Skoletjenestens årskatalog 2021-22

21/22

Åben skole i hele landet Inspiration til undervisning i eksterne læringsmiljøer

skoletjenesten.dk

Hvad kan du bruge skoletjenesten.dk til?

Mange typer af tilbud

Fag og fagområder

Fortolknings- og dramaøvelser i det nye H.C. Andersens Hus, historiske hverdagsværksteder på Herregården Hessel og dinosaur-undersøgelser i Bornholms natur. På skoletjenesten.dk kan du finde undervisningstilbud fra hele landet. Undervisningstilbuddene rummer blandt andet workshops, kreative værksteder, debatøvelser, rolle- og dilemmaspil, byvandringer og opgaveløsning i autentiske miljøer.

Undervisningstilbuddene på skoletjenesten.dk dækker samlet set alle skolens fag og fagområder og i visse tilfælde i særlige og originale tværfaglige kombinationer. På skoletjenesten.dk angiver de eksterne læringsmiljøer, hvilke klassetrin, kompetenceområder og læringsmål der gør sig gældende for de enkelte undervisningstilbud, så forløbene kan indgå i den øvrige undervisning og i tværfaglige projekter på skolerne.

Ca. 3000 tilbud til børn og unge i dagtilbud, skoler og på ungdomsuddannelser.

Mere end 500 eksterne læringsmiljøer spredt over hele landet.

Digital undervisning Gennem det seneste år er der udviklet mange digitale tilbud i de eksterne læringsmiljøer, som gør det muligt at forberede fysiske besøg på nye måder, deltage i forløb på tværs af landet og møde og opleve kulturinstitutionerne online gennem fx film, workshopøvelser og dilemmaspil. Vi har samlet alle digitale undervisningstilbud på: skoletjenesten.dk/digitaleforløb

Udendørs undervisning På skoletjenesten.dk finder du en samlet indgang til udendørs forløb med bl.a. byvandringer, fotoopdagelser og workshops med bevægelse, matematik eller historiske lege for børn og unge.

Se alle udendørs undervisningsforløb på: skoletjenesten.dk/udendørsforløb

Skoletjenesten er nationalt videncenter for eksterne læringsmiljøer.

Vi driver skoletjenesten.dk, som er en service til alle lærere, hvor man kan finde undervisningstilbud i hele landet.

Åben skole i hele landet Måske kender du allerede det katalog, du netop har åbnet. Måske er det første gang, du ser det.

I år er Skoletjenestens katalog sendt til alle skoler i hele landet, og dermed håber vi, at endnu flere skoler kan få glæde af de mange tilbud i eksterne læringsmiljøer.

Når du bladrer gennem kataloget, vil du møde 300 forskellige eksterne læringsmiljøer: museer, teatre, musikhuse, akvarier, naturcentre og meget mere. De tilbyder undervisning for forskellige klassetrin, fag og fagområder. For at finde de enkelte undervisningstilbud skal du ind på skoletjenesten.dk, hvor vi hele tiden sørger for, at der er aktuelle og opdaterede tilbud.

Men bliv her et øjeblik; vi har nemlig inviteret fire spændende personer ind i årets katalog, som har noget på hjerte, når det handler om kulturinstitutioners muligheder for at åbne nye og større verdener for eleverne, hvordan man kan skabe rum for mangfoldighed og refleksion og understøtte variation, motivation og trivsel.

Det har været et særligt år for skolerne, og for de eksterne læringsmiljøer. Men det betyder også, at der er udviklet mange nye typer af undervisningstilbud, fx onlineundervisning på kulturinstitutionerne og særlige udendørs forløb. Uanset formen er de eksterne læringsmiljøer et møde med en særlig faglighed, med genstande og miljøer, der kan bringe nye perspektiver ind i undervisningen.

God fornøjelse derude!

Gennem `Børns møde med kunsten´ får nordjyske børn mulighed for at møde professionelle kunstnere og deltage i æstetiske læreprocesser.

Du finder alle undervisningstilbud på:skoletjenesten.dk/undervisning

Naturfag og naturvidenskab Ude i naturen, på de naturhistoriske museer og i de naturvidenskabelige forskningsmiljøer har eleverne mulighed for at opdage, undres og begejstres for naturvidenskab i bredeste forstand. De naturfaglige miljøer kan være med til at gøre naturfaglige begreber konkrete og håndgribelige for eleverne.

Hvor kan du tage hen?

MUSEER Fur Museum GASmuseet Geomuseum Faxe – Skoletjenesten Østsjællands Museum Museum Sønderjylland – Gram Lergrav & Palæontologi Medicinsk Museion Naturama Panser- og Artillerimuseet Science Museerne Statens Naturhistoriske Museum Steno Museet Væksthusene Zoologisk Museum AKVARIER OG OCEANIER Den Blå Planet Nordsøen Oceanarium OBSERVATORIER OG PLANETARIER Observatoriet i Brorfelde Ole Rømer-Observatoriet Planetarium EKSPERIMENTARIER Experimentarium Universe Science Park ZOOLOGISKE HAVER OG PARKER Odense ZOO Ree Park Safari Zoologisk Have København

NATUR- OG FORMIDLINGSCENTRE Blåvandshuk Fyr Bornholms Rovfugleshow GeoCenter Møns Klint Havhøst ivandet Karpenhøj Naturcenter NaturBornholm Naturcenter Amager Strand UDDANNELSESSTEDER Danmarks Tekniske Universitet SCIENCE Skoletjenesten – Københavns Universitet AFFALDSSTATIONER OG RENSEANLÆG AffaldVarme Aarhus BIOFOS Bofa Vandcenter Syd Vestforbrænding FORSYNINGER Frederiksberg Forsyning MADKULTURHUSE OG GÅRDE Gaarden Bornholm Haver til Maver Odense Hjedding Andelsmejeri Kornets Hus Skole, Landbrug & Fødevarer

HAVER OG PARKER Botanisk Have Brændesgårdshaven Tivoli Bakken

Find alle tilbud og steder på skoletjenesten.dk

skoletjenesten.dk

Eleverne undersøger vadehavet med alle sanser på Fiskeri- og Søfartsmuseets Vadevandring.

