1 minute read

Du har ikke brug for SU, hvis du vælger den rigtige uddannelse

- Sebastian Bærnthsen, landsnæstformand for VU -

IDanmark har vi verdens højeste uddannelsesstøtte - bedre kendt som SU - til de studerende. Med andre ord får man ikke flere penge noget andet sted i verden som studerende. Alligevel bliver man altid mødt med retorikken om, at SU’en er for lav, og at færre vil tage en uddannelse, hvis man skar i den eller helt lagde den om til låneordning.

Advertisement

Det passer dog ikke helt, fordi kigger man på lande, som vi normalt sammenligner os med, som Sverige og Norge, så får man langt mindre. I Norge får en studerende 2.783 kr. om måneden og i Sverige 1.966 kr. om måneden. Til sammenligning er det 6.321 kr., man får om måneden her i Danmark. Havde venstrefløjen ret skulle færre altså gennemføre en uddannelse i vores nabolande. Faktisk markant færre, fordi deres SU er meget lavere. I Danmark har 36% en videregående uddannelse, mens det er 39% for Sverige og 42% for Norge. Forskellene mellem landene er små, men alligevel ligger Danmark i den tungeste ende. Det stemmer ikke helt overens med, hvad venstrefløjen ellers ynder at fortælle, men det er nok, fordi de tager fejl.

Grundlæggende mener jeg, at vi slet ikke har brug for offentlig uddannelsesstøtte. Man burde omlægge hele SU-systemet til en lånebaseret ordning, hvor man kunne låne penge af staten til en rente, der fulgte inflationen. Lige nu har de studerende ingen incitament til at færdiggøre sin uddannelse hurtigt eller bare på normeret tid, og man kan egentlig vælge lige den uddannelse, man vil, fordi man står aldrig i gæld til nogen. Blev de studerende nødt til at låne sine egne penge, ville man have et større incitament til at fokusere på at vælge en uddannelse, hvor arbejdsløsheden var lav i stedet for ”arbejdslivsstudier” på RUC. Det skaber et større ansvar hos den enkelte studerende, hvilket er sundt.

Derudover er det grundlæggende død uretfærdigt, at kassedamen som aldrig får SU, skal betale verdens højeste skattetryk for, at statskundskaberne kan få betalt sin husleje, mad, forskning, osv. og bruge resten af sin SU på kaffe fra Stillers eller kondomer.

This article is from: