20
skoletjenesten.dk
Selvbestemmelse og trivsel I dette interview fortæller Mads Bølling, udeskoleforsker på Steno Diabetes Center Copenhagen, om muligheder for og udfordringer ved at arbejde med trivsel i åben skole. Mads Bølling arbejder med et bredt udeskolebegreb, hvor undervisningen foregår i det omgivende samfund. Det kan både være i naturmiljøer og på kulturinstitutioner, og ofte vil åben skole-aktiviteter kunne betegnes som udeskole.
I DIN UDESKOLEFORSKNING ARBEJDER DU BL.A. MED BEGREBET SELVBESTEMMELSE. HVORFOR ER DET ET VIGTIGT ELEMENT I BØRNS SKOLE OG UNDERVISNING? Skoletiden er en central del af børn og unges liv, og den udgør et vigtigt fundament for deres videre udvikling og deltagelse i samfundet. Elevernes lyst til at deltage og til at lære afhænger i høj grad af deres indre motivation, og selvbestemmelse kan være et element til at fremme elevernes indre og lystbetonede motivation i skolens undervisningssituationer.