GeoCenter Møns Klints undervisning er hands-on, undersøgelsesorienteret og tager udgangspunkt i specifikke cases fra den dramatiske natur.

Eksempler på undervisningstilbud MATEMATIK PÅ MØNS KLINT Matematikbegreber, iagttagelsesevne og samarbejde.

Det er nogle af omdrejningspunkterne i forløbet ’Matematik på Møns Klint’, som udbydes af GeoCenter Møns Klint.

Undervisningen er hands-on, undersøgelsesorienteret og tager udgangspunkt i specifikke cases fra den dramatiske natur på Møns Klint, som eleverne skal løse i fællesskab i en konkret kontekst.

DINOSAURERNE GIK HER Der er fundet dinosaurfodspor på Bornholm, og ud fra disse fodspor skal eleverne tolke på dinosaurernes anatomi, adfærd, fødevalg og tilpasning i forløbet ’Dinosaurerne gik her’ hos NaturBornholm. Som en del af forløbet laver eleverne selv fodafstøbninger, der kan arbejdes videre med hjemme på skolen, og de opfordres til at billeddokumentere spor med tablets og telefoner undervejs.

Se flere undervisningstilbud på skoletjenesten.dk

5

6

skoletjenesten.dk

Scenekunst,musik, film og bevægelse Gennem teater, musik, film og bevægelse kan eleverne lære om krop, sprog, udtryk og virkemidler gennem egne og andres produktioner og aktiviteter. Scenekunst, musik, film og bevægelse rummer særlige muligheder for at arbejde med indtryk og udtryk, der kobler krop og kognition.

Hvor kan du tage hen?

TEATRE Aaben Dans Aarhus Teater Anemonen Bellevue Teatret Betty Nansen Teatret Bådteatret C:NTACT Det Kongelige Teater Det lille Turnéteater Folketeatret Glad Teater Mærkværk Nørrebro Teater Odense Teater OPGANG 2 Riddersalen Teater Grob Teater Hund & Co. Teater Refleksion Teater Republique Teater V Teater Vestvolden i Hvidovre Teater ZeBU Teatergrad

Teatret Masken Teatret OM Teatret ved Sorte Hest Teatret Zeppelin Østre Gasværk Teater MUSIKSCENER OG -SKOLER Den Jyske Opera Kulturskolen Bornholm MUSEER Musikmuseet Ragnarock FILMHUSE FILM-X Odense Filmværksted OFF – Odense International Film Festival Salaam Film & Dialog Station Next IDRÆTSCENTRE Dansk Forening for Rosport Dansk Skoleidræt

Eksempler på undervisningstilbud KLIMAOPERAVÆRKSTEDERNE ”LYT TIL MIG” Hvordan kan børn og unge arbejde med emnet klima, uden at det bliver til skræk, advarsler og frustrationer?

Undervisningsforløbet ’KlimaOperaVærkstederne’ giver stemme til elevers forhåbninger og løsninger i en lille opera, som eleverne selv er med til at skrive inden for udvalgte klimatematikker. Processen ledes af en sanger og en dramapædagog og bidrager til den store klimadebat på nye og anderledes måder.

BØRN HAR RET I den nyudviklede workshop ’Børn har ret’ arbejder elever på mellemtrinnet og i udskolingen med emnet børns rettigheder gennem forskellige drama- og refleksionsøvelser. Teatret Zeppelins workshop tager udgangspunkt i FN’s børnekonvention, giver indsigt i emnet rettigheder i forhold til børns hverdagsliv og træner elevernes empati og forståelse for abstrakte og fjerne problemstillinger.

skoletjenesten.dk

Lokalhistoriske museer Undervisning på lokalhistoriske museer giver mulighed for at understøtte elevernes forståelse for, hvordan lokale forhold har betydning for menneskets levevis og muligheder, og hvordan de spiller sammen med vigtige perioder og begivenheder i Danmarkshistorien.

Hvor kan du tage hen?

MUSEER Aalborg Historiske Museum Boldrup Museum – Nordjyllands Naturhistoriske Museum Bornholms Museum Dit Museum Ølgod Esbjerg Museum Forstadsmuseet Frederikssund Museum, Færgegården Furesø Museer Give-Egnens Museum Greve Museum Holbæk Museum Holstebro Museum Industrimuseet Frederiksværk & Knud Rasmussens Hus Kalundborg Museum Klosterlund Museum Kroppedal Museum Kulturmuseum Øst – Skoletjenesten Østsjællands Museum Kystmuseet Skagen Københavns Museum Købmandsmuseet Cornelen, Furesø Museer Lejre Museum Lemvig Museum Middelfart Museum Mosegaarden, Furesø Museer

Moseløkken Stenbrudsmuseum Museerne i Helsingør Museerne i Fredericia Museet Ribes Vikinger Museet Sønderskov Museum Lolland-Falster Museum Nordsjælland Museum Silkeborg Museum Sønderjylland Museum Sønderjylland – Arkæologi Museum Vestsjælland Odense Bys Museer Odsherreds Museum Ringsted Museum og Arkiv ROMU Roskilde Museum Rudersdal Museer – Mothsgården Rudersdal Museer – Vedbækfundene Slagelse Museum Sorø Museum Strandingsmuseum St. George Vendsyssel Historiske Museum Ærø Museum Øhavsmuseet

Eksempler på undervisningstilbud EN VIRKELIG FORBRYDELSE Kan kulturarv både ses, høres og røres? I forløbet ’En virkelig forbrydelse’ skal eleverne efterforske en 100 år gammel virkelig forbrydelse gennem arbejde med forskellige typer kildemateriale fra Øhavsmuseets udstilling ’Savn & brand’. Her får eleverne mulighed for at dykke ned i datidens kriminalhistorie og straffe og på den baggrund afsige deres egen dom i sagen.

Hjemme på skolen kan klassen arbejde videre med kildematerialet.

LIVETS GANG I LIDENLUND I forløbet ’Livets gang i Lidenlund’ på Lemvig Museum kommer eleverne tæt på den lokale tegner Henning Gantriis og hans populære tegneserie af samme navn.

Forløbet kredser både om tegneserievirkemidler og om livet i en lille provinsby, og eleverne får mulighed for at producere deres egen tegneserie eller tegnefilm i museets nye animationsværksted. Museumsbesøget kan evt. kombineres med en byvandring i tegnerens fodspor.

Find alle tilbud og steder på skoletjenesten.dk

7

8

skoletjenesten.dk

Udskoling og åben skole I dette interview hører vi Program & Publikumschef på Arbejdermuseet Linda Nørgaard Andersen fortælle, hvorfor det er vigtigt at tage udskolingseleverne med på museum.

HVAD KAN EN UDSKOLINGSLÆRER BRUGE ET MUSEUM TIL? Noget af det vigtigste er, at lærerne kan bruge museer som en mulighed for at lære sammen med deres elever, tilegne sig et stof og opleve noget sammen med dem. Som lærer kan man også bruge os til inspiration og sparring, både i forhold til de greb, vi bruger i undervisningen, og de kilder, vi stiller til rådighed.

Tidligere har vi tilbudt fagudvalg at låne mødelokaler på museet, hvor vi typisk havde den første halve time sammen og viste rundt og fortalte om vores pædagogiske profil og forløb, og i vores partnerskaber med skoler har vi fx møder med lærerne, afholder fælles kurser eller udvikler forløb sammen. I de af vores projekter, hvor eleverne har været med til at udvikle en udstilling, kan vi forhåbentlig også inspirere lærerne i forhold til historie i anvendelse.

KAN DU BESKRIVE NOGLE AF TANKERNE BAG JERES MUSEUMSUNDERVISNING FOR UDSKOLINGSELEVER?

HVIS DU SKAL OPSUMMERE, HVAD ER DET SÅ, MUSEER SÆRLIGT KAN FOR UDSKOLINGSKLASSER?

Udskolingselever er et sted i deres skole- og uddannelsesliv, hvor grebet begynder at stramme i forhold til, hvad de skal vælge videre frem, og i den forbindelse synes jeg, at alle børn og unge fortjener at møde rollemodeller; nogle, der virkelig brænder for det, de arbejder med. Hos os og på andre museer eller i eksterne læringsmiljøer i det hele taget møder eleverne netop nogle ildsjæle, som kan repræsentere et bredere felt i forhold til den verden, de skal ud i. Vi oplever også, at nogle udskolingselever får mulighed for at skifte faglig og social position, når de besøger os, og møder stoffet på en anden måde.

I udskolingen bliver emnerne også mere komplekse og undervisningen mere problemorienteret, og det har vi som museum nogle gode forudsætninger for at understøtte, fordi vi kan vise mange forskellige perspektiver på en periode og opstille dilemmaer, eleverne skal forholde sig til, i vores undervisningsforløb.

Hvis jeg starter med Arbejdermuseet, så kan vi først og fremmest være et alternativ til den type viden, som udskolingseleverne møder i historieundervisningen i klasseværelset gennem tekster og læremidler. Hos os træder de bogstaveligt talt ind i et arbejderhjem og møder de mennesker fra fortiden, som de arbejder med, på en helt anden måde end de har mulighed for at gøre, hvis de sad med en tekst. På den måde kan vi som museer være en anden indgang til det indholdsmæssige stof, eleverne skal arbejde med. For det andet kan museer præsentere eleverne for nogle særlige fagligheder og vise dem, hvordan det, de lærer i skolen, kan anvendes i virkeligheden. Det mener vi, er særlig relevant i forhold til udskolingselever, fordi de befinder sig i en livsfase, hvor de er i gang med at afsøge deres identitet.

Som eksterne læringsmiljøer har vi også i højere grad end lærerne mulighed for at eksperimentere med metoder og greb. Det forpligter os på samme tid til at inspirere lærerne til at tage noget af det med tilbage til skolen, fx dilemmabaseret og scenariebaseret undervisning for udskolingselever. Som en sidste og meget vigtig pointe tænker jeg også, at museer og andre eksterne læringsmiljøer kan tilbyde udskolingseleverne et præstationsfrit rum, hvor de ikke bliver bedømt eller skal præstere ud fra nogle særlige mål.

Nogle udskolingselever får mulighed for at skifte faglig og social position, når de besøger os, og møder stoffet på en anden måde.

skoletjenesten.dk

Hos os træder de bogstaveligt talt ind i et arbejderhjem og møder de mennesker fra fortiden, som de arbejder med, på en helt anden måde end de har mulighed for at gøre, hvis de sad med en tekst.

På skoletjenesten.dk/andersen kan du læse resten af interviewet med Linda Nørgaard Andersen om bl.a. udfordringer i arbejdet med udskoling som målgruppe og om, hvad de ældste elever selv siger om at besøge museet.

9

Kulturhistoriske museer De arbejdsformer og pædagogiske metoder, der benyttes på kulturhistoriske museer, styrker elevernes forestillingsevne og historiske empati. Det giver eleverne forudsætninger for at kunne skabe deres egne historiske fortællinger og får dem til at reflektere over deres egen plads i verden som historieskabte og historieskabende.

