Debatmøde med DC om noteringsniveau

Danske Svineproducenter inviterede til debatmøde om konkurrenceevnen for dansk slagtesvineproduktion

Af journalist Lene Tingleff

Alvoren blandt deltagerne var tydelig at fornemme, da Landsforeningen samlede 150 aktive svineproducenter til debatmøde med deltagelse af Danish Crown om den aktuelle situation i dansk svineproduktion.

Mødet fandt sted den 10. oktober på Bygholm Landbrugsskole, og der var udelukkende deltagelse af aktive svineproducenter. Det var således aftalt, at pressen samt øvrige interesserede ikke havde adgang.

Formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, bød velkommen. - Mange ringer til os i bestyrelsen, og vi mærker en meget stor frustration og en stor alvor. Derfor besluttede vi at arrangere dette møde. Vi er alle afhængige af den notering, DC kommer med, og det siger noget om situationens alvor, at man kan samle så mange med et varsel på kun seks dage, lød det.

Nulpunkt på højt niveau

Der blev lagt ud med et indlæg om økonomien i slagtesvineproduktionen, herunder nulpunktets påvirkning af priserne på energi og foder. Det var bestyrelsesmedlem Knud Kjær Knudsen, Danske Svineproducenter og konsulent Niels Hegelund fra VELAS, der stod for dette.

Konklusionen på deres beregninger ud fra DB beregnet på SEGES prognoser var, at nulpunktsprisen i 2023 anslås til at være 15,14 kr. pr.kg. Hertil risiko for yderligt stigende elpris, rente samt øget gødningsudgift.

Herefter var der indlæg- om økonomien i den europæiske svineproduktion ved Palle Jakobsen fra Agrocom.

Lave forventninger

Formanden for Danish Crown, Erik Bredholt og administrerende direktør, Jais Valeur, kom herefter med indlæg om strategi og planer samt status på slagteriets konkurrenceevne.

De fortalte om, hvordan den aktuelle situation ser ud, og hvad inflationen og de stigende energipriser betyder. De orienterede også om, hvordan de agerer på de forskellige markeder, og hvilket niveau produktionen i de øvrige EU-lande forventes at være på. De kom ind på forventnin-

ger på kort og langt sigt under de markedsforhold, de ser, og lagde ikke skjul på lave forventninger på den korte bane.

Efter deres indlæg var der debat, hvor DC-toppen svarede på spørgsmål fra salen.

Jeppe Bloch Nielsen rundede mødet af og konstaterede, at det er op ad bakke. - Nogen af os skal nok ikke være her, det er ikke godt at høre. Vi er dygtige til at producere, men har udfordringer med at sælge. Men vi skal huske på at være stolte af at være svineproducenter og af dét, vi kan og gør, lød det fra formanden.

Godt tilfreds med mødet

Landsforeningen er godt tilfreds med mødet. - Også selv om deltagerne desværre ikke fik de svar, de havde sukket efter. Signalerne var knapt så positive, som man havde håbet, de trods alt kunne være, siger direktør Per Bardrum, Danske Svineproducenter. - DC-folkene var gode til at forklare, hvad der er op og ned, og de fortalte ærligt hvordan de ser på sagen fra deres perspektiv. Det har vi ikke noget at udsætte på, men så kan vi være enige eller uenige om, hvorvidt det er godt nok eller ikke.

- Mødet har ikke ændret på, at vi i Landsforeningen stadig ser det som en katastrofe, at DC ikke kan leve op til deres egen målsætning om 60 øre over EU-gennemsnittet. Hvis vi skal være verdens bedste til at producere, så skal vi også være verdens bedste til at afsætte vores kød. - Lige nu er der danske svineproducenter, som må stoppe produktionen på grund af manglende målopfyldelse i vores fælles afsætningsled.

Per Bardrum understreger, at DC er prissættende på den beregnede notering, som bliver sat ud fra noteringen. - Og så ejer de SPF, der sætter puljenoteringen. Derfor har DC et ansvar over for hele branchen i forhold til at kommunikere bredt ud til alle de danske svineproducenter. Det ansvar håber vi, at de vil tage til sig fremover og komme med svar på de åbenlyse spørgsmål, der løbende stilles. ●

Mange svineproducenter mødte op på Bygholm Landbrugsskole for at høre Danish Crowns forklaringer og redegørelse om den aktuelle situation og forventninger til fremtiden. Danish Crown opsummerede forventningerne på kort og langt sigt under de markedsforhold, de ser, og konkluderede, at det først bliver godt på den lange bane.

Nye digitale løsninger præsenteret på udstillingen EuroTier

En videobrille med både kamera og skærm kan medvirke til en bedre smittebeskyttelse på bedriften. Mens man har begge hænder fri, kan man optage videoer og tage billeder og dermed vise dyrlæge eller konsulent situationer fra stalden.

Videobrillen, som var udstillet af DanBred, var en af mange spændende ting på EuroTier. Brillen har også mikrofon og tilslutning for høretelefon, så der kan foregå en kommunikation med personen i den anden ende.

Undertegnede fik lov at prøve videobrillen, og det krævede lidt tilvænning at stille skarpt med højre øje på 6 cm afstand og almindelig længde med venstre øje. Og hvad skal denne teknik så bruges til, og hvad koster det, kan man med rette spørge.

En af ideerne med brug af denne brille kan være smittebeskyttelse. Forestil dig, at du fredag eftermiddag har brug for din dyrlæge, men denne har lige været i en besætning med lavere status end din besætning.

På med brillen, og dyrlægen kan nu sidde hjemme på kontoret og følge med i, hvad du viser ham/hende. Skal der fx laves en obduktion, kan du fint selv skære grisen op, men dyrlægen kan nu, fra der hvor vedkommende sidder, vise dig på den skærm, du har foran højre øje, hvad du skal gribe fat i, skære fri eller løfte op/væk. Du har begge hænder fri, og der er stemmestyring, så du fx kan tage billeder, som så kan sendes til dyrlægen via mail eller SMS.

Også til teknisk support

En anden anvendelse kan være, hvis du har ejendommen langt fra, hvor du selv bor, måske endda i udlandet. Ud over førnævnte kan der opstå tekniske problemer med foderanlæg, udmugning, ventilationsanlæg, for blot at nævne lidt forskelligt.

Igen har vedkommende, der bærer brillerne, frie hænder, og du, en medarbejder eller måske en udefra kommende tekniker kan nu se, vejlede og guide den person, der står i stalden med problemet.

Fejlfinding

Skal der skiftes fysiske dele, kan brillen selvfølgelig ikke klarer problemet, men måske medvirke til en hurtigere fejlfinding og derved afkorte det fysiske besøg af udefra kommende personer i stalden.

Brillen kan selvfølgelig også bruges uden for stalden ved fx landbrugsmaskiner.

Prisen for denne brille er, afhængig af hvor meget ekstra udstyr man ønsker, mellem 22.000 og 25.000 kr. Det kan virke som en høj pris, men hvis den fx kan være med til at hindre en sanering, så er det en billig investering.

Fakta - EuroTier 2022

Af chefkonsulent Martin Berthelsen, Danske Svineproducenter

Moderne husdyrproduktion og grøn energi var i fokus på messen EuroTier i Hannover, der fandt sted den 15.-18. november 2022.

Der var 1.800 udstillere fordelt på 14 haller samt 350 konferencer og faglige events. Forud for messen havde arrangørerne registreret ca. 150 verdensnyheder blandt udstillerne, der kom fra hele verden.

Trods sit store omfang har messen tidligere år været endnu større. Som det har stået at læse i mange danske landbrugsfaglige blade, var udstillerantallet noget mindre sammenlignet med seneste afholdte Euro Tier.

