1 minute read

Skal det være friskt?

Next Article
Referencer

Referencer

De fleste synes nok, at grøntsager, frugt og bær smager bedst, når de er helt friske. Hvis man først har smagt et friskplukket æble, så ved man, at æblet i supermarkedet kun er en svag erindring om smagen af det friske. Men betyder det også noget for sundheden? Er frisk frugt, bær og grøntsager sundere?

Svaret afhænger helt af, hvilken konserveringsmetode der er anvendt. Frosne grøntsager, bær og frugt bevarer generelt deres indhold af mineraler og vitaminer, og er derfor lige så sunde som de friske. Smagen er noget andet. Frugt og bær på dåse bevarer ikke deres vitamin- og mineralindhold lige så godt. De er oftest i sukkerlage, hvilket øger energiindholdet ganske betydeligt. Den sundhedsmæssige værdi, der er i frugten og bærrene pr. energienhed, er derfor ret lille. Det gælder især også tørret frugt og tørrede bær. Tørringen virker som konservering, men da hovedindholdet i frugt og bær er vand, betyder tørringen, at det naturligt forekommende sukker kommer til at udgøre en uforholdsmæssig stor andel.

Til gengæld vil det nok overraske, at indholdet af vitaminer og mineraler i konserveret frugt og bær ofte kan vise sig at være højere end i de friske. Årsagen er, at frugt og bær, der sælges i supermarkedet, ofte er transporteret lang vej. De er typisk blevet plukket, mens de var umodne og har derfor ikke haft mulighed for at opbygge samme mængde vitaminer og mineraler som frugt og bær, der er modnet færdig på planten. Frugt og bær i konserves er for det meste modnet helt, før de plukkes, og er derfor i princippet ’sundere’ end supermarkedsfrugt og -bær – hvis det altså ikke var for sukkerlagene. Derfor: Spis så vidt muligt lokalt producerede friskt grønt, frugt og bær. Det øger sandsynligheden for, at frugten eller bærrene er plukket, mens de var modne og indeholder flest mulige vitaminer og mineraler. Frosne grøntsager, frugt og bær er et udmærket alternativ.

This article is from: