KOM HJEM UDE

TEMA SØFART
TO PROJEKTER FOR SØFARENDES TRIVSEL
DELTAG I FOTOKONKURRENCEN
SØMANDSPRÆSTER I HOUSTON
MIKKEL ER ASSISTENT I ROTTERDAM

TEMA SØFART
TO PROJEKTER FOR SØFARENDES TRIVSEL
DELTAG I FOTOKONKURRENCEN
SØMANDSPRÆSTER I HOUSTON
MIKKEL ER ASSISTENT I ROTTERDAM
Ved vores repræsentantskabsmøde den 30. august besluttede et overvældende flertal af repræsentanter at ændre navnet fra ”Danske Sømands- og Udlandskirker” til ”Den Danske Kirke i Udlandet”. Baggrunden var ønsket om at få et mere enkelt og mundret navn, der kan rumme den mangfoldighed af kirker, vi støtter. Et navn, som dermed er lettere at kommunikere.
Vi ved jo godt selv, hvem vi er. Og vi har vores arbejde kært. Men vi ser måske ikke lige klart, hvad udenforstående ser som det fine ved Den Danske Kirke i Udlandet.
Processen med at finde et nyt navn og en ny fortælling var kompleks, men opløftende. Fordi andre ser så uendeligt meget positivt i det arbejde, der gøres. Og det er positivt, at så mange forskellige repræsentanter med forskelligt udgangspunkt har valgt at sige, at nu ser vi fremad med et nyt, enkelt navn.
Det nye navn blev således generelt godt modtaget. Ja, der var flere deltagere i mødet, som påpegede, at det nye navn blev overvejet i forbindelse med fusionen for 20 år siden af Dansk Kirke i Udlandet og Dansk Sømandskirke i fremmede Havne.
Forud for fremsættelsen af forslaget om nyt navn, gik en proces med professionelle kommunikationsfolk, og inddragelse af mange interessenter.
KOM HJEM UDE
Udgives i marts, juni og november af:
DEN DANSKE KIRKE I
UDLANDET
OPLAG
7.200 eksemplarer
ISSN 1603-6689
DEN DANSKE KIRKE I
UDLANDET
Smallegade 47, 2000 Frederiksberg +45 7026 1828 kontor@dendanskekirke.dk www.dendanskekirke.dk
REDAKTION
Selma Ravn, ansvarshavende redaktør
Anne Meldgaard, redaktør +45 7026 1828 blad@dendanskekirke.dk
LAYOUT Fireball: www.fireball.dk
TRYK
Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern
ANNONCER
Eva Brøsted: eb@dendanskekirke.dk
Det skete primært gennem webinarer, hvor gode indspark blev taget ind. Denne proces involverede også et kritisk blik på, hvem vi er, og hvilke dele af vores arbejde, vi særligt skal fokusere på i kommunikationen udadtil for at sikre fortsat økonomisk støtte fra mange forskellige kilder.
Det er vigtigt at fastslå, at navneskiftet udelukkende gælder den fælles organisation i Smallegade på Frederiksberg. ”Sømandskirke” står i navnet i mange af kirkerne ude. Det navn er besluttet lokalt og fastlagt i lokale vedtægter. Og sådan vedbliver det at være. Sømandskirken som praksis lever også videre. De kirker, der har skibsbesøg i større omfang, og dermed er sømandskirker ikke bare af navn men også af gavn, får fortsat flere ressourcer end storbykirkerne, så præster og assistenter har den nødvendige tid til skibsbesøg og anden bistand til de søfarende.
I samarbejdet med søfartens organisationer, og med stor opbakning fra den maritime branche, arbejder Den Danske Kirke i Udlandet videre med udvikling af indsatsen. I en tid med stadige store forandringer for skibstrafikken, herunder nye muligheder med digitale medier, er det personlige møde med præsten fortsat det centrale i arbejdet. Vi møder de søfarende ude med det mål at give dem en følelse af ”hjem”.
FORSIDEFOTO
Sune Haubek, sømandspræst
INFORMATION Danske Bank
Reg. nr: 4400
Konto: 4525 2100 49
SWIFT-BIC DABADKKK
IBAN nr. DK 91 3000 4525 2100 49
MOBILEPAY 11980
Næste KOM HJEM UDE
Fortællinger relateret til Den Danske Kirke i Udlandet kan sendes til redaktør Anne Meldgaard på blad@dendanskekirke.dk
DEADLINE FORÅR 13. januar 2025
UDGIVELSE Uge 10 2025
HONG KONG � PELEPAS � SINGAPORE � THAILAND � SYDNEY � BRUXELLES � LONDON � NICE � PARIS �
ALGECIRAS � MIJAS � MALAGA � GØTEBORG � BERLIN � HAMBORG � NEW YORK � CALGARY � EDMONTON
SYDSLESVIG � HONG KONG � PELEPAS � SINGAPORE � THAILAND � SYDNEY � BRUXELLES � LONDON � NICE
SCHWEIZ � ALGECIRAS � MIJAS � MALAGA � GØTEBORG � DEN DANSKE KIRKE � NEW YORK � CALGARY
ARGENTINA � SYDSLESVIG � HONG KONG � PELEPAS � I UDLANDET � THAILAND � SYDNEY � BRUXELLES
LUXEMBOURG � SCHWEIZ � ALGECIRAS � MIJAS � MALAGA � GØTEBORG � BERLIN � HAMBORG � NEW YORK
VANCOUVER � ARGENTINA � SYDSLESVIG � HONG KONG � PELEPAS � SINGAPORE � THAILAND � SYDNEY
ROTTERDAM � LUXEMBOURG � SCHWEIZ � ALGECIRAS � MIJAS � MALAGA � GØTEBORG � BERLIN � HAMBORG
TORONTO � VANCOUVER � ARGENTINA � SYDSLESVIG � HONG KONG � MIJAS � SINGAPORE � MALAGA � THAILAND � PARIS � ROTTERDAM � LUXEMBOURG � SCHWEIZ � SINGAPORE � LUXEMBOURG � GØTEBORG � BERLIN
GØTEBORG � TORONTO � VANCOUVER � ARGENTINA � ROTTERDAM � HONG KONG � BRUXELLES � SINGAPORE PARIS � NICE � PARIS � ROTTERDAM � LUXEMBOURG � SCHWEIZ � THAILAND � LONDON � SYDNEY� GØTEBORG
CALGARY � EDMONTON � TORONTO � VANCOUVER � SINGAPORE � DEN DANSKE KIRKE � HONG KONG � PELEPAS
BRUXELLES � LONDON � NICE � PARIS � ROTTERDAM � LUXEMBOURG � I UDLANDET � ALGECIRAS � MIJAS � SINGAPORE
Dette blad har, sammen med hele organisationen, fået nyt navn og nyt udseende. Den Danske Kirke i Udlandet og bladet KOM HJEM UDE er klar til fremtiden.
THAILAND
GØTEBORG
BERLIN
MIJAS � MALAGA � GØTEBORG � BERLIN � HAMBORG � NEW YORK � CALGARY � EDMONTON � TORONTO � HONG KONG � PELEPAS � SINGAPORE � THAILAND � SYDNEY � BRUXELLES
ALGECIRAS � MIJAS � MALAGA � GØTEBORG � BERLIN � HAMBORG � NEW YORK � CALGARY � EDMONTON SYDSLESVIG � HONG KONG � PELEPAS � SINGAPORE � THAILAND � SYDNEY � BRUXELLES � LONDON � NICE SCHWEIZ � ALGECIRAS � MIJAS � MALAGA � GØTEBORG � BERLIN � HAMBORG � NEW YORK � CALGARY
ARGENTINA � SYDSLESVIG � HONG KONG � PELEPAS � SINGAPORE � THAILAND � SYDNEY � BRUXELLES
To skoleklasser fra Marstal Navigationsskole var forbi Benediktekirken. Læs, hvad de syntes om oplevelsen, og om deres forventninger til en fremtid i søfarten.
LUXEMBOURG � SCHWEIZ � ALGECIRAS � MIJAS � MALAGA � GØTEBORG � BERLIN � HAMBORG � NEW YORK VANCOUVER � ARGENTINA � SYDSLESVIG � HONG KONG � PELEPAS � SINGAPORE � THAILAND � SYDNEY
ROTTERDAM � LUXEMBOURG � SCHWEIZ � ALGECIRAS � MIJAS � MALAGA � GØTEBORG
12-13
Fang følelsen af at være dansker i udlandet. Deltag i konkurrencen og vind et rejsegavekort på 12.000 kr.
Den A.P. Møllerske Støttefond har igen velvilligt støttet en af vores sømandskirker. Læs om klokketårnet, der skal lyse for søfarende og alle i Hamborg.
… ikke det der ligner. Jeg tror, alle under organisationen et mundret og anvendeligt navn. Det, vi havde, duede ikke, det rakte kun bagud mod det, der var engang, og havde ikke fremtidens muligheder i sig. Den Danske Kirke i Udlandet er det, der binder os sammen –uanset om vi har fokus på de søfarende, de unge, de ældre, de eventyrlystne, de udsendte, de veletablerede, expats’ene og mindretallet, eller hvem vi nu er kirke for og med uden for Danmarks grænser.
Af Selma Ravn, udlandsprovst Foto: Sille Arendt
Så sømanden er på ingen måde røget ud, de søfarende har stadig vores store opmærksomhed. Det vidner ikke kun de to søfartsprojekter om, det vidner også vores sømandspræster og assistenters indsats i de havne, hvor vi er til stede, om. Vi arbejder hele tiden på at dygtiggøre os, at følge med i den udvikling, vi ser i erhvervet, at lytte os ind på, hvordan vi skaber mest værdi.
Lige meget hvor vi ser hen, eller hvem vi spørger, står det fysiske møde som det stærkeste bud på at opbygge tillidsfulde relationer. Vi skal være til stede, vi skal gå ombord, vi skal tilbyde adspredelse og følgeskab – ikke kun på skibet, men helst også af skibet, på ture eller i kirker og klubber. Jeg ved godt, intet er som det var, nu taler vi om korte liggetider, fjerne havne, øget sikkerhed og stor travlhed. Men der er glimt af tid og overskud og muligheder, og der er masser af lyst.
Det er et privilegie at arbejde blandt de søfarende, og det er altid en fornøjelse at gå ombord på et skib. Her hersker gæstfrihed og stolthed, ærlighed og lune. Jeg glæder mig altid til skibsbesøgene, og jeg går altid opløftet og en smule imponeret derfra.
Der er grund til stolthed “
Vi forventer mobilitet og fleksibilitet, vi vil have det, vi længes efter og drømmer om, og vi vil have det til tiden og i en fart. Der er store kræfter i spil og dygtige mennesker på opgaven, og vores lille bidrag i det meget store billede fordrer, at vi alvorligt og oprigtigt forholder os til, hvordan vi bedst muligt bruger de ressourcer, vi har til størst mulig glæde.
Det arbejde fortsætter, med eller uden sømand i navnet …
Af biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift
Foto: Henrik Dons Christensen
Fra allerførste dag som assistent i “Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne” og senere som præst mærkede jeg den virkelighed, som sømandspræster altid har levet med og under.
Vi er der, hvor menneskene er. Der, hvor der er brug for os
Hvis skibsanløb forandres, så følger vi med. Det kan være trist at flytte fra et sted, man har kærlighed til. Men samtalerne er nu et andet sted og venter på en samtalepartner.
Når jeg sætter mig til pc’en, ser jeg altid på et foto i min vindueskarm. Der står Sømandskirken i Hull, Skt. Nikolaj. Dér lærte jeg så meget om kirkeliv, om danskhed, om tro, om England, om Færøerne, Norge, Sverige og Island, om demokrati, frihed, historie og samtid. Det stikker selvfølgelig også i hjertet. Der er heldigvis stadig en lille menighed rundtom kirken; men der er ikke så stort et skibsanløb og ikke så mange danske, at vi kan forsvare at sende en præst mere.
Den lille menighed lærte mig så meget, som jeg siden har båret med mig. De lærte mig at være på vandring og være lydhør. De lærte mig, at der tales mange sprog, og at det er mig, der skal lytte mig ind i samtalen og sammenhængen.
Under ansættelsessamtalen dengang husker jeg et spørgsmål fra et medlem af ansættelsesudvalget: “Tror du, at du kan holde til søfolkenes ligefremme tale og noget grove sprog?”
Jeg har ofte tænkt på, hvad vedkommende egentlig mente? Jeg har mødt megen åbenhjertighed og ligefremhed; men jeg har aldrig mødt et usædvanligt groft sprog, som fortjener det spørgsmål. Tværtimod! Engang spurgte jeg en kaptajn, om det ikke var vanskeligt at få en last i land i et land syd for ækvator? Svaret kom prompte: ”Peter, når mennesker har næsen ovenfor munden, plejer det at gå meget nemt.”
En fin måde at blive mindet om, at fordomme behøver man ikke at stille op med.
Søfolkene lærte mig forskellen mellem optimisme og håb. Optimisme kræver gode grunde. Håb er noget, man er nærmest indlejret i eller omringet af. Man kan blive trist, ængstelig, ensom, fortvivlet, og pludselig er der ekkoer af ord i menneskers handlinger. Pludselig er der farver for øjnene eller toner, der lægger sig om en. Det er, som om ordene “kærlighed, fred, tålmodighed, mildhed, venlighed, trofasthed og selvbeherskelse” lyder derude et sted.
Den, der har færdedes om bord på skibe, har siddet i en messe og talt om stort og småt og er blevet mødt med humor og alvor, glemmer det aldrig. Det er, som om de mennesker har fulgt én lige siden. At møde mennesker, der lever med savnet tæt på sig – og det gør søfolkene – kommer til at præge én resten af livet.
Jeg er kommet i en alder, hvor jeg skal vogte mig for mine erfaringer. Nogle af dem er gamle og irrelevante –verden har flyttet sig. Når jeg besøger sømandskirker, skal jeg skrue ørerne på, for meget er anderledes, og derfor skal jeg spare sømandspræsten for megen snak om det, der var.
Heldigvis lever kirken ikke af, at alt skal være, som det var. Ordet fred forlanger ny udlægning hele tiden –forlanger, at jeg går med ind i de personlige konflikter og verdens konflikter og insisterer på, at protestantisk kristendom er en stædig insisteren på håb. En stædig tillid til, at godheden vil overvinde brutaliteten. En insisteren på, at verden opstår igen i kærlighed og som sit eneste formål har kærlighed.
Vi er dem, der bliver overrasket over Jesus fra Nazareth, og vi er dem, der hævder, at han til tider har den frækhed at vise sig i sammenhænge, hvor vi ikke havde forventet det. Han vender verden på hovedet. Der er et statusoprør og opgør hele tiden. Han tager os med på vandring, og hele tiden skal vi forandre os og være i den verden, der lever af håb. Jesus bliver ikke væk i f.eks. mine erfaringer af dét, der var. Han bliver væk, men kun for at møde os et andet sted – dér, hvor mennesker er nu, og dér mødes vi så!
De skibe, jeg besøgte engang, er ikke mere. Dansk søfart har forandret sig, og jeg håber, at vi forandrer os med de mennesker, som vi er kirke sammen med og ufortrødent går ind i menneskers hverdag og forsøger os med håb i de dage, hvor der er brug for lys og medmenneskelighed.
Det har gennem længere tid været et stort ønske hos bestyrelsen at få et bedre navn og udvikle vores kommunikation og visuelle udtryk. En ekstraordinær finanslovsbevilling gav luft under vingerne. Vi har samarbejdet med kommunikationsbureauet Fireball for at tydeliggøre og udbrede den værdi, som Den Danske Kirke i Udlandet har for både Danmark og danskerne.
Nyt Navn
Det nye navn er mundret, lettere at huske og – endnu vigtigere – samler alle de danske kirker i udlandet.
THAILAND BRUXELLES NICE � PARIS � ROTTERDAM � LUXEMBOURG
Nyt slogan
BERLIN NEW YORK � EDMONTON � TORONTO � SINGAPORE SYDNEY LONDON � NICE � PARIS � ROTTERDAM
I flere år har vi brugt sloganet ”Langt væk, men ikke alene.”
GØTEBORG HAMBORG � CALGARY � EDMONTON � PELEPAS THAILAND BRUXELLES � LONDON � NICE
MALAGA � GØTEBORG � BERLIN � HAMBORG � NEW YORK � CALGARY
HONG KONG � PELEPAS � SINGAPORE � THAILAND � SYDNEY � BRUXELLES
Nyt logo
Det nye, KOM HJEM UDE, refererer til en følelse fremfor geografi, og inkluderer derfor også danskere, der bor permanent uden for Danmark. Sloganet er også blevet navn for vores medlemsblad, som tidligere hed NYT.
ALGECIRAS � MIJAS � MALAGA � GØTEBORG � BERLIN � HAMBORG � NEW YORK
SYDSLESVIG � HONG KONG � PELEPAS � SINGAPORE � THAILAND � SYDNEY � BRUXELLES
SCHWEIZ � ALGECIRAS � MIJAS � MALAGA � GØTEBORG � BERLIN � HAMBORG
Logoet fører tankerne hen på et anker, hvilket både refererer til Sømandskirkerne og til symbolet for håb. Korset i logoet repræsenterer vores grundlag i den kristne tro, og endelig er cirklen en reference til vores globale arbejdsfelt.
ARGENTINA � SYDSLESVIG � HONG KONG � PELEPAS � SINGAPORE � THAILAND
LUXEMBOURG � SCHWEIZ � ALGECIRAS � MIJAS � MALAGA � GØTEBORG � BERLIN
VANCOUVER � ARGENTINA � SYDSLESVIG � HONG KONG � PELEPAS � SINGAPORE
“
UDSAGN FRA ANALYSEFASEN
LUXEMBOURG � SCHWEIZ � ALGECIRAS � MIJAS � MALAGA � GØTEBORG
� ARGENTINA � SYDSLESVIG � HONG KONG
”I den danske kirke i udlandet, dér møder du den grundfortælling, der er den danske. Og når du møder en præst – uagtet om du er i fængsel eller skal have konfirmeret dit barn – så bliver du forbundet med dét, du kommer fra. Det er kirken den eneste, der kan gøre.”
Dansk ambassadør
Ny fortælling
Fireball startede deres arbejde med samtaler med brugere, samarbejdspartnere og frivillige fra danske og udenlandske kirkeråd. Det gav en dyb forståelse af kirkernes rolle, som nu er blevet til denne fortælling om os:
Først dér forstår vi os selv helt. Vores kultur og værdier. Dét, der gør os danske. Den pludselige lim, der binder os sammen i små fællesskaber, når vi er væk fra det store.
Først derude på åbent hav eller fremmed grund savner vi det, vi tager for givet derhjemme.
Kulturen. Velfærden. Trygheden. Tilliden.
Ude i den store verden søger vi det danske – og hinanden.
Fordi vi har behov for at mærke, hvem vi er. Ikke bare for at modvirke rodløshed, men for at kunne vokse og udfolde os i mødet med nye mennesker og kulturer.
Den Danske Kirke er et lille stykke af dét Danmark, du savner, når du er væk hjemmefra.
Uanset om du kommer for at fejre en glædelig begivenhed, for at få selskab, eller fordi du savner støtte i en vanskelig tid, så finder du samhørighed og medmenneskeligt følgeskab her.
Den Danske Kirke leverer ord, rammer og ritualer til livets betydningsfulde øjeblikke.
Vores aktiviteter og traditioner skaber samvær og fællesskab.
Vores nærvær og samtaler giver livsmod og fodfæste.
Den Danske Kirke forbinder dig med det, du kommer fra.
Det gør danskerne stærkere og Danmark større.
”De kan noget psykologisk – tage sig af den lidt mere bløde side af folk. Vi kan få ting til at sejle, men de holder folk oven vande.”
Kaptajn i Mærsk
”De tilbyder nærvær, omsorg og en forståelse for, hvordan det er at have et ben i et land og et ben i et andet – de kan hjælpe dig med at komme mere ind i kulturen. Det er det her safe place.”
Bruger, Paris
”I en multi-polær verden med kamp om værdierne – der vil konfliktniveauerne ikke være mindre – og i sådan en verden, er det vigtigt med nogen, man kan gå til: Det øger behovet for dét, Den Danske Kirke kan.”
Repræsentant i Udenrigsministeriet
To store søfartsprojekter sikrer, at Den Danske Kirke i Udlandet forbliver en relevant og vigtig sparringspartner for søfolk.
Af
Pia Hansen, projektleder Fotos: Anne Meldgaard og Sømandsklubben i Pelepas
SøfartsNetværket
Et stort projekt, støttet af A.P. Møller Fonden, der ud fra et overordnet formål om at fremme søfarendes trivsel blandt andet, skal opbygge og styrke relationer til unge søfartselever.
Vi skal i projektperioden, der er udvidet fra tre til fire år, i et gensidigt forpligtende samarbejde med Marstal Navigationsskole og en årgang elever udvikle og tilrette indsatser sammen. Allerførst er vi som partnerskab i fuld gang med at tilvejebringe viden om, hvordan vi bedst styrker unges trivsel på vej ud i et erhverv, der er kendetegnet ved korte liggetider, stigende arbejdspres m.m. Det er nemlig den spænding, sømandskirkerne skal tilpasse deres ”kerneydelse” ind i.
En del af opgaven bliver at udbygge kendskabet til sømandskirkerne, for de unge søfartselever kender ikke sømandskirken og opsøger os derfor ikke. Da vi allerede ved, at relationer starter med et fysisk møde og er afgørende for, om man rækker ud til os, har vi fokus på ”vinduer” for fysiske møder som f.eks. skolebesøg på alle søfartsskoler i Danmark. Over de næste par år vil vi, sammen med søfartsskolerne, blive klogere på andre former for møder, hvor relationen kan udbygges og styrkes.
Et sådant møde mellem sømandskirke og søfartsstuderende foregik i Hamborg i oktober, hvor Benediktekirken tog imod to klasser fra Marstal Navigationsskole. Det kan du læse mere om på side 10-11.
Projektleder Pia Hansen og seniorassistent
Jørgen Hugo Jensen på havnen i Pelepas
Sømandskirken – et 360 graders eftersyn En anden stor satsning er et 5-årigt projekt, støttet af Norden//Orient’s Fond, og som ud fra samme overordnede formål skal bedre søfarendes trivsel gennem en række indsatser.
Indsatserne skal kvalificeres ved at undersøge, hvordan vi bedst muligt er til stede for flest mulige søfolk. Derfor har konsulentfirmaet Antropologerne været på feltbesøg i samtlige sømandskirker og klubber hen over foråret og sommeren for at indsamle viden om søfarendes behov for og brug af vores tilbud. Her er både sømandspræsters og assistenters måde at betjene de søfarende på, og de søfarendes egne oplevelser af vores tilbud blevet afdækket. Desuden er de fysiske forhold i havneanlæggene beskrevet for at forstå den ramme, de søfarende skal søge adspredelse i, og som sømandspræster og assistenter skal arbejde i. Rederiernes sejlruter for danskflagede skibe indgår også som del af datagrundlaget i undersøgelsen.
Ud fra det indsamlede datamateriale påbegynder vi nu en intern proces, hvor Den Danske Kirke i Udlandets bestyrelse og ledelse skal drøfte og komme med bud på spørgsmålene: Hvor skal vi være? Og hvilke tiltag skal vi iværksætte?
Delprojekt i Pelepas
Et meget håndgribeligt projekt under samme 360 graders eftersyn, og støttet af Norden//Orient’s Fond, er åbningen af en sømandsklub i Pelepas, Malaysia. Det kan du læse mere om på side 15.
Andreas, Victor, Max, Julie, Sofie, Freja, June og Nora fortalte om deres søfartsdrømme
To skoleklasser fra Marstal Navigationsskole besøgte Benediktekirken og ved nu, hvad sømandskirkerne rundtom i verden kan betyde for deres kommende arbejdsliv.
Tekst og foto: Anne Meldgaard
Andreas Jonsen, Victor Nielsen, Julie Nielsen, Sofie Ejlerskov, Freja Nielsen, Max Holm, June Jungermann og Nora Ivø stiller op til en snak om deres uddannelse og søfartsdrømme. De er 17-19 år og kommer fra hele landet. Til hverdag går de på 3. år af HF SØFART i Marstal, to på maskinlinjen og resten på nautisk linje.
De er unge, velovervejede mennesker med mange forskellige interesser: Hækle, rollespil, fiskeri, musik, spille kort og hygge med venner, og en af pigerne er vild med biler og vil også uddanne sig til mekaniker. I oktober var de alle på studietur for at opleve en større europæisk havneby.
“ Sømandskirken – det er fedt! Og
Valg af uddannelse
For flere af de unge kom valget om en søfartsuddannelse i forlængelse af Marstal Navigationsskoles besøg på deres skoler og efterskoler. Max har sin egen vinkel: ”Jeg har altid elsket at sejle og være på vandet. Jeg har gået på efterskole med sejlerlinje, og så vil jeg gerne uddannes i et miljø, hvor praksis står højt.”
Søfartsdrømmene
Både Julie og Sofie drømmer om at blive kaptajner på krydstogtskibe. Sofie siger: ”Det er et job med ansvar og en vigtig rolle, hvor man skal få besætningen til at trives og tingene ombord til at køre rundt.”
Victor har øje på det særlige vilkår, at man sejler en periode og er i land en periode: ”Jeg vil gerne arbejde i søfarten, hvor man kan fokusere på arbejdet under udmønstring og så være længe i land.”
Andreas vil se verden og tjene gode penge imens. ”Og så stå i det flotte maskinrum og nyde maskinerne arbejde,” tilføjer han. ”Jeg vil være med til at få tingene til at køre i verden. Få dagligdagen til at fungere for alle andre, som de søfarende jo gør, når de fragter gods rundt om kloden,” siger Max.
Sømandskirken
De unge er begejstrede over alt dét, sømandspræsten og assistenten har fortalt dem. Samtidig er samabejdet mellem deres skole og Den Danske Kirke i Udlandet vigtig. De peger på, at de ikke havde kendt til tilbuddene, hvis vores søfartsprojektleder ikke havde været på besøg på skolen, og de ikke havde været forbi sømandskirken. De er glade for at høre om en sømandskirke, som kommer med samtaler, et sted at søge hen og tryghed i form af det genkendelige danske. June siger: ”Vi kommer nok til at opleve uoverskuelige og vilde ting til søs, og derfor er det sundt, at vi kan komme herhen og føle os hjemme.”
Det kirkelige
Flere omtaler sig selv som traditionskristne, og de er glade for, at sømandskirken er med til, at traditionerne kan følge med til søs, f.eks. ved at indkøbe julegaver til skibene. Nora, som er vokset op ved siden af sin sognekirke og er kommet der en del, siger: ”Jeg synes, det er godt, at det ikke kun handler om at sidde og ”tro på Gud sammen,” men også om at være danske sammen.”
Andreas er også opvokset med kirken som en naturlig del af hverdagen og tilføjer: ”Det er skønt at se sømandskirken. Den er så anderledes end en dansk middelalderkirke. Og det er godt at kunne få en gudstjeneste og en snak, når man kommer i havn.”
Freja er glad for at kende til sømandskirkerne: ”Her kan vi få en forbindelse hjem til, så vi ikke føler os alene derude.”
VIND ET REJSEGAVEKORT
TIL EN VÆRDI AF
12.000 KR.
Vi søger fantastiske billeder til vores fotobank for at styrke synligheden af Den Danske Kirke i Udlandet. Deltag i fotokonkurrencen med temaet KOM HJEM UDE.
Hvis der er mennesker på dine fotos, så husk at få deres accept, inden du sender billeder ind til konkurrencen
Grib dit kamera eller din mobil og fang øjeblikket, der indkapsler følelsen af at være dansker i udlandet.
Præmien
Det bedste billede vinder et rejsegavekort til en værdi af 12.000 kr.
Sådan deltager du Indsend så mange billeder, du vil – jo flere billeder, du sender, desto større er dine chancer for at vinde!
Har du tidligere taget fotos, der passer til kategorierne nedenfor, er du også velkommen til at indsende dem.
Du skal vide at ...
Alle indsendte billeder kan blive en del af vores fotobank og kan anvendes i vores kommunikation, herunder medlemsblad og digitale kanaler.
DISSE TYPER FOTOS KAN INDGÅ I KONKURRENCEN:
KIRKERNE
Smukke fotos af de danske kirker – både udvendigt og indvendigt. Det kan være billeder af hele kirken eller detaljeskud.
AKTIVITETER
Fotos fra kirkens aktiviteter, der fanger livet til hverdag og højtid. Det kan være fotos fra besøg i byen, på havnen, på skibe eller i naturen.
OMGIVELSER
Stemningsfulde billeder fra byen, som din kirke ligger i.
Indsend dine billeder til vores fotobank og deltag i konkurrencen – måske bliver
Fotos skal være i så høj opløsning som muligt og min. 1MB.
DEADLINE FOR INDSENDELSE AF FOTOS: 15.01.2025.
Send dine billeder til: blad@dendanskekirke.dk
Bemærk: Hvis der er mennesker på dine fotos, så sørg for, at det er familie, pårørende eller venner, og at du har deres accept af, at dine fotos må bruges til Den Danske Kirke i Udlandets kommunikation.
Find alle konkurrencebetingelser på www.dendanskekirke.dk/fotokonkurrence
Præsterne Thomas Buelund og Julie Sløk samt juniorassistent Othilia Pedersen medvirker i projektgruppen
Projektet ”Udlandskirkerne som kulturbærere,” støttet af Laurits Andersens Fond, blev lanceret i november 2023. Det har til formål at fremme de danske kirker i udlandet som kulturbærere og styrke deres tilbud til de danskere, der bruger dem.
Præster, assistenter og frivillige gør allerede et stort og vigtigt arbejde med at sikre tilknytningen til dansk kultur, sprog og traditioner for danskere ude i verden.
Med dette projekt ønsker Den Danske Kirke i Udlandet at afsøge nye veje, hvor vi som organisationens hovedkontor kan understøtte indsatsen i endnu højere grad.
Det handler om rødder; noget grundlæggende, det sproglige, men også mere end det*
Ønskerne til projektet
Dels ønsker vi at styrke kirkernes formidling af dansk kultur og traditioner til børn, unge og familier uden for
Danmark, og dels ønsker vi at styrke kirkerne som ramme for de problemstillinger, man kan stå i som udlandsdansker i alle livsfaser uden for Danmark. Projektets første periode er blevet brugt på udførslen af en kvalitativ undersøgelse, hvor vi via interviews og spørgeskemaer har indsamlet indsigter fra præster, assistenter, kirkeråd og kirkernes mange brugergrupper: f.eks. børnefamilier, medrejsende ægtefæller, unge og ældre, expats og fastboende. Det har vi gjort dels for at afdække de mangler og udfordringer, som ansatte og kirkeråd oplever i forbindelse med at være kulturbærere i udlandet, og dels for at afdække de ønsker og behov, som kirkernes forskellige brugergrupper giver udtryk for. Undersøgelsens indsigter vil danne grundlag for de videre indsatser, som vi ønsker at realisere i den resterende projektperiode, med sikring af relevans og høj kvalitet for modtagerne.
Værdifuld viden
Undersøgelsen har givet os værdifulde indsigter og har bl.a. vist, at trods forskellige kulturelle kontekster og lokale forskelle er der både på tværs af kirker og brugere overordnet enighed om, hvad der er kulturbærende i en dansk kirke i udlandet, og hvilke arrangementer der er særligt vigtige for udlandsdanskere.
”Som eneste danske forældre er det et stort, ensomt ansvar at være ansvarlig for dit barns tilknytning til det danske sprog og kultur. Kirken kan være en støtte her.”*
Det er ydermere mange af de samme udfordringer, som kirkerne står med på tværs af verdensdele.
Undersøgelsen er blevet præsenteret i sin helhed og delt med alle præster og kirkeråd i forbindelse med årets konvent og formøde i organisationen.
*Citater fra brugere og menighed af kirker.
For at sikre tæt involvering og medejerskab på projektets indsatser har vi nedsat en projektgruppe bestående af udvalgte præster, kirkerådsformænd og assistenter, som skal bidrage med input og betragtninger i forhold til at omsætte undersøgelsens indsigter til relevante indsatser for kirkerne og deres brugere. I starten af oktober afholdt vi vores første workshop med denne proces. Det blev en dag fuld af vigtige input og betragtninger til projektet, og Den Danske Kirke i Udlandets arbejde som kulturbærere. Vi vil i den kommende tid arbejde videre hen imod at formulere, hvilke indsatser der skal prioriteres i projektet, og hvordan det kan eksekveres hjemmefra og ude i kirkerne.
En forbindelse til noget dansk – et åndehul i alt det fremmede og nye* “
Af Anne Meldgaard Foto: Sømandsklubben i Pelepas
Der åbner igen en sømandsklub på den enorme havn i Tanjung Pelepas. Under covids nedlukning blev klubben ødelagt af termitter, og vores seniorassistent i Pelepas, Jørgen Hugo Jensen, har derfor haft travlt med at projektstyre en gennemgribende oprydning og renovering.
Med opbakning fra søfartsprojektet støttet af Norden//Orient’s Fond er klubben bragt til live igen og afventer i skrivende stund møbler og andet inventar samt en dato for åbningsreception.
Jørgen Hugo Jensen på skibsbesøg
Klubben skal give de søfarende et velfortjent afbræk med mulighed for en snack og lidt at drikke, et lille bibliotek samt sociale aktiviteter som billard og lignende.
Hver uge anløber 8-10 danskflagede skibe, og Mærsk ejer en tredjedel af havnen. Det er derfor et oplagt sted at være med en seniorassistent, der også kan foretage skibsbesøg og sørge for indkøb til skibene.
SOM PRIVAT MEDLEM FÅR DU:
Bladet KOM HJEM UDE direkte i din postkasse tre gange årligt.
4 årlige nyhedsmails med historier om danskere i udlandet og på søen.
Mulighed for at deltage i foredrag m.m. i din lokale stiftsbestyrelse.
Mulighed for deltagelse i det lokale årsmøde i dit stift.
Et medlemskab koster 350 kr. for enkeltpersoner og 450 kr. for familier og par.
Tegn et medlemskab på www.dendanskekirke.dk eller ring på 7026 1828.
De fine gavemærker købes i webshoppen, så længe lager haves.
To ark á 6 stk.
20 kr. + fragt.
PRIVATE MEDLEMMER
Dit kontingent er med til at finansiere udsendelsen af danske præster og assistenter.
Dit medlemskab gør Den Danske Kirke i Udlandet til en bred, folkelig organisation.
Find vores stiftsbestyrelser på www.dendanskekirke.dk
Skibsbesøg
Vi går ombord på danskflagede skibe flere steder i verden. Ofte har vi indkøb med, som skibet har bestilt. Dagens avis, og tilbuddet om en samtale på dansk samt bøger fra Sea Health and Welfare.
Udflugt for søfarende
Når det er muligt for sømandskirken såvel som søfarende, kører vi gerne en tur til byen for at handle eller til kirken for at hygge.
Vi berettiges til at søge om Tips- og Lottomidler.
Vi kan blive fritaget for en række skatter og afgifter.
Du støtter danske børn, unge, voksne, gamle og søfarende.
Den nuværende sømandskirke i Hamborg blev bygget i 1952 med støtte fra flere sider, herunder fra skibsreder A.P. Møller.
Af Anne Meldgaard · Foto: Benediktekirken
Kirken har i dag nået en alder, hvor der er behov for en gennemgående renovering, ikke mindst af klokketårnet, der har været et vartegn i Hamborgs bybillede gennem mere end 70 år.
Den Danske Kirke i Udlandet er derfor meget begejstret for en stor og kærkommen donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 6,5 millioner kroner, svarende til det fulde renoveringsprojekt for klokketårnet. Fonden støtter projektet for at være med til at sikre sømandskirken som et vigtigt samlingssted for kirkelige handlinger og socialt samvær for danske søfolk og danskere i og omkring Hamborg.
Vi er meget taknemmelige for Den A.P. Møllerske Støttefonds donation
Sømandskirke i Hamborg
Der har været en dansk sømandskirke i Hamborg siden 1875, og kirken sætter de danske søfarende i højsædet f.eks. ved skibsbesøg på danskflagede skibe i havnen i Hamborg samt på havnen i Bremerhaven. Kirken er samtidig et kirkeligt, kulturelt og socialt mødested for danskere i og omkring Hamborg.
Benediktekirken ligger på Ditmar-Koel-Straße 2 tæt på havnen.
Anne E. Jensen, formand for Den Danske Kirke i Udlandet, siger: ”Betjeningen af søfarende på danskflagede skibe er et arbejde, vi har bidraget til i over 150 år, og som vi altid gør os umage med. Vi er derfor meget taknemmelige for Den A.P. Møllerske Støttefonds donation, som er med at sikre rammerne for Benediktekirken i Hamborg i mange år frem.”
Kirkebygningen er opført på Hamborgs liste over fredede og bevaringsværdige bygninger. Historiebøgerne fortæller, at vi også kan takke skibsreder A.P. Møller for, at den fik sit klokketårn ved opførelsen efter Anden Verdenskrigs ødelæggelser og bombning af den oprindelige kirke, idet skibsrederen gik foran med en donation, der fik andre til at følge trop. Menigheden fejrer i 2025 sit 150-års jubilæum og håber at kunne gøre dette med indvielse af et restaureret klokketårn, der også i fremtiden vil hilse søfarende og den danske menighed velkommen.
”Det er en mangeårig tiltrængt renovering, Benediktekirken er i færd med, og vi glæder os enormt over, at A.P. Møllers vision fra 1952 om et lysende vartegn fra kirken nu kan indfries,” siger den glade sømandspræst Sune Haubek.
Tidligere på året var sømandspræsterne Sune Haubek fra Hamborg, Rebecca Holm fra Hong Kong, Carl Bjarkam fra Singapore, Lars Storm Kristensen fra Rotterdam og seniorassistenterne Bent Erling Jacobsen fra Algeciras og Jørgen Hugo Jensen fra Pelepas på et helt særligt kursus i Houston, Texas.
Af Sune Haubek, sømandspræst Fotos: ICMA
Ny viden om global industri
Der var en masse ny viden, særligt om forhold i Nord-, Mellem- og Sydamerika. Det vigtigste ved kurset er de mange forskellige undervisere, som hver på sin måde understreger, hvor kompleks søfarten er, og hvor mange aktører, som samarbejder på kryds og tværs inden for industrien. Kirker, sømandsmissioner og velfærdsorganisationer er kun en lille del af en omfattende global industri.
Bestyrket i egen indsats
I mødet med andre sømandskirker og sømandsmissioner bliver man bevidst om sit eget ståsted, sin egen praksis, og hvor meget vi danske sømandspræster og seniorassistenter er rundet af vores skandinaviske lutherske tradition. Det er enormt lærerigt, øjenåbnende og sjovt at spejle sin egen praksis i andres metoder og måder at arbejde på. Det, vi alle seks danskere blev skarpe på, var, hvad vores vision og vores mission er. Hvorfor foretager vi skibsbesøg på danskflagede skibe? Og hvad vil vi have ud af det? Hvordan ønsker vi at gøre det, og hvordan møder vi de søfarende?
Det er vi blevet endnu skarpere på efter dette kursus.
Netværket med andre aktører
Det er altafgørende at kende de øvrige aktører. Kursets leder, Jason Zuidema*, understregede den enkle, men altafgørende, pointe gang på gang: Skibsbesøg kan man ikke gøre alene. Tror man det, vil man
fejle. Skibsbesøg eller seafarers ministry, som det hedder på engelsk, foretages altid i samarbejde med andre. Du kan ikke alene. Det sker i tæt relation med andre kirkelige organisationer og i tæt samvirke med alle andre aktører på havnen: havnepolitiet, sikkerhedsorganisationer, agenter, fagforeninger, rederier, sundhedsmyndigheder med flere.
Skibsbesøg kan man ikke gøre alene “
Desto tættere personlige relationer og desto tættere et kendskab og et samarbejde, man har med andre aktører, desto bedre kan man udføre sine opgaver til glæde for de søfarende.
Ingen dansk uddannelse for sømandspræster Der findes ikke en dansk uddannelse for nye sømandspræster i Danmark. Vi er så få, så der ikke tilbydes uddannelse i skibsbesøg hverken i folkekirken eller i regi af Den Danske Kirke i Udlandet, som udsender os.
*Red: Dr. Jason Zuidema er direktør for NAMMA og generalsekretær for ICMA.
fra mange lande på kursus i Houston
Al viden og al kompetence på området ligger hos de få personer, der enten er eller har været sømandspræster. Det har indtil for ganske nylig betydet, at nye sømandspræster har skulle kaste sig ud i opgaven på fuldstændigt dybt vand og lære det hele selv fra bunden.
I fremtiden
Sådan behøver det jo heldigvis ikke at være i dag og i fremtiden, når nu både ICMA og NAMMA udlover kurser rundt om i verden for nye og for erfarne sømandspræster.
Sømandspræst Carl Bjarkam og seniorassistent
Kurset blev, for de danske deltageres vedkommende, gennemført med støtte fra Den A.P. Møllerske
Støttefond.
Den Danske Kirke i Udlandet er medlem af ICMA, International Christian Maritime Association fond.
NAMMA, North American Maritime Ministry Association.
Med dette kursus har vi danske sømandspræster og assistenter fået den bedste internationale videreuddannelse i skibsbesøg, som man kan få i ICMA regi.
At vi så alle seks fik mulighed for at deltage samtidig, var bare fantastisk, og det har kun styrket vores faglige fællesskab, som ellers bærer præg af, at vi sjældent ses, og i øvrigt bor meget langt fra hinanden. Kurset har løftet vores viden på området og givet os et uvurderligt netværk rundtomkring i verden.
Mikkel er også kirketjener i sømandskirken
Juniorassistent Mikkel Skov i Rotterdam fortæller om sine opgaver og oplevelser både i forhold til søfartsindsats og omkring sømandskirkens fastboende menighed.
Hvordan er det at besøge de søfarende?
Det er en stor oplevelse, og jeg får rigtig mange gode snakke med de søfarende. Det er altid på deres præmisser, og de har ofte meget travlt. Indimellem er der nogle, der har virkelig brug for at snakke. Her er et lyttende øre og det, vi i kirken kalder sjælesorg, meget værd. Det er samtaler om alt – stort og småt. De søfarende er isolerede som følge af deres arbejdsplads, og der er typisk meget få danskere ombord. Jeg vil sige, at jo færre danskere, jo vigtigere bliver sømandskirken. For det er hårdt at være afskåret fra sine nære og det almindelige liv – trods internettet. Jeg har mødt flere kadetter, der siger, at det er for hårdt at være til søs og ekskluderet fra det derhjemme. Kontakten med pårørende er dobbeltsidigt, for det kan være svært ikke at være med i det, man læser eller hører om.
Hvad tror du, besøgene betyder for dem ombord?
Besøgene er betydningsfulde, fordi de kan få en savnet samtale og måske en tur i land. I Rotterdam er der mulighed for besøg både fra os i sømandskirken og fra Sea Health and Welfare*, og danskflagede skibe får besøg næsten hver gang, de lægger til kaj – det betyder helt sikkert meget. Vi har jævnligt søfarende på en tur til sømandskirken, hvor de kan slappe lidt af i andre omgivelser. Vi har f.eks. arrangeret beachvolley-turnering og grillaftner. Det sættes der enormt stor pris på.
Er assistentjobbet det, du havde forventet?
Både ja og nej. Besøg og samtaler med rigtig mange folk ombord, det havde jeg forventet. Men jeg havde ingen idé om, hvor mange opgaver der er rundt om det! Mails, planlægning og møder m.m.
Min tid er nogenlunde ligeligt fordelt mellem kirken og havnen, med undtagelse af ugerne omkring virkelig store arrangementer i sømandskirken. Omkring sankthans brugte jeg nok 80 % af tiden gennem 1,5 uge i kirken, og nu er jeg vældig spændt på tiden omkring julebasar.
Hvordan oplever du de fastboende danskerne, der bruger kirken?
Det er en spændende flok med fascinerende liv og mange historier.
Det er meget søde og velvillige mennesker, der gerne vil kirken. Måske omkring 120 faste brugere, og deraf 120 meninger om, hvordan tingene skal være. Indimellem må man være ”diplomat” imellem den gamle og den nye garde så at sige. Sømandskirken har altid brug for flere frivillige, og det kan være en udfordring, når der ikke bor så mange danskere i området.
Hvilken betydning har kirken for dem?
Det er stedet, man mødes. Frivillige, der styrer aktiviteter sammen, bliver ofte venner derigennem og laver så alle mulige andre aktiviteter. For nogle er det et stærkt formål i livet at komme i sømandskirken. Mange er gift med hollændere, men de har brug for at møde andre danskere, hvor man ikke behøver forklare sig, og hvor man forstår hinanden umiddelbart. Danskere holder langt bedre fast i deres kultur sammenlignet med hollændere – formentlig som følge af landets historie. For danskerne er det at se fodbold sammen og synge på dansk bare vigtigt. Det er positivt, hvor meget stedet betyder for folk. Jeg håber, at sømandskirken kan bestå i mange år frem.
Hvad har det sjoveste været?
Uh! Der har været rigtigt mange sjove ting. Der var en fantastisk sankthansfest med 100 til spisning og 120 gennem aftenen. Jeg hentede søfolk og var ”hvor-ergo-to person”. En super dejlig dag for mig. En masse frivillige havde styr på køkkenet, og ”den hårde kerne” sad til ud på natten og snakkede.
Engang på et kulskib mødte jeg en stor flok søfarende, primært indere og filippinere, som ønskede at komme i land. De var ekstremt ivrige, for de havde sejlet i tre måneder i træk. De blev virkelig længe i kirken og kom alle dage i en uge. Det glemmer jeg aldrig.
En anden særlig oplevelse var på ambassaden i juli til en afskedsreception. Her var jeg en fuldstændig ”nobody” i forhold til mange andre med fine titler. Jeg snakkede længe med en interessant og rar mand, som viste sig at være Hollands udenrigsminister. Det var lidt vildt.
Hvad tager du med dig fra tiden i Rotterdam?
En personlig udvikling og kæmpe oplevelser. Det har været, og er fortsat, fantastisk at møde så mange mennesker! Det kan føles som efterskole 2.0, bare lidt hårdere. Jeg tager også en viden om danske kirker i verden med mig, og jeg vil helt bestemt opsøge andre kirker på andre rejser. Jeg kunne godt finde på at søge et lignende job, evt. mellem bachelor og kandidat.
Det vil du ikke fortryde “
Opsøg kirken, når du rejser!
Hvad er dine fremtidsplaner?
Det er jeg ikke afklaret omkring, men måske læse antropologi. Sømandskirken havde besøg af en antropolog i relation til det søfartsprojekt, Den Danske Kirke i Udlandet arbejder med. Det var rigtigt interessant. Men erfaringerne herfra giver mig et fundament til stort set alt.
Hvad vil du sige til andre unge om kirkerne i udlandet?
Ikke ret mange unge ved, at der er danske kirker i udlandet. Så mit væsentligste budskab er: ”Opsøg kirken, når du rejser! Det vil du ikke fortryde.”
For nylig kom en yngre kvinde, som endelig havde taget sig sammen, og hun kom dagen inden, hun skulle hjem. Jeg siger: ”Tag afsted uge 1, og man kan godt få en øl.”
*Red: Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd (SEA HEALTH & WELFARE) er en selvejende institution, der er nedsat ved lov. Den Danske Kirke i Udlandet samarbejder med SHW omkring søfart.
MØD VORES FRIVILLIGE:
Søren Hansen tager imod i sit hjem på Thurø. ”82 år og frisk som en havørn” – fristes man til at kalde ham. Og så er han engageret i Den Danske Kirke i Udlandet, uanset hvad organisationen hedder.
Tekst og foto: Anne Meldgaard
Fortæl om dig selv? ”Jeg kommer fra Esbjerg og Indre Mission, og min kone, Hanne, er opvokset med FDF. De grundlæggende værdier fra kristendommen er vigtige for os. Jeg ville selv gerne være præst, men kun tre unge fra landsbyskolen kunne komme på realskole. Jeg var ikke en af dem og kom i stedet ud at sejle som fisker, 15 år gammel. Det var barsk, og jeg besluttede, at hvis havet skulle være mit lod, så skulle jeg ”om bag ved vinduerne”. Jeg kom på navigationsskole og fik fiskeskippereksamen. Som 24-årig købte jeg min egen kutter. Senere fortsatte jeg min uddannelse på søfartsskole,
... jeg fik hyre og tjente ret mange penge, som jeg investerede i skibe og i et rederi. Jeg tror nu, at jeg ville været blevet en god præst”.
