Skoletjenestens årskatalog 2021-22

Page 12

12

skoletjenesten.dk

Overskridelseskraft, der åbner verden I dette interview peger lektor på DPU Lars Geer Hammershøj på dannelsespotentialer i åben skole, der handler om at åbne verden for eleverne gennem overskridelse.

I DIN FORSKNING ARBEJDER DU BL.A. MED BEGREBERNE OVERSKRIDELSE OG OVERSKRIDELSESKRAFT. KAN KULTURINSTITUTIONER VÆRE MED TIL AT UNDERSTØTTE, AT ELEVER OVERSKRIDER SIG SELV? Ja, det mener jeg faktisk godt, de kan. Overskridelse er en gammel tanke i dannelsesforestillingen, der udtrykker, at du kun dannes ved at komme ud over dig selv. Du skal af egen vilje have lyst til at komme ud over dig selv, hvilket vil sige, at du gerne vil prøve at se tingene fra et andet perspektiv, lytte til det, andre

siger, gå med på legen og prøve en rolle, du ikke har påtaget dig før. Det er alt sammen begreber for, at man overskrider sig selv, og når vi taler overskridelse, så er det mere fornemmelsen af at blive en del af noget større. Det helt konkrete eksempel på det er dannelsesrejsen, hvor overskridelsesprocessen er, at man rejser ud i det fremmede. Det afgørende er at komme et andet sted hen og gøre sig erfaringer med, at verden kan være anderledes. Overskridelseskraft handler om, hvad det er, der driver overskridelsesprocessen, hvad er det, der får én ud på den her rejse og bringer én et andet sted hen, og der

mener jeg, at kulturinstitutionerne har en fordel ved, at det helt konkret er et andet sted, du tager ud til, og hvor du forventer, at du skal noget andet. Hvis du på kulturinstitutionen møder nogle interessante personer og nogle spændende fortællinger, så vil du måske også være mere åben for, hvad der sker, og det er den åbenhed, der er afgørende for, om det bliver en dannelsesrejse eller en turistrejse. Så jeg mener, at museerne og kulturinstitutionerne bør dyrke det, at de er andre steder. Det gør de også, men når vi taler åben skole, så er det faktisk en stor pointe.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Skoletjenestens årskatalog 2021-22 by Skoletjenesten - videncenter for eksterne læringsmiljøer - Issuu