MIN DRØM FOR SKOLESYSTEMET ER, AT DER KOMMER ET FAG, DER IKKE HEDDER IVÆRKSÆTTERI, MEN KØBMANDSKAB - Martin Thorborg, serieiværksætter og direktør for Dinero -
M
artin Thorborg er en af Danmarks dygtigste serieiværksættere og er i dag direktør i Dinero, et regnskabsprogramsfirma, han selv er medstifter af. Martin er ikke en, der går og holder igen. Han ytrer sig meget om alt fra råd til nye iværksættere til visioner for Danmark. Mød Martin i interviewet her. Hvad er din uddannelsebaggrund? Jeg har første år i gymnasiet, og så har jeg første på HF. Så har jeg det, der hedder en EFG handel og kontor (I dag EUX business, red.), hvor jeg er uddannet kontorassistent. Det er sådan et år på skole og to år i praktik, hvor man er lidt på skolen en gang imellem for lige at få noget basisviden ind. Så der blev jeg uddannet kontorassistent på Frederiksberg politistation i sin tid. Da jeg startede, gik jeg fra 9. klasse over i gymnasiet og dengang var det opdelt i sproglig og matematisk. Jeg valgte den matematiske, hvilket var en stor fejl, men det var fordi jeg troede, jeg skulle være ingeniør ligesom min far. Der er jo en stor niveauforskel på matematik i 9. klasse og så til matematik på gymnasiet, og der må jeg sige, der fik jeg et chok. Det var bare fuldstændig anderledes, og jeg kunne overhovedet ikke finde ud af det. Jeg tror egentlig det handlede om, og det er sådan set lidt fjollet, at de fleste af mine kammerater kom igennem det ved bare at huske, hvordan man gør. Jeg har sådan et eller andet, der gør, at jeg kan ikke bare huske
4
det, jeg skal forstå, hvordan det fungerer. Og det er fandme noget lort, hvis man ikke har flair for det. At forstå baggrunden for en andengradsligning, hvordan den fungerer, hvorfor den fungerer sådan og hvordan man kommer frem til det. Der er det noget lettere bare at lave nogle huskeregler oppe i sit hoved og så bare gøre tingene mekanisk og forklare dem ud fra at huske nogle sætninger. Det kan jeg ikke, så det blev helt umuligt for mig for det niveau, kunne jeg slet ikke forstå tingene i, og hvis jeg ikke kan forstå det, så kan jeg i hvert fald ikke huske det. Så da jeg havde gået der et år, så kunne jeg godt se, at det ville sgu nok ikke gå godt, så jeg gik over og fik et job på en tankstation et lille års tid, indtil jeg skulle starte på EFG handel og kontor. Og det var egentlig lidt med tanken om måske på et senere tidspunkt at blive politibetjent, så jeg kunne ligeså godt blive uddannet på en politistation, indtil jeg var gammel nok til at blive politibetjent, men så var der ansættelsesstop. Jeg var tilmed en af de yngste, og der favoriserede de dem, der var ældre, og ligesom ikke kunne søge ind til næste år. Det synes jeg var lidt tarveligt, og jeg blev lidt sur. Så begyndte jeg på HF, hvor jeg var et år. Da jeg havde gået der i et år, kunne jeg godt se, at det ikke nyttede noget bare at stå med en HF
