KOM HJEM UDE
TEMA KULTUR
DANSKE BØRN I UDENLANDSK KULTUR
VI ELSKER VORT LAND INVITATION
KULTURFORSKELLE
VI MÅ FORENE TRADITION OG
FORNYELSE FOR AT BEVARE RELEVANS
Den danske kulturminister har lavet en ”folkeafstemning” om, hvilke af 20 bud på dansk kultur der skal på Unescos verdensarvsliste. Hvad er lige så dansk, som tango er argentinsk? Er det flaget, hygge, foreningsliv, uddannelseskultur, sankthans, smørrebrød eller H.C. Andersens eventyr? Eller er det wienerbrød, som på engelsk hedder ”Danish”?
Mange af disse forslag vil danske i udlandet kunne forbinde sig med, og de danske kirker i udlandet forholder sig til det hele tiden, ikke for at lave en liste, men for at samles om gode danske traditioner, man holder af og føler sig hjemme med, og – lige så vigtigt - for at få nye impulser fra Danmark, så man kan holde sig opdateret. Kirkernes liste er derfor bredere og starter med sproget, med sangen og traditionerne for fællesskaber. Danske i udlandet ønsker ikke blot at synge de kendte danske sange og høre om den klassiske litteratur. De har også behov for et vindue, der viser ind i, hvad dansk og danskhed udvikler sig til. De vil ikke fastholdes i et billede af i går eller blive fremmedgjort i forhold til Danmark af i dag.
Ud over de kirkelige tjenester, som mange også ser som dansk tradition, tilbyder de danske kirker i udlandet en bred vifte af kulturelle aktiviteter. Koncerter, foredrag og anden underholdning som samler folk i alle aldre. For børnene er der legestuer og danskundervisning, der hjælper med at bevare sprog og kultur. De unge deltager i aktiviteter, der styrker deres danske identitet
KOM HJEM UDE
Udgives i marts, juni og november af:
DEN DANSKE KIRKE I
UDLANDET
OPLAG
7.600 eksemplarer
ISSN 2794-8439
DEN DANSKE KIRKE I
UDLANDET
Smallegade 47, 2000 Frederiksberg +45 7026 1828
kontor@dendanskekirke.dk www.dendanskekirke.dk
REDAKTION
Selma Ravn, ansvarshavende redaktør
Anne Meldgaard, redaktør +45 7026 1828 blad@dendanskekirke.dk
LAYOUT Sisse Blay
TRYK
Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern
ANNONCER
Eva Brøsted: eb@dendanskekirke.dk
og samhørighed. Det sker i en globaliseret verden, hvor digital kommunikation og gode muligheder for rejser betyder, at det danske mere end nogensinde farves af det internationale. Alligevel er der noget, som er særligt.
Sangen og sproget spiller en central rolle i oplevelsen af en fælles kultur. Ved højtider og personlige markeringer som dåb, konfirmationer, vielser og bisættelser skaber det danske sprog og de danske salmer følelsen af fællesskab og tilhørsforhold.
Dansk kulturliv er i konstant forandring, påvirket af fx teknologiske udvikling og inspirationer fra andre lande. Derfor er det vigtigt for danske kirker i udlandet at være opdateret, og det arbejder præsterne og menighederne med. Erfaringsudveksling og information gennem netværk og platforme kan hjælpe kirkerne med at være opdateret med udviklingen i Danmark. Det gælder kontakter til Danmark og erfaringsudveksling mellem kirkerne ude. Derfor er vi meget glade for, at vi har fået støtte fra Laurits Andersens Fond til at afdække behovene og igangsætte initiativer i kirkerne. Det er en stor hjælp til dette vigtige arbejde.
Kirkerne skal forene tradition og fornyelse for at bevare deres relevans. Det er vigtigt at understrege fællesskabet og sikre, at de danske traditioner videreføres og tilpasses nutidige forhold. Gennem et stærkt netværk og opdateret information kan danske kirker fortsat være kulturelle fyrtårne for danskere i udlandet.
FORSIDEFOTO
@Sofie Hovmand. Vinder af fotokonkurrence
INFORMATION Danske Bank
Reg. nr: 4400 Konto: 4525 2100 49
SWIFT-BIC DABADKKK
IBAN nr. DK 91 3000 4525 2100 49
MOBILEPAY 11980
Næste KOM HJEM UDE
Fortællinger relateret til Den Danske Kirke i Udlandet kan sendes til redaktør Anne Meldgaard på blad@dendanskekirke.dk
DEADLINE VINTER 29. September 2025
UDGIVELSE Uge 45 2025
Af Anne E. Jensen, formand · Foto: Anne Meldgaard
9
SENIOR PÅ UDEBANE
Torkild Bak havde aldrig set sig selv som udlandspræst, men nu arbejder han begejstret i Sydspanien.
16-17
KONGEPARRET
ER HÆNGT OP
Nye royale gallafotos er sendt ud i verden, og de er modtaget med glæde og fest i mange udlandskirker.
24
UNGE FRIVILLIGE
Jonas og Frederik studerer i Holland, og så er de medlemmer af kirkerådet ved sømandskirken i Rotterdam.
26-27
INVITATION TIL DIG
SAMTALE, SAMVÆR OG SANG. Tag med til årets lands- og repræsentantskabsmøde 23. august.
DET SOM ER UDENFOR TID OG RUM
Af Selma Ravn, udlandsprovst Foto: Sille Arendt
På Champs Élysées i Paris har man de seneste mange årtier hver dag kunnet få øje på to store Dannebrog, hvis blot man løfter blikket, når man nærmer sig triumfbuen. I 70 år har Danmark været håndgribeligt til stede i Lysets By. Maison du Danemark, eller Danmarkshuset, har i alle årene haft til opgave at være et vindue ind til alt det, vi er stolte af som land og som folk. Kunst, litteratur, musik og mad; vaner, opfattelser, humor og traditioner, alt det, der definerer os og tegner det billede omverden får øje på, når vi giver os til kende. I Danmarkshuset gælder det om at få det danske ud af huset og ud i byen og ind i folks bevidsthed. Det handler om at vække både nysgerrighed og fortrolighed.
I Frederikskirken, der ligger på samme matrikel, med den lidt mindre mondæne adresse i rue Lord Byron, er fortroligheden på plads. Her gælder det ikke i samme grad om at få det danske ud af huset og ud i byen. Her kommer folk for at falde til ro i det velkendte og blive klogere på sig selv. Dansk kultur er i stadig bevægelse, nye former opstår i den hjemlige muld, og modtages og lever videre ikke kun her, men også i en meget større kontekst.
Der har netop været en retrospektiv udstilling i Danmarkshuset i anledning af det flotte jubilæum. Her stod bl.a. en bronzeskulptur begået af den danske billedhugger Sonja Ferlov Mankoba. Værket, der hedder Tiggerkongen, skal den næste tid stå over gården i Den Danske Kirke, som en stærk påmindelse om Sonja Ferlov Mankobas refleksioner over fællesskab, kultur og identitet. Hendes mantra var ”ingen skaber alene”, det er en bekendelse enhver dansk kirke i udlandet kan mærke langt ind i sjælen.
Sonja Ferlov rejste som 25-årig til Paris, blev forelsket og forbundet til den Sydafrikanske avantgardekunstner Ernest Mankoba. Herfra arbejdede de i årtier, med undtagelse af nogle år i Danmark, han med udgangspunkt i sit ophav, hun i sit. Kunsten er som troen, udenfor tid og rum. Og alligevel udspringer de af noget originalt, noget uerstatteligt og markant.
Hvis du er i Paris hen over sommeren, så gå en tur forbi Dannebrogsflagene på Champs Élyssées og i Lord Byron og se hvor smukt kirke og kultur klæder hinanden. Dér, og hvor vi ellers er.
Selma Ravn
HYRDE BLANDT BJERGE OG BYER
Af
Lene Augusta Jørgensen, dansk præst i Schweiz
Jeg har netop haft min første konfirmation i Geneve. Her valgte jeg at tage udgangspunkt i lignelsen fra Lukasevangeliet om hyrden med de 100 får, som valgte at gå ud at lede efter det forsvundne ene får ud af de 100. Sådan tænker jeg også om min rolle her i Schweiz, selv om det måske nærmere er det ene får, jeg møder til gudstjenesten, og de 99 andre, jeg skal ud at finde. Jeg håber ikke, at metaforen om fårene bliver taget ilde op af min danske menighed.
Som ny dansk præst i Schweiz er det vigtigt at komme rundt og møde sin menighed. Det lyder lettere, end det er, når menigheden er spredt ud over det ganske land, med danskere i og omkring de fire store byer Basel, Bern, Geneve og Zürich.
Schweiz er et helt særligt land for en dansker, fordi der ud over bjerge, i forhold til vores eget flade land, også er forskellige kulturer og sprog forbundet med de forskellige dele af landet.
De to store byer Geneve og Zürich er forankret i hver sin tradition, sprog og værdier. Der er udstrakt selvstyre i de enkelte kantoner, og det betyder, at skolevæsen og skoleferier, kirker og meget andet kan have en væsentligt forskellig forankring. Derudover er landet inddelt i over 2.000 kommuner, som sammenlignet med de 98 i Danmark giver et helt andet nærdemokrati. Man er altså meget forankret i den by og region, som man har valgt at bosætte sig i.
Som præst er min opgave i landet at være samlende figur for det kirkelige, men i høj grad også det sociale og kulturelle. Kirken står med biskop Peter Skov-Jakobsens ord på disse tre ben. Det er min opgave og det, jeg brænder for. At samle danskere til de aktiviteter, som
“
Som præst er min opgave i landet at være samlende figur for det kirkelige, men i høj grad også det sociale og kulturelle
kirken står for. At være dansk i det fremmede og bære den danske kultur og kirkekultur med mig.
Jeg har netop været på en tur rundt i landet med Danes Worldwide, og her mødte jeg mange danskere, som jeg ikke har mødt til gudstjenester igennem de ti måneder, jeg nu har været her. Det var herligt at få indblik i de mange historier om, hvordan man som dansker er havnet her, men sandelig også, hvordan man fortsat har lyst til at have en relation til det danske. Og det var utrolig fascinerende at opleve, at når folk først er samlet om det danske, ja så er det svært at afslutte aftnerne igen og komme hjem. Det sociale samvær og snakken går lystigt.
For mig gik det hele op i en højere enhed. En gudstjeneste med konfirmander, der bekræftede deres tro. En hel menighed i kirken, der gik til nadver (præsten måtte ud at fylde op med oblater), og en samling af danskere, der nød hinandens samvær i det strålende solskin.
Jeg glæder mig til de kommende konfirmationer i Zug og Basel foruden en barnedåb i mellemtiden. At være dansk i Schweiz, uanset hvilket del af landets kultur, jeg befinder mig i, er en gave. Nok især, når jeg kan holde fast i min danske kultur og formidle det kristne budskab i det fremmede.
Børnene på jagt efter det forsvundne snelandskab.
BØRNELØRDAG I BERLIN
At lege sammen, synge sammen, lave mad sammen, tale dansk sammen – mens nye venskaber opstår.
Af Thomas Buelund, præst i den danske kirke i Berlin, og Alice Goudsmit, forælder til deltager
Brienner Straße ligger øde hen. Det er lørdag formiddag, og kommunekontoret, hvis administration i hverdagene fylder gaden med biler, er lukket.
En sådan lørdagsstille ro nyder jeg ofte i selskab med familien eller ved tasterne på kontoret i godt selskab med en kop kaffe, i færd med at skrive søndagens prædiken. Men ikke i dag!
Klokken er 10.00. Kirkesalen er ryddet, stolerækkerne skubbet til side, og kander med saft og kaffe står på rad og række klar til at give børn og forældre et skud tiltrængt energi, før vi giver os i kast med dagens program: børnelørdag.
Igennem et par år har vi i Christianskirken tilbudt konceptet Ulvetime. Ulvetime er en tirsdag eftermiddag for børnefamilier – en gang om måneden – hvor vi samles om danske børnesange, lege og fællesspisning. Arrangementet nyder ganske fin opbakning, men for de familier, som
bor i den anden ende af byen, kan det være svært at få en tur ud til os passet ind i eftermiddagsprogrammet.
Børnelørdag er derfor tænkt som et forsøg på at imødekomme dette. Det er en dag, som indbyder børn og forældre til at lege sammen, synge sammen, lave mad sammen, tale dansk sammen – mens nye venskaber opstår på kryds og tværs.
Ude fra entréen høres små fodtrin og rolige voksenstemmer. De af børnene, som ikke kender hinanden, gemmer sig bag deres forældres ben, indtil sange og konkurrencer driver dem ud af deres tryghedszone og ind i armene på hinanden i en leg, der fortsætter dagen ud.
Ved frokosttid tager vi forklæde på, griber godt fat om knive og skærer squash, pølser og svampe ud til at putte oven på pizza. Vi skriver vores navne på bagepapiret ud for den, vi hver især har lavet – men som i et ufrivilligt bespisningsunder brænder ovnen navnene væk. Den enkelte forsvinder i fællesskabet og efterlader os med langt mere mad, end vi kan spise.
Christianskirken i Briennerstrasse
“
En legende let dansk form for humor og børnepædagogik
Pizzaer og gnavegrønt får lov til at stå som en centralt placeret tankstation til resten af dagens program – for vi har endnu masser at byde på.
Nu er det tid til at være kreative. Helt bevidst blev alle kartofler ikke spist. De sidste skæres til trykelementer. Børnene finder i selskab med voksne T-shirts og maling frem. Mens kunsten hænger til tørre, klædes vi på til at bevæge os udenfor.
Udenfor er det tid til den helt store indsats. Vi samles om et spørgsmål, der nok kan bekymre os forældre, men måske mere bare ærgrer børnene på en atypisk mild februardag; hvor er vinteren gået hen? Vi skal på jagt efter det forsvundne snelandskab, vi skal på skiløb, vi skal is-fiske, vi skal befri isbjørne (vingummibamser i et frosset kar med vand), vi skal fange snekrystaller på tungen (popcorn på snor), og vi skal lave en snestorm (puste vat med sugerør).
Efter vi paradoksalt nok har fået varmen af at redde vinteren, brænder vi det sidste krudt af i en fodboldkamp i gården. Vi voksne må også godt være med – og vi trækker let på smilebåndene og griner, apropos vinter, over en fastfrossen kønskamp, når børnene insisterer på at spille pigerne mod drengene.
Men som spillet kommer i gang, gribes vi alligevel alle af stemningen – og snart hører man en herlig hujen og råben på dansk og tysk fra børn og forældre: Hertha! Union! Liverpool! F.C. Barcelona! AGF! FCK! Kampen må dog pludselig afblæses og ender uafgjort, da al kampgejst med ét forlader banen. Dette skyldes meddelelsen om friskbagte vafler indenfor, hvilket passer helt perfekt. Spillet var alligevel gået i hårdknude, da det ene hold var stukket af med et af målene.
Som afslutning på dagen laves biblioteket om til biograf. Duften af popkorn spreder sig, mens Mitcho og Sebastian sejler afsted hen over lærredet i deres kæmpestore pære. Store og små griner sammen til en legende let
Børnelørdag i Berlin er ikke bare for børn. Det er også for voksne – og er bestemt kommet for at blive “
dansk form for humor og børnepædagogik, som vi udlandsdanske forældre nok af og til kan længes efter: Med en øl i hånden og udsigt til solnedgang over Solby på lærredet og Berlin uden for vinduet og i samtale på dansk synes afstanden til Danmark nu alligevel ikke så stor. Vi reflekterer over, hvad vores tosprogede børn så får til gengæld. Vi griner over deres underlige ordstillinger og føler os forbundne.
Børnelørdag i Berlin er ikke bare for børn. Det er også for voksne – og er bestemt kommet for at blive.
”Dagen foregår i et særligt sprogligt rum, hvor vi også er sammen med andre tosprogede familier. Aktiviteterne lavet til børnene giver dem et aktivt brug af det danske. Det er ikke ”bare det sprog, som mor taler”. – det er deres sprog. Sange og sanglege er naturligvis væsentlige, og vores børn elsker at deltage.”
Alice Goudsmit er dansk-tysk, født og opvokset i Danmark med stærke forbindelser til især Berlin. Sammen med sin tyske ægtefælle har hun to døtre på otte og ti år. Alice og hendes piger er brugere af blandt andet Børnelørdag, et initiativ, hun selv har været med til at udvikle.
Hun fortæller også, at Berlin godt kan være en stor, heftig by og dermed et trangt sted at være barn. ”Her passes på, og børnene ser meget i gadebilledet. Derfor er Børnelørdag en fed måde at være sammen på særligt for børnene. De kan nemlig løbe frit rundt både inde og ude, og de føler sig meget velkomne i kirken. Her hersker en børnevenlig atmosfære, som jeg forbinder med Danmark. Her er frihed og lighed og simpelthen plads til børn.”
Børnelørdag er også for de voksne, skrev præsten i sin fortælling, og det er Alice enig i:
”Jeg observerer, at jeg griner mere, når jeg er i dansktalende kontekst. Her er meget overskud. Måske er det noget med en lavere barriere. Når man ikke siger ”De” – som det fortsat er almindeligt i Tyskland i mange sammenhænge – men i stedet ”du”, er det nemmere at snakke løs med fremmede. Vi kommer jo også med ens oplevelser og problematikker – dem kan vi drøfte i kirken, som er et vigtigt kulturmødested både for børn og voksne.”
Alice har været engageret i kirkens arbejde gennem ca. tre år. Hun er medlem af både menighedsråd og aktivitetsudvalg.
Popcorn på snor er dagens snekrystaller.
Af Torkild Bak, vikarpræst i Mijas, Sydspanien og fhv. domprovst i Ribe · Privat foto.
I efteråret 2024 befandt jeg mig et limbo. Jeg havde udgivet et teologisk essay, Maskefald, og bildte mig ind, at jeg skulle i gang med et nyt, da det slog mig, at jeg til det formål savnede en menighed at fungere i. Og at det ofte citerede udsagn med reference til Karl Barth*: ”Vi driver teologi, fordi der skal prædikes på søndag”, egentlig burde vendes om: ”Kun fordi vi prædiker om søndagen og lever af det, vi her modtager fra menigheden, kan der drives teologi”.
Derfor sagde jeg straks ja, da jeg fik tilbudt et fem måneders vikariat ved Margrethekirken i Mijas på Solkysten.
Med en omskrivning af Mette Frederiksen kan jeg kun sige: Søg, søg, søg! til mine pensionerede provstekolleger, der måske sidder fast i den kirkelige forvaltnings honningkrukke – foruden, hvem ved, en biskop, der er blevet træt af det hele – søg en stilling som volontørpræst ude i verden: Den byder på en enestående mulighed for debriefing i form af en tilbagevending til basics.
Tre en halv måned inde i vikariatet konstaterede jeg, hvilken berigelse det var; teologisk i kraft af samtaler om prædikener og foredrag. Menneskeligt i kraft af det sociale samvær om gudstjenesterne samt de mange livsfortællinger, man møder i en udlandsmenighed.
Der er også en udfordring: De ildsjæle, der stod bag opførelsen af Margrethekirken med tilhørende lokaler i
“
Selv havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle være volontørpræst og slet ikke på Costa del Sol i Sydspanien!
SØG, SØG OG SØG!
2001, er i dag væk. I 2005 var der over 500 medlemmer, i dag måske 50, og for menighedsrådet er det derfor en kamp at holde fast i og revitalisere den kirke, der tydeligvis både er brug for og målt på antal danskere her også grundlag for.
Det skal nu nok gå for Margrethekirken! Men er der mon tale om et generelt problem? Samfundets almindelige af-institutionalisering i disse år synes at kunne ramme udlandskirkerne ekstra hårdt, fordi de både er afhængige af frivilligt arbejde og af frivillige medlemskaber. En udfordring, Anton Jäger** italesætter meget præcist i sin bog Hyperpolitik fra 2024. Han skriver på s. 138,131: ”Man kan roligt gå ud fra, at det i dag er langt sværere at få folk til at engagere sig langsigtet og vedvarende i organisationer end tidligere …”
”Meldte folk sig tidligere af egen fri vilje ind i fagforeninger, partier og religiøse fællesskaber” (på samme måde, som man vælger sit fitnesscenter?) ”Eller gjorde de det ikke snarere, fordi det simpelthen var det, man gjorde i deres miljø, i deres familie, på deres fabrik …?” (I den verden, der ikke findes mere).
Jeg har ikke noget svar på udfordringen. Kun forekommer det mig vigtigere end nogensinde, at vi som dansk kirke –også ud over den kirkelige betjening af udlandsdanskerne - er til stede ude i verden for at yde vores bidrag til at holde sammen på stumperne af den med samtale og relationsskabelse. Så længe der endnu er et vindue åbent for det!
*Karl Barth (1886 -1968) var en schweizisk evangeliskreformert teolog .
**Anton Jäger, nulevende belgisk idéhistoriker, ph.d. fra Cambridge University.
DET LADER SIG IKKE FORKLARE MED ORD!
"Lyset, der vender, danske billeder, der strømmer gennem mit hoved: syrenerne, studenterne, mælkebøtterne, bålene, sangene, vi synger"
Af Anne Meldgaard, redaktør. Foto: Torben Toft, Othilia Pedersen
Bolette Kvist Hedegaard-Degn sætter ord sine følelser omkring sankthansfejring ved Den Danske Kirke i Bruxelles, og hun fortsætter:
”Det er en følelse, ligesom en sang, der trækker tråde i tiden – frem og tilbage. Jeg elsker den fejring lige så højt som julen. Min nationalitetsfølelse kommer stærkest til udtryk på denne årstid og ved sankthanstraditionen især.
I Bruxelles fodres vi med hele verden hele tiden på alverdens sprog. Her er meget naturligt fokus på EU og udenrigspolitik, men vi har brug for at høre om kernen af Danmark, for blikket ind i ilden og for midsommervisen. Når vi bliver klar over fejringernes betydning, står vi stærkere sammen i det at være ude. Det er ankerpladsen.”
Som medfølgende hustru til en af Udenrigsministeriets udsendte og mor til to børn er kirken blevet Bolettes sted at være noget for nogen uden for familiens skød og samtidig et sted at bruge sin faglighed.
“
Vores datter var ikke så dansk, som jeg troede
”Vi lever i en meget djøfiseret verden her, hvor alle er jurister, advokater eller politologer. Den frivillighed, jeg kan bidrage med i kirken, giver mig mulighed for at bruge mine kundskaber både sprogligt, æstetisk, kulturelt og i forhold til formidling.”
Bolette har orlov fra sin stilling som lektor på Professionshøjskolen Absalon, hun er desuden dramaturg og underviser i æstetiske læreprocesser. Som statsansat er det muligt at få orlov, så længe en udsendelse for staten varer. Familien har været ude i fem år og har et år tilbage, inden de kommer retur til Danmark.
”Vores datter Røskva på ni år spurgte for nogle år siden: ”Mor, hvordan ser julemanden ud i Danmark?”
Vi var til den belgiske Sinterklass-fejring, hvor Sankt Nikolaus ankom med Swarte Piet. Lige dér gik det op for mig, at Røskva, som var fire år, da vi rejste ud, ikke var så dansk, som jeg troede.”
Bolette har siden lagt mange timer og meget energi i at understøtte danske kultur- og traditionsbårne aktiviteter i kirken. Hun er blandt andet stemmen bag hånddukken Emma, som jævnligt medvirker ved børnegudstjenester, og hun hjælper til ved andre aktiviteter rettet mod de mange danske børnefamilier, som er i Bruxelles.
”Alt, der foregår i Den Danske Kirke her i Bruxelles, befordrer mine børns tilbagevenden til Danmark. Når jeg tænker frem mod hjemrejsen og børnenes fremtid i Danmark, må jeg konstatere, at det er i kirken, de får fornemmelsen af at være danske. Derfor er det blevet vitalt for mig at støtte op omkring danske traditioner og hjælpe til med, at kirken findes med sine mange fine tilbud. Det giver mening!
Præst ved Den Danske Kirke i byen, Mogens Bering Rasmussen, tilføjer:
Foreningsdanmark findes også i en udlandsudgave, og udlandskirken – med meget få ansatte – lever i høj grad i kraft af den frivillighed. Der er heldigvis mange, der bidrager, ellers kunne der slet ikke finde alt det sted, som kirkerne giver rum til. Når tingene vokser nedefra, er det samtidig udtryk for reelle behov.
VI BINDER DANSKERNE SAMMEN
”Det er en god idé, gør du det”, kan jeg godt finde på at sige til et forslag om en aktivitet, og udlandsdanskere ved som regel godt, at intet er en selvfølge. Vi har kun vores kirke og aktiviteter, hvis der er opbakning.
Mange frivillige oplever, at det er ganske meningsfuldt at være med til at løfte opgaver til fælles bedste, selv om der ikke er penge i det. Nogle kommer endda ekstraordinært tilbage hertil for at tage del i de større arrangementer, dér hvor vi stærkest oplever det danske fællesskab.
Der er en indforståethed, som vi dyrker og føler os hjemme i.
Den kan vise sig i det flade hierarki, eller i at der selvfølgelig skal synges fællessang ved bestemte lejligheder.
Som kirker kender vi til at have blik for at favne alle, at have hjerterum, men også at have noget på hjerte. Der må gerne være noget på spil.
Og præsterne har tilmed en uddannelse, der kommer omkring, hvad der har været på spil og båret mennesker gennem tiderne.
HVORDAN BÆRER
VI KULTUREN UD?
For udlandsdanskere på tværs af livsfaser og lokationer er danske kirker i udlandet betydningsfulde for tilknytningen til Danmark og dansk kultur. Samtidigt ønsker de en kirke i bevægelse – en kirke, der forener tradition og fornyelse og har plads til alle.
Af Maria Ødgaard Dalum, projektleder
Foto: Den Danske Kirke i London
De behov arbejder vi for at imødekomme, så kirkerne kan tilbyde relevante aktiviteter af høj kvalitet til nuværende og kommende udlandsdanskere i en nutidig og dynamisk dansk kirke.
Med projektet ”Udlandskirkerne som kulturbærere” stiller vi skarpt på, hvordan vi kan understøtte kirkernes formidling af dansk kultur, sprog og tradition til børn, unge og familier samt, hvordan vi kan styrke indsatser med fokus på nye fællesskaber og gensidig støtte udlandsdanskere imellem.
Vi har derfor udført en kvalitativ undersøgelse, hvor vi har samlet indsigter om ønsker og behov, som kirkernes
forskellige brugergrupper giver udtryk for, såvel som mangler og udfordringer, som ansatte og kirkeråd oplever i forbindelse med at være kulturbærer i udlandet.
Den fremtidige retning for kulturbæreropgaven er herefter konkretiseret af en projektgruppe bestående af både præster, kirkerådsformænd og assistenter, der har arbejdet med, hvad vi er forankret i som kulturbærer, og hvor vi gerne vil hen.
Det sætter vi fokus på Undersøgelsens indsigter og det efterfølgende arbejde har udmøntet sig i en strategi med fem fokusområder for kulturbæreropgaven.
De næste fem år vil vi have fokus på:
Dansk som hjertesprog
Vi vil understøtte formidlingen af dansk sprog til udlandsdanskere, ikke kun som færdighed, men som fællesskabende og kulturbærende.