Gangene mellem standene var gjort bredere for at få det hele til at syne af mere, men alligevel var der store arealer, der stod gabende tomme. Et tydeligt udtryk for at der en form for recession i tysk og også europæisk svineproduktion. ●

Ønsker du mere information, henvises til hjemmesiden www.danbred-glasses.com. ●

Klart budskab fra Jeppe Bloch Nielsen på Grisekongres 2022

Af journalist Lene Tingleff

Formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, kom med et klart og utvetydigt budskab på Grisekongres 2022: Lad os drosle ned for kastration af smågrise med det samme og indføre et fuldstændigt stop hurtigst muligt og senest i 2030. - Det er fuldstændig vanvittigt, at vi her i 2022 fortsat kastrerer smågrise. Det giver ingen mening, lød det fra formanden, der efterlyste handling og initiativer fra slagteriernes side. - Alle ved jo, at klimabelastningen er større fra kastrerede grise, fordi ikke-kastrerede grise har en bedre kødprocent og bedre foderudnyttelse. Det er bæredygtigt at undlade kastration, det er bedre dyrevelfærd, det er arbejdskrævende og det vil give en bedre bundlinje. - Slagterierne må finde en løsning her og nu, og det er alt for uambitiøst at sige, at man først i 2050 skal have fundet en endelig løsning på problemet, hvilket man jo har gjort i andre lande, f.eks. Spanien.

- Hvis ikke slagterierne tager fat på det er, må vi selv gøre noget. Men i bund og grund mener jeg, at det er slagteriernes opgave at fine løsninger på ornelugten, og derfor efterlyser jeg handling.

Erik Larsen, formand for L&F Sektor for Gris, gav udtryk for, at man ikke uden videre kan stoppe for kastration her og nu. - Risikoen for at kødet ikke kan afsættes er for stor, og jeg kan ikke sætte en dato for, hvornår vi er i mål. Vi har fokus på afsætningen, og så længe vi ikke har løst udfordringen med smag af hangris, har vi en udfordring. Men vi arbejder hele tiden på at finde løsninger.

Vi skal være ambitiøse

Årsmødet kom i høj grad til at stå i økonomien og krisens tegn, hvilket er var fokus på i mange af de indlæg, der kunne opleves på kongressen. Her var der også stor fokus på branchens rolle i forhold til omverdenen. - Vi skal være ambitiøse for vores erhverv, også mere end hvad lovgivningen siger. Vi skal lytte og levere, sagde

- Vi kan vente en voksende global efterspørgsel på svinekød, sagde cheføkonom Martin Kristian Brauer, L&F.

Jeppe Bloch Nielsen: Vi skal sætte høje mål for udfasning af kastration i vores besætninger.

Erik Larsen, der fremhævede Vision 2050, som hele erhvervet står bag.

Han henviste til Tyskland, hvor der på baggrund af krav fra forbrugerne er indført dyrevelfærdsregler, som går ud over hvad lovgivningen tilskriver.

Ambitionerne fra formandens side går bl.a. på allerede nu at bygge til løsgående diegivende søer i nye stalde, og han nævnte også, at der skal være flere danske grise med hele haler samt kurser til alle medarbejdere vedr. smittebeskyttelse og dyrevelfærd. - Vi står en ny situation, hvor omkostningerne stiger mere end prisen på grisen. Management er helt afgørende og bør konstant være i fokus. Det er svært, men markedet vil tilpasse sig, og det er vores vurdering, at det bliver bedre i 2023.

Har leveret til klimaet

Sektordirektør i L&F Gris kom i sin beretning ind på de klimaforbedringer, som erhvervet allerede har leveret. - Danske griseproducenter har reduceret ammoniakfordampningen med 477 ton pr. år, primært som følge af forbedret fodereffektivitet. Det er flot, understregede han og tilføjede, at der bl.a. her og nu kan søges tilskud til overdækning af gylletank via en ny miljøteknologi-pulje.

Han nævnte kommende lovkrav om hyppig udslusning af gylle i slagtesvinestalde og fremhævede en ny luftrenser og andre ammoniakreducerende projekter.

Sektorchefen understregede også vigtigheden at en forbedret overlevelse af pattegrise samt bedre pasningsevne hos søerne - og de genetiske potentialer i et forbedret avlsarbejde.