Hvor kan du tage hen?

MUSEER Arbejdermuseet Bakkehuset. Frederiksbergmuseerne Bank- og Sparrekassemuseet Bornholms Tekniske Samling Børnekulturhuset Fyrtøjet Carl Nielsens Barndomshjem Cirkusmuseet Danmarks Borgcenter Danmarks Industrimuseum Danmarks Jernbanemuseum Danmarks Tekniske Museum Dansk Jødisk Museum Det Kgl. Bibliotek Drachmanns Hus Fiskeri- og Søfartsmuseet Frihedsmuseet Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum Glud Museum H.C. Andersens Barndomshjem H.C. Andersens Hus Historiecenter Dybbøl Banke Immigrantmuseet, Furesø Museer Karen Blixen Museet Rungstedlund Koldkrigsmuseum Stevnsfort – Skoletjenesten Østsjællands Museum Kongernes Jelling Kongernes Samling – Amalienborg Kongernes Samling – Koldinghus Kongernes Samling – Rosenborg Slot Krigsmuseet Kulturmuseet Spinderihallerne Køge Museum

KØN – Gender Museum Denmark Limfjordsmuseet M/S Museet for Søfart Magasin du Nord Museum Marstal Søfartsmuseum Moesgaard Museum Museum Kolding Museum Kolding | Christiansfeld Museum Midtjylland Museum Sydøstdanmark Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot Museum Vestfyn Møns Museum Møntergården Nationalmuseet Nordjyllands Historiske Museum Nymindegab Museum Næstved Museum Panser- og Artillerimuseet Papirmuseet Politimuseet Tekstilmuseet Tidens Samling Tirpitz Vardemuseerne Vester Palsgaard Skovmuseum Vesthimmerlands Museum Vikingemuseet Ladby Vikingeskibsmuseet VILLUM Window Collection

Find alle tilbud og steder på skoletjenesten.dk

skoletjenesten.dk

I forløbet `Baggårdens børnearbejdere´ på Arbejdermuseet bliver eleverne gennem dialog, leg, undersøgelser og arbejde klogere på hverdagslivet for datidens arbejderbørn og får sat perspektiv på deres eget liv.

På Tekstilmuseet gennemføres flere undervisningsforløb i den gamle Herning Klædefabriks autentiske rammer.

Eksempler på undervisningstilbud AKTIVISTER HOLDER DEMOKRATIET LEVENDE Hvad er aktivisme, hvornår er man aktivist, og hvor langt kan man gå i sine aktivistiske handlinger? Det skal eleverne undersøge i Arbejdermuseets nye forløb ’Aktivister holder demokratiet levende’. Her skal de arbejde analytisk med udstillingen AKTIVIST som kilde og bl.a. relatere aktivismens udformninger og dilemmaer til deres eget liv og fremtid. Forløbet sigter på at styrke elevernes demokratiske handlekompetencer.

ANDERSENS PERSPEKTIV Som forfatter var H.C. Andersen optaget af at undersøge verden fra mange forskellige perspektiver, og i forløbet ’Andersens perspektiv’ skal eleverne gøre ham kunsten efter gennem forskellige øvelser, hvor de skal filosofere, diskutere og reflektere med udgangspunkt i et af Andersens mindre kendte og dystre eventyr. I forløbet arbejder eleverne også med fortolknings- og dramaøvelser i eventyrdelen af det nye H.C. Andersens Hus i tæt samarbejde med en museumsformidler.

Se flere undervisningstilbud på skoletjenesten.dk

11

12

skoletjenesten.dk

Overskridelseskraft, der åbner verden I dette interview peger lektor på DPU Lars Geer Hammershøj på dannelsespotentialer i åben skole, der handler om at åbne verden for eleverne gennem overskridelse.

I DIN FORSKNING ARBEJDER DU BL.A. MED BEGREBERNE OVERSKRIDELSE OG OVERSKRIDELSESKRAFT. KAN KULTURINSTITUTIONER VÆRE MED TIL AT UNDERSTØTTE, AT ELEVER OVERSKRIDER SIG SELV? Ja, det mener jeg faktisk godt, de kan. Overskridelse er en gammel tanke i dannelsesforestillingen, der udtrykker, at du kun dannes ved at komme ud over dig selv. Du skal af egen vilje have lyst til at komme ud over dig selv, hvilket vil sige, at du gerne vil prøve at se tingene fra et andet perspektiv, lytte til det, andre

siger, gå med på legen og prøve en rolle, du ikke har påtaget dig før. Det er alt sammen begreber for, at man overskrider sig selv, og når vi taler overskridelse, så er det mere fornemmelsen af at blive en del af noget større. Det helt konkrete eksempel på det er dannelsesrejsen, hvor overskridelsesprocessen er, at man rejser ud i det fremmede. Det afgørende er at komme et andet sted hen og gøre sig erfaringer med, at verden kan være anderledes. Overskridelseskraft handler om, hvad det er, der driver overskridelsesprocessen, hvad er det, der får én ud på den her rejse og bringer én et andet sted hen, og der

mener jeg, at kulturinstitutionerne har en fordel ved, at det helt konkret er et andet sted, du tager ud til, og hvor du forventer, at du skal noget andet. Hvis du på kulturinstitutionen møder nogle interessante personer og nogle spændende fortællinger, så vil du måske også være mere åben for, hvad der sker, og det er den åbenhed, der er afgørende for, om det bliver en dannelsesrejse eller en turistrejse. Så jeg mener, at museerne og kulturinstitutionerne bør dyrke det, at de er andre steder. Det gør de også, men når vi taler åben skole, så er det faktisk en stor pointe.

skoletjenesten.dk

I FORBINDELSE MED DANNELSE TALER DU OGSÅ OM LÆRERNES VIGTIGE OPGAVE MED AT PRÆSENTERE ELEVERNE FOR EFTERLIGNELSESVÆRDIGE MÅDER AT FORHOLDE SIG PÅ. HVAD BETYDER DET, OG KAN DET AT BESØGE EN KULTURINSTITUTION GIVE SÆRLIGE MULIGHEDER FOR AT DYRKE DETTE ASPEKT?

