Hjernens tidlige udvikling og behovet for speciel ernæring

De første nerveceller dukker op allerede efter 2-3 uger af graviditeten. Og derefter går det stærkt. På visse tidspunkter dannes op imod 250.000 nye nerveceller i minuttet; og når vi bliver født, har vi hele 100 milliarder nerveceller. Under hele graviditeten og i de første leveår, dannes desuden mange milliarder nye forbindelser mellem nervecellerne. Antallet firdobles alene i det første leveår. Og de forbindelser, der allerede er dannet, undergår meget store forandringer i takt med, at barnet og dets hjerne lærer alt det, man skal, som nytilkommen i en meget stor verden. Selvom vores hjerne fortsætter med at forandre sig livet igennem, når vi lærer nyt, er der altså ekstra fart på under den tidlige udvikling. Hjernen gennemgår en række vigtige forandringer. Den har derfor andre behov i den tidlige udvikling end senere i livet.

Spædbørns ernæring

Den hurtige vækst hos spædbørn kræver både energi og byggesten. Spædbørns kost skal derfor have både et højt energiindhold og være rig på næring. Modermælk er fra naturens side optimalt sat sammen til at tilgodese, de behov spædbørn har, og er godt tilpasset barnets udvikling. Der er derfor ikke grund til at tænke på anden ernæring i de første mange måneder – medmindre barnet har udfordringer med at sutte eller synke eller på anden måde tage næring til sig. Hvis barnet har udfordringer, er det vigtigt at få afdækket årsagen med hjælp fra en sundhedsplejerske. Det er sjældent hos mor problemet ligger, men langt hyppigere udfordringer med at sutte eller synke hos barnet med CP. I de tilfælde kan modermælkserstatning eller i nogle tilfælde måske endda sondeernæring komme på tale. Det drejer sig om produkter, der ernæringsmæssigt er sammensat, så de lægger sig så tæt op ad modermælk som overhovedet muligt.

Den første egentlige mad består af forskellige former for mos og grød og bliver som regel introduceret i en alder af ca. 4-6 måneder, hvor mave og tarmsystemet er tilpas udviklet. Overgangskosten forbereder børn til at spise med familien. Næste fase starter ca. fra 9-måneders-alderen, hvor børn netop kan begynde at spise en smule med. Den afgørende faktor for fødeskiftene er som regel afgjort af barnets trivsel, parathed og sult, og ikke nødvendigvis en fast alder (aldersangivelser er vejledende).

For børn med CP tager udviklingen typisk lidt længere, og de er ofte først klar til at gå videre med næste trin lidt senere end andre børn. For børn under 2 år gælder de samme kostanbefalinger som for alle andre i et vist omfang – dog med de variationer og forbehold, som er beskrevet i dette afsnit.

Energitæthed og fedt

For at barnets store energibehov bliver dækket i det første leveår, er det nødvendigt med en høj energitæthed i kosten. Da fedt er det mest energirige makronæringsstof, anbefales generelt en højere fedtindtagelse hos børn under 2 år end for børn over 2 år og voksne. Det betyder i praksis, at man ikke skal tænke på at begrænse fedtindholdet i kosten hos børn under 2 år til de anbefalede 30 %, som gælder for ældre børn (og voksne). En kost med et højt fedtindhold sikrer både, at energibehovet dækkes, men også et tilstrækkeligt optag af fedtopløselige vitaminer.

Der bør overordnet varieres mellem typer af fedtstof gennem forskellige fedtrige fødevarer, f.eks. smør og olier. På den måde bidrager kosten med forskellige essentielle fedtsyrer, f.eks. omega-3-fedtsyrer. Et lavt indhold af fedt i kosten kan have negative konsekvenser for børns vækst. En måde at sikre tilstrækkelig høj energitæthed i overgangskosten er ved at tilføje en skefuld fedtstof og supplere med modermælkserstatning i grøden og mosen (som beskrevet i opskrifterne). Modsat kan en for stor fedtindtagelse potentielt være negativ, da den øger risikoen for, at kosten mangler variation, og derfor ikke tilgodeser det lille barns behov for andre nødvendige næringsstoffer.

Fisk smager så godt, at jeg slet ikke kan nøjes med at spise det to gange om ugen.

Frugt og grøntsager

På grund af det høje indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre anbefales frugt og grøntsagsmos generelt som en fast bestanddel i børns overgangskost. Et bredt og varieret udvalg af frugt og grøntsager til børn inden for de første 2 år, kan være med til at sikre, at de ”lærer” at kunne lide smagen. Børn er i denne livsperiode mere åbne for nye smage og sanseindtryk. Det er vigtigt, fordi der er god sandsynlighed for, at præferencen for grøntsager og frugt kan viderebringes ind i voksenlivet. Det kan bidrage til en sund kost igennem hele livet.

Børn i alderen 6-12 måneder bør ikke indtage mange grøntsager med et højt nitratindhold, f.eks. spinat, rødbeder, fennikel og selleri. De bør kun indgå i kosten ca. hver 14. dag.

Fisk

Fra ca. 6-måneders-alderen bør fisk være en fast del af den ugentlige kost, pga. indholdet af D-vitamin og et højt indhold af omega-3-fedtsyrer, som har betydning for udviklingen af hjernen. Man skal være opmærksom på, hvilken type fisk der introduceres til børn, idet børn i alderen 0-3 år ikke bør spise store rovfisk som tun, gedde, helleflynder, haj m.fl., da de har et højt indhold af kviksølv. Små børn er særligt følsomme overfor kviksølv, som har en negativ effekt på udviklingen af hjernen. Dette forbehold gælder også for dåsetun.

Fuldkorn

Fuldkorn har typisk et højt indhold af kostfibre, som generelt er associeret med sundhed. Det gælder også for børn i alderen 0-2 år. Men i den tidlige overgangskost (ca. 6-9 måneder) bør indholdet af kostfibre ikke være for stort, da det er med til at sænke energitætheden. Det betyder, at kostfibrene fylder uhensigtsmæssigt meget i maden, og at små børn bliver mætte, inden de får spist varieret nok til, at deres energibehov dækkes.

I en alder af 8 måneder kan brød introduceres i børns kost. Så længe børn er under 1 år, er det en fordel, at halvdelen af kornbaserede fødevarer er fuldkorn, f.eks. rugbrød. Synlige kerner i brødet, kan føre til løs afføring (diarre) for mindre børn, hvis de ikke tygges ordentlig. Samtidig bør indholdet af solsikkekerner og hørfrø reduceres i kosten, da de har et højt indhold af tungmetallet cadmium, som i større koncentrationer og på længere sigt kan skade nyrerne.

D-vitamin som kosttilskud

I Danmark anbefales alle småbørn i alderen 2 uger til 4 år et D-vitamintilskud på 10 μg/dag. D-vitamin er vigtigt for den generelle knoglesundhed, da det har en afgørende rolle i knogledannelse og mineralisering.

D-vitamin øger absorptionen af kalk og fosfat i tarmen, som er essentielle byggematerialer for knogler og tænder. I børns fire første leveår sker en stor knogletilvækst, hvorfor det er særligt vigtigt med tilstrækkelig D-vitaminindtagelse.