Med skindet på næsen

Martin Kristian Brauer, cheføkonom i L&F, berettede om den generelle økonomiske situation og sagde, at vi går fra vækst til negativ vækst i 2023. - Købekraften trækkes ud af forbrugerne på grund af inflationen, som presser renterne op. Men i 2024 vil vi se vækst igen. Inflationen vil falde gennem 2023. - Det er min vurdering at vi har nået toppen eller er tæt på, når vi ser på hvor højt renten skal op. Men vi har alvorlige usikkerhedspunkter i form af stigende energipriser, lønudvikling og finanspolitikken med ikke-finansierede pakker. - Lige nu ser det ud som om, at vi kommer igennem krisen med skindet på næsen, men vi balancerer på en knivsæg.

Et stort marked venter

Martin Kristian Brauer sagde, at en voksende middelklasse i verden vil efterspørge dansk gris, og han forventede generelt, at fødevareefterspørgslen vil stige. - Der er et marked i fremtiden, når vi løfter blikket lidt op. Inflationen vil falde, renteniveauet har toppet og der venter et stort marked, lød hans opsummering. - Hvis vi skal fastholde vores produktion, skal vi have fokus på rentabilitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og klima, sidstnævnte vil blive en definerende faktor, sagde cheføkonomen. ●

FAKTA

Grisekongres 2022

Grisekongres 2022 fandt sted tirsdag og onsdag den 25. og 26. oktober i Herning Kongrescenter med ca. 1.800 deltagere. Det er L&F Sektor for Gris, der står bag.

Overskriften for kongressen var ”Din hverdag og fremtid”. På årsmødet var der indlæg ved Erik Larsen, formand for L&F Sektor for Gris samt Christian Fink Hansen, sektordirektør L&F Sektor for Gris – og efterfølgende debat. Herefter fokus på økonomi ved cheføkonom Martin Kristian Brauer, L&F samt overrækkelse af priser til bl.a. årets medarbejder og årets elev.

Herefter kunne man i løbet af de to dage vælge sig ind på en lang række forskellige foredrag og sessioner og se hvad udstillerne havde at byde ind med. Om aftenen festmiddag med underholdning. ●

Rasmus Halling bruger de sociale medier til at fortælle om sin glæde ved at passe grise

- Danmark er et landbrugsland, og det skal det blive ved med at være. Danske landmænd er dygtige, det skal vi være stolte af. Vi skal vise, hvem vi er - og fortælle, hvad vi gør.

Sådan lød det fra Rasmus Halling fra Give, der holdt foredrag på Grisekongressen om ”Griseproducenten som influencer”. Han er af mange kendt på de sociale medier som ”Bondemann Rasmus”. - Jeg startede i landbruget i 2000, og kendte intet til grise. Egentlig var det maskinerne, der trak, men jeg blev trukket med i stalden. Og det vendte fuldstændig op og ned på min opfattelse af tingene, fortalte han i sit indlæg, som mange af kongresdeltagerne mødte op for at opleve. - Jeg så en landmand, der var stolt af dét, han gjorde, og det smittede. Jeg begyndte at arbejde med grise, og jeg mødte andre landmænd, der passede grise. De var også stolte, men jeg så også en form for strudseeffekt. Det var ikke rigtigt noget, man talte om. Og de kunne jeg ikke helt få til at passe. - Jeg begyndte at forklare folk, hvad det egentlig går ud på, at grisene faktisk har det godt og at det er et mega-spændende arbejde. Og jeg begyndte at lægge små videoer fra stalden på FaceBook.

Rasmus Halling berettede om, hvordan han beskrev dagligdagens opgaver, ofte sammen med sin datter, der altid har været med sin far i stalden. - Lige pludselig kunne jeg se, at jeg fik hundredvis af følgere, der synes det var spændende at følge livet i stalden. Og det gik kun én vej, der kom hele tiden flere til.

Øl til grise gav debat

Rasmus Halling lagde ikke skjul på, at det sommetider er gået galt, som f.eks. dengang han lagde en video op, hvor han gav en so en fredagsbajer. - Men jeg glemte at forklare, hvorfor jeg gjorde det – at det var for at få den til at slappe af og lægge mælk til. Og det resulterede i en lang række kommentarer og endda trusler fra folk, der synes det var grænseoverskridende og dyrplageri at give grisene øl. Det var især veganere og dyreværnsfolk, der var forargerede, men også ganske almindelige mennesker. - Det fik mig til at blive endnu mere bevidst om, hvor vigtigt det er at forklare, hvad vi arbejder med og hvordan vi gør tingene. Og jeg fik heldigvis også positive bemærkninger og opbakning.

Et budskab fra Rasmus Halling var, at selv om der kommer nedladende bemærkninger og kritik, skal man aldrig gå ned på det negative niveau.

Starten på en ny tid

Lykke Friis stod for det mest velbesøgte foredrag på Grisekongressen

- Europa gik ind i en nye epoke den 24. februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine og dermed startede et reelt geopolitisk jordskælv. Men der var jo krig i vores del af verden allerede før invasionen med annekteringen af Krim og kampe i Donetsk.

Det påpegede tidligere klima- og energiminister Lykke Friis, da hun holdt foredrag om situationen i Europa og Ruslands invasion af Ukraine på Grisekongres 2022. Hun er i dag direktør i Tænketanken Europa. - Europæerne var på sin vis blinde, lidt naive, og ville ikke se, at der var krig i Europa før invasionen af Ukraine, som kom til at markere en ny tid efter Berlinmurens fald i 1989. - Vi troede, vi kunne have fred med russerne, men det kan vi ikke længere, og nu begynder det at blive svært, og vi får øje på sprækkerne i samarbejdet og oplever spændinger i den europæiske union.

Lykke Friis talte om de store udfordringer som energi, forsvar, handelspolitik – men også flygtningesituationen og ukrainsk genopbygning. - Det bliver spændende at følge de kommende udvidelsesplaner i EU med fokus på, hvordan op til 36 lande vil bygge det europæiske hus op, understregede hun.

Evnen til forandring

Økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Bie, var blandt kongressens mange foredragsholdere. Han indledte med

Rasmus Halling fortæller med stolthed om sit arbejde med grise, og han har mange følgere på sin FaceBook profil.

- Vi skal forklare, vise og forblive positive. Ret ryggen, skyd brystet frem og vær stolt af dét, du gør. Forbrugerne er vores chef, det skal vi huske på. Vi er gode til at ”snakke med os selv”, men det er enormt vigtigt, at vi får andre i tale, lød hans opfordring.

Hold den gode tone

En del af temaet ”griseproducenten som influencer” stod Julia Fennefoss Vollertsen for. Hun er chef for Digital, Kampagne og Branding i Landbrug & Fødevarer. Hun fortalte om den digitale virkelighed og understregede, at der i høj grad skabes meninger på de digitale medier. - Vi ser er meget fragmenteret mediebillede, hvor mange medieflader er i spil. Lige fra FaceBook, Tik-Tok og instagram til den gammeldags trykte avis og tv. Men vi ved, at 68 procent af os bruger sociale medier en eller flere gange dagligt og at 90 procent af befolkningen over 12 år har en profil på mindst et socialt medie. Så der for er det utrolig vigtigt, at I landmænd er til stede på de sociale medier.

Ligesom Rasmus Halling understregede hun, at det er vigtigt at holde den gode tone.

- Vi skal regne med, at det går galt en gang imellem, og at der kan opstå debatter på et lavt plan, som vi helst ville være foruden. Derfor er det vigtigt, at vi gør vores til at undgå dette. Men I er vores bedste ambassadører, det er jo jer, det drejer sig om, så kast jer ud i debatten på en positiv måde, lød det.