Hvis du på kulturinstitutionen møder nogle interessante personer og nogle spændende fortællinger, så vil du måske også være mere åben for, hvad der sker, og det er den åbenhed, der er afgørende for, om det bliver en dannelsesrejse eller en turistrejse.

Helt grundlæggende kan man kun dannes gennem mennesker, og det vil i virkeligheden sige, at man ikke dannes ved bare at tage på et museum, medmindre man er dannet i forvejen. For børn vil det ofte være sådan, at de har brug for nogle mennesker, nogle rejsevejledere kunne man også sige, der tager dem med på dannelsesrejsen. Man har to funktioner, når man skal danne andre mennesker, og den ene er at åbne den nye verden. Når du skal åbne en verden for andre, bliver du nødt til at vise din begejstring og skabe en stemning, der smitter. Derfor bør undervisere på en kulturinstitution og lærere arbejde sammen om at vise eleverne, hvorfor det her område eller den her genstand er interessant. Den anden funktion handler om at vise en eksemplarisk måde at forholde sig på inden for denne her verden. Det kan fx være, at man skal forholde sig nysgerrigt eller efterprøvende. Denne funktion gælder også for både læreren og underviseren på kulturinstitutionen, og ofte vil det være sådan, at vi forholder os eksemplarisk på forskellige måder, og det skal vi sådan set bare være åbne over for og vise eleverne.

HVIS DU SKAL OPSUMMERE, HVAD ER SÅ DEN VIGTIGSTE VÆRDI AF, AT SKOLEELEVER BESØGER KULTURINSTITUTIONER I ET LEGE-, KREATIVITETS- OG DANNELSESPERSPEKTIV? Det er helt sikkert, at de danner sig, og at de gør sig erfaringer med, at verden er større, end de troede. Det er vigtigere end nogensinde før at få den slags erfaringer, og det er faktisk lidt paradoksalt, for aldrig har verden været mere åben, og aldrig har børn og unge haft flere muligheder for at deltage i alt muligt og rejse alle mulige steder hen både fysisk og online. Men det betyder også, at børn og unge bliver nødt til at sortere, og så kan der være en tendens til, at man begynder at lukke af. Så det er i virkeligheden blevet sværere at danne sig og komme ud over sig selv som barn eller ung, og det er nok også grunden til, at vi taler så meget om dannelse som noget godt og vigtigt.

Der mener jeg, at kulturinstitutionerne og kunst og kultur, kreativitet, leg og dannelse spiller en stor rolle, fordi det er måder, hvor vi ret umiddelbart kan komme ud over os selv. På kulturinstitutionerne handler det om at se noget, opdage og afprøve noget, at lege med noget og om følelser og stemninger. Det er ret tilgængeligt for børn, og det vil sådan set også være min forklaring på, hvorfor det virker, og hvorfor vi bliver ved med at tage børn og unge ind på museer.

Det er i virkeligheden blevet sværere at danne sig og komme ud over sig selv som barn eller ung, og det er nok også grunden til, at vi taler så meget om dannelse som noget godt og vigtigt.

13

Kunst, design og arkitektur Kunstens mange udtryk giver eleverne mulighed for at forholde sig sprogligt, kropsligt og visuelt til det samfund, de er en del af. Fordi kunst, design og arkitektur ikke befinder sig inden for en enkelt fagkategori, forbinder undervisningen ofte forskellige vidensfelter på utraditionelle måder, som kan udnyttes i flere fag.

Hvor kan du tage hen?

MUSEER Anchers Hus ARKEN Museum for Moderne Kunst ARoS Aarhus Kunstmuseum Bornholms Kunstmuseum CLAY Keramikmuseum Danmark Davids Samling Den Hirschsprungske Samling Designmuseum Danmark Esbjerg Kunstmuseum Fuglsang Kunstmuseum Fyns Grafiske Værksted Holstebro Kunstmuseum JANUS Jens Søndergaards Museum Kunsten – Museum of Modern Art Aalborg Kunstmuseum Brandts KØS Museum for kunst i det offentlige rum Louisiana Museum for Moderne Kunst Museet for Samtidskunst Museum Frello Museum Jorn Museum Sønderjylland – Kunstmuseet i Tønder Museum Sønderjylland – Håndværksmuseet Nivaagaards Malerisamling Ny Carlsberg Glyptotek Nymindegab Museum Odsherred Kunstmuseum

Ordrupgaard Ribe Kunstmuseum Skagens Kunstmuseer Skovgaard Museet Sorø Kunstmuseum Statens Museum for Kunst Storm P. Museet. Frederiksbergmuseerne Thorvaldsen Samlingen på Nysø Thorvaldsens Museum Trapholt Vejle Kunstmuseum Vendsyssel Kunstmuseum KUNSTHALLER Gl Holtegaard Kunstforeningen GL STRAND Nikolaj Kunsthal Viborg Kunsthal UDSTILLINGSSTEDER Cisternerne. Frederiksbergmuseerne Dansk Arkitektur Center Den Frie Udstillingsbygning SLOTTE Christiansborg Slot Museum Sønderjylland – Kunstmuseet Brundlund Slot

Find alle tilbud og steder på skoletjenesten.dk

skoletjenesten.dk

I flere undervisningsforløb hos Dansk Arkitektur Center arbejder eleverne stedsspecifikt med hands-on aktiviteter og afprøvning af egne ideer i byens rum.

På Statens Museum for Kunst er al undervisning dialogbaseret, og samspillet mellem elever, kunstværker og museumsunderviser er i centrum.