Kirken som familiebærer
Vi vil være katalysator for et godt familieliv i udlandet ved at understøtte kontinuitet og samhørighed; både for familien, der rejser ud, og for den, som er skabt på tværs af kulturer.
Samtaler i mange fællesskaber
Vi vil styrke rammen for både de positive og svære samtaler om udlandsdanskerlivet i stærkefællesskaber for alle.
Frivillige kræfter
Vi vil arbejde for en stærk frivillighedskultur, hvor det er let at engagere sig.
Kulturen i bevægelse
Vi vil være et vindue til et nutidigt, aktuelt Danmark.
De næste skridt i projektet
Vi ved, at ankomsten til et nyt land er en sårbar overgang og har stor betydning for, hvordan opholdet bliver. Vi skal derfor afholde fokusgruppeinterviews med udlandsdanskere i udvalgte kirker for at få mere viden om, hvad der er vigtigt ved ankomst. Herunder, hvordan udlandskirken kan spille en rolle.
Vi vil også understøtte høj kvalitet, aktualitet og relevans i eksisterende og nye tilbud. Derfor skal vi arbejde med udviklingen af et ”kulturunivers” med materialer, vidensdeling og aktuel inspiration hjemmefra på en måde, der understøtter kirkernes opgave som kulturbærer.
Vi glæder os over hele tiden at mærke det store engagement og dedikation for kulturbæreropgaven i kirkerne.
FAKTABOX
Takket være en bevilling fra Laurits Andersens Fond i 2022 har vi i værksat projektet ”Udlandskirkerne som kulturbærere”.
VELKOMMEN – OG PÅ GENSYN
Hjertelig velkommen i Den Danske Kirke i Udlandet og held og lykke i jeres gerning. Til de, der er fratrådt, siger vi hjertelig tak for jeres indsats i Den Danske Kirke i Udlandet.
ROTTERDAM
Lauge Frandsen
Tiltræder som seniorassistent ved sømandskirken i Rotterdam pr. 1. september 2025
Find formularen i bunden af www.dendanskekirke.dk
Carl Bjarkam
Fratrådt som sømandspræst ved sømandskirken i Singapore pr. 30. april 2025.
Maria-Louize Helbo Bjarkam Fratrådt som seniorassistent ved sømandskirken i Singapore pr. 30. april 2025.
SINGAPORE
BLIV EN DEL AF VORES FÆLLESSKAB
KUFFERTTAG
SOM PRIVAT MEDLEM FÅR DU:
Bladet KOM HJEM UDE direkte i din postkasse tre gange årligt.
Fire årlige nyhedsmails med historier om danskere i udlandet og på søen.
Mulighed for at deltage i foredrag m.m. i din lokale stiftsbestyrelse.
Mulighed for deltagelse i det lokale årsmøde i dit stift.
Et medlemskab koster 350 kr. for enkeltpersoner og 450 kr. for familier og par.
Tegn et medlemskab på www.dendanskekirke.dk eller ring på 7026 1828.
Mød os i Danmark og få et kufferttag til din næste rejse
HM Kongen er vores protektor
Foto: Dennis Stenild
MØD OS HER:
Landsforeningen af Menighedsråds Årsmøde 13.-14. juni
Vi er med på Hotel Nyborg Strand, når menighedsrødder fra hele landet mødes. Du finder os blandt udstillerne. Se mere på side 18.
Lands- og repræsentantskabsmøde 23. august
Hvert år mødes mennesker fra vores organisation fra indland, udland og grænseland – ansatte, frivillige og gæster. Du er også velkommen. Læs mere på side 26-27.
Vi modtager jævnligt gaver fra private, og vi er dybt taknemmelige for alle bidrag. Og vi vil gerne sige tak!
Vi har derfor brug for din mailadresse, så vi kan spare på portoen og bruge hele din gave på arbejdet i udlandet. Send den til os på kontor@dendanskekirke.dk med oplysninger om navn, adresse og e-mail.
Fremadrettet vil vi kun udsende takkebreve pr. post ved private bidrag fra 100 kr.
DIT BLAD PÅ HERRENS MARK
Som du sikkert har hørt, omdeler
PostNord ikke breve fra udgangen af i år. Vi er derfor nødt til at ændre distributionen af dette blad i Danmark.
Vi er i færd med at undersøge alternativerne og indhente tilbud.
VÆR DERFOR OPMÆRKSOM PÅ
årets sidste KOM HJEM UDE.
Det bør ramme din postkasse i ugen 17.-23. november.
HVIS DU IKKE MODTAGER bladet, så skriv til os hurtigst muligt på kontor@dendanskekirke.dk.
HVIS DU HELLERE
vil læse bladet digitalt, er det også en mulighed. Giv os blot besked på samme e-mailadresse.
International højskole i Danmark
1 år med filmundervisning
Undervisning på engelsk
Elever fra hele verden
Elever og lærere bor på skolen
KONGEHUSET, KULTUREN OG KIRKEN
Af Anne Meldgaard, redaktør, og Peter Rovsing Madvig, koryfæ ved Den Danske Kirke i Australien
Kirken er opkaldt efter ham, han var på besøg i 2005 og 2009, og nu hænger han på væggen med dronningen ved sin side.
Kirkerne i udlandet har haft mulighed for at erhverve sig det nye officielle portræt af vores kongepar, og det har vakt glæde og givet anledning til festligt samvær alle steder – ikke mindst i Frederikskirken i Sydney.
Kongehuset har været, og er fortsat, flittige til at besøge vores kirker rundtom i verden, og deres opmærksomhed eksponerer den meget stærke kulturelle tilknytning til Danmark blandt dem, der lever i udlandet.
Ydermere er HM Kongen organisationens protektor, som hans mor var det før ham, og hendes mor før hende. Det er vi mere end stolte af.
I Sydney var det en af kirkens medstiftere, tidligere formand og mangeårigt medlem af menigheden Peter Rovsing Madvig, som afslørede det royale portræt, og det har været en rørende oplevelse, fortæller han her:
Endnu et højdepunkt i Frederikskirkens virke
Den 6. april var det præcis 20 år og en måned siden, at menigheden i Sydneys danske kirke på Pennant Hills
havde den kæmpe oplevelse, ære og fornøjelse at få besøg af det daværende kronprinspar.
Og nu 6. april 2025 skulle vi afsløre det nye, officielle portræt af Deres Majestæter kong Frederik 10. og dronning Mary ved en fernisering i kirkens hall. Hvor var der foregået meget i de mellemliggende år, ikke mindst at parret er blevet beriget med fire prægtige børn.
Man havde fra kirkens side venligst spurgt mig, om jeg ville sige et par ord til lejligheden og endda foretage afsløringen; uden tvivl kunne andre gøre det godt. Personligt er jeg opvokset og opdraget med respekt for vores danske kongelige familie, så det var noget ganske særligt at være dén, som fik æren. Og ja, jeg var jo formand i kirken ved det eventyrlige besøg i 2005, hvor jeg kunne byde kronprinsparret velkommen sammen med daværende præst, Lars Skjødt-Jakobsen.
Der har været mange store øjeblikke gennem kirkens historie, helt fra den blev en selvstændig dansk kirke, som skilte sig ud fra en skandinavisk menighed og fandt sin egen kirkebygning og præstegård på Pennant Hills. Vi har gennem årene haft adskillige besøg af eller mødt medlemmer af den kongelige familie, fx under OL i Sydney i 2000. Og helt specielt var naturligvis kronprinsens besøg i 2009, hvor han selv navngav Frederikskirken.
Senest har vi modtaget en ny præst, Christian Rønlev Berwald, og hans herlige familie.
Jeg bliver rørt over at have deltaget i disse mange højdepunkter og drømmer også om flere! Tænk, om vi igen fik et besøg af vores kongepar, som de jo nu er.
Hør Peter Madvig fortælle sin egen og kirkens historie i vores podcastserie "Langt væk, men ikke alene"
Foto: Line Krogh Andersen, Frederikskirken
VI VÆRNER
OM DANMARKS ÅNDELIGE BAGAGE
DEN DANSKE KIRKE I UDLANDET
ER FOLKEKIRKENS
UDENRIGSTJENESTE
www.dendanskekirke.dk
Når danskere rejser ud, rejser vi med.
Vi rækker ud til de mange, der studerer, arbejder eller bor i udlandet – og sikrer, at de har en kirke at komme til, hvor tro, traditioner og fællesskab lever videre.
For mange bliver mødet med kirken i udlandet en øjenåbner.
Især unge opdager her, hvad kirken kan betyde, når man står alene i en ny virkelighed. Den erfaring tager mange med sig hjem – og bærer forbindelsen til folkekirken videre.
Derfor har hovedparten af Danmarks menighedsråd allerede valgt at støtte op – ved at tegne medlemskab og være med til at sikre, at folkekirken også er til stede uden for Danmarks grænser.
Sammen passer vi på folkekirkens fællesskab –hjemme og ude.
Vi passer også godt på din kuffert!
Mød os i Nyborg – og få et kufferttag til din næste rejse
LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅDS ÅRSMØDE I NYBORG 13.–14. juni 2025
Eksklusivt hos SIXT
Direkte fra fly til bil
FAST TRACK PREMIUM
Inkluderet i din lejepris som udlandsdansker
SIXT giver udlandsdanskere speciel fast track-pakke i Københavns Lufthavn.
