Et slag for almendannelsen

- Søren Schrøder, Social-, Sundhed- og Kommunalordfører for VU -

Som borgerligt ungdomsparti burde det være en selvfølge, at vi hjertevarmt støtter idéen om almendannelse fra folkeskolen til gymnasiet, men også, at vi samtidig insisterer på, at ikke alt forskning skal føre til en faktura.

Det skal ikke være en hemmelighed, at når jeg siger almendannelse, så er det med fokus på den del af dannelsen, der har med det humanistiske at gøre. At der er brug for natur-, sundheds- og samfundsvidenskaben, kan der ikke herske tvivl om. Men hvad med de fjogede humanister? Hvilken funktion skal de udfylde i vores profit- og new-public-management-samfund?

Det hurtige svar ville være, at de skal tjene som det vigtigste for os mennesker; de skal sikre vores almendannelse – oplysning være skal vor lyst.

Allerede i folkeskolen er det vigtigt, at vi lærer børn, at de er en del af noget, der er større end dem. Vi skal lære dem, at de qua deres ophav nu tager del i en fortælling; slægter skal følge slægters gang. Med fag som dansk, kristendom, musik og historie skal børnene blive almendannet.

I folkeskolen skal vi berige børnene med det danske sprog, vi finder i eventyrer, folkeviser og skønlitterære romaner og noveller. Og at det danske sprog specielt findes i den danske sangskat.

Jeg vil på ingen måde have kongerækken tilbage som udenadslære, men børn skal forstå, hvad historien bringer os, og at de statuer, der står rundt omkring i landet, har en mørk fortælling med sig, men også at disse hvide mænd har haft en betydning for Danmark og verdenshistorien. Det er trods alt bedre at bruge sin viden, end at man hovedløst river statuer ned…

I samme ombæring må jeg skynde mig at nævne vigtigheden af, at børn bliver undervist i kristendommen og senere andre religioner. Kristendommen udgør værdier, struktur, arbejdsmoral og meget mere for den vestlige samfundsorden, hvorfor den må prioriteres før de andre religioner, som siden skal tilføjes, så vi undgår unødige misforståelser mellem religioner. Husk at livet er blevet givet os i kraft af et syndefald.

I almendannelsen kan vi finde vores identitet. Vi forstår, hvorfra vores verden går; at vi har en fælles historie og et fælles sprog. Jeg er sikker på, at for de fleste udgør nationaliteten en stor del af deres identitet, selvom vi er blevet globaliseret. Derfor er det også vigtigt at vide, hvad vores historie er. For mig er almendannelse med til at gøre os hele, den slutter os som mennesker. Også som politiske væsner.

Jeg havde forleden en diskussion med en fra min højskole, der sagde, at han ikke forstod, hvorfor man tillod antropologer at tage afsted og observere et stammesamfund, for hvem skulle bruge det?

Min pointe er: Nej, Helge Sander, ikke alt forskning skal kunne føre til en faktura. Man må insistere på, at viden kan have en værdi i sig selv. Humanistisk og teologisk forskning indbringer ikke store summer penge, men de beriger vores samfund på mening, kulturforståelse, historie og, ikke mindst, sprog. I begyndelsen var ordet, og vi har talt lige siden … Men måske vi skulle stoppe op og lytte. Lytte til hvad almendannelsen kan gøre ved os. Gøre for os.