Eksempler på undervisningstilbud RUM, SANSER OG ARKITEKTUR Hvordan påvirker arkitektur os, og hvad skal der til, for at vi husker et steds stemning? Det er nogle af de spørgsmål, udskolingselever skal arbejde med i det nye undervisningsforløb ’Rum, sanser og arkitektur’ på Kunstmuseum Brandts. Her skal eleverne bl.a. analysere vægge, lys, materiale og farver i Brandts Samling, og i en efterfølgende workshop får de til opgave at udvikle, skitsere og præsentere et koncept til en sanseudstilling ud fra et enkelt kunstværk.

KAN TRÆER TALE? Den franske kunstmaler Théodore Rousseau hævdede, at han kunne tale med de træer, han malede.

I undervisningsforløbet ’Kan træer tale?’ får eleverne mulighed for at tegne og lytte til planter i Glyptotekets vinterhave for at blive klogere på Rousseaus metode.

Herefter skal de på opdagelse i Rousseaus naturskildringer i museets franske samling, hvor de arbejder med billedanalyse og -fortolkning.

Se flere undervisningstilbud på skoletjenesten.dk

15

16

skoletjenesten.dk

Rum for refleksion og mangfoldighed I dette interview fortæller formidlingsinspektør på KØN – Gender Museum Denmark Anna Svenning, hvordan museet kan understøtte refleksion og dialog om en aktuel samfundsdebat, der også vedrører elevernes eget liv og erfaringer.

HVAD ER KØNS VIGTIGSTE OPGAVE I FORHOLD TIL SKOLEN BÅDE SOM SKOLETJENESTE OG SOM MUSEUM? KØN er et museum om kønnenes kulturhistorie, og vores vigtigste opgave er at skabe debat om køn og ligestilling i et fortidigt, nutidigt og fremtidigt perspektiv. I al vores undervisning er det målet at inspirere både elever og lærere til at tale sammen om og reflektere over køn og ligestilling. Sammen med eleverne vil vi gerne reflektere over køns betydning, og i den dialog ønsker vi at synliggøre normer i samfundet og sætte dem til debat samt diskutere muligheder for at bryde normer i fremtiden. Det er vigtigt, at museer engagerer sig i aktuelle problemstillinger og tør have holdninger og deltage i vigtige samfundsdebatter.

HVORDAN KOMMER DET HELT KONKRET TIL UDTRYK I JERES MUSEUMSUNDERVISNING?

HVORDAN KAN MUSEER VÆRE MED TIL AT SKABE RUM FOR MANGFOLDIGHED?

Vores didaktiske profil er dialogisk og elevinddragende, og derfor er vores underviseroplæg fx altid ultrakorte og højst på 10 minutter, før eleverne skal i spil. Alle har en holdning til og erfaring med køn fra deres eget liv, og derfor er det generelt nemt for os at få aktiveret eleverne. Vi bringer også altid genstande i spil i vores undervisning for at skabe nogle taktile og emotionelle oplevelser, fx gennem korsettet og den fysiske fornemmelse ved at blive snøret ind, som mange elever nævner som noget, de kan huske fra museet. Det er også vigtigt for os at vise nogle genstande, der ikke er en del af den gængse historieformidling, men fortæller nogle andre historier. Eksempelvis har vi i vores udstillinger hormonpiller fra en transperson og en Barbiedukke med kønsbehåring. Brugen af genstande er et af museernes stærkeste kort, og den viser noget af det særlige, museumsundervisningen kan.

Vi er et museum om mangfoldighed.

Det er også en af grundene til, at vi har skiftet navn fra Kvindemuseet til KØN. Navneskiftet afspejler en generel udvikling i både debatten og forskningen inden for køn og ligestilling, men det er også et udtryk for vores ønske om at have et navn, der i sig selv udtrykker mangfoldighed.

Ligestilling er for alle. Historiebrug og de tilvalg og fravalg, som altid vil være i en udstilling, optager os meget. Hvilke menneskers historie fortælles, og på hvilken måde? I vores undervisning opfordrer vi altid eleverne til at reflektere over og forholde sig kritisk til fravalg og tilvalg i historiebrugen og -formidlingen.

Sammen med eleverne vil vi gerne reflektere over køns betydning, og i den dialog ønsker vi at synliggøre normer i samfundet og sætte dem til debat samt diskutere muligheder for at bryde normer i fremtiden.

skoletjenesten.dk

Vi bringer også altid genstande i spil i vores undervisning for at skabe nogle taktile og emotionelle oplevelser, fx gennem korsettet og den fysiske fornemmelse ved at blive snøret ind, som mange elever nævner som noget, de kan huske fra museet.

EN DEL AF JERES MISSION HANDLER OM AT SKABE NYSGERRIGHED, DIALOG OG REFLEKSION. HVORDAN ARBEJDER I MED AT UNDERSTØTTE DET HOS SKOLEELEVER OG LÆRERE? Det gør vi først og fremmest ved at bringe vores kulturhistoriske genstande i spil, som jeg nævnte tidligere.

Genstandene kan i sig selv skabe nysgerrighed, de er nye for eleverne, og de kan på en tryg måde åbne op for de svære samtaler om et ofte tabuiseret emne som køn, krop og seksualitet. Vi gør det også gennem vores sprog; de spørgsmål, vi stiller, og den måde, vi sorterer i både museets viden og de input, vi får fra dialogen med eleverne. Det vigtigste for os er at give eleverne nogle redskaber til at håndtere og forholde sig til eget og andres køn, og derigennem kan vi som museum også hjælpe lærerne med at opkvalificere samtalen om køn, som kan være svær, tabuiseret og kompleks for mange.

