Folkeskolen lider - på næsten alle fronter

- Carl Wengel Grauballe, uddannelsesordfører for VU -

Én af de ting vi i Danmark er stolte af, er vores uddannelsessystem. Et system, der er bygget for at give alle muligheder, og ikke lade pengepungen være afgørende for, hvilken retning du ønsker at gå. Et system mange rundt om i verden kigger på med misundelse.

Men det hele er ikke en dans på roser. For folkeskolen udviser på papiret også de samme kvaliteter, med et mål om at være forberedende for det næste skridt i uddannelsesverdenen, men efterhånden er der så mange udfordringer, at mange tabes på gulvet.

Det første der er værd at kigge på, er hvordan mange unge drenge bliver tabt undervejs. Det er, groft sagt, et system, mange drenge ikke passer ind i. Et tiltagende fokus på en forlænget skoledag, med endnu mindre variation fra den “klassiske” tavleundervisning gør, at mange bliver tabt, simpelthen fordi, at det ikke er særligt nemt at holde fokus, sidde stille og suge til sig fra 8:00 til 15:30 hver dag. Mange mister modet, føler sig dumme og oplever en folkeskolegang med alt for mange nederlag. Det kan vi ikke være tjent med.

En anden udfordring er den, mildt sagt, utilstrækkelige vejledning. Det bekymrer mig helt utroligt, at vi har bygget et system, der synes at mene, at man kun har brug for vejledning, hvis man erklæres som ikke-uddannelsesparat. Det leder mange til et valg, der ikke nødvendigvis er det rigtige, men fremstår sådan på papiret, netop fordi man er erklæret uddannelsesparat. Det er at gøre os alle en kæmpe bjørnetjeneste, for det leder blot til mere frustration og udmeldelser på ungdomsuddannelserne. Det kan vi bestemt heller ikke være tjent med. Sidst, men ikke mindst, lider vi stadig under efterveerne af folkeskolereformen, når vi kigger på selve undervisningen. Flugten fra folkeskolen er stadigt stigende, og én af de faktorer der har været til grund for dette allerede siden 2014, har været det forfejlede projekt som inklusion viste sig at være. En tanke, der på papiret igen ser rigtig fin ud, men desværre har haft markante konsekvenser. Her kan jeg tale af egen erfaring, hvor jeg oplevede en søster, der ikke fik plads til at udvikle sig og blive bedre, men snarere blev degraderet til hjælpelærer. Hvorfor så det? Jo, med den ekstra opmærksomhed, der naturligvis hører med til inklusionsbørn, tabte vi mange dygtige, selvstændige elever, som derfor så sig nødsaget til at søge private alternativer. Det kan vi ej heller være tjent med.

Lad være kendt, at jeg bestemt ønsker, at folkeskolen skal lykkes. Det er vigtigt, at have en sund og god folkeskole, hvortil private skoler kan spille bold opad og være et alternativ hertil af lyst. Ikke af nød. Vi er nødt til at vende bøtten, og pille ved folkeskolereformens destruerende tendenser, før det udvikler sig i en endnu værre retning. For det skal vi ikke være tjent med!