4 minute read
NYGIFT I NEW YORK
Af Anne Meldgaard, redaktør Fotos: Belathée Photography
Hvad er det bedste i verden?
Kærlighed – ja for pokker! Fællesskab, at synge og danse – så absolut. God mad, masser af grin og glade mennesker af alle slags. Der er nok mange svar på spørgsmålet, men denne kombinations var Dees og Jens’ svar, da de skulle planlægge deres bryllup. Hertil lagde de en kirkelig ramme og en protestantisk, lutheransk præst, der kunne bibringe tradition såvel som et strejf af Danmark.
”Det havde ikke været det samme uden Den danske sømandskirke”, siger Jens. ”Det gav en slags grounding, der sendte os afsted ind i ægteskabet.”
Jens Knudsen er oprindeligt fra Tørning mellem Vojens og Haderslev. Et sabbatår i USA udviklede sig til uddannelse og job i blandt andet London, Kina og Bangkok. Dee voksede op i Alabama og senere upstate New York. De er begge vokset op på landet, og trods store forskelle mellem deres hjemlande, oplever de begge, at de er meget ens. Værdier, de har fået med hjemmefra, holdninger og humor bar dem ret hurtigt fra en datingapp til bryllup i Den danske Sømandskirke i Brooklyn, New York.
”Jeg er ikke en meget religiøs person”, fortæller Dee, ”men jeg mærkede så tydeligt en slags usynlig kraft, der forbandt os alle - uanset sprog og race. Sang, dans og at dele et måltid, det er universelt slægtskab, som er dybt forankret. Alle var forbundet den dag helt fysisk med den vidunderlig sang med sangere fra Abyssinian Baptist Church kor ”Everybody’s Coming to My House” i kirken, hvor alle sang, klappede og stampede med. Og senere til festen, hvor et ABBA-band fik gæsterne fra nær og fjern på dansegulvet, hvor de sang med af hjertets lyst. Alle kendte ABBA’s universelle musik.”
Danske præster i udlandet kan altid foretage en kirkelig velsignelse, med de har ikke en dansk vielsesmyndighed. Nogle har lokal vielsesmyndighed bl.a. præsten i New York. Da Dee er personlig ven med byens fhv. borgmester, Bill De Blasio, stod han i dette tilfælde for den juridiske del af vielsen ved den kirkelige ceremoni og præsten velsignede ægteskabet. Forinden havde hun indhentede tilladelse hos biskop Peter Skov-Jakobsen ift., at den fhv. borgmester kunne udføre sin del i kirken. I modsætning til herhjemme er der desuden brugerbetaling for kirkens ydelser, ligesom man selv står for blomster og evt. særlig musik, som ved dette bryllup.
Dee siger om præst og borgmester: ”De havde så tydeligvis talt sammen om opgaven, og de supplerede og komplimenterede hinanden på allerbedste vis. Læsningerne fra Bibelen var yderst velvalgte, og De Blasios ord om, at ”vi ikke behøvede at være her, men havde valgt at være her”, var meget stærke.” Jens mor havde desuden ønsket at synge ”Det er så yndigt at følges ad”, så også her mødtes tradition og fornyelse.
Dee og Jens havde meget bevidst fravalgt en siddende middag, så gæsterne på tværs af nationaliteter kunne ”mingle” i stor stil.
Den traditionelle danske brudevals og ”klippen strømper” på gommen var traditionelle elementer af festen – pinballmaskiner og tacos de mere utraditionelle. ”Vi elsker altså tacos begge to, så det skulle vi have,” griner Dee.
”At se venner og familier med og uden kendskab til hinanden gå all in på at feste, synge og danse, var helt fantastisk. Vi havde det så sjovt, og oplevede det so en lang opfyldelse af vores drøm om et bryllup,” afslutter Jens vores online interview.
Også vores danske præst Julie Sløk var begejstret: ”Det bryllup var fantastisk – der var en utrolig festlig stemning og aldrig har der været smukkere blomster i kirken.”
