MUSIKKEN 3.21 by DMF København Dansk Musiker Forbund

MUSIKKEN // Tema: Hvad vil dine lokalpolitikere gøre for kulturen? // Få overblikket: Hvem fortjener din stemme til kommunalvalget? // Fokus: Musikudvalget i København under skarp kritik // Vidste du det? Gratis mikrofonpakker venter på dig

#3 OKTOBER 2021

MUSIKKEN

INDHOLD

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København

Lederen // Din stemme gør en forskel for kulturen..........................................................3

Sankt Hans Torv 26, 1.

Afdelingen Informerer ........................................................................................................................4

2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.kbh.dmf.dk REDAKTION: (ansv.) Rasmus Barud Thomsen, Henrik Jansberg, Mads Mazanti SKRIBENTER DETTE NR: Rasmus Barud Thomsen, Henrik Jansberg, Mads Mazanti, m.fl.

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Sådan kan du komme til at spille i det gamle palæ..............................................................8 Klummen // Mere åbenhed omkring honorarstøtte......................................................10 Tema // Kulturen er på valg: Her får du overblikket.......................................................11 Tema // Niels Bjerrum - Liste A i København...................................................................12 Tema // Kristian Nielsen - Liste V i København...............................................................13 Tema // Karina Bergmann - Liste C i København...........................................................14 Tema // Christopher Røhl - Liste B i København.............................................................15 Tema // Sisse Marie Welling - Liste F i København......................................................16 Tema // Cheanne Nielsen - Liste O i København...........................................................17

FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Bjarne Bergius Hermansen, Kim Matthäi Leland, Steen Brogaard, Bente-Maj Wøldike, Daniel Le, Andrew Mulunda, Thomas Grøndahl, Julius Ipsen Hansen, Agnete Schlichtkrull, m.fl. LAYOUT: DMF København // Mads Mazanti OPLAG:

Tema // Jens Kjær Christensen - Liste Ø i København.................................................18 Tema // Franciska Rosenkilde - Liste Å i København...................................................19 Tema // Jan E. Jørgensen - Liste V på Frederiksberg....................................................20 Tema // Nikolaj Bøgh - Liste C på Frederiksberg.............................................................21 Tema // Mette Bang Larsen - Liste Ø på Frederiksberg..............................................22 Tema // Kirstine van Sabben - Liste W på Bornholm...................................................24

2995

Tema // Erik Lund Hansen - Liste A på Bornholm..........................................................25

DEADLINE:

DMF Københavns gratis mikrofoner kom på forsiden af Politiken..........................27

11. november 2021 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Tidligere medlem af Musikudvalget: Jeg er skuffet over politikerne.......................32 Formand Henrik Jansberg: Vi ønsker mere åbenhed om spillestederne..............34 Kommunens Musikudvalg: Hvad er egentlig deres opgave?.....................................36 Tidligere medlem af Musikudvalget: Grundlæggende fungerer det udmærket.....38 Medlem af Musikudvalget: Staten skal på banen med flere penge.........................39

Nebula Foto: Andrew Mulunda

Leder Af Henrik Jansberg Formand DMF København

Din stemme gør en forskel for kulturen Kommunalvalget står for døren og dermed også vi borgeres mulighed for at få direkte indflydelse på hvem, der skal skabe den politiske retning på de mange kommunale områder. Ikke mindst musikken.

DMF København er vi samlet i et stærkt fællesskab af fantastiske, professionelle musikere – og vi ønsker alle et professionelt, sprudlende og lokalt musikliv, der emmer af kvalitet og mangfoldighed. Dertil ønsker vi gode og ordentlige vilkår uanset, om vi arbejder som udøvende, formidlende eller skabende musikere. I de kommuner, som DMF København dækker, kanaliseres der mange midler ud til musikskoler, spillesteder, foreninger og projekter, som skal facilitere mødet mellem musikken og borgerne med musikerne som

centrale formidlere. Ja, en del af midlerne kommer jo faktisk fra os musikeres egne skattebidrag. Men er vores skattekroner så også med til at sikre det professionelle musikliv, vi ønsker i København, og er politikerne opmærksomme på, at der også bør stilles krav til ordentlige vilkår for musikerne, når støtten til projekter og institutioner skal prioriteres? Det er jeg ikke så sikker på. Der sker rigtig nok fantastiske musikalske ting i København på