Kontakt pressevagten

Skulle det ske at gå helt galt med negative og destruktive debatter, der løber helt af sporet, gælder det om at agere bedst muligt. Her kan man altid kontakt Landbrug & Fødevarers pressevagt på 3339 4520 og få gode råd. ●

at påpege, at når nogen siger ”krise”, må man sige ”muligheder” – og have fokus på evnen til forandring. - Putin har ændret det europæiske kort og markeret slutningen på efterkrigstiden – samt slutningen på en naiv periode. Alt kan jo lade sig gøre, når renten er negativ og man får penge for at låne penge. Putin har skabt splid, men også samling. Og vi ser lige nu et opgør med fortiden. - Klimatiltag må vi leve med, det er nødvendigt, og energipolitik er også sikkerhedspolitik. - Der er masser af udfordringer lige nu, men det betyder ikke at der ikke vil ske noget godt. Og der vil være millioner af mennesker i fremtiden, der efterspørger fødevarer, sagde Ulrik Bie. ●

- I landmænd er hårdt ramt af energi, inflation og høje gødningspriser, og vi skal finde en balance, hvor vi ikke er afhængige af Rusland, sagde Lykke Friis.

KORT & GODT

COOP DROPPER DYREVELFÆRDSMÆRKE

Coop har valgt at droppe sit eget dyrevelfærdsmærke, som koncernen skabte for snart seks år siden. Det gjorde de i forbindelse med, at staten lancerede et statsligt dyrevelfærdsmærke i tre trin. Dengang mente Coop, at det statslige mærke honorerede for lave standarder.

Forklaringen på at de nu dropper deres eget mærke er, at de mener, forbrugerne skal møde det samme mærke i alle butikker. Coop overgår til statens ordning 1. januar 2023. ●

Nye medarbejdere i stalden uden landbrugsfaglig erfaring kan nu fået et fagligt boost. De kan gratis komme på online kursus udviklet af SEGES Innovation, hvor der er fokus på arbejdsplanlægning, systematik og den grundlæggende faglighed i stalden. Kurserne er for nye medarbejdere. De udbydes på dansk, engelsk, ukrainsk og rumænsk, og de har interaktive og underholdende elementer, der fastholder deltageren og gør indlæringen til en positiv oplevelse. Der er tale om otte forskellige kurser, der omfatter smågrise, farestald, drægtige søer og slagtegrise – og forskellige fodringsformer. Hvilket kursus der er relevant, afhænger af, hvad den enkelte medarbejder arbejder med til daglig. Hvert kursus tager ca. 20-30 minutter at gennemføre. Indholdet i kurserne er blevet udvalgt ud fra en lang række interviews med driftsledere, der har fortalt om medarbejdernes udfordringer i den første tid i stalden. Læs mere under SEGES Innovation, kurser og uddannelse, Gris. Kurserne er udviklet af SEGES Innovation med støtte fra Svineafgiftsfonden. De kræver et individuelt AgroID for den pågældende medarbejder. Kontakt evt. SEGES Kundecenter på tlf. 7015 5015 for yderligere oplysninger om dette. ●

FODER MED LAVERE KLIMAAFTRYK

Den årlige firmaafprøvning har haft et anderledes fokus end tidligere år. Fokus har været at afprøve produktiviteten af forskellige firmaers foderblandinger med et lavere klimaaftryk, oplyser Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris. Baggrunden er, at landbruget har sat sig som mål at være klimaneutral inden 2050.

Folketinget har via klimaloven bestemt, at der allerede i 2030 skal ske en reduktion på 70 procent. Omkring 70 procent af grisenes klimaaftryk stammer fra foderet, som derfor spiller en afgørende rolle.

