VI ER MEGET HELDIGE!

Af Anne Meldgaard, redaktør. Foto: Emma Maibom

Birgitte Maibom er formand for den kirke, der tog imod hende, da hun kom til Australien for 30 år siden. Kirken, hvor hun og familien har sluttet livslange venskaber, og som sætter en barre for åbenhed og fokus på det gode i mennesket.

Fortæl om dig selv?

”eg er formand i Den Danske Kirke i Australien og CEO i en virksomhed, som leverer undervisningsprogrammer. Derudover er jeg bestyrelsesmedlem i en stor NGO inden for inklusionsog børnehaveområdet. Jeg er en ivrig mellem- og langdistanceløber. Min mand og jeg har tre børn, de to yngste er født i Australien.

Hvordan er du frivillig?

Som formand ser jeg det som min vigtigste opgave at sørge for, at vi holder kurs som kirke og kirkeråd. At etablere et godt og positivt samarbejde med vores præst, som skal have støtte, lov og rum til at lede, for præsten er omdrejningspunktet i en dansk kirke i udlandet.

Hvorfor i denne organisation?

Vi har været en del af kirken, siden vi kom hertil. Den midlertidige rejseoplevelse, vi havde planlagt, viste sig at blive en permanent flytning! Vi stiftede familie, fik jobs, tog uddannelser og faldt til.

Kirken har spillet en stor rolle, og derfor er vores frivillige indsats helt naturlig. Det sociale og kulturelle rum tiltrak os begge, og i kirken mødte vi andre familier, som gav os livslange venskaber.

Det er ofte dem, vi ringer til, hvis det brænder på. Det er et udtryk for den vigtige rolle, en dansk kirke i udlandet kan spille, når man bosætter sig i et nyt land uden sit hjemlige brede netværk. Kirken, menigheden og præsten bliver ofte til en slags familie.

Fortæl lidt om dine oplevelser

Da vi ankom til Sydney midt i halvfemserne, havde kirken hjemme i en privat bolig. Det var her, præsten boede, og gudstjenester fandt sted. Præsten den gang, Torben Ebbesen, havde en sød hustru og fire små børn. Det passede perfekt til vores livsstadie, da vi også havde en baby og senere fik et par børn mere.

Også i dag giver mit frivillige arbejde i kirken mig berøringsflade med mange dejlige mennesker og et spirituelt og trosmæssigt rum og holdepunkt i en travl, sekulær hverdag. I en global hverdag er det godt at blive mindet om, hvor ens værdisæt og “måde at være på” stammer fra.

Hvad er dit ønske for kirken?

Jeg håber, at vores kirke kan videreføre det vigtige arbejde, så andre danskere, som bosætter sig i Australien, kan opleve den tryghed og det tilhørsforhold, som vi var så heldige at få del i. For mig er det særligt vigtigt, at vi bibeholder det kirkelige som det centrale. Det kulturelle og sociale er af stor værdi, men uden det religiøse og kirkelige mister vi noget fundamentalt. Der er noget utroligt værdifuldt i den ro og opmærksomhed, som en gudstjeneste kræver af os. Den leder os mod eftertænksomheden og et fokus på det gode i mennesket. Vi må prøve at gøre verden bare en lille smule mere human og mindre skræmmende.

Vi er meget heldige som danskere, at vores kirke er så bred og rummelig, at den føles nutidig, gavmild og relevant. I Australien, hvor mange kirkesamfund fx ikke tillader kvindelige præster og principielt ikke støtter ægteskab mellem mennesker af samme køn, er vi som danskere stolte af, at vi har en kirke, hvor alle kan føle sig hjemme, og hvor kirken forandrer sig i takt med det omgivende samfund. På den måde er en dansk kirke i udlandet med til at sætte et vigtigt eksempel for kirker og mennesker i andre lande.