Hvordan er du frivillig? ”Jeg har, indtil for nylig, været kasserer i stiftsbestyrelsen på Fyn gennem mange år, og jeg har ofte deltaget på lands- og repræsentantskabsmøder. Jeg var også med i 2004, hvor jeg arbejdede for sammenlægningen af de to gamle organisationer.”
Hvorfor denne organisation? ”Jeg har sejlet stort set hele mit liv, og jeg ved og har mærket, hvad det betyder, når præsten eller assistenten fra sømandskirken kommer ombord, eller nogle søfarende får en tur i land under en lang sejlads. Derfor har det altid været naturligt for mig at bakke op om. Jeg prøver også at give stafetten videre til vores datter, som har læst teologi, og min svigersøn, som er sætteskipper.”
Fortæl om dine egne oplevelser? ”Jeg har sejlet i hele verden, været væk i halve år, blevet beskudt på havnen i Honduras og fået julepakke fra de kongelige
Albjerg, Rotterdam og Søren Hansen på
med strikkede sokker. Der er et hav af fortællinger efter så mange år til søs. Sømandskirkerne har altid mødt mig med stor venlighed og hjælpsomhed. Engang fik kollegaer og jeg en flot tur gennem New York, og kirken satte mig i kontakt med en gammel skolekammerat, der brugte kirken. Gennem 10 år var jeg også faglig sekretær i Navigatørforeningen, hvor jeg har hjulpet rigtigt mange søfarende med forskellige problemer. Mit sidste job på vandet var som kaptajn på Sagafjord i Roskilde Fjord. Det var sjovt, og jeg sørgede for at fortælle gæsterne ombord en masse historier.”
Hvad er dit ønske for fremtidens søfarende? ”Det er en svær opgave, sømandspræsterne har, pga. den høje hastighed i havnene, men det er vigtigt med det fysiske møde og at få den snak om vejr og vind. Det kan sikkert også være godt med et digitalt parallelt tilbud. Da jeg sejlede, kostede det 23 kr. i minuttet at ringe hjem, og det gjorde man helt kort én gang om ugen.”
Hvad beskæftiger du dig i øvrigt med? ”Da jeg var 75 år, ringede en tidligere arbejdsgiver, Rederiet M.H. Simonsen, og spurgte, om jeg kedede mig lidt. De manglede en chauffør til at servicere rederiets skibe i Europa. Så nu kører jeg jævnligt til Gent, Hamborg og Rotterdam. Bilen er fuld af toiletpapir, skruer, søm og vaskemaskiner, frysere o.m.a. Jeg møder ofte sømandspræsterne, og jeg kommer også forbi kirkerne i ny og næ. Jeg er meget glad for den tjans. Det er også en social indsats, når jeg kommer om bord – alle kender Søren.”
STØT SØMANDSKIRKERNE OG FÆLLESSKABET:
I Hamborg ønsker præst og menighed sig højttalere til brug for arrangementer og gudstjenester. I højttalerne skal der blandt andet lyde skøn salme sang, og de ønsker derfor også 40 nye salmebøger.
ROLAND CUBE STREET HØJTTALERE: VÆRDI 5.000 KR.
100 SALMER: VÆRDI 7.000 KR.
FÆLLESSPISNING & JULEBASAR I ROTTERDAM
Sømandskirken i Rotterdam inviterer ofte til fællesspisning, f.eks. i forlængelse af gudstjenester og ved højtider. Ved julebasaren har de desuden salg af varer, der skal være på køl. De ønsker sig derfor en større kølekapacitet.
ET KØLESKAB: VÆRDI 10.000 KR.
Vi åbner en ny sømandsklub på havnen i Pelepas, Malaysia. Her kan de søfarende få et tiltrængt afbræk fra skibet. Klubben ønsker sig forskellige ting til opstarten.
SERVICE, HYNDER, KABLER, MUSIKANLÆG, SPIL M.V.: VÆRDI 10.000 KR.
Hvis du vil give et bidrag til et af kirkernes ønsker, skal du kontakte:
Eva Brøsted på eb@dendanskekirke.dk eller +45 7026 1828
HUSK at gavebeløb er fradragsberettiget, og vi indberetter din gave til SKAT, hvis vi har dit CPR-nummer.
I 2024 er beløbsgrænsen 18.300 kr.
Ovenstående er et udsnit af kirkernes ønsker. Du kan altid kontakte os og høre om andre ønsker.
Af Anne Meldgaard Fotos: Selma Ravn og Jan Larsen
Biskoppen indsatte Miraz Picazaka i Buenos Aires
SØMANDSKREDSEN VESTER SKERNINGE
Dansk Sømandskirke i fremmede Havne (1867) havde et udstrakt arbejde i Danmark, udført af frivillige i sømandskredse rundtom i landet. Her har utallige sømandskoner gennem årene strikket, hæklet og udført nyttigt arbejde til gavn for søfarende.
I Vester Skerning på Fyn har kredsen besluttet, at tiden er inde til at lukke. Ingeborg Alslev, som har været med i kredsen i 22 år, takker alle, der har bidraget til jule- og påskebasarer, foredrag og kransebinding, for strikkede sokker, huer og vanter solgt til fordel for sømandskirkerne. Et arbejde, der i samme årrække beløber sig til flotte 95.000 kr., hvoraf mange er sendt direkte videre til indkøb af forskelligt udstyr til kirkerne.
FÅ VORES NYHEDSMAIL
Find formularen i bunden af www.dendanskekirke.dk
I juli måned fejrede Iglesia Dinamarquesa en Buenos Aires sine 100 år, og i september blev der lejlighed til at feste endnu engang, da biskop Mads Davidsen og generalsekretær Selma Ravn var på visitats. På samme rejse, som også gik forbi Tandil, Tres Arroyos, San Cayetano, La Dulce, Necochea og deres danske kirker og samlingssteder, indsatte biskoppen pastorerne Gabriel Miraz Piczaka i Buenos Aires, Juan Dalinger i Tres Arroyos og Martín Olesen i Necocha. Som det fremgår af navnene, er præsterne i de danske kirker i Argentina ikke længere udsendt fra Danmark, og gudstjenester foregår på spansk, med dansk liturgi. Efterkommerne af de danske emigranter er stolte af deres danske ophav og kirker, som de selv finansierer fuldt ud.
Den Danske Kirke i Skåne modtog i sensommeren en smuk fane fra Dannebrog-samfundet. Fanen blev overrakt ved en festlig gudstjeneste forrettet af Oluf Steinlein, der har været ulønnet dansk præst ved kirken gennem 14 år.
Larsen, Sanja Hastrup og Oluf Steinlein
Ulla Thorbjørn Hansen, biskop over Roskilde Stift, lægger et bredt perspektiv frem, når hun taler om sjælesorg. Hun siger også ’omsorg for sjælen’ og ’omsorg for det hele menneske’, når hun fortæller om dét, folkekirken, ifølge hende, kan og bør tilbyde i vores tid, og som samtidig er Roskilde Stifts nye vision. ”Diakonien, fællesskabet og forkyndelsen hænger sammen. En sjælesørgerisk kirke – det er kirken helt tilbage fra Luther og reformationen.”
Begrebet rummer, ifølge biskoppen, alt fra at synge sammen, spise sammen, undervise og vandre sammen til sjælesorgssamtalen ved kriser i menneskers liv. Derfor er Ulla Thorbjørn Hansen også stor fortaler for Den Danske Kirke i Udlandet. ”Selvfølgelig skal vi følge danskerne ud af landet, hvor det er muligt,” siger hun.
”Dansk undervisning, musik og fællesskab med rugbrød og eget sprog er også omsorg for sjælene.”
Den danske kirke i Sydney spillede en stor rolle for Ulla Thorbjørn Hansen, da hun som ung fik mulighed for at studere i Australien. ”Jeg fik et stipendium til United Theological College i Sydney og tog selvfølgelig kontakt til kirken, som dengang havde base i præstens hjem. Her blev jeg opfordret til at prædike – både på dansk og engelsk, og det var en stor oplevelse for en teologistuderende. Jeg kom med i menighedsrådet og startede blandt andet søndagsskolen op. Præsten (red: Henrik True) tog sig tid til at tale med mig. Mit fundament for at holde fast i præstekaldet blev lagt i den kirke.”
Det har været to travle og spændende år for Ulla Thorbjørn Hansen siden hendes bispevielse i september 2022. I perioden har hun prioriteret at være i berøring med så store dele af stiftet som muligt, og det er ikke så lidt: 12 provstier og 313 sogne, som tæller næsten 750.000 mennesker, der lever og ånder imellem Odsherred i nord og Møn i syd samt Korsør i
vest og Køge i øst. ”Det har været travlt, udfordrende og lærerigt,” siger biskoppen. ”Jeg har lagt mig i selen for at møde folk fra alle provstier og forsøger at være en tilgængelig biskop.”
Om forskelle og ligheder i stiftet fortæller hun, at forskellene mest går på, at købstæder og større byer har kirker med flere præster, hvor en præst i et lille landsogn f.eks. dækker over seks kirker. ”Men vi er alle del af lokalsamfundene, og præstegårdene er vigtige steder for kirkens rolle i civilsamfundet. Vi er til stede i menneskers liv, og vi er en del af sammenhængskraften og det genkendelige – i Danmark, i udlandet, og når feltpræsterne rejser med vores soldater ud på mission.”
