Spansk svineproduktion stabiliserer sig

Efter mere end ti års kraftig ekspansion er Spaniens svineproduktion nu ved at nå sine grænser – dog stadig på et højt niveau

Mens svinebestandene er faldende i mange EU-lande, har spanierne udvidet deres produktion betydeligt. Siden 2010 er svinebestanden i sydeuropæerne steget med mere end 30 procent. Da det gik stærkest med syv procent om året. I december 2021 var der næsten 35 millioner svin i spanske stalde (se figur 1, side 19). Det betyder, at landet nu står for næsten en fjerdedel af produktionen i de 27-lande.

Men efter mere end 10 års fremgang og ekspansion er den spanske svineproduktion nu ved at nå sin grænse. Dyrt foder, faldende eksport til tredjelande og nye restriktive miljøregler hæmmer produktionen.

Alt i alt er der tegn på, at den spanske svineproduktion kommer til en periode med større udfordringer og at produktionen således ikke længere vil fortsætte med at stige, men at den vil stabilisere sig eller endda falde lidt i de kommende år.

Årsager til ekspansion

Den massive ekspansion blev muliggjort af flere gunstige faktorer: ● Det milde klima og lave lønninger giver mulighed for at bygge billige stalde. ● Mange stalde har åbne sidevægge. Opvarmning er ofte ikke nødvendig. ● Omkring 80 procent af svineproduktionen kører i integrationer. De effektive strukturer giver omkostningsfordele. ● I lang tid var husdyrhold socialt og politisk anerkendt.

Det blev endda massivt fremmet regionalt. ● Regler omkring dyrevelfærd og miljøreglerne er på et lavere niveau sammenlignet med Nordeuropa. ● Slagterierne arbejder meget effektivt. Mere end 60 virksomheder i kødbranchen har en eksportlicens til

Asien. ● Spanien er fri for afrikansk svinepest og kan levere kød til mange markeder i tredjelande.

Meget gode svinepriser

Stærk medvind kommer også af forholdsvis høje afregningspriser. F.eks. indtager den spanske slagtesvinenotering

jævnligt en topplacering i EU-sammenligningen af den tyske producentforening ISN. Således var den korrigerede spanske notering i gennemsnit sidste år € 1,65 pr. kg (ca. 12,30 kr.), næsten 40 cent (ca. 3,00 kr.) højere end den tyske. I indeværende år har prisstrukturen tilpasset sig noget. I sensommeren 2022 var spanierne ikke desto mindre i stand til at opnå et gennemsnitligt forspring på 25 cent pr. kg (ca. 1,86 kr.) i forhold til Af Fred Schnippe, SUS den tyske notering (se figur 2, side 19). På grund af de gunstige rammevilkår er spanierne også blevet en international sværvægter i svinesektoren. Allerede i 2015 blev de den største EU-producent og fortrængte Tyskland til andenpladsen. Sidste år blev der opnået endnu et rekordresultat med 58,3 millioner slagtesvin. Udenrigshandelen er også betydelig. Sidste år kunne spanierne sælge næsten 3,1 millioner ton svinekød i udlandet. Størstedelen af dette, knap 1,9 millioner ton, gik endda til lande uden for EU. Som følge heraf steg selvforsyningsgraden inden for svinekød kraftigt (jf. figur 3, side 21). Sidste år var det lidt over 212 procent.

Udvidelse går i stå

Eksperter er dog enige om, at udvidelsen af spansk svineproduktion i stigende grad er ved at nå sine grænser. En indikator er markedsdataene for de første fire måneder af dette år. Spanierne var i stand til at øge slagtemængden fra januar til april på 19,7 millioner grise. Med 1,4 procent er stigningen dog betydeligt lavere end i de foregående år, hvor der i nogle tilfælde blev opnået vækstrater på 5 procent. Landbrugsministeriet i Madrid forventer, at denne tendens vil fortsætte. - Vores svinebestand vil stabilisere sig og kan endda falde lidt i de næste par år, forudser Pablo Bernardos Hernández, chef for svin og fjerkræ.

Nye miljøregler

Der er flere grunde til, at svineproduktionen ikke vokser efter mere end et årti med højkonjunktur. En af de vigtigste faktorer anses for at være stigende miljø- og dyrevelfærdsbestemmelser. Fokus er på de store producent-områder i Catalonien og Aragonien i det nordøstlige Spanien. I begge er svineproduktionen vokset dramatisk, så de i dag omfatter mere end 50 procent af alle spanske grise.

Den spanske svinebestand ventes at stabilisere sig og kan endda falde lidt i de næste par år”

Især de store produktioner med flere tusinde søer eller slagtesvin er blevet kritiseret af miljøforeningerne. De anses for at være en af hovedårsagerne til de stigende nitratniveauer i grundvandet. Et andet stridspunkt er ammoniak og lugt, som kan føre til betydelig forurening, især i stalde med fri ventilation i nærheden.

Derudover har de gentagne tørkeperioder

(2) Hohe Erzeugerpreise in Spanien

intensiveret diskussionen om vandknaphed i det nordøstlige Spanien. For eksempel skal regionen forsynes med ferskvand fra Pyrenæerne med udførlige kanaler. Med fal-

FIgur 2: Figur 1:

Schweinebestand in Mio. Stk. 2010 25,7 2011 25,6 2012 25,3 2013 25,5 2014 26,6 2015 28,4 2016 Det milde klima har givet mulig-29,2 2017 2018 hed for opførsel af billige stalde. 30 30,8 2019 31,2 2020 32,8 2021 34,5 Kilde: Eurostat

35

33

31

29

27

25

23

21

19

17

15 Svinebestand i mill. stk.

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Den spanske svinebestand er steget med over 30 procent. Kilde: Eurostat

2,40 Korrigeret slagtesvinenotering, €/kg SG

2,20

2,00

1,80

1,60

1,40

1,20 Deutschland Spanien

1,00

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36

Efter et årtid med højkonjunktur går det ikke længere så stærkt med spanske svineproduktion.

dende nedbør kan der opstå mangel på vand til at forsyne befolkningen og det stigende antal dyr.

Ved hjælp af sociale medier er miljøforeningerne nu bogstaveligt talt oppe imod de store bedrifter i svineproduktionen. De bliver i stigende grad hørt i samfundet og i politik. Regeringen i Madrid reagerer på dette og ønsker at reducere de negative virkninger af husdyrhold på jord, luft og vand med en hel pakke af foranstaltninger. - Vi er nødt til at stabilisere eller endda reducere svinebestanden. Derudover skal virksomheder indføre teknologier for at reducere deres emissioner, forklarer Pablo Bernardos Hernández.

Kødsalget svækkes

Spaniernes andet problem er den faldende efterspørgsel efter kød. For det første falder det indenlandske forbrug mærkbart. Siden det høje niveau på omkring 55 kg i 2018 er spaniernes forbrug pr. indbygger for nylig faldet til 49,6 kg. Dette er et minus på mere end 10 procent inden for tre år.

For det andet falder kødsalget til Kina. I 2021 bestilte kineserne omkring 10 procent mindre grisekød i Spanien end året før. I årets første fire måneder lå kødeksporten til det asiatiske land endda 45 procent under niveauet året før. Nedgangen i eksporten til Kina er smertefuld. De forholdsvis høje indtægter for biprodukter som klove og ører er meget vigtige for værdiskabelsen. Eksperter forventer, at kødeksporten til Kina vil fortsætte med at falde, da landet søger at blive uafhængigt af import.

Spanierne har hidtil kompenseret for tabene i Kina primært gennem højere eksport til EU. Fra januar til april 2022 leverede spanierne næsten dobbelt så meget svinekød til Polen, Rumænien, Storbritannien og Italien som i samme periode sidste år. Tyskland købte 16 procent mere grisekød i Spanien i årets første måneder.

For lidt korn

Det tredje problem i den spanske svineproduktion er dens afhængighed af kornimport. Sidste år var landet f.eks. kun i stand til selv at producere omkring 23 millioner tons korn. Med 36 millioner tons var forbruget betydeligt højere. Det betyder, at Spanien måtte købe næsten 40 procent af sit korn. I tørkeår som 2018 var importraten over 50 procent.

Hovedudløseren er den stærke udvidelse af husdyrhold. Omkring 75 procent af kornet går til husdyrfoder. Derudover bliver Spaniens kornareal mærkbart mindre. Mange steder erstattes hvede eller byg af specialafgrøder med betydeligt højere udbytter. Vandknaphed forstærker effekten.

Krigen i Ukraine har derfor ført til stor usikkerhed. Spanien har for nylig fået mere end seks millioner ton korn eller mere end en tredjedel af sin import fra krigszonen. På grund af sin store afhængighed af import har Madrid indgået kortvarige kontrakter med nye kornleverandører, f.eks. fra Sydamerika. Disse er dog forbundet med højere omkostninger som følge af de længere transporter.