Klimaaftrykket for slagtegrise blev reduceret med op til 58 procent i afprøvning af fire firmaers foderblanding til slagtegrise. DLG, Danish Agro, BAT Agrar og Hedegaard deltog, og de har alle fremstillet foderblandinger, der har et væsentligt lavere aftryk end en traditionel korn/ soja-blanding. Når produktiviteten medregnes, har firmaerne leveret reduktioner på 38-58 %, når også klimaaftrykket fra fældet regnskov medregnes. Det skal dog bemærkes, at blandingerne er sammensat med blandt andet fodermidler, der kan være svære at fremskaffe i økonomisk attraktive mængder. ●

Fagmessen Nutrifair i Messecenter Fredericia er aflyst i 2023. Besøgstallet til messen i maj 2022 var negativt påvirket af bl.a. vejr og markedssituationen, vurderede arrangørerne. De besluttede derfor, at næste messe finder sted den 17.-18. januar 2024. ●

UNDGÅ BØDE VED LEJE AF STALD ELLER OPHØR MED SVINEPRODUKTION

HALEBIDSKAMPAGNE I 2023

Hvis du ophører med at have svineproduktion, eller hvis du lejer en stald, skal du være opmærksom på følgende: I tilfælde af ejerskifte, herunder leje af stald, påhviler det den nye Fødevarestyrelsen iværksætter i 2023 deres kam- operatør at registrere de ændrede oplysninger i CHR-registeret. pagne, ”Risikovurdering for forekomst af halebid”. Stopper du med svineproduktion, skal du senest 9 mdr. Den kommer til at blive afviklet fra 11. januar 2023 og efter at det sidste dyr har forladt ejendommen, registrere frem til 30. juni 2023. Kampagnen kommer til at omfatejendommen som ophørt i CHR-registeret. Ellers kan te 400 besætninger lig 400 CHR-numre. I andet halvår du ifalde bøde. 2023 vil det blive omsættere der vil blive kontrolleret. Hjælp til ændringer kan ske ved

Så har du ikke for nuværende fået lavet en handlingsSEGES CHR-afdeling. ● plan for at undgå halebid, er det tid at komme i gang. Gerne sammen med dine ansatte, din konsulent og/eller dyrlæge. Husk også, at alle dine ansatte skal være fortrolige og indforståede med den plan, I får lavet, samt medvirke til at få den ført ud i praksis og holde den vedlige.

SEGES har udviklet et risikovurderingsværktøj, der kan hjælpe dig godt på vej. Formål – Hvad går kampagnen ud på? HAR DU LYS

Kampagnen skal bidrage til at sikre overhol- NOK I STALDEN? delse af reglerne vedrørende forbud mod Med de høje energipriser vi har set, og formentlig vil rutinemæssig halekupering. komme til at se ind i et stykke tid endnu, kan det være fristende

Kampagnen skal undersøge, om risi- at slukke lyset i stalden, når man ikke opholder sig der, for at spare på kovurderingen afspejler forholdene i den dyre strøm. Men pas på du ikke begår noget ulovligt. besætningen i forhold til forekomst Ifølge Bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020, med overskriften: af halebid og sætte fokus på, ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise”, står hvornår forholdene i besætnin- der i kapitel 12, ”generelle bestemmelser” §59: gen egner sig til at have prøve- Grise skal holdes i en belysning, der følger en 24-timers rytme og har sammenkuld i besætningen med lange hængende perioder på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. haler. Lyset skal have en lysintensitet på mindst 40 lux. ●

Kampagnen skal bidrage til, at dokumentation for behovet for halekupering overholdes fra fødsel og indtil slagtning.

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside. ●

Tlf. 86 24 40 00 landbrugsmaeglerne.dk

Thorupgårdsvej 55, 8600 Silkeborg

Thorupgård – velholdt svineproduktion

Thorupgård er en særdeles rationel og velholdt svineproduktionsbedrift med tilhørende 134,3 ha jord og med en kapacitet til 1.000 søer med produktion af 35.000 smågrise. Sundhedsstatus er blå SPF. Anlægget er komplet gennemrenoveret i 2019/20 og fremstår som et produktionsklart anlæg i mindst 15 år frem. Tilhørende velholdt og præsentabel bolig på 228 m2 . Thorupgårdsvej 34 er højt beliggende overfor hovedejendommen. Her er god karantænestald med 170 stipladser, maskinhus og en stor bolig på 240 m2. Desuden yderligere 1 god bolig på 230 m2. Bedriften sælges i fuld drift.

