, det virker. Kirken, sproget, traditionerne, landet. Det virker, og derfor klør vi på og håber, så mange som muligt vil være med.
VI BINDER DANSKERNE SAMMEN
Af Susanne Ivalo Rasmussen, dansk præst på øen Sild ud for den dansk-tyske grænse
Præsterne ved den dansk-tyske grænse mødes en gang om året og drøfter rigets tilstand og forsøger at lære noget af hinanden. Vi skiftes til at mødes i Tyskland og Danmark, og der deltager præster fra det tyske mindretal i Danmark såvel som det danske mindretal i Tyskland; men også de lokale biskopper og tyske præster fra Nordtyskland og danske præster fra Sønderjylland. Så det er en meget blandet flok, der mødes, og der bliver talt både hochdeutsch, plattysk, sort snak, akademisk sprog og jysk!
I år havde vi meget at drøfte ...
På begge sider af grænsen fornemmede man en vis frygt for fremtiden. Dåbstallene falder, og den politiske højredrejning i Tyskland bekymrede mange. Økonomien er ikke ligefrem prangende hverken nord eller syd for grænsen, og i de tyske kirker har man helt opgivet at varme op af hensyn til miljøet og de stigende energipriser. Bisperne klagede over præstemangel, ja faktisk ser det hele lidt dystert ud.
Paradoksalt nok var stemningen ret god!
Vi hyggede os faktisk; ja, man kan ligefrem tale om, at det udviklede sig til et konvent med en til tider helt løssluppen stemning, tankevækkende, højtidelige andagter og opbyggelige samtaler.
Når man sidder med langtidsplanlægning og målsætninger og spørgsmål som: Hvor ser vi os som kirke om 10 år? Hvordan kan vi optimere? Så kan man godt blive overmandet af bekymringer.
Frygten for fremtiden kan snige sig ind på en, og man kan ligefrem blive helt overmandet af at forsøge at hjælpe Vorherre lidt på vej mht. kirkens langtidsholdbarhed.
Men når man mødes med andre ansigt til ansigt og taler sammen, så er det, som om tågerne letter.
Det gør godt at dele sin Weltschmerz med andre, også selvom det er med en tysker. Måske fordi man i grænselandet faktisk skal gøre sig lidt mere umage med at tale langsomt, så alle har en chance for at forstå, hvad der bliver sagt. Eller måske fordi man får formuleret vigtige pointer mere enkelt, når sproget ikke helt slår til.
Gør dig umage med at forstå og tale pænt til din nabo, så løser det sig
Mon ikke det er noget, alle, der lever som dansker i udlandet, kan genkende? Det, at sprogbarrieren egentlig ender med at blive til en velsignelse, fordi alle parter gør en større indsats for at forstå hinanden?
Når man taler med et menneske, der har et andet modersmål end en selv, så er man nødt til at anstrenge sig lidt mere for at høre efter. Og man er nødt til selv at gøre sig umage med sit kropssprog, sine ord og eksempler for at komme den anden i møde.
Selv drejede jeg nøglen i bilen og kørte både klogere og opløftet retur mod min egen kirke efter konventet. For på den ø, hvor jeg er præst, bliver der også talt mange forskellige sprog, og måske er det en af grundene til, at vi kommer så godt ud af det med hinanden? Alle må gøre sig lidt umage, så der ikke opstår splid og misforståelser i hverdagen.
Kan vi omkring de danske kirker i udlandet inspirere andre til bedre kommunikation i en verden, hvor der ellers er meget at frygte?
Vores gamle ven Luther siger: Din næste er din nabo, gør godt mod ham, og så vil det sprede sig som ringe i vandet! Nå ja, Luther sagde det jo nok på tysk.
Men pointen er: Frygt ikke! Du kan begynde at skabe god stemning i verden med det samme!
Gør dig umage med at forstå og tale pænt til din nabo, så løser det sig.
Vi kan måske ikke ændre hele verdenssituationen; men frygt ikke! Vi skal kun have mod nok til at indlede en samtale.
Nu har vi hørt det, så fremad da i Jesu navn! Amen.
Festgudstjeneste i Rådet for Kristne
Den Danske Kirke i Luxembourg (DKL) har overtaget formandskabet for Rådet for Kristne Kirker i Luxembourg, et råd, der favner repræsentanter fra 12 kristne kirker.
Af Den Danske Kirke i Luxembourg
Her fortæller Ulrik Møller, som på vegne af DKL har påtaget sig opgaven som formand for rådet.
Fælleskristen gudstjeneste – et tegn på enhed I anledning af bedeugen arrangeres en festgudstjeneste, hvor 12 præster og sognebørn fra de forskellige medlemsmenigheder deltager. Den Danske Kirke er vært. Der er travlhed.
"Denne gudstjeneste er ikke kun en fejring af kristendom, men et symbol på den enhed og respekt, der eksisterer mellem de forskellige herboende kristne samfund. Tilstedeværelsen af den katolske ærkebiskop viser desuden den betydning, den danske menighed har opbygget igennem 30+ år. Det er i øvrigt samtaler med ham, som resulterede i vores egen kirkebygning," siger Ulrik og følger med et smil "og Monseigneur vil sikkert gerne tilse landets eneste kirkeskib, men bliver nok noget overrasket over også at finde Dannebrog – det er ikke almindeligt her at have nationale flag i kirker."
"Tro er ikke en luksus," siger Ulrik og fortsætter:
"Vi ønsker at vise, at tro er den ultimative brobygger. Det er en kraft, der kan forene mennesker på tværs af sprog, kultur og baggrund. I Luxembourg, hvor mange nationaliteter og religiøse retninger lever side om side, er samfundet på en måde fragmenteret.
Og vi gør, hvad vi kan for at bygge broer: Der er etableret et økumenisk kor under vores formandskab, som nu stiller med 20 sangere. Og et brassensemble med blæsere fra tre menigheder, som jeg har navngivet ”The Trinity House Band”, er også opstået i løbet af vores formandskab. Er vi festglade? Ja da! Men opgaven består i at omfavne hinanden – det ser jeg som det vigtigste i min opgave."
En katalysator for dialog
Rådets mission er at styrke båndene mellem medlemskirkerne og herigennem at vise, hvordan troen kan være relevant i nutidens samfund.
Ulrik siger: "Vi kan slet ikke stoppe med initiativer. Det sprudler af entusiasme. Vi er bl.a. vært ved en morgenmadskonference for medlemmerne i samarbejde med the Anglican Church, Luxembourg School
En kraft der kan forene mennesker
på tværs af sprog, kultur og baggrund
for Religion and Society, som er partnerinstitut med Universität Bonn, samt det katolske pastoralseminarie. Det er første gang, det finder sted. Initiativet er fuldstændig nyt land for rådet. Men det er blevet taget overvældende godt imod! Det er ikke hver dag, vi samler 20+ deltagere kl. 7.30. Formålet: at medlemmerne fra rådet lærer hinanden bedre at kende. Og vi skal lære af hinanden. Af forskellighederne. Vi skal fejre forskellighederne. Og vi skal diskutere kirkeautoriteter. Vi skal snakke strukturer. Og vi skal blive mere synlige udadtil."
Den nordiske tilgang til åbenhed, demokrati og effektivitet er desuden en vigtig del af DKL’s bidrag til rådets arbejde:
"Der er noget så jordnært som forretningsgange, som er fastgroet – det er vi ved at løsne op for – og så skal vedtægterne og optagelseskrav også lige tilpasses
og omskrives. Vi har allerede, imod min egen forventning, ændret stemmefordelingen. Tidligere var det pro rata afhængigt af menighedstal. Den katolske kirke havde 18 stemmer, den hollandske én stemme. Det, synes jeg, var gammeldags. Efter en del bilaterale møder, også med den katolske kardinal, har alle nu indvilliget: ”En Kirke – En stemme” – den katolske kirke kaldte det et paradigmeskifte – det er jeg egentlig lidt stolt over." Ulrik afrunder samtalen:
"Troen er den stille stemme, der beder dig om at tage ansvar for verden omkring dig – og det er dæleme det, vi gør."
Af Anne Meldgaard, redaktør Fotos: Belathée Photography
Hvad er det bedste i verden?
Kærlighed – ja for pokker! Fællesskab, at synge og danse – så absolut. God mad, masser af grin og glade mennesker af alle slags. Der er nok mange svar på spørgsmålet, men denne kombinations var Dees og Jens’ svar, da de skulle planlægge deres bryllup. Hertil lagde de en kirkelig ramme og en protestantisk, lutheransk præst, der kunne bibringe tradition såvel som et strejf af Danmark.
”Det havde ikke været det samme uden Den danske sømandskirke”, siger Jens. ”Det gav en slags grounding, der sendte os afsted ind i ægteskabet.”
Jens Knudsen er oprindeligt fra Tørning mellem Vojens og Haderslev. Et sabbatår i USA udviklede sig til uddannelse og job i blandt andet London, Kina og
Bangkok. Dee voksede op i Alabama og senere upstate New York. De er begge vokset op på landet, og trods store forskelle mellem deres hjemlande, oplever de begge, at de er meget ens. Værdier, de har fået med hjemmefra, holdninger og humor bar dem ret hurtigt fra en datingapp til bryllup i Den danske Sømandskirke i Brooklyn, New York.
”Jeg er ikke en meget religiøs person”, fortæller Dee, ”men jeg mærkede så tydeligt en slags usynlig kraft, der forbandt os alle - uanset sprog og race. Sang, dans og at dele et måltid, det er universelt slægtskab, som er dybt forankret. Alle var forbundet den dag helt fysisk med den vidunderlig sang med sangere fra Abyssinian Baptist Church kor ”Everybody’s Coming to My House” i kirken, hvor alle sang, klappede og stampede med. Og senere til festen, hvor et ABBA-band fik gæsterne
fra nær og fjern på dansegulvet, hvor de sang med af hjertets lyst. Alle kendte ABBA’s universelle musik.”
Danske præster i udlandet har ikke altid en dansk vielsesmyndighed. Det har præsten i New York, men Dee er personlig ven med byens fhv. borgmester, Bill De Blasio, og Dee og Jens ønskede at han skulle stå for den juridiske del af vielsen ved den kirkelige ceremoni. Præsten indhentede forinden tilladelse hos biskop Peter Skov-Jakobsen ift., at den fhv. borgmester kunne udføre sin del i kirken. Efter det juridiske var overstået, fik parret den kirkelige velsignelse af deres ægteskab.
Dee siger om præst og borgmester: ”De havde så tydeligvis talt sammen om opgaven, og de supplerede og komplimenterede hinanden på allerbedste vis. Læsningerne fra Bibelen var yderst velvalgte, og De Blasios ord om, at ”vi ikke behøvede at være her, men havde valgt at være her”, var meget stærke.” Jens mor havde desuden ønsket at synge ”Det er så yndigt at følges ad”, så også her mødtes tradition og fornyelse.
Efter vielsen kørte parret og 110 gæster i gule skolebusser afsted til bryllupsfest downtown Manhattan.
Dee og Jens havde meget bevidst fravalgt en siddende middag, så gæsterne på tværs af nationaliteter kunne ”mingle” i stor stil.
Den traditionelle danske brudevals og ”klippen strømper” på gommen var traditionelle elementer af festen – pinballmaskiner og tacos de mere utraditionelle. ”Vi elsker altså tacos begge to, så det skulle vi have,” griner Dee.
”At se venner og familier med og uden kendskab til hinanden gå all in på at feste, synge og danse, var helt fantastisk. Vi havde det så sjovt, og oplevede det so en lang opfyldelse af vores drøm om et bryllup,” afslutter Jens vores online interview.
Også vores danske præst Julie Sløk var begejstret: ”Det bryllup var fantastisk – der var en utrolig festlig stemning og aldrig har der været smukkere blomster i kirken.”
Karsten Møller Hansen, dansk præst i London
Jeg blev hentet af en fængselsbetjent. Han nikkede afmålt, nøglerne raslede i takt med hans skridt. Jeg blev lukket ind gennem døre og porte. Som var det en labyrint, blev jeg ført ind i det inderste. Det lignede noget fra en gammel film; fanger i gråt træningstøj, hårde stemmer, rastløsheden lå i luften, volden ventede bare på en åbning, nogle spillede billard i fællesarealet, andre spillede kort, de fleste stod bare og fik tiden til at gå med ingenting. Cellen var så lille, at vi ikke kunne komme forbi hinanden derinde, ingen fjernsyn, ingen billeder på væggen. Tag stolen, sagde ham, jeg skulle besøge. Selv satte han sig på sengen og placerede sine hænder på knæene.
Jeg har været på mange fængselsbesøg som præst. Det har jeg aldrig tænkt så meget over. Det er ikke mig, der har det svære job – de indsatte er næsten altid glade for at tale med præsten. Det er fængselsbetjentene, der har det svære job. Selvfølgelig er et fængsel et specielt sted, men ikke mere specielt, end at jeg i løbet af samtalerne med de indsatte ofte glemte, hvor jeg var. At besøge et fængsel i England er noget helt andet. Hospitalerne og skolerne er nedslidte, men det er intet i forhold til fængslerne; de er som at befinde sig et sted, alle andre har glemt.
Han var god at snakke med. Vi snakkede om hans hjemby, om dengang han havde sejlet verden rundt, lavet mad på store tankskibe, set solopgange så smukke, at han var blevet nødt til at vende ryggen
til, om alle de venner, han havde haft, om alt det lort, han havde lavet, når han ikke var ude at sejle. Og han savnede Danmark. Det er godt at have en at tale dansk med, sagde han.
Selvom celledøren var lukket, kunne jeg fornemme alle bevægelser ude på gangen. En gang imellem var der et sæt øjne, der kiggede ind gennem det lille vindue i døren, men jeg kiggede ikke tilbage. En alarm gik i gang, lyden var så høj, at den lammede min krop. Han sad helt roligt og ventede på, at alarmen holdt op. Så fortalte han videre.
Da han holdt en pause, spurgte jeg ham, hvordan han kunne overleve sådan et sted. Han tog sin hånd og lagde den på sit hjerte. Han sagde: ”Kun fordi Gud er lige her.”
Han så på mig: ”Hvis jeg ikke havde Gud, var jeg blevet sindssyg for længst. Jeg havde taget en overdosis af et eller andet. Det er sgu det nemmeste at få fat i
ved
herinde. Faktisk nemmere end derude. Jeg havde smadret mit hoved ind i den der væg,” han pegede på væggen over mit hoved, ”eller jeg havde smadret en andens hoved. Hvad ved jeg? Hver dag er der en, der dør herinde, og det er kun Guds skyld, at det endnu ikke har været min dag.”
Det er mest et spørgsmål for dem, som sagtens kan leve med et nej, et spørgsmål for os, som fik SU, mens vi tænkte over det, for dem, som gerne betaler 250 kr. for at høre et foredrag om det på Den Sorte Diamant, et spørgsmål, som mange gerne vil diskutere, særligt hvis de på forhånd er kommet frem til den pointe, at det gør Gud ikke.
Det er ikke et dårligt spørgsmål, faktisk uhyre vigtigt, svaret kan ændre ens måde at leve på. Der vil også være belæg for at konstatere, at historisk set var det i et nej til spørgsmålet, at mennesket begyndte at lede efter andre spørgsmål, og i de svar, man kom frem til, har verden udviklet sig til et bedre sted for de fleste.
“ Findes Gud? svaret kan ændre ens måde at leve på
Men det er også et spørgsmål, fangen, jeg sad over for, slet ikke havde overskud til at overveje. Der var ikke noget at diskutere. Den luksus havde han ikke.
Når man skal låse otte tunge jerndøre op, for at man kan komme ud, er det kun Gud, der kan komme ind i tide.
Han fortalte mig, at han havde en drøm; når han kom ud, ville han spare sammen til en af de der små madvogne, han havde hørt fra en ven, at det godt kunne lade sig gøre at få fingrene i en, han skulle bare spare op til den, han ville stille den ved et lille torv tæt på en park i et hyggeligt område, og han ville servere dyrlægens natmad med kraftsky og rødløg og andre slags smørrebrød. Han elskede smørrebrød, fortalte han mig.
Nogen vil sige, at man ikke kan være to steder på en gang, men mens han fortalte mig om sin drøm, forsvandt han ligesom ud af den lille celle. Han rejste sig bare op og gik ud gennem døren. Han var ikke længere i den krop, som sad så tungt foran mig på sengen. Jeg så ham for mig bag disken i den lille madvogn, med forklæde på og hår på hovedet, han tørrede disken ren og anrettede sine smørrebrød med omhyggelighed.
En time senere stod jeg igen ude på gaden. Det dæmpede vinterlys havde fundet nogle sprækker i det grå skydække. Med ryggen op imod muren trak jeg den kolde luft ind og mærkede, hvor anspændt min krop stadig var. Tro mig; i et fængsel findes Gud.
Fortællingen har været bragt i Berlingske Tidende
Gennem årtier er danske musikstuderende på orlov fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium rejst til Paris for at dygtiggøre sig på franske konservatorier og hos private lærere. For Den Danske Kirke i byen, Frederikskirken, har det den uvurderlige betydning, at kirken kan tilbyde ægte danske salmesangsgudstjenester af høj kvalitet. Et gode, præsten, Malene Bendtsen, ikke kan værdsætte højt nok.
Af Anne Meldgaard, redaktør
”Jeg har prøvet en periode med lån af den finske organist, skiftende besøg fra Danmark, hvor nogen spillede en weekend, og franske orgelstuderende, der godt nok var dygtige, men slet ikke kendte den danske tradition,” fortæller hun. ”Det er som at miste en kæreste! Man opdager først, hvor sød han var, når han er væk. De danske salmesangsgudstjenester er helt unikke og adskiller sig væsentligt fra fx de katolske, hvor et kor klarer det meste. Vores salmer er avancerede i deres melodier, og en dansk organist kan virkelig få fællessangen til at løfte sig og bærer menigheden i salmen.”
Sød musik i byernes by De unge musikstuderende er tæt på lige så begejstrede som kirken og præsten. Vi mødte flere af dem ved en gudstjeneste i sensommeren. Først og fremmest ”periodens organist”, Christoffer Christensen, der har den faste tjans i Frederikskirken gennem et halvt år.
Som en del af den gentleman-agreement, der eksisterer mellem kirken og konservatoriet, kan han øve på orglet
i Frederikskirken og modtager også et lille honorar pr. gudstjeneste og kirkelige handling.
Derudover traf vi Anna Hjortkær, som studerer sang, Felipe Enselmann, der studerer til trompetist, og Marianne Thomsen Clement, som er uddannet fløjtenist.
Dygtige undervisere og spændende instrumenter De tre førstnævnte har alle orlov fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og bor på Fondation Danoise under deres orlov. Marianne bor permanent i byen, men har fulgt samme vej som de andre på et tidligere tidspunkt. De fortæller her om deres musiske oplevelser i byen og bidrag til kirkens musikliv.
Anna siger: ”Jeg har orlov et år mellem bachelor og kandidat, hvor jeg specialiserer mig i solosang her i Paris. Det giver et fantastisk udsyn at studere i et andet land. Jeg er her for at arbejde med det franske repertoire og modtage undervisning på sproget.”
NÅR DU ER VÆK HJEMMEFRA
“
Det giver et fantastisk udsyn at studere i et andet land. Jeg er her for at arbejde med det franske repertoire og modtage undervisning på sproget.
”Her er så mange spændende instrumenter i Paris,” fortæller Christoffer, der studerer orgel og kirkemusik. ”Og så er det en stor luksus for mig, at de andre musikstuderende vil medvirke frivilligt her i Frederikskirken.”
Felipe supplerer: ”Det er nemt at få undervisning af private, meget dygtige lærere, og det er fantastisk at dyrke sin musik i et andet land.”
Marianne er, foruden at spille frivilligt i kirken, også bruger af kirkens forskellige tilbud. ”Som fast bosat i Paris synes jeg, det er skønt at have kirken og det
fællesskab, den repræsenterer. Jeg deltager fx i torsdagskoret, og det føles som at komme hjem, når jeg går ind ad døren. Derfor vil jeg gerne give noget tilbage til kirken, og det kan jeg gøre med min musik.”
Dagens gudstjeneste er ganske særlig på flere måder. Musikalsk, fordi vi har både en organist, en trompetist, en fløjtenist og en sopran på pulpituret og på bænkerækkerne, fordi der er besøg fra Danmark, hvor mere end 30 danskere blander sig med den faste menighed.
Fondation Danoise – Det danske Studenterhus i Paris har siden 1932 fungeret som en tryg og økonomisk overkommelig base for danske studerende og forskere i Paris. Tusindvis af unge danskere har gennem årene haft ophold i huset.
Af Anne Meldgaard, redaktør
Naja på snart 21 år har været på højskole i udlandet. Alligevel kalder hun det ”som at lande i et dansk smørhul”. Der er tale om Dansk KFUK i London (i daglig tale kaldet K), der har højskole som et nyt tilbud på deres pallette. Naja var med på den allerførste af slagsen, som løb af stablen i august. Hun siger:
”Kombinationen af at komme lidt væk hjemmefra lige efter studentertiden sammen med muligheden for at teste højskoleophold af var optimal for mig. Desuden er jeg forelsket i London, hvor jeg har været flere gange med min familie. På højskolerejsen var min veninde, Sarah, hjemme fra Skørping med. Det var skønt at opleve det sammen.”
Trods Brexit er interessen for London stadig stor Anne Søgaard Bommersholdt, arrangementskoordinator på K, fortæller, at mulighederne for unge danskere er blevet færre – især for de 18-24-årige, der ikke skal studere, og som tidligere rejse til England for at arbejde på pubber, i butikker eller som au pair. Idéen med højskoleugen er at give denne gruppe ny grund til at rejse til London, også til en overkommelig pris, der matcher deres økonomi.
Private fotos: Naja og resten af højskoleholdet besøgte adskillige spændende steder
Naja har planer om at holde et par sabbatår. Her vil hun gerne rejse ud i verden, også på et længere ophold i London. Hjemme i Danmark arbejder hun på Koldkrigsmuseet REGAN Vest samt som lærervikar på sin gamle folkeskole. Til juni skal hun afsted igen for at være frivillig gennem en måned på K. ”Min søster og jeg har tidligere boet på K som turister. Her blev jeg opmærksom på muligheden for at være frivillig, og på højskoleopholdet kunne jeg tale med dem, der var det på tidspunktet. Jeg glæder mig til at komme tilbage.”
Højskoleinteressen kommer ikke fra fremmede, fortæller Naja. Højskoler og efterskoler har været en naturlig del af familiens liv, og især højskole- og salmesang har præget hendes opvækst. I forlængelse af højskoleopholdet på K har hun – sammen med veninden Sarah – meldt sig til koret Fællesklang hos KFUM og KFUK i Aalborg. ”Der var en skøn fællessang-workshop i London, og jeg tror, at det er godt med noget, man fast skal afsted til, når man holder sabbatår.”
Indholdet på højskolen
En kombination af workshops, bl.a. i drama og sang, kulturlivet i storbyen og den hyggelige atmosfære i det store hus i Hampstead var meget populært hos Naja såvel som de øvrige deltagere. For Naja var det bedste indhold en workshop, der handlede om at realisere sine drømme. De mødte her to danskere, der var lykkedes med netop det. Naja siger: ”Jeg har lært at tænke muligheder i stedet for drømme. Hvordan jeg skal se mindre på forhindringer og mere på, hvordan det kan lade sig gøre at udfolde mine ønsker. Det har betydet rigtig meget for mig, da jeg planlægger flere
“Jeg har lært at tænke muligheder i stedet for drømme. Hvordan jeg skal se mindre på forhindringer og mere på, hvordan det kan lade sig gøre at udfolde mine ønsker
rejser de kommende år. Desuden blev jeg meget imponeret over Leake Street, hvor graffitikunstnere laver fantastiske værker. Det særlige miljø og de uskrevne regler, som bliver respekteret med stor ordentlighed, gjorde et stort indtryk.”
Tryghed og hjemlighed
”Det kan være skræmmende at rejse uden sine forældre, men her var det virkelig trygt og rart at være sammen som en gruppe.
Man kan også mærke i huset, at dem, der bor der i længere tid, har et stærkt netværk. Det er simpelthen som at lande i et dansk smørhul midt i den kæmpe storby.”
En ny ven for livet ”Vi spiste sammen og hængte ud. Der var bålaften og brætspil, og vi var selvfølgelig på pub. Allerede i løbet af et par dage fik Sarah og jeg en ny veninde, som vi siden har besøgt i København. Det havde jeg ikke regnet med, men indholdet på højskoleugen var så godt skruet sammen, at det var nemt.”
Råd til andre unge
Naja slutter med en opfordring: ”Jeg vil gerne opfordre andre til, at de kommer lidt ud over deres komfortzone. Det kan virke skræmmende at tage ud og væk, men man lærer så meget om sig selv på en fed måde.”
K har i januar 2025 afholdt endnu en højskoleuge for unge. Den og kommende muligheder kan du læse mere om på www.kfuk.co.uk/hojskoleoplevelse
Bladet KOM HJEM UDE direkte i din postkasse tre gange årligt.
4 årlige nyhedsmails med historier om danskere i udlandet og på søen.
Mulighed for at deltage i foredrag m.m. i din lokale stiftsbestyrelse.
Rekvirer et gækkebrev til børn i vores webshop på www.dendanskekirke.dk
Find vores stiftsbestyrelser på www.dendanskekirke.dk
Mulighed for deltagelse i det lokale årsmøde i dit stift. DU
Et medlemskab koster 350 kr. for enkeltpersoner og 450 kr. for familier og par.
Tegn et medlemskab på www.dendanskekirke.dk eller ring på 7026 1828.
PRIVATE MEDLEMMER ER VIGTIGE FORDI:
Dit kontingent er med til at finansiere udsendelsen af danske præster og assistenter.
Dit medlemskab gør Den Danske Kirke i Udlandet til en bred, folkelig organisation.
Danske højtider
Påske, pinse, jul – alle de elskede traditioner, som forankrer os i kristendommen og vores danske ophav. De fejres i kirkerne for fulde huse.
Danske børn Mødregruppe, legestue og onsdagsskole. Vores kirker tilbyder muligheden for dansk pædagogik, sangleg og samvær som i Danmark.
Vi berettiges til at søge om Tips- og Lottomidler.
Vi kan blive fritaget for en række skatter og afgifter.
Du støtter danske børn, unge, voksne, gamle og søfarende.
Tro, håb og kærlighed pr. gækkebrev. Tag siden ud, når du har læst bladet og brug den som skabelon til et smukt gækkebrev. På www.dendanskekirke.dk kan du desuden rekvirere et gækkebrev egnet til børnefingre. Kig forbi vores webshop.
Fold et A4 ark
Klip – så du har et kvadrat
1 4 3 2
Fold igen Og igen, så papiret er samme størrelse som skabelonen
Placér skabelonen oven på det foldede papir. Hold skabelonen på plads og tegn mønsteret hårdt op med en kuglepen, så mærker efter skabelonen ses på det foldede papir. Fjern skabelonenklippe
Fold forsigtigt ud og glat evt. Med et strygejern ved lav varme.
Forslag til tekst på brevet:
Et lille brev jeg klippet har og håber det står ganske klar – at du for mig er ganske særlig en ven så elsket og så ærlig.
Med tro og håb og kærlighed jeg sender dig et håb om fred.
Gæk gæk gæk mit navn er blevet væk. 5
Klip ud efter stregerne og kig evt. på skabelonen for at se, hvad der skal klippes af. Det er det hvide, der skal være tilbage
AALBORG STIFT
Fredag 7. marts
Kl. 17.00 Gudstjeneste i Bangsbostrand Kirke, Søndergade 206, 9900 Frederikshavn
Kl. 18.00 Spisning
Kl. 19.00 Tidªl. provst og udlandspræst Lars-Erich
Stephansen om kirken og danskerne i Schweiz
Herefter årsmøde. Spisning inkl. drikkevarer og kaffe kr. 175,00.
Tilmelding senest den 5. marts på mail: birgithjortlund@hotmail.com
Torsdag den 20. marts
Kl. 16.00 afholdes årsmøde i konfirmandstuen, Præstevangen 1, 7650 Bøvlingbjerg
Herefter servers der smørrebrød og kaffe til en pris a 60 kr.
Kl. 19.00 Foredrag i Bøvling Forsamlingshus, Havrevænget 2, 7650 Bøvlingbjerg ved Troels Laursen, præst og kunstformidler.
”Lyset i kirkekunsten – en rejse ind i den moderne kirkekunst og det særlige lys” Foredrag ligeledes 60 kr. Tilmelding til Marianne Gyldenkærne senest 14. marts på mail: mariannegyldenkaerne@gmail.com
Søndag 23. marts
Kl. 14.00 Årsmøde i Kerteminde Kirkes Kulturhus, Langegade 13, 5300 Kerteminde
Kl. 15.00 Eftermiddagskaffe og foredrag ved udlandsprovst Selma Ravn: ”Fra Paris til Smallegade”
Spørgsmål evt. til Conny Frederiksen connyfrederiksen@hotmail.com eller Asger Gewecke asgergewecke@hotmail.com
Søndag d. 30. marts
Kl. 10.30 Gudstjeneste i Jesuskirken, Kirkevænget 5A, 2500 Valby ved sognepræst Frank Bjørn Christensen Efterfølgende er der årsmøde i sognegården, Skovbogårds Allé 11, 2500 Valby
Torsdag den 3. april
Velkommen i Sognets Hus kl. 15.00, Kirkestræde 6, 4930 Maribo
Præst for den danske menighed øst for Malaga Nina Morthorst fortæller sammen med sin mand, Bjarne, under titlen: ”Vores liv som præstepar i Spanien” Derefter årsmøde og afslutning ved Nils Roland
Søndag den 6. april
Kl. 12.30 Gudstjeneste i Rindum Kirke, Isagervej 1, 6950 Ringkøbing. Efterfølgende er der årsmøde og frokost i Rindum Kirkehus.
Søndag den 6. april
Kl. 11.00 Gudstjeneste i Haldum Kirke, Haldumvej 11, 8382 Hinnerup
Kl. 13.00 Foredrag og årsmøde i Sognegården, Ådalsvej 10, 8382 Hinnerup
Med Jacob til Hong Kong
Jacob Krogh Rasmussen er nytiltrådt provst i Favrskov provsti og har tidligere været udsendt til Hong Kong med Den Danske Kirke i Udlandet – en by, han stadig har tætte relationer til Efter foredraget årsmøde iht. vedtægterne. Tilmelding senest 30. marts til Kate Hornbek: katehornbek@hotmail.com
Fredag den 11. april
Kl. 19.00 i Lindehøj Kirkes menighedslokaler, Tvedvangen 175, 2730 Herlev.
Der er løbende omkring 250.000 danskere i udlandet, og de fleste har ret til betjening i deres hjemsogn, men de henvender sig af gode grunde ofte til en dansk kirke i udlandet med deres behov. Og dem tager vores kirker sig af mange steder i verden. Som medlem kan et sogn gøre brug af vores foredragsholdere, fotoudstilling og lyttetræ uden beregning.
Under 1.000 sognebørn: 500 kr. p.a.
Mellem 1.000-5.000 sognebørn: 1.500 kr. p.a.
Over 5.000 sognebørn: 2.200 kr. p.a.
På www.dendanskekirke.dk kan I melde jer ind direkte. Eller I kan skrive til os på kontor@dendanskekirke.dk. Ønsker I at anvende EAN betaling, så kontakt os.
I lov om Folkekirkens økonomi §2, nr. 6, står muligheden for at afholde udgifter vedr. kirkelig betjening af medlemmer i udlandet beskrevet. Kontingentet bogføres i den offi cielle kontoplan på artskonto 224510 og formålskonto 38.
Katja og Emil ville giftes, og det skulle være i udlandet allerhelst. Udendørs under en solrig himmel i eksotiske omgivelser, omgivet af frodig natur. Alle deres kære skulle være med, og festlighederne måtte gerne vare i flere dage – alt i alt drømmen om en oplevelse, de selv og deres gæster aldrig ville glemme igen.
De to 29-årige gik i planlægningsmode: Emil med regnearket og Katja med de visuelle opgaver. Undervejs sparede de et stort beløb sammen til indfrielse af drømmen. ”Vi levede nærmest på en sten,” siger Katja, ”men det var det hele værd.”
Katja er katolik og opdraget med bøn og fast kirkegang, hun ville helt sikkert giftes, inden de skulle have børn. Emil er nærmere kulturkristen med kirkegang og kirkegårdsbesøg ved juletid som en hyggelig familietradition. At forene de to tilgange i bryllupsplanlægningen var ikke et problem, men krævede alligevel nøje overvejelser. Muligheden for en såkaldt celebrant til at forestå en velsignelse blev fravalgt. Godt nok skulle det foregå i en udenlandsk ramme, men ritualet skulle være i orden, genkendeligt og på dansk.
Emil googlede: ”dansk præst i udlandet” og fandt muligheden for en besøgspræst gennem Den Danske Kirke i Udlandet, og sådan blev kontakten skabt mellem det kommende brudepar og Susanne Freddin Skovhus, der – foruden sin deltids præstestilling ved Marmorkirken i København – også er besøgspræst i Italien.
”Vi var virkelig glade for den forudgående samtale med Susanne,” siger Emil. ”Hun fortalte om proceduren, blandt andet, at det er en kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab. Vi skulle altså borgerligt vies inden velsignelsen. Vi havde en samtale og mødtes, hvor vi lærte hinanden lidt at kende og talte om ritualet, salmer og selve dagen”. ”Hvis vi havde valgt at blive viet under italiensk myndighed, skulle alle personlige papirer oversættes, og der skulle være en tolk under den borgerlig vielse”, fortæller Katja.
I august 2024 oprandt bryllupsweekenden. 46 mennesker satte kurs mod Italien, de fleste med fly, andre i bil. ”Og det var godt, at nogle var i bil,” griner Emil, ”så kunne vi ha’ nogle kasser Albani-øl med som et sjovt indspark hjemme fra Fyn, hvor vi begge er fra.”
Med ankomst torsdag og bryllup fredag var der masser af tid til at hygge sig med gæsterne. ”Det var nok en af de allerdejligste ting ved vores plan,” fortæller Katja, ”vi kunne nyde samværet uden stress og nerver på både torsdag og noget af fredagen inden brylluppet og igen lørdag, inden det gik hjemad søndag. Vi fik talt med alle, og stemningen var bare så god, for alle havde fri og ferie.”
Fredag – op til velsignelsen – steg stressniveauet alligevel en del. Den bryllupsarrangør, der fulgte med, når man havde valgt at fejre sin fest det pågældende sted, var ikke helt opdateret på de seneste aftaler om
Sørg for at få en dansk præst med
musik og rækkefølge i begivenhederne. ”Heldigvis kom vores præst og overtog. Hun forklarede, at selve den kirkelige handling, velsignelsen, er præstens ansvar. Susanne havde godt humør og helt styr på planen, musikken og det hele omkring velsignelsen,” siger Emil. ”Den styring og ro på ritualet var vi meget taknemmelige for.”
”Man skal selvfølgelig arrangere sit bryllup, præcis som man har lyst til, men hvis man ønsker et dansk bryllup i udlandet, så kan vi stærkt anbefale at have en dansk præst ved sin side,” supplerer Emil.
Selve velsignelsen fulgte dansk liturgi med tilspørgsel og bøn. I sin tale til parret kom præsten ind på blandt andet tiden og kærligheden. Emil fortæller: ”Det, jeg særligt har taget med mig fra talen, er, at det er vigtigt at stoppe op og give tid til at lytte og være interesseret i sin ægtefælle mere end i sig selv.”
Katja og Emil sidder i deres sofa på Nørrebro og smiler stort. De er stadig høje over deres dejlige bryllupsoplevelser, lige fra den indledende kontakt med præsten til den borgerlige vielse på Københavns Rådhus og naturligvis den eventyragtige weekend under sydens sol. Om få måneder kommer deres første barn til verden. Hvordan han skal døbes, har de endnu ikke planlagt, men det skal helt sikkert være kirkeligt og med en dansk præst ved døbefonten.
Lav et grundigt forarbejde
Lav et budget
Prioritér nøje
Få en dansk præst med
Susanne Freddin Skovhus rejser et antal gange om året til Rom for at holde gudstjeneste for en mindre dansk menighed i byen. Donationer fra bryllupper og andre kirkelige handlinger i landet er med til at understøtte det danske kirkeliv i menigheden, som også selv bidrager økonomisk.
Den Danske Kirke i Udlandet trækker på flere ulønnede præsters veneration for organisationens sag – at folkekirken kan følge danskerne ud i verden. Fx konfirmeres et større antal danske unge i Dubai ved hjælp af en besøgspræst. Julegudstjenester bliver mulige på New Zealand, i Wien og Oslo.
De danske kirker og besøgsmenigheder kan findes på www.dendanskekirke.dk
Bette
Sidste år indsatte vi i Den Danske Kirke i London vores nye og meget populære præst Karsten Møller Hansen. Han kom som et frisk pust fra Danmark med idéer og ønsker om at introducere menigheden til variationer i brugen af musik og salmer i gudstjenesterne.
Klaveret forrest i kirken kom i brug under gudstjenester med kor omkring såvel som orgel og korsang, der plejede at foregå fra orglet bagest i kirken. Det var populært fra start, så populært, at donationer til udskiftning af klaveret skete både hurtigt og effektivt.
Karsten nævnte, at man i mange kirker i Danmark bruger ”100 Salmer”. Først da blev vi klar over, at Danmark havde en ny sangskat. Hvis vi skulle synge med samme næb, som man gør i kirkerne i Danmark, måtte vi skaffe de nye sangbøger. Vi spurgte Den Danske Kirke i Udlandet om hjælp, og vores ønske kom med i dette blad i juni 2024.
Først da blev vi klar over, at Danmark havde en ny sangskat
Inden længe kom der besked hjemmefra, at Chr. P. Hansen og Hustrus Fond ville donere 10.000 kr. til St Katharine’s til indkøb af ”100 Salmer”.
Vi var begejstrede, og siden vi har fået de fine nye bøger og noder i hus, bliver de flittigt brugt ved gudstjenesterne, hvor vi med stor glæde stemmer i og synger de nye salmer.
I december måned fik vi mulighed for personligt at takke formanden for fonden, Flemming Petersen.
I forbindelse med en tur til London aftalte Flemming et besøg hos os i St Katharine’s. Det blev til en hyggelig og interessant stund, hvor vi hørte om motivationen for gaven. Vi var meget glade for besøget og muligheden for en personlig tak til Flemming, der havde taget initiativet til donationen.
Flemming Petersen, formand for Chr. P. Hansen og Hustrus Fond fortæller desuden:
Den almenvelgørende fonds formål er at støtte kirkelige, sociale og kulturelle aktiviteter, og vi har igennem årene støttet Den Danske Kirke i Udlandet med projekter bl.a. i Berlin, Hamborg, Bruxelles og aktiviteter på solkysten.
Vi finder det vigtigt at fastholde folkekirkens bånd til de danskere, der opholder sig i udlandet i kortere eller længere perioder. Ønsket fra Den Danske Kirke i London om støtte til indkøb af salmebogstillægget ”100 Salmer” var derfor en oplagt støttemulighed for Chr. P. Hansen og Hustrus Fond.
Det var med stor glæde, at jeg som formand for fonden i begyndelsen af december 2024 kunne besøge den dejlige kirke i London og høre om det store arbejde, der udgår fra kirken.
Foto @Peter Bjarn
Christensen: Lone Marie Lundsgaard t.h. og Karina Jensen står bag projektet.
Et podcastprojekt skal gøre det nemt at komme til dansk gudstjeneste – både i Danmark og i udlandet. Vi er rigtig glade for, at initiativtagerne bag www. podcastgudstjeneste.dk har tænkt de danske kirker i udlandet med. Det er ikke tilfældigt, for Lone Marie Lundsgaard, som er præst og en af de bærende kræfter bag podcastprojektet, bor selv i Paris. Hun har derfor førstehåndskendskab til betydningen af dansk salmesang og gudstjeneste, når man er væk hjemmefra. Desuden har hun et ældre familiemedlem i Calgary, Canada, som ikke længere kan komme hen i den danske kirke, men kan sidde derhjemme og glæde sig over en gudstjeneste på sit modersmål.
På platformen kan man på alle søn- og helligdage lytte med, og i kirkeåret 2024/2025 tæller 62 præster fra hele Danmark, Sydslesvig, Calgary, Paris og Thorshavn. Det er gratis at lytte med, og du finder en direkte adgang her på QR-koden. Desuden kan du tilmelde dig nyhedsadvis på hjemmesiden, så du får gudstjenesterne direkte i din indbakke. Se mere på www.podcastgudstjeneste.dk
TAG MED TIL CALGARY
Søndag 2. marts var der gudstjeneste ved Charlotte Berg i Sharon Danish Lutheran Church, som er en af de fire danske kirker i Canada.
LYT MED I SYDSLESVIG
Søndag 8. juni kan du komme til Sydslesvig, når Hans Eiler Hammer har gudstjenesten pinsedag i Ejdersted Pastorat. I Sydslesvig har vi 21 danske præster udsendt, som betjener det danske mindretal.
I kirkeåret 2025/2026 kommer også Mai-Britt Josephsen Knudsen med fra Flensborg og Carl Bjarkam fra Singapore.
Foruden hjemmesiden med gudstjenesterne har Lone Marie Lundsgaard og hendes partner i projektet, Karina Jensen, også udgivet en bog med titlen ”Kirkeåret i nye klæder”. Heri har samtlige 62 præster fået et kapitel med billeder og en fortælling om det, der rører sig i deres sogn.
Hjertelig velkommen i Den Danske Kirke i Udlandet og held og lykke i jeres gerning. Til de, der er fratrådt, siger vi hjertelig tak for jeres indsats i Den Danske Kirke i Udlandet.
EDMONTON
PELEPAS
MIJAS
Carl Christian Jessen
Tiltrådt som præstevikar ved
Den Danske Kirke i Edmonton for to måneder pr. 1. januar 2025
Svend Faarvang
tiltræder som vikarpræst ved
Den Danske Kirke i Edmonton for tre måneder pr. 1. marts 2025
Rebecca Holm
Tiltrådt som seniorassistent ved sømandsklubben i Pelepas, Malaysia pr. 1. januar 2025
Jørgen Hugo Jensen
Fratrådt som seniorassistent ved sømandsklubben i Pelepas, Malaysia pr. 31. december 2024
Margith Pedersen
Tiltrådt som præstevikar ved sømandskirken i Hong Kong for tre måneder pr. 1. januar 2025
Ann-Sofie Hedebo Geertsen
Tiltrådt som juniorassistent ved sømandskirken i Hong Kong pr. 1. november 2024
Rebecca Holm
Fratrådt som præst ved sømandskirken i Hong Kong pr. 31. december 2024
Torkild Bak
Tiltrådt som præstevikar ved
Margrethekirken for fem måneder pr. 15. januar 2025
Elisabeth Sonne Marinos
Projektkonsulent på sekretariatet ift. søfartsprojekter pr. 1. december 2024 til 1. december 2025
Find formularen i bunden af www.dendanskekirke.dk
Her ses eksempler på fotos, vi allerede har modtaget.
Vi glæder os til at modtage dine pletskud.
Fang forbindelsen til Danmark
Vores kirker fungerer som kulturelle og sociale samlingssteder for danskere i alle aldre.
Her mødes man om fælles værdier som dansk sprog, traditioner og tro.
Her kan du komme hjem, når du er ude.
Lige nu søger vi fotos, der fanger din forbindelse til det danske – dét, du kender og måske savner, når du er væk hjemmefra.
Det kan være øjeblikke fra den lokale danske kirke, stemningen, menneskene og oplevelserne - eller andet der får dig til at føle dig hjemme, når du er ude.
Deltag i konkurrencen med dine fotos senest 1. maj og få chancen for at vinde et rejsegavekort til en værdi på 12.000 kr.
Alle indsendte billeder kan blive en del af vores fotobank.
Læs alle konkurrencebetingelser og se hvordan du deltager på www.dendanskekirke.dk/fotokonkurrence
2025 byder på adskillige chancer her i Danmark for at møde interessante mennesker i og omkring vores organisation. Her ser du tre muligheder,, og du er inviteret! Se også side 18-19, hvor og hvornår vores stiftsbestyrelser er klar til at tage imod gæster til årsmøder.
EN HOTDOG MED DET HELE
TÆNK AT UNDVÆRE REMOULADE!
Med os rundt i Silkeborg har vi en fantastisk hotdog-cykel, hvor du kan få en hurtig frokost eller aftensnack imellem de mange tilbud, kirkernes folkemøde byder på. Den er en reference til alle udlandskirkerne, der serverer masser af hotdogs rundt om i verden. Danskerne kører langt for hjemlandets velkendte smage og dermed bidrager til kirkens økonomi.
Med os rundt i Silkeborg har vi en fantastisk hotdog-cykel, hvor du kan få en hurtig frokost eller aftensnack imellem de mange tilbud, kirkernes folkemøde byder på. Den er en reference til alle udlandskirkerne, der serverer masser af hotdogs rundt om i verden til danskerne, der kører langt for hjemlandets velkendte smage og dermed bidrager til kirkens økonomi.
Skal du med til kirkernes folkemøde i Silkeborg – vil vi blive glade for besøg i vores telt på Mulighedernes Marked. Her kan du møde spændende præster og frivillige, der har en masse at fortælle.
TORSDAG
Sømandspræst i Hamborg Sune Haubek
FREDAG
Fhv. udlandspræst i Thailand Christa Lund Herum LØRDAG
Fhv. udlandspræst i London Flemming Kloster Poulsen
Hvert år i Nyborg mødes omkring 600 menighedsrødder, og derfor kan du også finde Den Danske Kirke i Udlandet blandt udstillerne.
Med os er tidligere udlands- og sømandspræst Birgitte Grøn samt Johanna og Signe, der for nylig var frivillige ved sømandskirken i Hong Kong. Er du en af de 600, så kig forbi – måske er du heldig at få en dansk flødebolle! En lækkerbisken, man ofte savner i udlandet.
Årets glade samling på Hotel Nyborg Strand er i år lørdag 23. august, og alle er velkomne. Der kommer mere om dagen på vores hjemmeside i løbet af foråret.
Melodier og ord bærer århundreders tradition og et bånd til hjemlandet
Af Silas Lauridsen, teologistuderende
Den danske kirkes særlige præg
På gaderne i Calgary er det umuligt at undgå at bemærke de mange kirker, der præger bybilledet. Næsten på hvert gadehjørne står der et kirkeskilt, der peger mod en menighed. Ukrainske, polske, kinesiske, sydamerikanske og afrikanske kirker side om side – og midt iblandt dem også den danske kirke.
Tro er universel, men har samtidig brug for at finde sin form i en genkendelig og lokal kontekst. Hver af disse kirker fortæller en historie om mennesker, der har slået sig ned i et nyt land, men som stadig søger en forbindelse til deres rødder gennem troen. De er ikke bare religiøse bygninger, men kulturelle samlingspunkter, hvor sprog, traditioner og identitet bevares og gives videre.
Den danske kirke i Calgary adskiller sig fra mange af de andre ved sin særlige liturgiske tradition. Den danske liturgi har en relativt højkirkelig karakter, med faste ritualer og en vis tyngde dybt rodfæstet i den danske folkekirkelige tradition. Alligevel er den let at træde ind i. Der er en tilgængelighed og en varme, der gør, at både danskere og andre føler sig velkomne, uanset baggrund.
En lille bid af Danmark
At træde ind i en dansk emigrantkirke midt i det canadiske landskab er som at finde en lille bid af Danmark langt fra hjemmet. I Calgary blev jeg ikke kun en del af menighedens hverdag, jeg kunne også observere, hvordan dansk kultur og tro smelter sammen i en ny og anderledes kontekst.
”Det at være dansk betyder noget andet, end det gør i Danmark”
Et kulturelt og åndeligt hjem
Den danske kirke i Calgary er ikke bare et sted for gudstjenester. Det er et fællesskab, hvor tro og kultur væves tæt sammen, og hvor det at være dansk betyder noget andet, end det gør i Danmark.
Den danske identitet i Canada handler ikke blot om nationalitet, men også om at bevare en kulturarv på afstand af hjemlandet. I Danmark er det at være dansk en selvfølge, en del af hverdagen, mens det i Canada bliver et bevidst valg og en aktiv indsats for at fastholde traditioner, sprog og fællesskab. Her bliver danskheden knyttet til nostalgien, minderne og ønsket om at videreføre danske værdier til næste generation, samtidig med at den eksisterer side om side med en canadisk livsstil.
Et særegent træk ved den danske kirke i Calgary er, hvordan den danske salmeskat udfolder sig midt på den canadiske prærie. Når menigheden synger, fyldes kirken med melodier og ord, der bærer århundreders tradition og et bånd til hjemlandet. Der er en længsel efter at bevare det velkendte og nostalgiske, hvilket kan betyde, at kirken ikke er helt opdateret på de nyeste danske salmetendenser – på samme måde som de måske ikke er helt opdateret på de nyere madtrends. Fx fik jeg for første gang i mit liv serveret brunkål og æbleflæsk i Canada – det har jeg aldrig fået i Danmark.
Refleksioner fra et praktikophold i Canada
Jeg landede i sensommeren 2024 i Calgary og begyndte min fire måneders praktik i den danske kirke, Sharon Danish Lutheran Church, som en del af min kandidat i teologi. Fire måneder, hvor jeg både havde mulighed for at gøre mig erfaringer med livet som præst og for at udforske Canadas storslåede natur og tage på vandreog klatreture.
Det slog mig, hvor vigtigt det sociale aspekt af kirken er. Selvfølgelig er troen central, men for mange handler det også om at tale deres modersmål, synge salmer fra hjemlandet og dele minder og traditioner. I en travl hverdag, langt fra Danmark, bliver kirken et rum, hvor man kan finde en følelse af hjem.
At rejse og opdage ligheder i forskelle
For mig blev tiden i Calgary en påmindelse om, at kirken altid er et spejl af det samfund, den er en del af. I Danmark er kirken en integreret del af hverdagen – også for mange, der sjældent går i kirke. Men i Calgary, hvor kirken er afhængig af et aktivt engagement fra medlemmerne, bliver menigheden på en måde mere bevidst om sin rolle. Den danske kirke i udlandet er ikke bare et sted, man tager for givet; det er et sted, man vælger til. Min tid i Calgary har været en uvurderlig oplevelse, både i kirken og blandt bjergene. Jeg håber, at der fortsat vil blive sunget Grundtvig-salmer på dansk i mange år fremover, og jeg håber at få muligheden for at besøge flere danske udlandskirker, så jeg kan synge med.
Af Anne Meldgaard, redaktør
”Når man får en æske nænsomt lagt i hænderne med et ur, et hundetegn og en ring, der har ligget i fransk jord i 108 år og ventet på, at et dansk liv skulle fortælles og huskes, så er det som en stille tanke, der siger:
På trods af alt der er sket, på trods af alt der sker lige nu, og på trods af alt der måtte ske i fremtiden, så er der mere tro end mistillid, mere håb end meningsløshed, mere kærlighed end ligegyldighed.”
Sådan siger Malene Bendtsen, dansk præst i Paris og årlig tilbagevendende medvirkende ved mindehøjtidelighederne ved Den Sønderjyske Kirkegård i Braine nord for Paris. Episoden, hun refererer til, er ganske særlig, for det hører til sjældenhederne, at en afdød dansk soldat fra Første Verdenskrig skifter gravplads.
Den faldne soldat, Erik Petersen Skött, var fra Varnæs ved Aabenraa. Da Danmark som bekendt havde mistet Sønderjylland i 1864, var han en af de mere end 30.000 sønderjyske mænd, som blev indrulleret i hæren på tysk side og måtte kæmpe under verdenskrigen fra 1914 til 1918. Erik Petersen Skött delte skæbne med tusindvis af faldne ved de franske slagmarker omkring Verdun. Her alene anslår man, at 80.000 navnløse faldne ligger i jorden eller i nedstyrtede skyttegrave. Hvordan Erik Petersen Skötts endeligt udspillede sig, ved vi ikke, men han meldtes savnet 2. august 1916 i Ribe Stiftstidende.
Han blev fundet under et kommunalt gravearbejde, og ved hjælp af ”hundetegnet” blev han identificeret som den 21-årige Erik. Den danske ambassade i Paris blev kontaktet af en fransk styrelse, og familien gav tilladelse til, at han blev genbegravet 15. juni 2024 fra sit tilfældige gravsted til netop den Sønderjyske Kirkegaard mere end 100 år efter sin død. Hans urne blev forud for nedsættelsen respektfuldt overdraget fra en tysk officer til en dansk for at markere, at han skiftede nationalitet fra at være tysk soldat til at være dansker. Fire børnebørn af Eriks søskende deltog – selv nåede han ikke at få børn.
Nu hviler han sammen med sine landsmænd ved siden af kirkegården med de franske faldne, som de kæmpede imod. Malene Bendtsen siger:
”Det er smukt, at de har fået plads som våbenbrødre, selvom de reelt har skudt på hinanden. En fransk generøsitet, der går til hjertet, når man står foran de to kirkegårde.”
Hun fortæller videre:
”Når man kommer ind på Den Sønderjyske Kirkegård, føles det, som om man står på en dansk kirkegård, enkelt, smukt, fredfyldt, bare navnet, fødested, fødsels- og dødsdag. Ingen titler og rang – meget dansk.”
Kirkegården bliver vedligeholdt ved hjælp af midler fra seks sønderjyske kommuner, og byen Braine er meget engageret i at passe på den særlige historie, den er blevet en del af. Det ser man særligt hvert eneste år 11. november: dagen for våbenhvilen.
Her spiller den danske præst i Paris en væsentlig rolle, for hvert år bliver præsten inviteret til Braine, hvor våbenhvilen og alle de faldne i Den Store Krig bliver højtideligholdt. Byens borgmester tager imod en 20-30 gæster fra de seks sønderjyske kommuner, der trofast
kommer hvert år, den danske ambassade er repræsenteret ved forsvarsattachéen – gennem flere år prins Joachim.
Det starter med gudstjeneste, hvor også den danske præst holder prædiken på dansk til de danske gæster og for de faldne danskere. Malene Bendtsen beskriver gudstjenesten således:
”Der er en helt særlig stemning af samhørighed midt i middelalderkulde og fremmed liturgi. Det er på en mærkelig måde en dobbelt dag – vi mindes de døde i krigen, og det gør vi på dagen for fredsslutningen, våbenstilstanden. Fordi vi nægter at lade døden få det sidste ord. Fordi vi insisterer på at finde mod og fornuft til at søge forsoning fremfor våben og fjendskab. Og sådan bliver en kold novemberdag i en lille nordøstlig fransk by til andet end gamle krige og glemte sorger. Det bliver til et nu.”
Og her ligger så et lille stykke af Danmark i Frankrig. 80 unge sønderjyder ud af de ca. 6.000, der døde under Første Verdenskrig, stedt til hvile i et lille fredfyldt hjørne af Frankrig.
Malene Bendtsen slutter:
”Det er mere end 100 år siden, at Første Verdenskrig sluttede, og ingen mennesker i live har set rædslerne, mærket frygten, sorgen og vanviddet fra den mest meningsløse krig, man kan forestille sig. Men vi har deres historier. Og de skal aldrig glemmes.”
Kilder: Museum Sønderjylland og denstorekrig1914-1918.dk
Fotos @Sonja Barsøe: Fra genbegravelsen i Braine 2024.
MØD VORES FRIVILLIGE:
Birgitte Maibom er formand for den kirke, der tog imod hende, da hun kom til Australien for 30 år siden. Kirken, hvor hun og familien har sluttet livslange venskaber, og som sætter en barre for åbenhed og fokus på det gode i mennesket.
Foto: Emma Maibom
Fortæl om dig selv? ”Jeg er formand i Den Danske Kirke i Australien og CEO i en virksomhed, som leverer undervisningsprogrammer. Derudover er jeg bestyrelsesmedlem i en stor NGO inden for inklusionsog børnehaveområdet. Jeg er en ivrig mellem- og langdistanceløber. Min mand og jeg har tre børn, de to yngste er født i Australien.
Hvordan er du frivillig?
Som formand ser jeg det som min vigtigste opgave at sørge for, at vi holder kurs som kirke og kirkeråd. At etablere et godt og positivt samarbejde med vores præst, som skal have støtte, lov og rum til at lede, for præsten er omdrejningspunktet i en dansk kirke i udlandet.
Hvorfor i denne organisation?
Vi har været en del af kirken, siden vi kom hertil. Den midlertidige rejseoplevelse, vi havde planlagt, viste sig at blive en permanent flytning! Vi stiftede familie, fik jobs, tog uddannelser og faldt til.
Kirken har spillet en stor rolle, og derfor er vores frivillige indsats helt naturlig. Det sociale og kulturelle rum tiltrak os begge, og i kirken mødte vi andre familier, som gav os livslange venskaber.
Det er ofte dem, vi ringer til, hvis det brænder på. Det er et udtryk for den vigtige rolle, en dansk kirke i udlandet kan spille, når man bosætter sig i et nyt land uden sit hjemlige brede netværk. Kirken, menigheden og præsten bliver ofte til en slags familie.
Fortæl lidt om dine oplevelser
Da vi ankom til Sydney midt i halvfemserne, havde kirken hjemme i en privat bolig. Det var her, præsten
boede, og gudstjenester fandt sted. Præsten den gang, Torben Ebbesen, havde en sød hustru og fire små børn. Det passede perfekt til vores livsstadie, da vi også havde en baby og senere fik et par børn mere.
Også i dag giver mit frivillige arbejde i kirken mig berøringsflade med mange dejlige mennesker og et spirituelt og trosmæssigt rum og holdepunkt i en travl, sekulær hverdag. I en global hverdag er det godt at blive mindet om, hvor ens værdisæt og “måde at være på” stammer fra.
Hvad er dit ønske for kirken?
Jeg håber, at vores kirke kan videreføre det vigtige arbejde, så andre danskere, som bosætter sig i Australien, kan opleve den tryghed og det tilhørsforhold, som vi var så heldige at få del i. For mig er det særligt vigtigt, at vi bibeholder det kirkelige som det centrale. Det kulturelle og sociale er af stor værdi, men uden det religiøse og kirkelige mister vi noget fundamentalt. Der er noget utroligt værdifuldt i den ro og opmærksomhed, som en gudstjeneste kræver af os. Den leder os mod eftertænksomheden og et fokus på det gode i mennesket. Vi må prøve at gøre verden bare en lille smule mere human og mindre skræmmende. Vi er meget heldige som danskere, at vores kirke er så bred og rummelig, at den føles nutidig, gavmild og relevant. I Australien, hvor mange kirkesamfund fx ikke tillader kvindelige præster og principielt ikke støtter ægteskab mellem mennesker af samme køn, er vi som danskere stolte af, at vi har en kirke, hvor alle kan føle sig hjemme, og hvor kirken forandrer sig i takt med det omgivende samfund. På den måde er en dansk kirke i udlandet med til at sætte et vigtigt eksempel for kirker og mennesker i andre lande.
STØT LIVET I KIRKERNE:
I Christianskirken står salmesang og fællessang højt på dagsordenen, ikke mindst i forhold til nyere salmer. Salmebogstillægget ”100 salmer” er derfor på deres ønskeliste. Heri finder man de 100 bedste nye salmer fra de sidste årtier. Salmebogen indeholder desuden noder med becifringer.
SALMEBOGSTILLÆG 100 SALMER VÆRDI 4.500 KR.
Danmarks første og eneste alterbrødsbageri findes på Diakonissestiftelsen. Her bager man årligt godt 3 millioner små runde oblater, som leveres til kirker i Danmark og udlandet. Den Danske Kirke i Bangkok ønsker sig en forsyning til brug ved gudstjenester.
OBLATER 10 RULLER VÆRDI 1.500 KR.
I Skåne ydes en stor frivillig indsats af to danske præster, der låner sig ind i St. Nikolai Kapel i Malmø. Både fastboende såvel som danskere med fritidsboliger benytter kirkens tilbud, og de vil gerne synge på dansk. Derfor ønskes nye nodebøger.
KORALBOG TIL DEN DANSKE SALMEBOG VÆRDI 1.600
Hvis du vil give et bidrag til et af kirkernes ønsker, skal du kontakte:
Eva Brøsted på eb@dendanskekirke.dk eller +45 7026 1828
HUSK at gavebeløb er fradragsberettiget, og vi indberetter din gave til SKAT, hvis vi har dit CPR-nummer. I 2025 er beløbsgrænsen 19.000 kr.
Ovenstående er et udsnit af kirkernes ønsker. Du kan altid kontakte os og høre om andre ønsker.
Af Anne Meldgaard Fotos: Selma Ravn og Margareta Bærentzen
Margrethekirken på den spanske solkyst
12. oktober i år fejrer sømandskirken sin 150 år lange tilstedeværelse i Hamborg.
En lang historie, der strækker sig over adskillige adresser, flere verdenskrige og en lang række af ihærdige præster og assistenter.
Arbejdet gennem de mange år har været til glæde og gavn for danske fastboende, søfarende og soldater. En helt speciel gruppe var de danske modstandsfolk, der sad i tyske fængsler og tugthuse i årene 1943-1945. For information om årets fejringer se: www.dankirke.de
Margrethekirken står hvidkalket og meget dansk på den spanske solkyst. Danskerne, der har beboet området gennem årtier, har selv bygget den i 2001 for indsamlede midler. Med snart 25 år på bagen trænger kirken til istandsættelse på flere punkter. Heldigvis har fundraising givet gode resultater i form af 1.251.000 kr. fra tre fonde: Tage Nørgaard og Ulrik Nørgaards Fond, Civilingeniør Knud Nørgaard og Hustru Grethe Nørgaards Fond i Danmark samt Fundación Reina Isabel de Dinamarca i Spanien. Margrethekirken fejrer 25-års jubilæum i november 2026.
Nøglerne til sømandsklubben er overdraget til seniorassistent Rebecca Holm, og hendes forgænger, Jørgen Hugo Jensen, er rejst hjem til Danmark efter en stor indsats med skibsbesøg og opbygning af den nye klub. Her ses de ved indvielsen i november.
Sømandsklubben i Malaysia er netop indviet
BELGIEN
BRUXELLES
T +32 2 660 93 34 www.dankirke.be
ENGLAND
HULL www.nordichousehull.co.uk
LONDON
T +44 207 935 7584 www.danskekirke.org
LONDON, DANSK KFUK*
T +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk
FRANKRIG
NICE
T +33 6 6081 6448 www.eglisedanoise.org
PARIS
T +33 1 4256 1284 www.frederikskirkenparis.dk
HOLLAND
ROTTERDAM
T +31 10 714 2626 www.kirken.nl
LUXEMBOURG
LUXEMBOURG
T +352 691 325 035 www.dankirke.lu
SCHWEIZ
GENÈVE
T +41 22 798 8018 www.dankirke.ch
BERN
BASEL
CHÂTLET ST-DENIS
ZÜRICH
SPANIEN
ALGECIRAS
T +34 696 822 751
MALAGA ØST
T +34 609 825 899
MIJAS
T +34 952 587 481 www.dsuk-spanien.dk
SVERIGE
GØTEBORG
T +46 72 037 811 www.folkekirken.se
STOCKHOLM
T +46 72 037 2811
SKÅNE
T +45 3147 6947 www.dankirke-skane.se
SMÅLAND www.dankirken-smaaland.se
TYSKLAND
BERLIN
T +49 30 873 4430 www.christianskirken.de
HAMBORG
T +49 4037 1300 www.dankirke.de
SYDSLESVIG
T +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk
MELLEMØSTEN
ISRAEL
JERUSALEM** www.israel.dk
ASIEN
HONG KONG + KINA
HONG KONG
T +852 9490 8562 www.soemandskirken.org
MALAYSIA
PELEPAS
Whatsapp +60 1323 51005 www.churchsg.dk
SINGAPORE
SINGAPORE
T +65 8869 4828 www.churchsg.dk
THAILAND
BANGKOK
PATTAYA
T +66 (0) 63 191 7501 www.danishchurch.in.th
OCEANIEN
AUSTRALIEN
SYDNEY
BRISBANE
MELBOURNE
T +61 299 80 8223 www.danishchurch.org.au
SYDAMERIKA
ARGENTINA
BUENOS AIRES
NECOCHEA
TANDIL
TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar
NORDAMERIKA
USA
NEW YORK
T +1 718 875 0042 www.dskny.org
CANADA
CALGARY
T +1 403 277 5804 www.danishlutheranchurch.ca
EDMONTON
T +1 780 422 8777 www.ansgar.ca
TORONTO
T +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca
VANCOUVER
T +1 604 298 6112
www.danishchurch.vancouver.bc.ca
danske præster og kirker.
I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen.
Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval.
Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder.
Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos Den Danske Kirke i Udlandet.
Kirken i Jerusalem hører under Israelsmissionen.
For danskerne uden for landets grænser er de danske kirker i udlandet leverandør af ord, rammer og ritualer, men også sjælesorg og hjælp under kriser. Med din støtte kan vi være folkekirkens udenrigstjeneste og give danskerne hjemlighed og tryghed langt væk.
MOBILEPAY: 11 980
NETBANK: REG.: 4400
KONTO: 4525 2100 49