4 minute read

Overskridelseskraft, der åbner verden

I dette interview peger lektor på DPU Lars Geer Hammershøj på dannelsespotentialer i åben skole, der handler om at åbne verden for eleverne gennem overskridelse.

I DIN FORSKNING ARBEJDER DU BL.A. MED BEGREBERNE OVERSKRIDELSE OG OVERSKRIDELSESKRAFT. KAN KULTURINSTITUTIONER VÆRE MED TIL AT UNDERSTØTTE, AT ELEVER OVERSKRIDER SIG SELV?

Advertisement

Ja, det mener jeg faktisk godt, de kan. Overskridelse er en gammel tanke i dannelsesforestillingen, der udtrykker, at du kun dannes ved at komme ud over dig selv. Du skal af egen vilje have lyst til at komme ud over dig selv, hvilket vil sige, at du gerne vil prøve at se tingene fra et andet perspektiv, lytte til det, andre siger, gå med på legen og prøve en rolle, du ikke har påtaget dig før. Det er alt sammen begreber for, at man overskrider sig selv, og når vi taler overskridelse, så er det mere fornemmelsen af at blive en del af noget større. Det helt konkrete eksempel på det er dannelsesrejsen, hvor overskridelsesprocessen er, at man rejser ud i det fremmede. Det afgørende er at komme et andet sted hen og gøre sig erfaringer med, at verden kan være anderledes. Overskridelseskraft handler om, hvad det er, der driver overskridelsesprocessen, hvad er det, der får én ud på den her rejse og bringer én et andet sted hen, og der mener jeg, at kulturinstitutionerne har en fordel ved, at det helt konkret er et andet sted, du tager ud til, og hvor du forventer, at du skal noget andet. Hvis du på kulturinstitutionen møder nogle interessante personer og nogle spændende fortællinger, så vil du måske også være mere åben for, hvad der sker, og det er den åbenhed, der er afgørende for, om det bliver en dannelsesrejse eller en turistrejse. Så jeg mener, at museerne og kulturinstitutionerne bør dyrke det, at de er andre steder. Det gør de også, men når vi taler åben skole, så er det faktisk en stor pointe.

Hvis du på kulturinstitutionen møder nogle interessante personer og nogle spændende fortællinger, så vil du måske også være mere åben for, hvad der sker, og det er den åbenhed, der er afgørende for, om det bliver en dannelsesrejse eller en turistrejse.

I FORBINDELSE MED DANNELSE TALER DU OGSÅ OM LÆRERNES VIGTIGE OPGAVE MED AT PRÆSENTERE ELEVERNE FOR EFTERLIGNELSESVÆRDIGE MÅDER AT FORHOLDE SIG PÅ. HVAD BETYDER DET, OG KAN DET AT BESØGE EN KULTURINSTITUTION GIVE SÆRLIGE MULIGHEDER FOR AT DYRKE DETTE ASPEKT?

Helt grundlæggende kan man kun dannes gennem mennesker, og det vil i virkeligheden sige, at man ikke dannes ved bare at tage på et museum, medmindre man er dannet i forvejen. For børn vil det ofte være sådan, at de har brug for nogle mennesker, nogle rejsevejledere kunne man også sige, der tager dem med på dannelsesrejsen. Man har to funktioner, når man skal danne andre mennesker, og den ene er at åbne den nye verden. Når du skal åbne en verden for andre, bliver du nødt til at vise din begejstring og skabe en stemning, der smitter. Derfor bør undervisere på en kulturinstitution og lærere arbejde sammen om at vise eleverne, hvorfor det her område eller den her genstand er interessant. Den anden funktion handler om at vise en eksemplarisk måde at forholde sig på inden for denne her verden. Det kan fx være, at man skal forholde sig nysgerrigt eller efterprøvende. Denne funktion gælder også for både læreren og underviseren på kulturinstitutionen, og ofte vil det være sådan, at vi forholder os eksemplarisk på forskellige måder, og det skal vi sådan set bare være åbne over for og vise eleverne.

HVIS DU SKAL OPSUMMERE, HVAD ER SÅ DEN VIGTIGSTE VÆRDI AF, AT SKOLEELEVER BESØGER KULTURINSTITUTIONER I ET LEGE-, KREATIVITETS- OG DANNELSESPERSPEKTIV?

Det er helt sikkert, at de danner sig, og at de gør sig erfaringer med, at verden er større, end de troede. Det er vigtigere end nogensinde før at få den slags erfaringer, og det er faktisk lidt paradoksalt, for aldrig har verden været mere åben, og aldrig har børn og unge haft flere muligheder for at deltage i alt muligt og rejse alle mulige steder hen både fysisk og online. Men det betyder også, at børn og unge bliver nødt til at sortere, og så kan der være en tendens til, at man begynder at lukke af. Så det er i virkeligheden blevet sværere at danne sig og komme ud over sig selv som barn eller ung, og det er nok også grunden til, at vi taler så meget om dannelse som noget godt og vigtigt. Der mener jeg, at kulturinstitutionerne og kunst og kultur, kreativitet, leg og dannelse spiller en stor rolle, fordi det er måder, hvor vi ret umiddelbart kan komme ud over os selv. På kulturinstitutionerne handler det om at se noget, opdage og afprøve noget, at lege med noget og om følelser og stemninger. Det er ret tilgængeligt for børn, og det vil sådan set også være min forklaring på, hvorfor det virker, og hvorfor vi bliver ved med at tage børn og unge ind på museer.

Det er i virkeligheden blevet sværere at danne sig og komme ud over sig selv som barn eller ung, og det er nok også grunden til, at vi taler så meget om dannelse som noget godt og vigtigt.

This article is from: