
4 minute read
Jorden forpagtet ud – fuld fokus på grisene
- For mig er det vigtigt selv at have fuld opmærksomhed på grisene og produktionen hver eneste dag, siger Kristoffer Hald.

Advertisement
Fuld fokus på grisene - andre passer marken
Trods høje kornpriser har Kristoffer Hald i Bækmarksbro ikke fortrudt, at han har forpagtet jorden ud
Af journalist Lene Tingleff
- Det er vigtigt at være tro over for den plan, man har lagt, og selv om kornpriserne lige nu er historisk høje, har jeg ikke planer om at ændre på den strategi, jeg har lagt for min bedrift med bortforpagtning af jorden og ren svineproduktion.
Det siger Kristoffer Hald, der driver landbrug i Bækmarksbro ved Lemvig. Han har 1.500 søer og sælger 56.000 smågrisene til en aftager i nabolaget. Har i alle årene, bortforpagtet agerjorden, der i dag tæller 330 hektar. Tilbage er et mindre areal med skov, natur og plantage. - Mange mennesker kommenterer den aktuelle situation med de høje kornpriser og undrer sig måske over min strategi. Men det er jo ikke noget, man sådan lige laver om på, og situationen er også den, at jeg i virkeligheden ikke ønsker at ændre på det forhold. - Det er selvfølgelig hårdt i en tid, hvor bytteforholdet er dårligt, det ved alle. Men vi må jo også være ærlige og sige, at det ikke er så længe siden, at vi tjente gode penge. Det er ikke noget nyt, at det går op og ned, og så er der investeringer og planer, der må vente til bedre tider. Vi kører med en variabel forpagtningspris fastlagt ud fra kornprisen, og jeg har ikke planer om at fravige min strategi, fortæller han.
Vil ikke sprede sig for meget
Kristoffer Hald køber alt sit korn, og sammen med sit personale (syv ansatte) har han fuld opmærksomhed på blandinger og på at justere, så det fungerer optimalt i besætningen. - Det står højt på vores agenda, og vi arbejder i hele tiden på at justere og blande foderet på netop den måde, der er allerbedst for vores dyr. Det er ikke noget, der er statisk, og det arbejder vi konstant på med henblik på trivsel i stalden og dermed et godt resultat på bundlinjen. - Det er ikke fordi jeg ikke interesserer mig for planteavl, det er utroligt spændende. Men for mig er det en helt anden driftsgren, og jeg har valgt at koncentrere mig fuldt ud om grisene for ikke at sprede mig alt for meget. I en


- andre passer marken
Driftsleder Søren Andersen i smågrisestalden, hvor dyrene er på vægten inden levering.
Bestyrelsen for Landsforeningen besøgte en 21. november Kristoffer Halds besætning.


lang og travl høstperiode tror jeg godt, at det måske kunne være en udfordring for mig at fastholde fokus i stalden. - Hvad der er rigtigt for den ene, behøver ikke være rigtigt for den anden. Men sådan her har vi skruet tingene sammen, og det er min forventning, at tingene vil finde et fornuftigt leje igen.
Udfordret af PRRS
PRRS har ramt besætningen og give udfordringer over de senere år. - Vi fik inficeret besætningen med Hatting-varianten i 2019. Det fik store konsekvenser og medførte sygdom og død i besætningen og efterfølgende store økonomisk tab. Det var en voldsom omgang, og vi har døjet med det lige siden. - Vi har ikke købt nye polte ind i perioden fra uge 43 i 2021 til uge 36 i år, og ikke løbet nye dyr fra uge 24 til 43 i år. Hvilket også kan ses på en større so dødelighed. Vi er ikke formelt i gang med sanering, men i første omgang med at blive virus-frie, så vi derefter kan sanere. - Vi har været igennem et stort vaccinationsprogram, og jeg tror, vi er ved at være ovre det, men det har fyldt meget hos os, og det har været en barsk omgang.
Lille ejendom blev stor
Kristoffer Halds far købte gården ”Hedevang” i 1972. Dengang var der 23 hektar, og besætningen bestod af 15 køer og 10 søer.
Siden er der udvidet gradvist gennem årene, og især efter Kristoffer Hald overtog gården i 2007. Her byggede han til 670 søer i et barmarksprojekt, og han udvidede igen kraftigt i 2017, hvor han kom op på de nuværende 1.500 søer. Ligeledes er der løbende købt jord til samt en naboejendom. - Der er bønder på begge sider af min slægt så længe øjet rækker, og lige siden jeg var dreng, vidste jeg, at jeg skulle være landmand og have grise, siger Kristoffer Hald, der er gift med socialrådgiver og kommunalbestyrelsesmedlem i Lemvig Kommune, Christina Serup Hove, og far til tre døtre på 15, 13 og 10 år. ●