Når man som udlandsdansker kommer hjem på ferie eller familiebesøg, kan man med fordel leje bil i Danmark. Udover attraktive priser og fri kilometer tilbyder SIXT nu også Fast Track Premium inkluderet i lejeprisen. På den måde kan man hurtigere og mere effektivt tilgå sin SIXT-lejebil.
Fast Track Premium få minutter fra ankomsthallen til P7
Ubegrænset kilometer i op 27 dage
0,- i selvrisiko
Eneste biludlejer med Fast Track Premium i CPH
SIXT Danmark er en af landets største biludlejningsselskaber og tilbyder fleksible løsninger til både private og erhverv. SIXT har filialer ved alle større danske lufthavne samt i København City. Man registrerer sig som udlandsdansker på sixt.dk ved at klikke af, at man ikke er bosiddende i Danmark, når man indleder bookingprocessen.
Book din næste lejebil hos SIXT på www.sixt.dk
SØSATTE SØFARTSPROJEKTER
At være der for de søfarende er en af vores kerneopgaver. Vi skal understøtte sømandspræsters og assistenters arbejde for de søfarendes ve og vel og give dem fodfæste på gyngende grund. Derfor er sekretariatet styrket med en ekstra medarbejder i to år.
Af Pia Hansen, projektleder
Søfart, trivsel og de unge
I det fireårige projekt ”SøfartsNetværket” er de unge søfartselever vores primære målgruppe. Det kræver tæt dialog med sømandspræster og assistenter ude i verden, som møder dem ombord på skibene eller på en tur i land. Derfor har projektkonsulent Elisabeth Sonne Marinos og Pia Hansen, projektleder på vores to igangværende søfartsprojekter, været på besøg i Algeciras som led i en rundtur til alle de steder, hvor sømandskirker er fysisk til stede for de søfarende.
Fra Algeciras fortæller Bent Jakobsen, der er assistent i sømandskirken, med udsigt over havnen og skibene, om sit arbejde, sine erfaringer og om Gibraltarstrædet som strategisk knudepunkt for skibstrafik. Han har netop oplevet, at nogle unge kadetter kontaktede ham pga. et opslag, han er begyndt at hænge op på skibene. Det er erfaringer som denne, vi samler ind. Det giver os indsigt i de søfarendes adfærd og præferencer.
Skibsbesøg i Singapore.
Marstal Navigationsskole er vores partner i projektet, og sammen stiller vi skarpt på den viden, de unge beriger os med – viden, vi omsætter systematisk i projektperioden. Lige nu modtager vi svar fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor unge søfartselever fortæller om deres forventninger til første sejlperiode, inden de tager afsted. Efter første sejlperiode foretager vi endnu en undersøgelse, for vi ved, at den første sejlperiode har stor betydning for, om de fortsætter deres uddannelse. Det indikerer, at der er et trivselsaspekt, som vi kan være med til at understøtte.
MARTEC, SIMAC, Svendborg Søfartsskole og Georg Stage deltager også i spørgeskemaundersøgelsen.
Senere på året holder vi workshop med søfartselever med sejlerfaring fra Marstal Navigationsskole for at finde ud af, hvad der er særlig vigtigt, når man er ny i erhvervet. Heraf skal vi lære, hvordan vi kan tilpasse vores skibsbesøg (før, under, efter uddannelsen), vores tilbud (skolebesøg, samtaler, udflugter, mv.) og tilrette vores kommunikation (foldere/klistermærker/flyers/SoMe).
360 graders ny relevant viden
På baggrund af en større undersøgelse har vi ny og relevant viden om de behov, der er ude omkring set fra de søfarendes, sømandspræsternes og Det Blå Danmarks perspektiv.
Det – sammen med de mange dialoger, vi har i og uden for organisationen – har vi omsat til en områdebaseret model for, hvor og hvordan vi skal være til stede fremover. Modellen afspejler også, hvordan sømandspræster og assistenter allerede nu omstiller sig pga. ændringer i skibstrafik. Den omstilling og løbende tilpasning skal vi som organisation understøtte de næste år.
Modellen betyder også, at vi som sømandskirke skal være til stede i havne over et større geografisk område enten pga. udbygninger/udflytninger af havne eller pga. øget vækst i nærliggende havne eller terminaler ud over den havneby, hvor sømandskirken eller klubben ligger.
Der er nu en strategi, hvor bestyrelse, udlandsprovst, præster og kirkeråd har sat ord på vores vision i betjeningen af de søfarende, et fælles mål og en fælles retning. Det skal nu ud og leve i kraft af den dedikation, vores sømandskirker og klubber udviser. Sammen kan vi meget – også flytte os i en globaliseret verden med fart på.
FAKTABOX
Med støtte fra henholdsvis Den A.P. Møllerske Støttefond og NORDEN//Orient’s Fond har vi sat to store projekter i søen, hhv. ”SøfartsNetværket” og ”Sømandskirkerne – et 360 graders eftersyn”.
”SøfartsNetværket” har primært de unge søfartselever som målgruppe og skal også udbrede kendskabet til sømandskirker og understøtte trivslen blandt søfarende generelt.
”Sømandskirkerne – et 360 graders eftersyn af sømandskirkerne” er et eftersyn af os selv ift. geografi, praksis m.m. Her arbejder vi på, hvordan ”vi bedst er til stede for flest mulige søfarende”.
STØT LIVET I UDLANDSKIRKERNE:
GIV EN GAVE
REN LUFT I BANGKOK
Den Danske Kirke i Thailand ønsker sig tre luftrensere til kontor og gæsteværelser i Dansk Kirkes Hus, som blev indviet sidste år. Her mødes menigheden til gudstjenester og aktiviteter, og præsten har kontor samme sted.
TRE LUFTRENSERE VÆRDI 3.000 KR.
LÆKKER
LYD TIL BRUXELLES
Vor Frue Kirke i Rue Washington trænger til opgradering af lyden, når de viser danske film, eller foredragsholdere bruger tv’et som hjælpemiddel.
SOUNDBAR TIL TV VÆRDI 3.500 KR.
SOMMER OG SOL I SYDFRANKRIG
Præsteboligen i Nice har en rigtig dejlig have, men savner nye havemøbler, så volontørpræsten kan lade op i haven.
HAVEMØBLER VÆRDI 10.000 KR.
SÅDAN GØR DU:
Hvis du vil give et bidrag til et af kirkernes ønsker, skal du kontakte:
Eva Brøsted på eb@dendanskekirke.dk eller +45 7026 1828
HUSK at gavebeløb er fradragsberettiget, og vi indberetter din gave til SKAT, hvis vi har dit CPR-nummer.
I 2025 er beløbsgrænsen 19.000 kr.
Ovenstående er et udsnit af kirkernes ønsker. Du kan altid kontakte os og høre om andre ønsker.
GULDBRYLLUP & GAVMILDHED
Et kærlighedsmøde for mere end 50 år siden, en kærlighed, der stadig varer ved, og forbindelsen til Christianskirken i Berlin er omdrejningspunkt for denne fortælling, vi har fået lov at bringe af Inger og Henning Bergenholtz fra Silkeborg.
For nylig så ægteparret et ønske her i bladet fra Christianskirken i Berlin – kirken, hvor de mødte hinanden som helt unge under deres studietid i det tyske. De har ikke været tilbage i kirken siden dengang, men alligevel har de gennem årene flere gange doneret pengegaver til brug for modernisering af køkken, møbler til studieboligerne og nu til salmebogstillægget ”100 salmer” til netop Christianskirken.
Inger Bergenholtz fortæller: ”Vores møde i kirken har altid været en afgørende faktor i vores samliv. Vi har tit talt om tiden i Berlin og om, at vi mødtes ved et mærkeligt tilfælde: Vi ankom begge til u-banestationen, og Henning vidste ikke, hvilken vej han skulle gå, da han altid har svært ved at finde vej. Da kom der en ung pige, som så tilforladelig ud, og han spørger hende efter udgangen – på tysk, selvfølgelig. Næste gang han så hende, kunne han stadig ikke finde vej, og så fandt vi ud af, at vi skulle samme sted hen og begge var danske. Efter mødet gik vi ud og drak et glas vin sammen, og næste gang spurgte en af de andre danskere, om det ”blev
til noget”. Resten er vores historie, og sidste år fejrede vi guldbryllup!”
Mødet i ”den danske klub” i kirkens lokaler, mens de begge studerede i Berlin, var et af de tilfælde, som blev afgørende for deres videre levevej. Efter tiden i Berlin flyttede de i 1973 til Vesttyskland, hvor de begge opbyggede en karriere, Henning som forsker og Inger som klaverlærer og kammermusiker. De fik to fælles børn foruden Hennings barn fra et tidligere forhold. Fra Tyskland flyttede de til Ægypten og tilbage med hele familien. Henning arbejdede også på Madagaskar og i Sydafrika, hvor Inger delvis var med. I 1987 fik Henning stilling som forskningsprofessor i Danmark, og siden da boede og arbejdede de her. I 2013 gik de sammen på pension.