17

18

skoletjenesten.dk

Kulturhistoriske miljøer Historien er fysisk til stede og mulig at interagere med. De kulturhistoriske miljøer appellerer til elevernes følelser, fantasi og indlevelse, og brugen af blandt andet læringsspil og historiske scenarier skaber forudsætninger for at erfare og reflektere over vores historie.

Hvor kan du tage hen?

OPLEVELSESCENTRE OG MILJØER Andelslandsbyen Nyvang Bornholms Middelaldercenter Folketinget Fregatten Jylland Hammershus Hvolris Jernalderlandsby Jernalderlandsbyen Odins Odense Jernaldermiljøet i Vingsted Middelaldercentret Mindelunden Museum Sønderjylland – Drøhses Hus Museum Sønderjylland – Højer Mølle Nordatlantens Brygge Sagnlandet Lejre Stenaldercenter Ertebølle Vikingeborgen Trelleborg Østerlars Rundkirke

MUSEER De gamle Huse – frilandsmuseet i Maribo Den Fynske Landsby Den Gamle By Flakkebjerg Skolemuseum FLUGT i Oksbøl Flyvestation Værløse, Furesø Museer Frilandsmuseet Det Gamle Danmark Frilandsmuseet Herning Hjorths Fabrik

Find alle tilbud og steder på skoletjenesten.dk

skoletjenesten.dk

I forløbet `Regn med krig´ på Københavns Befæstning rammesætter befæstningens fysiske rum elevernes arbejde med bl.a. matematik.

Eleverne får indblik i vikingetiden gennem krigertræning på vikingeborgen Trelleborg.

I Jernalderbyen Odins Odense veksles der i de forskellige undervisningsforløb mellem bl.a. gruppearbejde, historiefortælling, mødet med autentiske genstande og praktiske aktiviteter.

Eksempler på undervisningstilbud TILBAGE TIL JERNALDERLANDSBYEN Det historiske rollespil ’Tilbage til jernalderlandsbyen’ giver eleverne viden om hverdagslivet i jernalderen og mulighed for at arbejde praktisk med historiske hverdagsaktiviteter og håndværk som fx madlavning, landbrug, træhåndværk og krigertræning. Forløbet udspiller sig i Jernaldermiljøet i Vingsteds rekonstruerede jernalderlandsby og kombinerer bl.a. fagene historie, arbejdskendskab, drama og madkundskab.

TJENESTEPIGER OG TJENESTEDRENGE I 1870’ERNE På Herregården Hessel ved Farsø lærer eleverne om børns arbejde i 1870´erne i forløbet ’Tjenestepiger og tjenestedrenge i 1870’erne’. Her skal eleverne arbejde i værksteder med historiske opgaver for henholdsvis tjenestepiger og -drenge. Forløbet har fokus på samarbejde i naturlige situationer, og der er mulighed for at kombinere det med fællesspisning, gamle lege og viden om datidens skolegang efter aftale.

Se flere undervisningstilbud på skoletjenesten.dk

19

20

skoletjenesten.dk

Selvbestemmelse og trivsel I dette interview fortæller Mads Bølling, udeskoleforsker på Steno Diabetes Center Copenhagen, om muligheder for og udfordringer ved at arbejde med trivsel i åben skole. Mads Bølling arbejder med et bredt udeskolebegreb, hvor undervisningen foregår i det omgivende samfund. Det kan både være i naturmiljøer og på kulturinstitutioner, og ofte vil åben skole-aktiviteter kunne betegnes som udeskole.

I DIN UDESKOLEFORSKNING ARBEJDER DU BL.A. MED BEGREBET SELVBESTEMMELSE. HVORFOR ER DET ET VIGTIGT ELEMENT I BØRNS SKOLE OG UNDERVISNING? Skoletiden er en central del af børn og unges liv, og den udgør et vigtigt fundament for deres videre udvikling og deltagelse i samfundet. Elevernes lyst til at deltage og til at lære afhænger i høj grad af deres indre motivation, og selvbestemmelse kan være et element til at fremme elevernes indre og lystbetonede motivation i skolens undervisningssituationer.

skoletjenesten.dk

Når undervisningen rykker ud af klasserummet, så kan vi se, at elevernes motivation stabiliseres i løbet af perioden, hvor vi normalt ville forvente, at den var faldende gennem skoleåret, men også gennem skoledagen og skolelivet.

HVORDAN KAN MAN HELT KONKRET FREMME SELVBESTEMMELSE I UNDERVISNING? Det handler helt grundlæggende om at skabe rum for, at eleverne kan bidrage. Eleverne har aldrig ansvar for undervisningen, men de skal opleve, at deres perspektiver og bidrag har berettigelse, og de skal gerne se hinanden som en ressource i undervisningen. Opgaven bliver derfor at skabe en ramme for både læring og selvbestemmelse, og i den forbindelse er et begreb som klasserumsledelse helt centralt.

Når vi i udeskole rykker undervisningen ud af skolen, så kan vi tydeligt ændre denne ramme og derigennem nærme os elevernes hverdag og gøre undervisningen meningsfuld. Hvis vi skal anlægge et mere kritisk blik på det, så skal vi huske, at ikke alle elever nødvendigvis synes, det er godt at deltage i udeskoleaktiviteter. Derfor bliver det vigtigt for både skolen og eksterne læringsmiljøer at være opmærksom på forskelligheder og at arbejde med den enkelte elevs mening og perspektiv.

med lærere peger også på, at udeskole særligt kan styrke lærernes relation til eleverne. De har oplevelsen af at gå på opdagelse sammen i den omverden, de er en del af, fx på en kulturinstitution, og at de pludselig er i samme båd.

