DMFkb
FASE 4-TJEK Af Rasmus Barud Thomsen
Musikerne og publikum fortjener bedre vilkår:
”Der skal ske noget nu” Musikken har været hårdt ramt af lukkede spillesteder, der under genåbningen har været sidestillede med diskoteker og natklubber. Og musikken folder sig stadig ikke fuldt ud på mange af landets store spillesteder.
det ikke mening, at folk ikke kan høre livemusik under ordnede forhold, mener Jesper Løvdal, der uddyber, at man får det indtryk, at regeringen og dets aftalepartnere mener, at musikken i sig selv får folk til at opføre sig ustyrligt.
Jesper Løvdal
I
midten af august blev regeringen og Folketingets partier enige om en aftale for den såkaldte fase 4 af genåbningen af landet. Og her var der i første omgang ikke givet yderligere muligheder for genåbning af landets mellemstore og største spillesteder. Og det er selvsagt et kæmpe problem for de mange musikere, hvis økonomi og liv som musikere afhænger af spillejobs og live koncerter. Det fortæller Jesper 30 ⁄⁄ MUSIKKEN
Løvdal, der er formand for DMFKøbenhavns Spillestedsudvalg. Når især større rytmiske spillesteder er ramt af det fortsatte forbud, skyldes det, at de bliver regnet som natklubber og diskoteker, der ikke må holde åbent pga. den forhøjede smittefare ved dans og tæt kropskontakt. Og mens der måske er ræson i, at fulde mennesker ikke bør vælte rundt på et tætpakket dansegulv hele natten, giver
Ifølge Jesper Løvdal er det en stor udfordring for de rytmiske spillesteder, at stat og kommune hidtil har regnet både entreen og barsalget som en betydelig del af spillestedernes økonomi. Men begge de to indtægtsposter er kraftigt reducerede nu, hvor afstandskravet oftest betyder det halve publikum og en meget begrænset bar-omsætning under koncerterne. ”Og den udvikling må tages meget alvorlig i de fremtidige bevillinger til de både små og store musik-kulturinstitutioner for at sikre freelancemusikernes arbejdspladser og publikums adgang til musikoplevelser,” siger han. Musikken skal leve og opleves nu Jesper Løvdal mener derfor, at politikerne hurtigst muligt skal finde en måde, musikken kan overleve på. Og der skal ske no-
get nu, siger han. En lang række små og store spillesteder risikerer nemlig at sidde tilbage med ubrugte honorar- og støttemidler når året er omme. Midler, som så skal returneres til statskassen, selvom staten helst så dem brugt til det, de er bevilget til. Nemlig musik til danskerne med livemusikere. Årsagerne til dette er ifølge Jesper Løvdal, at der simpelthen ikke er blevet tænkt kreativt under nedlukningen eller handlet nu, hvor mulighederne rent faktisk er der. ”I stedet for at holde koncerter, forsøger flere spillesteder at få konverteret støttemidlerne til driftsstøtte eller kalkulerer med at betale pengene tilbage. Og det er noget rigtig skidt for de musikere og det publikum, som pengene og musikken er tiltænkt,” siger han. Der skal spilles flere koncerter I stedet så han gerne, at spillestederne brugte flere kræfter på at tænke ud af boksen. ”Det kunne være med alternative koncertformer, eksempelvis udendørs eller på andre steder end spillesteds-adressen, el-