Manglen på foder betragtes nu som den spanske svineproduktions akilleshæl. For at spare foder har gårde solgt deres grise med lavere vægt siden foråret. I månedsvis har slagtevægtene ligget ca. 3 kg under sidste års niveau. Da der desuden er kommet mærkbart færre grise til slagterier på det seneste, var den samlede spanske slagtemængde i august i år cirka 10 procent lavere end sidste år.

Ifølge eksperter afhænger fremtiden for den spanske svinesektor frem for alt af økonomiske forhold. Jaume Coma fra integratoren Vall Company forklarer: - Det centrale spørgsmål er: Vil vi være i stand til at konvertere de højere foder- og miljøomkostninger til højere indtægter? Det er meget vigtigt, at vi forbliver ASF-fri og således kan fortsætte med at eksportere til Asien, påpeger han.

Den seneste udvikling er positiv for spanierne. I slutningen af august steg slagtesvinenoteringen f.eks. for første gang over milepælen på 2 €/kg (ca. 15 kr.) levende vægt. Nyheden om nedgangen på 10 procent i den tyske svineproduktion er et andet positivt signal for den spanske eksport.

Tilbage i overskudszonen

Endnu vigtigere er det, at den spanske svineproduktion har givet overskud igen siden august. Det viser løbende evalueringer af benchmarkingorganisationen SIP. Dataene kommer fra gennemsnitlige spanske svinebedrifter. SIP-resultaterne indgår også i Interpig-gruppens EU-dækkende evalueringer.

Den fulde omkostningsberegning afviger fra den sædvanlige beregningsmetode i Tyskland. Analysen dækker således altid hele produktionskæden fra pattegrisen til slagtesvinet. Derfor angiver foderomkostningerne for eksempel en gennemsnitsværdi fra so-, smågrise- og opfedningsområdet. Andre omkostninger omfatter blandt andet udgifter til arbejdskraft, bygninger, energi, dyrlæge, også fra smågrise til slagtesvin.

Den fulde omkostningsanalyse i tabel 4 er baseret på et slagtesvin med en slutopfedningsvægt på 114 kg. Det står klart, at spanierne måtte acceptere store tab på mere end 36 € (ca. 270 kr.) pr. solgt gris i foråret. I løbet af foråret blev situationen forbedret. I juli kunne spanske svineproducenter for første gang opnå små overskud. I den seneste evalueringsmåned i august steg overskuddet til godt 13 € (ca. 97 kr.) pr. dyr.

I de næste par måneder forventer eksperter dog ingen væsentlige forbedringer. Foderomkostningerne vil sandsynligvis forblive høje med 100 € (ca. 745 kr.) i opfedning eller 140 € (ca. 1.043 kr.) inklusive smågriseproduktion. Desuden anses yderligere stigninger i afregningspriserne for vanskelige i betragtning af den svage efterspørgsel på kød. ●

Dyrt foder, faldende eksport til tredjelande og nye miljøbestemmelser er en udfordring for svineproduktionen i Spanien

(3) Hoher Selbstversorgungsgrad

Figur 3: Selbstversorgung mit Schweinefleisch, % 2010 136 2011 140 Selvforsyning med svinekød, % 2012 149 220 2013 145 2014 148 200 2015 155 2016 166 180 2017 169 2018 171 160 2019 188 140 2020 214 2021 212 120 100 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Selvforsyningsgraden er steget markant. Kilde: Agrarministerium Kilde: Agrarministerium ● Den kraftige ekspansion af spansk svineproduktion gik i stå i 2022. ● De vigtigste årsager var skrappere miljøkrav og mindre efterspørgsel på kød. ● Afhængighed af import af korn er en udfordring for svineproduktionen. Tørke og krig i Ukraine forstærkede problemet. ● En fordel er de lave produktionsomkostninger. Siden juli er er igen overskud i svineproduktionen.

FAKTA

Spanien igen i overskudszonen (Tabel 4)

Måneder i 2022 Februar Marts April Maj Juni Juli August

Afregningspris, € 120,84 144,78 171 174,42 178,98 188,1 191,52 Foderomkostninger, € 2) 112,86 117,42 127,68 133,38 136,8 137,94 133,38

Andre omkostninger, € 44,46 44,46 44,46 44,46 44,46 44,46 44,46

Omkostninger i alt, € 157,32 161,88 172,14 177,84 181,26 182,4 177,84

Afkast, € -36,48 -17,1 -1,14 -3,42 -2,28 5,70 13,68