CO2: Hvad er op og ned?

Det politiske landskab

CO2 – hvad er op og ned

Det kan være svært at gennemskue tingene, når holdninger ophøjes til fakta

Af chefkonsulent Martin Berthelsen, Danske Svineproducenter

Det er næppe gået nogens næse forbi, at der er, har været og vil blive en del snak om CO2 i landbruget.

Der er rigtig mange, der gør sig kloge på, hvordan en CO2-afgift skal være, hvad der skal regnes på, hvordan der skal regnes - og alle synes at have det rette svar.

Sandheden er nok, at det hele afhænger af, hvordan man ønsker at se problematikken og hvilket resultat, man ønsker. Det er nok den største udfordring, for det skaber utryghed, forvirring og tilbageholdelse af investeringer. Men nok værst af alt – man risikerer at foretage indgreb, der ikke har den ønskede virkning.

Forskellige beregningsmodeller

FN har opsat nogle beregningsmodeller, der bliver angrebet fra mange kloge hoveder, som selv har nogle, i deres øjne, rigtige modeller. Disse bliver så igen angrebet af andre kloge hoveder, som igen har nogle meget bedre modeller.

Andre igen udarbejder fine rapporter, der fortæller, hvad der kan gøres for at lave grøn energi, fx biogas, men det findes der personer og organisationer, der er lodret i mod, og nogle definerer biogas som sort energi.

Man kan også læse rapporter, der anviser, at man skal opsamle alt den halm, som i dag blot snittes af mejetærskeren og nedmulles. Blot har man glemt, at halmen ikke bare ”smutter” fra marken og hen til der, hvor den skal brændes af eller i før omtalte biogasanlæg.

CO2-udgift til presning, opsamling og transport af halmen er slet ikke medregnet. Den manglende strukturforbedring af jorden er der heller ikke regnet med.

Mange usikkerheder

Der er også udarbejdet en meget stor rapport fra Aarhus Universitet, med en masse gode forslag omfattende både svine-, kvæg- og fjerkræproduktion. En beslutningstager vil blive glad for denne rapport, da der mange steder er anført, hvad der virker som konkrete måleresultater. Det er jo til at tage og føle på - og handle ud fra.

Dog skal man lige huske at læse, hvad der står til sidst i hvert afsnit under overskriften: Usikkerheder. Her er der grænsende til kø ved håndvasken. De personer, der har skrevet de mange sider, er seriøse, og står gerne ved, at det er bedste mands bedste bud, selvfølgelig med et gran af sandhed, men der kræves stadig forskning.

Til slut i denne rapport på knap 500 sider er der også en oversigt over igangværende projekter, der skal gøre os klogere – 48 stk. i alt. Af dem skal ét projekt være afsluttet i 2022, 16 i 2023, 16 i 2024 og de resterende 15 efter 2024.

Det koster penge

Så er der også de personer, der har en holdning til, hvad der er rigtigt og hvad der skal gøres. Det er heldigvis tilladt i et demokrati, men hvis man pludselig argumentere for, at en holdning er fakta – dette ses hos mange folkevalgte lovgivende politikere, så bliver det farligt. Det er også værd at bemærke, at stort set ingen har mod og mands/kvinde-hjerte til at fortælle deres vælgere, at det kommer til at koste penge – hos forbrugerne, på den ene eller anden måde. At indrømme dette er en tabersag, hvis man gerne vil genvælges på et tidspunkt. Så havde du håbet på at få svaret på, hvad der er op og ned i debatten omkring CO2 i denne artikel, kan man vel lidt frejdigt sige: Vælg selv! ●