Hvad får os til at spise

Du tænker måske, at du spiser, fordi du er sulten eller godt kan lide mad. Det er også rigtigt. Men både sult, glæde og lyst til at spise er følelser, som vores hjerne skaber. Det er hjernens måde at sikre, at den og resten af kroppen får tilstrækkelig energi til at kunne arbejde. For at kroppen, herunder vores hjerne, kan overleve og fungere så godt som muligt, er det nødvendigt, at vi med regelmæssige mellemrum indtager tilstrækkelig energi og essentielle næringsstoffer. For de fleste af os sker det, uden at vi behøver at tænke meget over det. Vi udvikler med jævne mellemrum en trang til at spise (sult), og når sulten er tilfredsstillet, indtræder dens modsætning; en velbehagelig mæthedsfølelse. Hvad er det, der sikrer, at denne regulering af vores fødeindtagelse som regel forløber upåklageligt?

Dybt inde i midten af vores hjerne er et center, der fungerer som kroppens ’termostat’. Det styrer balancen i en række funktioner – herunder kropstemperatur, stofskifte (metabolisme) og føde- og væskeindtagelse. Appetitreguleringen, og dermed reguleringen af kroppens energibalance, foregår ved, at centeret bearbejder sult- og mæthedssignaler fra mavetarmsystemet. Det sker i relation til måltider og hormonelle signaler, der afspejler fedtdepoternes størrelse. Men også via signaler fra de dele af hjernen, der har med fødens smag, duft og udseende at gøre.

Vores appetit handler dog ikke kun om fysiologiske signaleringsmekanismer. Vores tanker, erfaringer og følelser i relation til den mad, vi indtager, og måltidet, vi deltager i, spiller også en meget stor rolle. Vi er alle underlagt sociale konventioner og vores egne forestillinger om omgivelsernes syn på vores krop. Sjældent er vi helt bevidste om, de mange måder vores appetit bliver stimuleret på. Vi kan derfor nemt ’forføres’ til at spise mere, end vi har brug for til at dække kroppens behov. En øget bevidsthed om de ting, der stimulerer vores appetit, er vigtig for at modvirke udvikling af overvægt og fedme. Samtidig kan den viden, vi har fra fødevareindustrien, bruges ak-

tivt til at stimulere appetitten hos børn (og voksne), der er undervægtige, og som måske ikke har tilstrækkelig lyst til at spise.

Videnskabelige undersøgelser viser, at det kan være små ting, der gør en stor forskel. Fx spiser vi mere, hvis tallerkenen er stor i forhold til mængden af mad. Forklaringen er, at vores hjerne bedømmer mængden af mad relativt og derfor kan snydes til at spise mere end nødvendigt. Det er også påvist, at farven på tallerkenen og omgivelserne kan have betydning for, hvor meget vi spiser og drikker. Undersøgelser viser endda, at forskellige typer af musik kan påvirke, hvad og hvor meget vi spiser. Italiensk eller fransk baggrundsmusik får folk til hyppigere at bestille mad fra de to lande – og musik med hurtig rytme får os til at spise hurtigere.

Jeg spiser mest, når min tallerken er rød – for det er min yndlingsfarve! Hvad med dig?