HVIS DU SKAL OPSUMMERE, HVAD ER SÅ DEN STØRSTE VÆRDI VED, AT BØRN OG UNGE DELTAGER I UDESKOLE I ET TRIVSELSPERSPEKTIV? Hvis vi legede med tanken om kun at kigge på trivsel, så handler den vigtigste værdi om variation. Som mennesker har vi grundlæggende brug for variation, og for skoleelever gælder det en varieret skoledag og skoleuge og variation i måden, man arbejder med fagene på. For både lærere og undervisere på kulturinstitutioner bliver det vigtige spørgsmål derfor, hvordan vi sikrer variation i de enkelte undervisningssituationer, og den svære opgave har jeg stor respekt for.

KAN KULTURINSTITUTIONER VÆRE MED TIL AT UNDERSTØTTE, AT ELEVER OPNÅR ELLER OPLEVER SELVBESTEMMELSE I FORBINDELSE MED UDESKOLE? I min forskning har jeg undersøgt, hvilken effekt det har på børns motivation at være en del af udeskole i fem timer om ugen gennem et helt år, bl.a. på kulturinstitutioner. Når undervisningen rykker ud af klasserummet, så kan vi se, at elevernes motivation stabiliseres i løbet af perioden, hvor vi normalt ville forvente, at den var faldende gennem skoleåret, men også gennem skoledagen og skolelivet. Interview

Hvis vi legede med tanken om kun at kigge på trivsel, så handler den vigtigste værdi om variation.

21

Kultur, udvikling og samfund Her får eleverne mulighed for gå i clinch med politiske og samfundsrelevante spørgsmål gennem mødet med organisationer, der beskæftiger sig med kulturudveksling, klima og konfliktløsning.

Og de får indsigt i og kendskab til, hvordan organisationer og virksomheder arbejder for en sag.

Hvor kan du tage hen?

KULTURHUSE Det Grønlandske Hus i København Jødisk Informationscenter (JIC) The English House ORGANISATIONER OG VIRKSOMHEDER Arla Food Designer Børns Vilkår DR Byen Fagbevægelsens Skoletjeneste FN Byen FN-forbundet Gadens Stemmer Helsingør Ferieby MUNDU – Center for global dannelse Oplev Europa Røde Kors VerdensKlasse

I VerdensKlasses workshop om FN´s Verdensmål diskuterer og reflekterer eleverne over globale og lokale problemstillinger.

Eksempler på undervisningstilbud MITAARTUT – UDKLÆDNING, SJOV OG BALLADE Mitaartut er en årlig grønlandsk tradition, hvor børn og voksne klæder sig ud som uhyggelige væsener for at skræmme og underholde deres naboer. I forløbet af samme navn hos Det Grønlandske Hus i København skal eleverne bl.a. diskutere forskellige fejringer og traditioner og tilknytningen mellem Danmark og Grønland.

Inspireret af Mitaartut får eleverne også mulighed for at arbejde kreativt og innovativt med deres eget maskedesign.

URETFÆRDIG MIDDAG I rollespillet ’Uretfærdig middag’ bliver eleverne delt op i kontinenterne Vesten, Asien, Afrika, Sydamerika og Mellemøsten, og gennem et fælles måltid får de indblik i verdens ulige fordeling af resurser. Forløbet giver også eleverne indblik i globale emner og problemstillinger som bl.a. migration, drikkevand, fattigdom, gæld og energi. Forløbet faciliteres af trænede middagsværter fra MUNDU – center for global dannelse ude på skolen.

skoletjenesten.dk

I alle forløb hos FILM-X, Det Danske Filminstitut skaber eleverne film i professionelle studierammer, hvor de bl.a. optager og klipper både billeder og lyd.

FOTOS

Udgivet af: ©Skoletjenesten, maj 2021

Forside: Ard Jongsma ©Møntergården, Odense Bys Museer

Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer, Gyldenløvesgade 15, 5. sal, 1600 København V

Side 3: Viggo Steincke ©Hjørring Kommune Side 5: GeoCenter Møns Klint Side 5: Torben Meyer ©Fiskeri- og Søfartsmuseet

skoletj@skoletjenesten.dk / www.skoletjenesten.dk.

Oplag: 21.000

Side 9: Frida Nygaard Gregersen

Redaktion: Siska Rohr Harrebye (ansv.), Jakob Haahr-Pedersen og Dorte Villadsen

Side 11: Maja Theodoraki ©Tekstilmuseet (Museum Midtjylland)

Grafisk design: Le Fischer, lefischer.dk

Side 11: Stine Groth Rasmussen ©Arbejdermuseet

Tryk: Kandrups Bogtrykkeri A/S

Side 12: Laura Vikkelsø Hammershøj Side 15: Lars Skaaning ©Statens Museum for Kunst Side 15: Dansk Arkitektur Center Side 17: KØN - Gender Museum Denmark Side 19: Jacob Nyborg Andreasen ©Vikingeborgen Trelleborg Side 19: Mette Specht Andersen ©Skoletjenesten Københavns Befæstning Side 19: John Hansen- Zederkof ©Jernalderlandsbyen Odins Odense Side 20: Lizette Skotbo Kabré Side 22: Claus Christensen ©VerdensKlasse Side 23: Jørgen True ©FILM-X, Det Danske Filminstitut

Skoletjenesten - videncenter for eksterne læringsmiljøer er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, kommunerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland samt en række museer, kulturinstitutioner og uddannelsessteder. Vi udvikler og deler viden om undervisning i eksterne læringsmiljøer med kulturinstitutioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre nationale aktører med et fælles mål om at gøre kultur, natur og kunst til et grundelement i børn og unges læring og dannelse. Skoletjenesten finansieres med midler fra Børne- og Undervisningsministeriet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

23

Skoletjenesten - for lærere og pædagoger

Skoletjenesten - videncenter for eksterne læringsmiljøer

skoletjenestendk

Skoletjenesten - videncenter

Find dine undervisningstilbud på skoletjenesten.dk

Følg os her