Gammel kærlighed ruster ikke, siger man, og det er både Den Danske Kirke i Udlandet og Christianskirken i Berlin evigt taknemmelige for. Tak til Inger og Henning Bergenholtz for de milde gaver og for historien.
Af Anne Meldgaard, redaktør. Privat foto
Billedtekst
HARDCORE-STUDIER KRYDRET MED DANSK HYGGE
Af Anne Meldgaard, redaktør
Jonas og Frederik på hhv. 21 og 28 år er medlemmer af kirkerådet i sømandskirken, Rotterdam. De bruger kirken for at tale dansk, for hyggen, og for at understøtte de særlige bånd mellem danskere, som de også har oplevet i andre lande.
”Vi kan snakke om det, vi savner, om forskelle og ligheder, sproglige finurligheder, og vi kan holde vores modersmål ved lige. Det er et helt unikt fællesskab,” fortæller Frederik, der er medlem af kirkerådet, og han fortsætter:
”De første halvandet år, jeg var her, talte jeg dansk måske en gang hver 14. dag, og det gik stærkt ned ad bakke med at formulere mig på mit eget sprog.”
Jonas har boet med sine forældre i Singapore, hvor de også brugte kirken. Han siger: ”Da jeg fik buddet om at sidde i kirkerådet, slog jeg til. Vores præst her (red: Lars Storm Kristensen) har en personlighed, der gør, at man får lyst at hjælpe, og kirken har spændende udfordringer, der skal løses, så den kan overleve.”
Jonas Røn på 21 år er fra Lemvig. Til daglig bor han i Haag, Holland, hvor han studerer sikkerhedspolitik på andet år. Frederik Baymler Mathiesen på 28 år er fra Øster Hurup, og han er i gang med en ph.d. i kunstig intelligens til brug for selvkørende biler. Hans base er på tredje år i byen Delft, hvor der ligger et anerkendt teknisk universitet.
De to har påtaget sig store opgaver i kirkerådet og gør sig mange tanker om, i hvor høj grad danske traditioner giver et særligt bånd danskere imellem.
”Det faktum, at Danmark er et lille land med høj homogenitet, gør, at vi både søger og nemt finder det særlige bånd imellem os. Især vores juletraditioner er vigtige, og der er ikke noget tilsvarende her i Holland, ” siger Frederik.
Frederik deltog ved nogle events i kirken, og en dag blev han stoppet ved metroen af præsten, som kunne genkende ham. Han spurgte, om Frederik ville hjælpe til ved julemarkedet.
”Herefter gik det stærkt med engagementet. Jeg blev julemarked-primus motor med koordination af 130 frivillige i grupper og kom herefter i menighedsrådet. Derudover hjælper jeg med kirkens IT. Jeg vil gerne være med at skabe et dansk rum og samlingspunkt.
Særligt ”julens ånd” oplever jeg, ikke rigtig findes her i Holland. Den vil jeg gerne understøtte og vise frem.”
Jonas supplerer: ”Jeg arbejder med at skaffe nye venner og medlemmer til kirken, hjælper til ved events og med fondsansøgninger.”
På spørgsmålet om, hvad unge skal i sømandskirken, siger de nærmest med en stemme: ”Sig til unge, der rejser ud, at de skal komme forbi og få en kold Tuborg, så sker resten af sig selv.”
Det giver et fantastisk udsyn at studere i et andet land. Jeg er her for at arbejde med det franske repertoire og modtage undervisning på sproget.
VI HAR FUNDET EN VINDER!
Billedtekst
Gennem nogle måneder har vi kørt en fotokonkurrence for at få udvidet vores fotoarkiv med nye, skønne billeder fra kirkerne og danskerne i udlandet. Opgaven var at ”fange en følelse eller stemning” – det, der pegede på forbindelsen til Danmark eller noget dansk, man savner ude.
Dommerkomiteen har valgt dette forrygende foto af en lille dreng, der sidder på alteret i Den Danske Kirke i Berlin, mens han pynter påskegrene. Med sin slangebøsse tæt på og fuldt optaget af at få kirken klar til påskens gudstjenester og aktiviteter, bliver han indbegrebet af en levende kirke, hvor alle løfter i flok for at få tingene til at ske, og danske højtider og traditioner bevares.
Stort tillykke til vinder Sofie Hovmand
Vi har også fået mange andre skønne fotos, og vi takker alle jer, der har deltaget i konkurrencen. Her er lidt flere pletskud. Bagsiden af bladet er også et af dem.
KOM HJEM UDE
Foto: Sofie Hovmand
Foto: Sarah Wasik-Petersen
Foto: Kristian Paakjaer
Foto: Ole Yssing
Frivillige, ansatte, gæster og repræsentanter ved mødet sidste år.
SAMTALE, SAMVÆR OG SANG
Du er inviteret! Kom og mød os til repræsentantskabsmøde i Nyborg.
Dagen er en glad begivenhed for en vigtig sag.
LØRDAG 23. AUGUST 2025
STED:
Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
PROGRAM:
Kl. 9.30 Registrering og kaffe
Kl. 10.00 Morgenandagt
Kl. 10.30 Repræsentantskabsmøde
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.00 Repræsentantskabsmøde
Kl. 16.00 Tak for i år
Dagen slutter med tre fortællinger fra kirkerne ude i verden. Vi håber at nå det hele inden kl. 16.00.
DAGSORDEN:
1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af bestyrelsens beretning for arbejdet i det forløbne år
3. Godkendelse af det reviderede årsregnskab
4. Indkomne forslag
5. Godkendelse af handlingsplan for kommende år og rammebudget
6. Valg af formand samt øvrige medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
7. Valg af statsautoriseret revisor
8. Eventuelt.
På valg er: Anne E. Jensen, Inge Kjær Andersen, Dorte Bille Harding og Hans M. Janus
Frist for opstilling af kandidater og forslag til vedtagelse:
Kandidatforslag til bestyrelsesvalg og til valg af formand skal indsendes til formanden senest seks uger før repræsentantskabsmødet, dvs. lørdag den 12. juli. Kandidatforslag skal være tiltrådt af mindst seks medlemmer af repræsentantskabet. Hvert medlem kan kun tiltræde et kandidatforslg. Øvrige forslag skal ligeledes indsendes seks uger før.
VIL DU MED?
Kom og tag del i samtalen om de danske kirker i udlandet. Vi glæder os til at møde dig.
Pris pr. person inkl. frokost kr. 350,-
Medlemmer af Den Danske Kirke i Udlandet betaler kr. 150,-
Vil du med, så kontakt Anne Marie Kraul på 7026 1828 eller tilmelding@dendanskekirke.dk
"Den Sorte Tavle" med skiftende budskaber har sin egen profil på Instagram.
MØD VORES FRIVILLIGE:
DET SÆRLIGE ØJEBLIK
Anders Vestergaard har en lang historie med Den Danske Kirke i Udlandet og bruger 15-20 dage om året som frivillig i organisationen, hvor han har lært meget om ”det særlige i et øjeblik” og desuden fået en masse organisationserfaring.
Tekst og foto: Anne Meldgaard. Foto: Rosenvængets Sogn
Fortæl om dig selv Jeg er sognepræst på Østerbro, 54 år og far til tre døtre. Mit arbejds- og fritidsliv er i høj grad flettet sammen – jeg bor ovenpå min kirke – lidt som man ofte gør i udlandskirkerne, og her er mange folk ind og ud. Et meget afvekslende job og sted. Jeg læser
og går tur hver dag, på gåturene tænker jeg løsninger på mange spørgsmål. Jeg spiller trompet for min egen skyld, mest jazz, og nyder det meditative i at dyrke musik. For nogle år tilbage gik jeg i gang med at spille tennis – det er godt at lære noget nyt indimellem.
Særligt unge kunne opleve en svær periode, og så gav kirken dem netværket til at klare sig
Hvordan er du frivillig
Jeg var oprindeligt medlem af Helsingør stiftsbestyrelse for Den Danske Kirke i Udlandet. De indstillede mig til bestyrelsen i 2010, så jeg kom ind gennem det demokratisk valgte bagland – det har jeg været glad for. Jeg har især været med til at sætte fokus på, hvordan vi profilerer os, fx ift. det vigtige ungdomsarbejde i udlandet. Også udviklingen i søfarten har haft min interesse såvel som rekruttering. Jeg er formand for ansættelsesudvalget og deltager i udvælgelse af og samtaler med de præster, vi skal sende ud i verden.
Hvorfor denne organisation I 00’erne var jeg kordegn og kirketjener i Holmens Kirke. Her hang en plakat med alle destinationer og telefonnumre til de danske kirker i udlandet. Det gjorde indtryk. Senere blev jeg udsendt som assistent til sømandskirken i Hull. Det var lidt en drengedrøm at komme ud på havnene og ombord på skibene. At gå ombord uden en dagsorden, møde folk og bare være der uden at være i vejen. Det lærte jeg meget af og fik en kæmpe respekt for dem, jeg mødte. Søfarende bor meget tæt og bærer et stort ansvar – det kræver en særlig social intelligens. Jeg mødte også mange skandinaver, som havde truffet store valg ofte tidligt i tilværelsen og var flyttet til England. Det gav forståelse for behovet for det naturlige samlingspunkt. Særligt unge kunne opleve en svær periode, og så gav kirken dem netværket til at klare sig. Det sociale netværk, som vi alle kan få brug for.
