Kultur, udvikling og samfund Her får eleverne mulighed for gå i clinch med politiske og samfundsrelevante spørgsmål gennem mødet med organisationer, der beskæftiger sig med kulturudveksling, klima og konfliktløsning. Og de får indsigt i og kendskab til, hvordan organisationer og virksomheder arbejder for en sag.
Hvor kan du tage hen? KULTURHUSE Det Grønlandske Hus i København Jødisk Informationscenter (JIC) The English House ORGANISATIONER OG VIRKSOMHEDER Arla Food Designer Børns Vilkår DR Byen Fagbevægelsens Skoletjeneste FN Byen FN-forbundet Gadens Stemmer Helsingør Ferieby MUNDU – Center for global dannelse Oplev Europa Røde Kors VerdensKlasse
I VerdensKlasses workshop om FN´s Verdensmål diskuterer og reflekterer eleverne over globale og lokale problemstillinger.
Eksempler på undervisningstilbud MITAARTUT – UDKLÆDNING, SJOV OG BALLADE Mitaartut er en årlig grønlandsk tradition, hvor børn og voksne klæder sig ud som uhyggelige væsener for at skræmme og underholde deres naboer. I forløbet af samme navn hos Det Grønlandske Hus i København skal eleverne bl.a. diskutere forskellige fejringer og traditioner og tilknytningen mellem Danmark og Grønland. Inspireret af Mitaartut får eleverne også mulighed for at arbejde kreativt og innovativt med deres eget maskedesign.
URETFÆRDIG MIDDAG I rollespillet ’Uretfærdig middag’ bliver eleverne delt op i kontinenterne Vesten, Asien, Afrika, Sydamerika og Mellemøsten, og gennem et fælles måltid får de indblik i verdens ulige fordeling af resurser. Forløbet giver også eleverne indblik i globale emner og problemstillinger som bl.a. migration, drikkevand, fattigdom, gæld og energi. Forløbet faciliteres af trænede middagsværter fra MUNDU – center for global dannelse ude på skolen.