Selvbestemmelse og trivsel

I dette interview fortæller Mads Bølling, udeskoleforsker på Steno Diabetes Center Copenhagen, om muligheder for og udfordringer ved at arbejde med trivsel i åben skole. Mads Bølling arbejder med et bredt udeskolebegreb, hvor undervisningen foregår i det omgivende samfund. Det kan både være i naturmiljøer og på kulturinstitutioner, og ofte vil åben skole-aktiviteter kunne betegnes som udeskole.

I DIN UDESKOLEFORSKNING ARBEJDER DU BL.A. MED BEGREBET SELVBESTEMMELSE. HVORFOR ER DET ET VIGTIGT ELEMENT I BØRNS SKOLE OG UNDERVISNING?

Skoletiden er en central del af børn og unges liv, og den udgør et vigtigt fundament for deres videre udvikling og deltagelse i samfundet. Elevernes lyst til at deltage og til at lære afhænger i høj grad af deres indre motivation, og selvbestemmelse kan være et element til at fremme elevernes indre og lystbetonede motivation i skolens undervisningssituationer.

Når undervisningen rykker ud af klasserummet, så kan vi se, at elevernes motivation stabiliseres i løbet af perioden, hvor vi normalt ville forvente, at den var faldende gennem skoleåret, men også gennem skoledagen og skolelivet.

HVORDAN KAN MAN HELT KONKRET FREMME SELVBESTEMMELSE I UNDERVISNING?

Det handler helt grundlæggende om at skabe rum for, at eleverne kan bidrage. Eleverne har aldrig ansvar for undervisningen, men de skal opleve, at deres perspektiver og bidrag har berettigelse, og de skal gerne se hinanden som en ressource i undervisningen. Opgaven bliver derfor at skabe en ramme for både læring og selvbestemmelse, og i den forbindelse er et begreb som klasserumsledelse helt centralt. Når vi i udeskole rykker undervisningen ud af skolen, så kan vi tydeligt ændre denne ramme og derigennem nærme os elevernes hverdag og gøre undervisningen meningsfuld. Hvis vi skal anlægge et mere kritisk blik på det, så skal vi huske, at ikke alle elever nødvendigvis synes, det er godt at deltage i udeskoleaktiviteter. Derfor bliver det vigtigt for både skolen og eksterne læringsmiljøer at være opmærksom på forskelligheder og at arbejde med den enkelte elevs mening og perspektiv.

KAN KULTURINSTITUTIONER VÆRE MED TIL AT UNDERSTØTTE, AT ELEVER OPNÅR ELLER OPLEVER SELVBESTEMMELSE I FORBINDELSE MED UDESKOLE?

I min forskning har jeg undersøgt, hvilken effekt det har på børns motivation at være en del af udeskole i fem timer om ugen gennem et helt år, bl.a. på kulturinstitutioner. Når undervisningen rykker ud af klasserummet, så kan vi se, at elevernes motivation stabiliseres i løbet af perioden, hvor vi normalt ville forvente, at den var faldende gennem skoleåret, men også gennem skoledagen og skolelivet. Interview med lærere peger også på, at udeskole særligt kan styrke lærernes relation til eleverne. De har oplevelsen af at gå på opdagelse sammen i den omverden, de er en del af, fx på en kulturinstitution, og at de pludselig er i samme båd.

HVIS DU SKAL OPSUMMERE, HVAD ER SÅ DEN STØRSTE VÆRDI VED, AT BØRN OG UNGE DELTAGER I UDESKOLE I ET TRIVSELSPERSPEKTIV?

Hvis vi legede med tanken om kun at kigge på trivsel, så handler den vigtigste værdi om variation. Som mennesker har vi grundlæggende brug for variation, og for skoleelever gælder det en varieret skoledag og skoleuge og variation i måden, man arbejder med fagene på. For både lærere og undervisere på kulturinstitutioner bliver det vigtige spørgsmål derfor, hvordan vi sikrer variation i de enkelte undervisningssituationer, og den svære opgave har jeg stor respekt for.

Hvis vi legede med tanken om kun at kigge på trivsel, så handler den vigtigste værdi om variation.