Fortæl om dine oplevelser Engang i Hull gik noget galt med leverancer til et skib – de fik kun kærnemælk leveret, og det smager bare ikke godt i kaffen! Jeg fik arrangeret tur i land med styrmanden, så vi kunne købe almindelig mælk. Foran i køen var en grædende baby. Styrmanden fortalte, at han havde et seks måneder gammelt barn og om det store savn – følelsen af at stå der i køen, når han burde have været derhjemme. Lige dér opstod et særligt øjeblik midt i hverdagen, og det blev til en vigtig samtale.
At kunne fange de små øjeblikke har været noget af det fineste. Ud af snakken om løst og fast dukker pludselig en i retning op imod noget væsentligt. Det har sat sit præg i mig. I dag er det ofte dåbs-, vielses- og begravelsessamtaler, der bringer disse øjeblikke frem, men min skoling kom ombord på skibene.
Dernæst har det været et privilegium at få så mange erfaringer i bestyrelsens maskinrum – blandt dygtige diplomater, erhvervsfolk og kirkefolk.
Jeg har hele tiden fået mere igen. Den organisationserfaring har smittet af på mit arbejde fx med menighedsråd og i ansættelsessamtaler.
Hvad er dit ønske for organisationen
Fuldstændig det samme som fra starten. Et større langt tilskud fra staten til gavn for de mange danskere ude i verden. Vi er et lille folk, som har brug for, at folk rejser ud, oplever noget og kommer hjem igen. Det sagde jeg for 15 år siden, og det siger jeg fortsat. Hvad er det med ”Den sorte tavle” ?
Foran min kirke er der en stadig strøm af børn og voksne på gaden. Her er tre skoler og et utal af institutioner. Jeg ønskede glasdør og fri tilgængelighed ind i kirken. Hvorfor pokker går vi altid ind i kirker på ferierejser i udlandet, men sjældent herhjemme! Det vil jeg gerne ændre.
Dernæst noget at binde an til. Ikke en aktivitet, men kirken bare fordi den er der. Tavlen skal være en invitation til eftertænksomhed, et visit – en stund på bænken. Det er et hus, der kan noget i kraft af sin blotte tilstedeværelse.
Mit kommende plan er en garderobeboks til mobiltelefoner i våbenhuset. Engang lagde vi vores våben, inden vi gik ind. Nu sidder vi med skærmene konstant! Hvad sker der lige for det?
”PLEJER” ER DØD!
Noget af det mest fantastiske ved at være udsendt – ikke bare som præst, men nok sådan bare i det hele taget – er, at man får rusket godt og grundigt op i sine vante rammer og sat alt i perspektiv. Noget, man især gør i Canada, hvor jeg er udsendt til. Canada, som er et ungt land – og ydermere som et ungt land med fortsat stor migration – har ikke nogen fast måde at gøre ting på. ”Plejer” er død!
Som udsendt præst arbejder jeg meget med kultur, og det er yderst interessant at arbejde med lige akkurat kultur i et land, hvor alle har en forskellig kultur med sig i bagagen. Udover det indfødte folk, hvis kultur i lang tid er blevet undertrykt, er alle canadiere 1. til 4. generationsindvandrere. Noget, man tydeligt mærker, ved at der for canadiere ikke er noget, der er rigtigt eller forkert. Alt er, hvad du bringer med dig, tilsat åbenhed for, hvad andre bringer med sig.
Med det brogede kulturliv følger også et broget kirkeliv. I Canada er der ingen folkekirke. Som dansk kirke i Canada er vi en minoritetsmenighed i et hav af minoritetsmenigheder. Der er store kirkesamfund, men ingen egentlig majoritet. Og i dette virvar af religiøse samfund befinder den danske kirke sig som en lille ø. En ø, der forsøger at være nærværende til stede for de danskere, der skulle have brug for den. Danskere, der gennem deres liv er blevet eksponeret for den mangfoldighed, som Canada rummer, og danskere, som i mange henseender også selv har taget denne mangfoldighed til sig.
Mange sværger naturligvis til den danske kirke, men andre gør også brug af lokale kirker og bruger den danske kirke som lejlighedskirke – til bisættelser og dåb, jul og bryllupper. Og sådan er det også omvendt. I kirken i Vancouver opsøges vi ofte af lokale, der intet kender til Skandinavien, men som synes, at kirkens middelalderkirkelige udseende er flot, og nu skal de bruge en kirke til det ene eller det andet. Og hvis de ikke-danske får forestået en bisættelse, vil de ofte gerne spise smørrebrød efterfølgende, for man er vant til lidt af hvert her i Canada og åben for at prøve, hvad andre har at byde på.
I Danmark sagde jeg ofte til mine konfirmander, at noget af det fantastiske ved ritualer er, at man ikke hele tiden skal opfinde. Man kan blot læne sig tilbage og gøre, hvad folk i mange år altid har gjort. Ritualer er på en måde lidt, som hverdagen er det i Dan Turèlls fantastiske digt ”Jeg holder af hverdagen”. En støtte, når alt kan virke svært og uoverskueligt.
Men i Canada er der ingen ”plejer”. Alle kommer med noget forskelligt i bagagen, og derfor skal man også hele tiden opfinde. Det er nok mig, der har den største udfordring ved at skulle tilpasse mig, for min menighed er vant til det. De er jo en del af det at være minoritet blandt mange minoriteter.
Men for mig kan det til tider godt være svært. Og et af de områder, hvor jeg især har skullet tilpasse mig, er i mit arbejde med begravelser. I Danmark skal en begravelse gerne foregå indenfor 14 dage. Sådan er det ikke i Canada. Langt de fleste kremeres uden videre, og så planlægges begravelsen først langt senere, når de efterladte kan komme dertil. Jordpåkastelsen foregår over urnen.
Af Carsten Mølgaard Hansen, dansk præst i Vancouver
Der er mange andre små finurlige forskelle, og på trods af at jeg i skrivende stund har været udsendt hertil i over to år, er der sikkert også mange, som jeg endnu ikke har fået øjnene op for.
I Canada kalder man heller ikke en begravelse en begravelse. I stedet siger man ”Celebration of Life” (red: fejring af livet). Med døden indtruffet for så lang tid siden, handler dagen nemlig oftest ikke om sorg – den handler i højere grad om at fejre den afdøde. Noget, der både er fordele og ulemper ved.
Både i Danmark og i Canada har jeg oplevet det helt specielle ved at besøge en døende, lyse en velsignelse, og at den døende så gik bort natten over. Det er for mig bekræftende både som præst og som menneske. De gange, jeg har prøvet det i Danmark, var jeg straks i gang med at planlægge begravelsen med de efterladte og yde sjælesorg. De gange, jeg har prøvet det i Canada, gik de efterladte i gang med de praktiske sider af et dødsfald – sjælesorg og begravelse lod vente på sig. Til tider savner jeg at arbejde med den akutte sjælesorg, der opstår i forbindelse med et dødsfald. Omvendt er folk herovre generelt meget bedre til at gøre
brug af præsten i forbindelse med sygdom og hospitalsindlæggelse. Så det er ikke sjælesorgsarbejde, jeg går ned på. Af kulturelle årsager er det bare ikke helt som derhjemme, hvor ”plejer” lever i bedste velgående.
Der er mange andre små finurlige forskelle, og på trods af at jeg i skrivende stund har været udsendt hertil i over to år, er der sikkert også mange, som jeg endnu ikke har fået øjnene op for.
Men øjnene bliver slået op. Og det er godt. Det er godt at få sat sit ”plejer” i relief, for der er masser, vi kan lære. Vi kan både lære nye veje, men vi kan også lære at sætte pris på noget, vi tager for givet. Vi har alle noget at lære fra vores medmennesker rundtomkring ude i den store vide verden. Mon ikke det er et af de eneste ”plejer”, man kan sige, der er fast.
Kirken i Vancouver er grundlagt af folk, der hovedsageligt i 1920’erne og 50’erne kom til landet med en énvejsbillet.
Med sig i bagagen tog de både dansk kultur- og kirkeliv.
TOMMY TAKKER AF
Interview med administrationschef Tommy Liechti
Pensionen venter forude, og efter årets repræsentantskabsmøde vil Tommy Liechti fratræde som administrationschef. Heldigvis vil organisationen kunne trække på Tommys store viden og erfaring også efterfølgende i en konsulentaftale. Her fortæller Tommy om sine 19 år ved Den Danske Kirke i Udlandet.
Hvorfor er du blevet i denne organisation så længe?
Der er ingen grund til at skifte job, når jobbet og arbejdspladsen udvikler sig hele tiden, når arbejdet er spændende, og kollegerne gode.
Er der højdepunkter, du vil fremhæve?
