MAD TIL EFTERTANKE - viden og hjernevenlig mad til børn med CP

Page 54

TARMEN OG HJERNEN – ET GAMMELT FORHOLD, DER HAR FÅET NY OPMÆRKSOMHED Som allerede nævnt blander hjernen sig i, hvad vores tarmsystem gør for at sikre, at den selv og resten af kroppen får nok energi og byggesten til, at vi udvikler os og fungerer så godt som muligt. Det betyder imidlertid også omvendt, at vores tarmsystem har betydning for, hvordan hjernen har det, og hvordan den fungerer. Vekselvirkningen mellem hjernen og mavetarmsystemet er så tæt og kompleks, at det kan være svært at afgøre, hvem der styrer hvem. Sundheden af vores hjerne og tarmsystem hænger også tæt sammen. Det blev allerede nævnt af ’lægevidenskabens fader’, Hippokrates, for mere end 2000 år siden, men har først for alvor fået specifik forskningsmæssig opmærksomhed indenfor de sidste få år. Der er igangsat en større international forskningsmæssig afdækning af, hvordan tarmens funktion og især dens mikrobielle miljø – det vil sige de godartede bakterier, virus og parasitter, der lever i tarmen – påvirker hjernen og bidrager til vores sundhed. Det er blevet et forskningsområde i sig selv at undersøge, hvordan tarmens mikrobielle miljø påvirkes af det, vi spiser. Tarmens mikrobielle miljø bliver først rigtigt etableret efter fødslen; og nogle forskningsresultater tyder på, at etableringen af det tidlige mikrobielle miljø har betydning for hjernens og nervesystemets udvikling. Undersøgelser på forsøgsdyr viser også, at ændringer i tarmens mikrobielle miljø kan have stor betydning for kognitiv udvikling og social adfærd. Det ser også ud til, at stressniveau og angstreaktioner påvirkes af tarmens mikrobielle miljø. Det har ført til undersøgelser af, hvorvidt indtagelse af tarmbakteriekulturer (såkaldte probiotika; Lactobaccilus, Bifidobakterier 50


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.