TRO ER DEN ULTIMATIVE BROBYGGER

Foto: Præst Astrid Agerskov og Ulrik Møller på vej til festgudstjeneste.

Den Danske Kirke i Luxembourg (DKL) har overtaget formandskabet for Rådet for Kristne Kirker i Luxembourg, et råd, der favner repræsentanter fra 12 kristne kirker.

Her fortæller Ulrik Møller, som på vegne af DKL har påtaget sig opgaven som formand for rådet.

Fælleskristen gudstjeneste – et tegn på enhed

I anledning af bedeugen arrangeres en festgudstjeneste, hvor 12 præster og sognebørn fra de forskellige medlemsmenigheder deltager. Den Danske Kirke er vært. Der er travlhed.

"Denne gudstjeneste er ikke kun en fejring af kristendom, men et symbol på den enhed og respekt, der eksisterer mellem de forskellige herboende kristne samfund. Tilstedeværelsen af den katolske ærkebiskop viser desuden den betydning, den danske menighed har opbygget igennem 30+ år. Det er i øvrigt samtaler med ham, som resulterede i vores egen kirkebygning," siger Ulrik og følger med et smil "og Monseigneur vil sikkert gerne tilse landets eneste kirkeskib, men bliver nok noget overrasket over også at finde Dannebrog – det er ikke almindeligt her at have nationale flag i kirker."

"Tro er ikke en luksus," siger Ulrik og fortsætter:

"Vi ønsker at vise, at tro er den ultimative brobygger. Det er en kraft, der kan forene mennesker på tværs af sprog, kultur og baggrund. I Luxembourg, hvor mange nationaliteter og religiøse retninger lever side om side, er samfundet på en måde fragmenteret.

Og vi gør, hvad vi kan for at bygge broer: Der er etableret et økumenisk kor under vores formandskab, som nu stiller med 20 sangere. Og et brassensemble med blæsere fra tre menigheder, som jeg har navngivet ”The Trinity House Band”, er også opstået i løbet af vores formandskab. Er vi festglade? Ja da! Men opgaven består i at omfavne hinanden – det ser jeg som det vigtigste i min opgave."

Den Danske Kirke i Luxembourg

En katalysator for dialog

Rådets mission er at styrke båndene mellem medlemskirkerne og herigennem at vise, hvordan troen kan være relevant i nutidens samfund.

Ulrik siger: "Vi kan slet ikke stoppe med initiativer. Det sprudler af entusiasme. Vi er bl.a. vært ved en morgenmadskonference for medlemmerne i samarbejde med the Anglican Church, Luxembourg School for Religion and Society, som er partnerinstitut med Universität Bonn, samt det katolske pastoralseminarie. Det er første gang, det finder sted. Initiativet er fuldstændig nyt land for rådet. Men det er blevet taget overvældende godt imod! Det er ikke hver dag, vi samler 20+ deltagere kl. 7.30. Formålet: at medlemmerne fra rådet lærer hinanden bedre at kende. Og vi skal lære af hinanden. Af forskellighederne. Vi skal fejre forskellighederne. Og vi skal diskutere kirkeautoriteter. Vi skal snakke strukturer. Og vi skal blive mere synlige udadtil."

Den nordiske tilgang til åbenhed, demokrati og effektivitet er desuden en vigtig del af DKL’s bidrag til rådets arbejde:

"Der er noget så jordnært som forretningsgange, som er fastgroet – det er vi ved at løsne op for – og så skal vedtægterne og optagelseskrav også lige tilpasses og omskrives. Vi har allerede, imod min egen forventning, ændret stemmefordelingen. Tidligere var det pro rata afhængigt af menighedstal. Den katolske kirke havde 18 stemmer, den hollandske én stemme. Det, synes jeg, var gammeldags. Efter en del bilaterale møder, også med den katolske kardinal, har alle nu indvilliget: ”En Kirke – En stemme” – den katolske kirke kaldte det et paradigmeskifte – det er jeg egentlig lidt stolt over." Ulrik afrunder samtalen:

"Troen er den stille stemme, der beder dig om at tage ansvar for verden omkring dig – og det er dæleme det, vi gør."