Da jeg startede i 2006, var arbejdet med at fusionere sømandskirken (Dansk Sømandskirke i fremmede Havne og udlandskirken (Dansk Kirke i Udlandet)) stadig i fuld gang – fx var sekretariatsfunktionerne delt mellem Odense og Frederiksberg. Så første højdepunkt var at medvirke til at samle sekretariatet til en fælles enhed for hele den nye organisation. Næste højdepunkt var flytningen fra en erhvervs-ejerlejlighed til eget hus på Smallegade; herunder store køb og salg af ejendomme og renovering af det nye hus. Siden da har der været mange små højdepunkter, som fx 150- og 100-års jubilæumsfejringer for de to oprindelige organisationer. l de seneste år er et stort skifte fra en ren driftsorganisation til et stort fokus på projekter i fuld gang. Det skal også nævnes, at efter mange år med økonomisk vanskelige forhold var det en stor lettelse, at gode kolleger fik udvirket, at vi modtog betydelige ekstra bevillinger på finansloven i 2023 og 2024.
Hvilken udvikling har du oplevet i den tid?
For organisationen synes jeg, at det nævnte skifte fra drifts- til projektorganisation er det vigtigste. Samtidig har vi udvidet samarbejdet med både folkekirken og danske myndigheder betydeligt, ligesom samarbejdet med kirkerne og præsterne er udvidet og forbedret.
Min egen funktion har løbende ændret sig fra et primært fokus på økonomi og regnskab til også at omfatte opgaven som sekretær for bestyrelsen og ikke mindst omformning af bestyrelsens beslutninger til konkrete handlinger i samarbejde med udlandsprovsten.
Hvad ønsker du for Den Danske Kirke i Udlandet fremover?
Først og fremmest ønsker jeg alt det bedste! Mere specifikt ønsker jeg succes med at opnå en økonomi, som gør det muligt at betale alle præsteudgifter fra Danmark, hvilket vil frigøre midler til flere aktiviteter ude i verden. Som et middel hertil ønsker jeg større politisk anerkendelse af det store sociale og kulturelle arbejde, som kirkerne gør for danskere i udlandet. Samtidig ønsker jeg succes med at sikre et livskraftigt bredt bagland i folkekirken og i Danmark som sådan.
Af Anne Meldgaard, redaktør Foto: Sille Arendt, Julie Fischer
Er der noget, du kommer til at savne?
Jeg kommer naturligvis til at savne kollegerne, inkl. bestyrelsen og andre frivillige, og også variationen i selve arbejdet. Selv om det hele kan kaldes administration, er der jo stor spredning mellem fx at hjælpe en stiftsbestyrelse med opstilling af bestyrelseskandidater til at indgå vigtige samarbejdsaftaler med kirkerne, forhandle overenskomst med en fagforening eller udarbejde et årsregnskab. Jeg vil også savne det internationale element, hvor samarbejdet sker med danskere i næsten alle dele af verden.
Hvad skal du bruge din kommende større fritid på?
Jeg er kasserer i det lokale menighedsråd og medlem af Kirkefondets bestyrelse. Vi har et gammelt hus med en forsømt have, så der er en del at tage fat på. Desuden skal jeg læse mange flere bøger.
OG TAKNEMMELIGHED FØLGER HAM
Fhv. Generalsekretær 2004-2016
Margith Pedersen
Tommy blev ansat på sekretariatet i 2006. Forud var gået kaotiske måneder uden økonomichef og med store udfordringer i sammenlægningsfasen af DKU og Sømandskirken. Jeg glemmer aldrig den lettelse, det var, da Tommy kom og med sin rolige facon fik sat styr på tingene - både økonomi og administration. Det var ikke let, og indimellem skulle vi navigere i uroligt hav, men det blev et fantastisk makkerskab, og jeg fik stor glæde af Tommys indsigt og kompetencer. Organisationen var aldrig nået så langt uden Tommy!
Tak for samarbejde, sparring og samspil, Tommy.
Fhv. Udlandsprovst 2017-2020
Pia Sundbøll
Da jeg begyndte i jobbet som generalsekretær i 2017, var der meget, der skulle læres og forstås. Selvom jeg selv havde været præst i en udlandskirke, var administration af organisationen ny for mig. Tommy var en uvurderlig kilde til viden og hjælp. Tommy er i en vis forstand et stille menneske, men med en dybde og indsigt. Den gav han gavmildt videre til mig. Uanset om det var på sekretariatet, eller når vi fulgtes ud til en af kirkerne - altid kunne jeg regne med Tommys viden og loyalitet.
Tak for det og god vind fremover, Tommy!
Udlandsprovst 2020Selma Ravn
Det er næsten ikke til at forestille sig en tid uden Tommy, så længe har hans loyalitet varet, så meget er han organisationens hukommelse. Han har en rolig hånd og et nøgternt blik, men nedenunder bobler kant og humor. Jeg er glad for, at Tommy stiller sig til rådighed et godt stykke ind i det nye år, øjet er på bolden, lige hvor det skal være. Jeg er dig taknemmelig for at have stået mig bi Tommy, fra jeg tiltrådte som udlandsprovst og til nu.
SMÅ FORTÆLLINGER
Af Anne Meldgaard Fotos: Tine Harden, Kåre Gade
SYDSLESVIG
I april underskrev repræsentanter for Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS) og Den Sønderjyske Forening af Menighedsråd et forståelsespapir, der skal udvide samarbejdet over grænsen og understøtte erfaringsudveksling.
Fremover har DKS observatørpladser i Den Sønderjyske Forenings bestyrelse, og medlemmer af menighedsråd syd for grænsen kan deltage i relevante kurser tilbudt af Den Sønderjyske Forening.
FÅ VORES NYHEDSMAIL
Find formularen i bunden af www.dendanskekirke.dk
GØTEBORG
Med udgangspunkt i den netop vedtagne strategi for søfartsindsats er Den Danske Kirke i Gøteborg ikke længere at betegne som sømandskirke.
Kirken, som leder efter sin nye præst, vil fortsætte sit arbejde for danskere bosat i Sverige og for søfarende, der kalder på os.
Den Danske Kirke i Gøteborg ligger smukt op til Botaniska Trädgården og samtidig tæt på Gøteborgs Centrum.
SMÅLAND
Den kirkelige indsats i Timfors Kyrka i Markaryd, Småland, som Birgit Berggrensson frivilligt og ulønnet har påtaget sig gennem en årrække, er sluttet. Vi takker Birgit for hendes fine arbejde i området og ønsker et godt otium.
FIND OS
EUROPA
BELGIEN
BRUXELLES
T +32 2 660 93 34 www.dankirke.be
ENGLAND
HULL www.nordichousehull.co.uk
LONDON
T +44 207 935 7584 www.danskekirke.org
LONDON, DANSK KFUK*
T +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk
FRANKRIG
NICE
T +33 6 6081 6448 www.eglisedanoise.org
PARIS
T +33 1 4256 1284 www.frederikskirkenparis.dk
HOLLAND
ROTTERDAM
T +31 10 714 2626 www.kirken.nl
LUXEMBOURG
LUXEMBOURG
T +352 691 325 035 www.dankirke.lu
SCHWEIZ
GENÈVE
T +41 22 798 8018 www.dankirke.ch
BERN
BASEL
CHÂTLET ST-DENIS
ZÜRICH
SPANIEN
ALGECIRAS
T +34 696 822 751
MALAGA ØST
T +34 609 825 899
MIJAS
T +34 952 587 481 www.dsuk-spanien.dk
SVERIGE
GØTEBORG
T +46 72 037 811 www.folkekirken.se
STOCKHOLM
T +46 72 037 2811
SKÅNE
T +45 3147 6947 www.dankirke-skane.se
TYSKLAND
BERLIN
T +49 30 873 4430 www.christianskirken.de
HAMBORG
T +49 4037 1300 www.dankirke.de
SYDSLESVIG
T +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk
MELLEMØSTEN
ISRAEL
JERUSALEM** www.israel.dk
ASIEN
HONG KONG + KINA
HONG KONG
T +852 9490 8562 www.soemandskirken.org
MALAYSIA
PELEPAS
+60 1323 51005 www.churchsg.dk
SINGAPORE
SINGAPORE
T +65 8869 4828 www.churchsg.dk
THAILAND
BANGKOK
PATTAYA
T +66 (0) 63 191 7501 www.danishchurch.in.th
OCEANIEN
AUSTRALIEN
SYDNEY
BRISBANE
MELBOURNE
T +61 299 80 8223 www.danishchurch.org.au
SYDAMERIKA
ARGENTINA
BUENOS AIRES
NECOCHEA
TANDIL
TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar
NORDAMERIKA
USA
NEW YORK
T +1 718 875 0042 www.dskny.org
CANADA
CALGARY
T +1 403 277 5804 www.danishlutheranchurch.ca
EDMONTON
T +1 780 422 8777 www.ansgar.ca
TORONTO
T +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca
VANCOUVER
T +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver.bc.ca
danske præster og kirker.
I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen.
Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval.
Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder.
Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos Den Danske Kirke i Udlandet.
Kirken i Jerusalem hører under Israelsmissionen.
HJÆLP DANSK KULTUR UD I VERDEN
Den Danske Kirke er et lille stykke af Danmark. Vi dyrker sproget, maden, sangene og traditionerne. Mentaliteten. Måden at være sammen på. Måden at være kirke på. Vi fejrer danske begivenheder og lægger scene til dansk kunst og kunstnere. Målet er, at de store ting, der sker i Danmark, også kan opleves fra udlandet.
STØT VORES
ARBEJDE I
UDLANDET
MOBILEPAY: 11 980
NETBANK: REG.: 4400
KONTO: 4525 2100 49
