
5 minute read
DRØMMEN BLEV OPFYLDT
Af Anne Meldgaard, redaktør
Katja og Emil ville giftes, og det skulle være i udlandet allerhelst. Udendørs under en solrig himmel i eksotiske omgivelser, omgivet af frodig natur. Alle deres kære skulle være med, og festlighederne måtte gerne vare i flere dage – alt i alt drømmen om en oplevelse, de selv og deres gæster aldrig ville glemme igen.
De to 29-årige gik i planlægningsmode: Emil med regnearket og Katja med de visuelle opgaver. Undervejs sparede de et stort beløb sammen til indfrielse af drømmen. ”Vi levede nærmest på en sten,” siger Katja, ”men det var det hele værd.”
Katja er katolik og opdraget med bøn og fast kirkegang, hun ville helt sikkert giftes, inden de skulle have børn. Emil er nærmere kulturkristen med kirkegang og kirkegårdsbesøg ved juletid som en hyggelig familietradition. At forene de to tilgange i bryllupsplanlægningen var ikke et problem, men krævede alligevel nøje overvejelser. Muligheden for en såkaldt celebrant til at forestå en velsignelse blev fravalgt. Godt nok skulle det foregå i en udenlandsk ramme, men ritualet skulle være i orden, genkendeligt og på dansk.
Emil googlede: ”dansk præst i udlandet” og fandt muligheden for en besøgspræst gennem Den Danske Kirke i Udlandet, og sådan blev kontakten skabt mellem det kommende brudepar og Susanne Freddin Skovhus, der – foruden sin deltids præstestilling ved Marmorkirken i København – også er besøgspræst i Italien.
”Vi var virkelig glade for den forudgående samtale med Susanne,” siger Emil. ”Hun fortalte om proceduren, blandt andet, at det er en kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab. Vi skulle altså borgerligt vies inden velsignelsen. Vi havde en samtale og mødtes, hvor vi lærte hinanden lidt at kende og talte om ritualet, salmer og selve dagen”. ”Hvis vi havde valgt at blive viet under italiensk myndighed, skulle alle personlige papirer oversættes, og der skulle være en tolk under den borgerlig vielse”, fortæller Katja.
I august 2024 oprandt bryllupsweekenden. 46 mennesker satte kurs mod Italien, de fleste med fly, andre i bil. ”Og det var godt, at nogle var i bil,” griner Emil, ”så kunne vi ha’ nogle kasser Albani-øl med som et sjovt indspark hjemme fra Fyn, hvor vi begge er fra.”
Med ankomst torsdag og bryllup fredag var der masser af tid til at hygge sig med gæsterne. ”Det var nok en af de allerdejligste ting ved vores plan,” fortæller Katja, ”vi kunne nyde samværet uden stress og nerver på både torsdag og noget af fredagen inden brylluppet og igen lørdag, inden det gik hjemad søndag. Vi fik talt med alle, og stemningen var bare så god, for alle havde fri og ferie.”
Sørg for at få en dansk præst med
Fredag – op til velsignelsen – steg stressniveauet alligevel en del. Den bryllupsarrangør, der fulgte med, når man havde valgt at fejre sin fest det pågældende sted, var ikke helt opdateret på de seneste aftaler om musik og rækkefølge i begivenhederne. ”Heldigvis kom vores præst og overtog. Hun forklarede, at selve den kirkelige handling, velsignelsen, er præstens ansvar. Susanne havde godt humør og helt styr på planen, musikken og det hele omkring velsignelsen,” siger Emil. ”Den styring og ro på ritualet var vi meget taknemmelige for.”

”Man skal selvfølgelig arrangere sit bryllup, præcis som man har lyst til, men hvis man ønsker et dansk bryllup i udlandet, så kan vi stærkt anbefale at have en dansk præst ved sin side,” supplerer Emil.
Selve velsignelsen fulgte dansk liturgi med tilspørgsel og bøn. I sin tale til parret kom præsten ind på blandt andet tiden og kærligheden. Emil fortæller: ”Det, jeg særligt har taget med mig fra talen, er, at det er vigtigt at stoppe op og give tid til at lytte og være interesseret i sin ægtefælle mere end i sig selv.”
Katja og Emil sidder i deres sofa på Nørrebro og smiler stort. De er stadig høje over deres dejlige bryllupsoplevelser, lige fra den indledende kontakt med præsten til den borgerlige vielse på Københavns Rådhus og naturligvis den eventyragtige weekend under sydens sol. Om kort tid kommer deres første barn til verden. Hvordan han skal døbes, har de endnu ikke planlagt, men det skal helt sikkert være kirkeligt og med en dansk præst ved døbefonten.
OM BESØGSPRÆSTEN I ITALIEN OG GENERELT
Susanne Freddin Skovhus rejser et antal gange om året til Rom for at holde gudstjeneste for en mindre dansk menighed i byen. Donationer fra bryllupper og andre kirkelige handlinger i landet er med til at understøtte det danske kirkeliv i menigheden, som også selv bidrager økonomisk.
Den Danske Kirke i Udlandet trækker på flere ulønnede præsters veneration for organisationens sag – at folkekirken kan følge danskerne ud i verden. Fx konfirmeres et større antal danske unge i Dubai ved hjælp af en besøgspræst. Julegudstjenester bliver mulige i New Zealand og Oslo.
De danske kirker og besøgsmenigheder kan findes på www.dendanskekirke.dk