Svineproduktion ogplanteavl Sag: 11958 Areal: 134,3 ha Pris: 51.000.000 Energimærke: E

Telefon: 86 24 40 00 / post@landbrugsmaeglerne.dk / landbrugsmaeglerne.dk

SET&SKET

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

Tilfredse ansatte gør hele forskellen

”De ansatte skal være tilfredse – ellers går det ikke. Det gælder om at have rimelige arbejdstider, at gøre tingene i fællesskab og at have det sjovt. Også selv om man er ansat som medhjælper i en stor svineproduktion, hvor arbejdet nødvendigvis må være rationelt og effektivt”.

I vores faste rubrik ”Set & Sket”, hvor vi bringer udpluk af begivenheder i Landsforeningens historie, er vi nået tilbage til udklipsbøgerne fra 1987. Og her stødte vi på en artikel fra Horsens Folkeblad om arbejdsmiljø og personalerådgivning, hvor ovenstående citat stammer fra.

Selv om det er 36 år siden, at ordene blev sagt og citeret i artiklen, er de stadig utroligt aktuelle og relevante. For når medarbejderne er motiverede, skabes der resultater. Budskabet holder stadig.

Det var ellers ikke noget, man talte så meget om på det tidspunkt, men Landsforeningen af Danske Svineproducenter så vigtigheden af det, og indledte et samarbejde med virksomhedsrådgiver og personalekonsulent Anni Kohl Petterson, der trak i kedeldragten og rådgav landmændene på staldgangen. ”Når landbrugene bliver store og rationelle, opstår der flere og flere rutineopgaver. Man ser kun andre mennesker til måltiderne, og arbejdet bliver let trivielt og kedeligt – og uden de store udfordringer”, udtalte hun i artiklen.

Det blev også beskrevet, hvor arbejdet kan struktureres, hvordan ansvaret kan fordeles, forventninger afstemmes og hvordan man kan hjælpe hinanden og styrke fællesskabet. - Det er vigtigt, at man ikke kun sætter produktionen i fokus, man skal også sætte medarbejderne i fokus og betragte dem som en ressource, forklarede hun i artiklen.

Det er på ingen måde ny viden, men alligevel interessant læsning, som stadig er relevant.

1987 – skyer over landbruget

1987 var også året, hvor høsten druknede i regn. Et år, som mange landmænd lidt op i årene stadig husker tilbage på med baggrund i en ganske forfærdelig høst.

Således beskrevet i

Jyllands Posten den 20. september 1987: ”Ubønhørligt siler regnen ned. Og mens tre fjerdedele af årets høst stadig står på markerne, breder frygten og depressionen sig i de danske landmandsfamilier. Tyndslidte

1987:

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

1987:

nerver. Skuffelse over politikerne, EF, organisationerne, miljøfolkene, ja stort set alt og alle. Landmænd efterlyser positive signaler fra samfundet”.

Årets høst 2022 blev rigtig god og kan på ingen måde sammenlignes med høsten i 1987. Men ellers kan der i høj grad drages paralleller til nutiden, når det handler om efterlysning af positive signaler fra samfundet.

På Landbrug & Fødevarers delegeretmøde 9. og 10. november 2022 sagde administrerende direktør Peter Tuborgh, Arla Foods, at politikerne lever i bundløs uvidenhed om CO2, og at politikerne spiller hasard med landbruget, når de taler om CO2-afgifter og mindre produktion. Mange landmænd har givet udtryk for, at han her ramte 100 procent plet.

Også her kan man konstatere, at ligesom der var kæmpe udfordringer med samfundets forståelse og opbakning til landbruget i 1987, er det fortsat tilfældet her 36 år efter.

Næste år bliver det godt

Et tredje nedslag fra 1987 blev en artikel i Kristeligt Dagblad, hvor lektor Frede Andersen fra Landbohøjskolen udtalte, at

”næste år bliver det godt at

være svineproducent”. Det vil vi fremhæve og lade stå.

Redaktionen håber og ønsker, at dette udsagn fra 1987 vil blive gældende i 2023. ●

1987:

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108