Ulla Thorbjørn Hansen har tidligere været ledende beredskabspræst såvel som feltpræst, og hun har netop udpeget en ledende sygehuspræst i sit stift. Biskoppen drager en parallel mellem værns- og funktionspræster og udlandspræster, selvom Den Danske Kirke i Udlandet er en privat organisation. ”Alle menighedsråd burde melde sig ind. Det både kan og må vi, og jeg vil altid bakke op om arbejdet, så længe udlandskirken er som en genkendelig folkekirke. Udlandspræsten står i høj grad for en sjælesørgerisk kirke og løser så mange ting, som vi tager selvfølgeligt herhjemme.”
”Jeg tror, at alle, der har haft en god oplevelse med en dansk præst ude, får en lavere tærskel ind i deres danske folkekirke. Jeg har ofte holdt foredrag og fortalt om udlandskirkerne. Det skal Den Danske Kirke i Udlandet blive ved med – at fortælle de gode historier og få de nye præster og menighedsrådsmedlemmer med på betydningen af tilstedeværelsen i udlandet med gudstjenester og salmer på modersmålet, og en følelse af at være hjemme.”
Ulla Thorbjørn Hansen har flere gange været retur i Australien. Hun slutter sin fortælling med ordene: ”Hvis et lokalt sogn har en opgave, de ikke kan klare på egen hånd, kan stiftet hjælpe til. På samme måde kan vi som land støtte op om Den Danske Kirke i Udlandet. Det skal vi være sammen om.”
Årets store træf fra ind- og udland fandt sted i slutningen af august på Hotel Nyborg Strand.
Tekst og fotos: Anne Meldgaard
Fejring af 20-året
Når mennesker med en god fortælling mødes, bliver vores øjne åbnet for verdens mangfoldighed samt forskelle og ligheder over grænser. Fredag eftermiddag var dedikeret til gode historier udefra, foruden naturligvis fællessang og gode møder mellem gamle bekendte.
Torbjørn C. Pedersen (Thor) fra Once Upon a Saga tog ca. 200 deltagere med på en rejseberetning, som vi før har omtalt i dette blad. Thor besøgte alle verdens lande uden afbrydelse, uden brug af fly, og han endte med at være væk i næsten 10 år. Vores eget særlige kapitel i Thors fortælling er de knap to pandemi-år, hvor han var strandet i Hong Kong og blev ansat som assistent ved sømandskirken.
Præst ved Den Danske Kirke i London, Karsten Møller Hansen, fortalte os om sine første måneder ved St Katharines. En rørende fortælling om at opleve både sig selv og sin familie på helt nye ben et fremmed sted.
Om at sige ”ja” til alt, man bliver spurgt om, og om at være daglig leder som dén, der vidste allermindst. Karsten fortalte om følelsen af at høre til – måske både i London og Tårnby – og om arbejdet i den utrolige kirke og med de fantastiske frivillige og om at cykle sin datter til skole som den eneste af alle.
Fest og fællessang
Ved en dejlig middag var Holmens Kirkes organist, Jakob Lorentzen, maestro for en halv times fællessang. Med harmonika og flygel blev selskabet sendt verden rundt for igen at ramme den danske kyst. Biskop Mads Davidsen holdt festtalen, og som den nyest tilkomne biskop i folden var det med megen humor og glæde ved sine nye opgaver som tilsynsførende for de oversøiske kirker.
Dagen derpå
Lørdag den 31. august startede med andagt ved biskop Peter Skov-Jakobsen, og herefter var der repræsentantskabsmøde med det formelle. Der
var overordentlig god stemning, skøn fællessang og adskillige fine indlæg fra repræsentantskabet. Som en del af årsberetningen gav de to projektledere
Maria Ødgaard Dalum og Pia Hansen en kort status på hhv. kulturbærer- og søfartsprojekterne. Vi havde besøg fra både Folketingets kirkeudvalg og fra Udenrigsministeriet. Regnskab, budget og mindre vedtægtsændringer blev nemt klaret, og så gik forsamlingen til dagens helt store programpunkt –et nyt navn til organisationen.
Den Danske Kirke i Udlandet
For at give forsamlingen et ordentligt indblik i baggrunden for bestyrelsens forslag om et navneskifte, og det forudgående arbejde, deltog partner i reklamebureauet Fireball, Sille Børgesen. Sille Børgesen forklarede, hvordan de havde indhentet holdninger og udsagn fra mange brugere af vores kirker og interessenter som kaptajner, ambassadører og stemmer fra Udenrigsministeriet. Konklusionen var enkel, nemlig den, at vi skulle have et navn, der samlede alle vores kirker under ét – uanset deres forskellige præg som hhv. sømandskirke, udlandskirke og emigrantkirke. Forslaget blev vedtaget med overvældende flertal, og nu er vi Den Danske Kirke i Udlandet.
Flere fortællinger udefra
Præsterne Alena Strelow fra Sct. Hans Pastorat i Sydslesvig og Thomas Buelund fra Christianskirken i Berlin delte hver især deres fortællinger fra hverdagen på hver sit sted. Alena særligt med fokus på
de unge dansksindede tyskere, som skal balancere to kulturer og to sprog. Thomas om byen Berlins særlige atmosfære og åndehullet i kirken.
Mødet mellem mennesker
Begge dage var der glade gensyn. F.eks. mødtes fire tidligere præster i Toronto med den nuværende, og på samme måde var der gensynsglæde fra Hong Kong-folk i et spænd fra 1980 til nu. Formænd fra kirkerådene i udlandet havde et fælles møde, og det har vist sig særligt givtigt, at netop de kan samles og give inspiration til hinanden.
I 2025
Næste år er der igen mulighed for at tage del i dette ualmindelige og verdensomspændende fællesskab.
Det er lørdag den 23. august 2025 på Hotel Nyborg Strand. Information herom kan findes på www.dendanskekirke.dk i løbet af foråret.
Netop færdige med gymnasietiden ligger Signe og Johanne ikke på den lade side. De er rejst ud for at se sig om i verden. Gennem tre måneder bor de ved Dansk Sømandskirke Hong Kong, hvor de skal hjælpe til med forskellige aktiviteter.
Tekst og foto: Anne Meldgaard
I sømandskirkens regi vil Signe og Johanne blandt andet undervise børn i dansk. Mange af børnene, der benytter sømandskirken, har forældre med blandet nationalitet, og derfor er danskundervisning et kærkomment tilbud i Hong Kong, såvel som i de fleste danske kirker i udlandet. Pigerne skal også hjælpe til med legestue, julebasar og mange andre tilbud i sømandskirken.
Signe og Johanne er begge 20 år og har gået på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing. De er vokset op med kirke og mission og har varetaget opgaver på lejrture, teen-klub og andet. De udsendes af ”Kirken i Verden” – et samarbejde mellem Holstebro, Struer og Lemvig provstier, og programmet er interkulturelt.
Når de er retur i Danmark, er opgaven at fortælle om deres oplevelser til danske konfirmander i de tre provstier samt kirkelige organisationer fra januar til marts.
Under opholdet skal de med ”Kirken i Verden” og Areopagos* besøge kirkelige fællesskaber og rejse en uge til Kina og se på, hvordan kineserne praktiserer kristendom. Templer, moskeer, religion og kultur i bred forstand er også på deres to do-liste.
Forbindelsen mellem Signe og Johanne og Dansk Sømandskirke Hong Kong kom i stand gennem tidligere sømandspræst Hans Vestergaard Jensen fra Lemvig. Hans har været sømandspræst gennem 25 år i hhv. Antwerpen, Hong Kong og Singapore, og han er stor fortaler for kultur- og religionsmøder som dét, Signe og Johanne nu oplever.
*Areopagos er en organisation, der arbejder med dialog og trospraksis på tværs af verdens landegrænser.
MOBILEPAY: 11 980
NETBANK: REG.: 4400
KONTO: 4525 2100 49
Sømandskirken har været i Hong Kong siden 1979.
I 1981 fik kirken egne lokaler i Tsim Sha Tsui i samarbejde med den engelske Mission to Seafarers.
Sideløbende har kirken siden 1981 haft sin daglige gang i ‘Danish Room’ i Mariners Club i Kwai Chung, og sømandskirken holder i dag primært til her.
Hjertelig velkommen i Den Danske Kirke i Udlandet og held og lykke i jeres gerning. Til de, der er fratrådt, siger vi hjertelig tak for jeres indsats i Den Danske Kirke i Udlandet.
Christian Rønlev Berwald
Tiltrådt som præst for Den Danske Kirke i Australien pr. 1. oktober 2024
Anja Grønne Mathiassen
Fratrådt som præst for Den Danske Kirke i Australien pr. 31. maj 2024
Elizabeth Palmgren
T iltrådt som ungdomsrådgiver ved
Den Danske Kirke i Paris pr. 1. september 2024
Bo Heikendorf Petersen
Tiltrådt som præst for Slesvig og Omegns Danske Menighed pr. 1. oktober 2024
Lasse Hultberg
Tiltrådt som præst for Den Danske Kirke i Egernførde og Holtenå pr. 1. september 2024
Ulrich Vogel
Fratrådt som præst for Den Danske Kirke i Egernførde og Holtenå pr. 31. juli 2024
SCHWEIZ
Lene Augusta Jørgensen
Tiltrådt som præst for Den Danske Kirke i Schweiz pr. 1. september 2024
Agnete Brink
Fratrådt som præst for Den Danske Kirke i Schweiz pr. 30. juni 2024
Nicolaj Stubbe Hørlyck
Tiltrådt som præst for Den Danske Kirke i Thailand pr. 1. september 2024
Christa Lund Herum
Fratrådt som præst for Den Danske Kirke i Thailand pr. 30. juni 2024
Elisa Lund Hviid, Hamborg
Elisabeth Mechlenburg Møller, Rotterdam
Signe Togsverd Hansen, Berlin
Sirid Bakker, Bruxelles
Thora Sommerlund, Sydney
Tobias Brandt Smedegaard Jensen, Hamborg
Augusta Ravbjerg, Paris (er ikke med på foto)
Af Anne Meldgaard · Foto: DR
Måske så du de første episoder af DR’s dokumentar ”Mændenes Paradis”? Den handler om danske mænd, der søger lykken i Thailand.
I afsnittene optræder vores fhv. udsendte præst Christa Lund Herum med sine betragtninger og erfaringer om denne gruppe af danskere, som hun har været i berøring med under sin udsendelse. Dokumentaren giver dermed et indblik i en lille del af arbejdet for en dansk præst i Thailand.
I sæson to, som ruller over skærmene til vinter, skabes der, med hjælp fra DR, kontakt mellem præsten og danskere i området Udon Thani. Et område ca. 500 km nord for Bangkok, som Dansk Kirke Thailand længe gerne har villet besøge, da flere danskere er bosatte der.
DR har ladet os vide, at første sæson af dokumentaren er set af mere end 1 mio. seere
Dansk Kirke Thailand har netop taget imod deres nye præst Nicolaj Stubbe Hørlyck. Tidligere på året indviedes Dansk Kirkes Hus, som Nicolaj og kirkeråd glæder sig til at fylde med aktiviteter.
Vi havde debut som rejsearrangør til Bruxelles og Paris for at markere 20-året for sammenlægningen af de to gamle organisationer, som nu er Den Danske Kirke i Udlandet. Truppen på 36 var en blanding af folk med direkte relation til vores organisation, folk, der havde fået tilbuddet gennem deres sognekirker, og folk, der deltog alene på grund af det kunstneriske indhold.
Af Anne Meldgaard Fotos: Margareta Bærentzen og Anne Meldgaard
Verden er lille
Gennem hele turen blev vi igen og igen overraskede over dét, man ofte refererer til som ”verden er lille”. Mellem de enkelte deltagere blev der ustandseligt fundet forbindelser til vores organisation og sjove sammentræf med andre medrejsende. Således var Lene opvokset i Argentina som datter af den danske præst. Hendes mand, Bo, havde hun mødt på Dansk KFUK i London. Eva-Maria havde siddet i menighedsråd med formand Anne E. Jensen, og sammen havde de engang ansat rejseleder Margaretas mand. Otto havde haft Eva-Marias mor som medarbejder … og sådan fortsatte det gennem alle fem dage.
Præstens mange roller
Første stop var Bruxelles. Her trådte præst Mogens
Bering Rasmussen ind i en af udlandspræstens hundrede roller, nemlig som turguide rundt i byen, hvor gruppen fik set NATO-hovedkvarteret, de store EUinstanser, kongeslottet og vartegnet Atomium. Mogens
Bering Rasmussen fortalte desuden om sin egen rolle som feltpræst i NATO og om livet i den spændende og smukke by. En god start på den fem dage lange tur.
Art Nouveau Galore
Hortamuseum var første kunstoplevelse i form af besøg i Victor Hortas hjem (red: belgisk arkitekt 18611947). Med dedikerede guides blev vi vist rundt i det spektakulære hus i tre etager, hvor art nouveau var taget til ekstreme højder.
Herefter gik det mod kirken, hvor den danske ambassadør, Susanne Shine, formand Torben Toft og præst Mogens Bering Rasmussen ventede med dejlig frokost lavet af de nyankomne unge assistenter ved kirken. Ambassadøren gav os et indblik i sit arbejde som diplomat, hvilket gav god spørgelyst blandt deltagerne.
Ekspressionisme i Vor Frue I 2021 indviedes ny udsmykning af kirken, udført af Danmarks store kirkekunstner Peter Brandes: altertavle, alterbord, døbefont og prædikestol. Vi kunne vise et interessant videoforedrag, hvor kunstneren selv fortalte om sin inspiration til værkerne og hans ønsker for kirkerummet. Videoen kan ses på www.dendanskekirke.dk under fanen KULTUR.
I bus til Paris
Dag 3 gik det afsted med egen bus mod Paris. Inden afgang havde præst og assistent ageret cateringfirma, og vi var derfor veludstyret med lækre sandwich og bag-in-box vine. På turen gav formand Anne E. Jensen et interessant og underholdende indlæg om EU-Parlamentet, hvor hun selv har virket gennem 15 år. Siden testede vi sangstemmerne både på dansk, fransk og engelsk. En fin tur, hvor vi også var heldige med trafikken.
Moderne kunst i Frederikskirken
En fem meter høj altertavle var den næste kunstoplevelse, vi skulle opleve. Forinden fik vi et engageret og morsomt indlæg fra præst Malene Bendtsen om livet som udlandskirke og menighed, og om de mange engagerede frivillige, det kræver for at opretholde en dansk kirke og mødested. Med et videoforedrag fik vi kunstneren Jesper Christiansens egne ord, om inspiration og tanker om at skabe kunst til en kirke: en salme af Ingemann, et pladecover fra David Bowie og et orange telt plantet i fortællingen om Getsemane Have var spændende enkeltdele, som til sidst blev til det fantastiske værk. Også denne video kan ses på vores hjemmeside.
Bydelsvandring og gudstjeneste
Den sidste dag fik vi en veltilrettelagt vandring med Louise Sandager, som har boet i Paris gennem næsten 30 år. Hun tog os igennem forskellige gader, hvor den typiske parisiske arkitektur blev forklaret, og vi kom igennem et dejligt marked med friske fødevarer, blomster m.m. Turen sluttede ved Frederikskirken.
Her fejrede en fuld kirke gudstjeneste med flot musikalsk ledsagelse af fire unge danskere, der bor i byen – de tre af dem for at dygtiggøre sig i deres instrumenter. Inden endnu en veltilberedt frokost fik vi også indlæg om Den Danske Kirke i London ved formand Bette Broyd.
Bilfri søndag og VIP-kørsel
Få dage inden afrejse fik vi besked om bilfri søndag i Paris – netop omkring vores hjemrejsetidspunkt.
Det gav en smule ændringer i programmet, men endte godt, da bystyret gav lov til kørsel med minibusser. Vi sluttede turen med stil i seks luksuskøretøjer med tonede ruder og chauffører i stramme uniformer. Den evigglade rejsetrup tog ændringer og ventetid i lufthavnen med godt humør.
Fra rejseledere Margareta og Anne samt formand Anne E. skal lyde en varm tak for det gode engagement og humør på turen til deltagerne såvel som kirkerne og deres ansatte og frivillige, som tog så godt imod. Vi føler os overbeviste om, at vi foruden gode kirke- og kunstoplevelser har fået en stor flok velinformerede ambassadører for Den Danske Kirke i Udlandet.
Det kan være svært at starte samtalen - det ved vi godt.
Vi ønsker at gøre det nemmere at åbne for de dybe og meningsfulde samtaler i trygge omgivelser, og derfor har vi lavet et sæt samtalekort til netop dette formål.
Find kortene på detgodetestamente.dk/samtaler
BELGIEN
BRUXELLES
T +32 2 660 93 34 www.dankirke.be
ENGLAND
HULL www.nordichousehull.co.uk
LONDON
T +44 207 935 7584 www.danskekirke.org
LONDON, DANSK KFUK*
T +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk
FRANKRIG
NICE
T +33 6 6081 6448 www.eglisedanoise.org
PARIS
T +33 1 4256 1284 www.frederikskirkenparis.dk
HOLLAND
ROTTERDAM
T +31 10 714 2626 www.kirken.nl
LUXEMBOURG
LUXEMBOURG
T +352 691 325 035 www.dankirke.lu
SCHWEIZ
GENÈVE
T +41 22 798 8018 www.dankirke.ch
BERN
BASEL
CHÂTLET ST-DENIS
ZÜRICH
SPANIEN
ALGECIRAS
T +34 696 822 751
MALAGA ØST
T +34 609 825 899
MIJAS
T +34 952 587 481 www.dsuk-spanien.dk
SVERIGE
GØTEBORG
T +46 72 037 811 www.folkekirken.se
STOCKHOLM
T +46 72 037 2811
SKÅNE
T +45 3147 6947 www.dankirke-skane.se
SMÅLAND www.dankirken-smaaland.se
TYSKLAND
BERLIN
T +49 30 873 4430 www.christianskirken.de
HAMBORG
T +49 4037 1300 www.dankirke.de
SYDSLESVIG
T +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk
MELLEMØSTEN
ISRAEL
JERUSALEM** www.israel.dk
ASIEN
HONG KONG + KINA
HONG KONG
T +852 9490 8562 www.soemandskirken.org
MALAYSIA
PELEPAS
T +60 0193 700 645 www.churchsg.dk
SINGAPORE
SINGAPORE
T +65 8869 4828 www.churchsg.dk
THAILAND
BANGKOK
PATTAYA
T +66 (0) 63 191 7501 www.danishchurch.in.th
AUSTRALIEN
SYDNEY
BRISBANE
MELBOURNE
T +61 299 80 8223 www.danishchurch.org.au
ARGENTINA
BUENOS AIRES
NECOCHEA
TANDIL
TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar
USA
NEW YORK
T +1 718 875 0042 www.dskny.org
CANADA
CALGARY
T +1 403 277 5804 www.danishlutheranchurch.ca
EDMONTON
T +1 780 422 8777 www.ansgar.ca
TORONTO
T +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca
VANCOUVER
T +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver.bc.ca
Her finder du danske kirker.
I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen.
Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval.
Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder.
Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos Den Danske Kirke i Udlandet.
Kirken i Jerusalem hører under Israelsmissionen.
For de søfarende er vi en dansk livline både til havs og på land. Med din støtte kan vi besøge skibe under dansk flag, levere praktiske fornødenheder, tilbyde fortrolige samtaler og hjælpe søfolk med at komme i land i fremmede havne.
VORES ARBEJDE FOR DE SØFARENDE
MOBILEPAY: 11 980
NETBANK: REG.: 4400
KONTO: 4525 2100 49