folkeskolerne, musikskolerne, spillestederne og festivalerne. Men der også ting, der modarbejder eller holder en udvikling tilbage. Så fra politisk hold bør der være et kritisk blik for, om de midler, kommunerne bruger, også understøtter et bæredygtigt og professionelt musikliv. Kan vi selv gøre noget for at påvirke udviklingen i vores kommune ved at udnytte det store fællesskab, vi er en del af? Svaret er ja, og der er flere muligheder særligt nu, hvor vi snart skal stemme til kommunalvalget. Jeg mener, at en så stor gruppe

af medlemmer, som vi er i DMF København, har mulighed for at påvirke de politiske valg, hvis vi gør opmærksom på, at kulturen skal prioriteres og bakker op om de politikere, der konkret ønsker at styrke de professionelle musikmiljøer i København. Derudover vil DMF København gå aktivt ind i dialog med politikerne og pege på de udfordringer - og de løsninger, ikke mindst - der kan være med til at skabe det musikliv, vi ønsker os i Hovedstadsområdet. Jeg ønsker alle kulturpolitikere et godt valg! MUSIKKEN ⁄⁄ 3

BERLIN Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er fire minutters gang til nærmeste U-Bahn. De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser. Følgende uger er til rådighed i januar, februar og marts 2022: 1 – 2 – 3 – 5 – 7 – 8 – 9 – 11 og 13

HVIS DU ER MEDLEM I

Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.

DMF KØBENHAVN, HAR DU

Pris: kr. 3.000,- + kr. 1.000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Mandag er skiftedag.

UGE I DEN EVIGT SYDENDE

Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk

MULIGHED FOR AT NYDE EN KULTURMETROPOL BERLIN

Frist for ansøgning: Mandag den 25. oktober 2021. Du kan forvente svar i midten af november.

DMFkb

AFDELINGEN INFORMERER

Giv din musikerkarriere et spark i den rigtige retning med nye fotos, grafisk coaching og networking. KLIK!-FOTOSESSIONS Pris 200 kr for styling + foto DESIGN COACHING Pris 100 kr for 50 min. MØD DIN AFDELING MAD + NETVÆRK + HYGGE

g a d s n O t k o . 7 2 d. 9 1 8 KARRIEREKICK * Sankt Hans Torv 26, 1. * 27. oktober 2021 Tilmelding åbner onsdag d. 13. oktober 2021 kl. 08:00 på kbh@dmf.dk KARRIEREKICK er et tilbud til medlemmer af DMF København. Mere info på kbh.dmf.dk og Facebook

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

DMFkb

KORT NYT

Miho Hazama. Foto: Bjarne Bergius Hermansen

DR Big Band er klar til en ny sæson og album-release Når DR Big Bands 19 musikere går på scenen i Studie 2 fredag den 24. september, er der mere end én ting at fejre. For det første vil det være bandets første koncert i en helt ny sæson, som byder på masser af store jazznavne i DR Koncerthuset. Og samtidig er det dagen, hvor DR Big Bands nye album ”Imaginary Visions” med chefdirigent Miho Hazama for første gang kan købes og streames verden over. Til sæsonåbningen den 24. september bliver det den danske saxofonist, komponist og dirigent Lars Møller, der er i front sammen med percussion-fænomenet Marilyn Mazur. Og selvom begge gæstekunstnere har adresse i Danmark, kommer koncerten ’Global Mysteries’ vidt omkring med bl.a. indiske ragaer og afrikanske grooves – en cocktail, der er en perfekt optakt til en sæson fuld af internationale gæstekunstnere. DR Big Bands japanske chef-

Pigekoret og Phillip Faber tager mørkekoncerter på turné til Aarhus og Odense DR Pigekorets mørkekoncerter, som i over 10 år været et tilløbsstykke i DR Koncerthuset, kan i år for første gang opleves af publikum i både Odense og Aarhus. De fleste har prøvet at lukke øjnene, når de lytter til musik. Og mange kan nok genkende, at musikken opleves ekstra intenst, når man lukker helt af for lys og synsindtryk. Netop den effekt er der mulighed for at opleve i stor stil, når DR Pigekoret hvert efterår inviterer til koncerten ’DR Pigekoret i mørke’ i DR Koncerthuset. I mere end 10 år har mørkekoncerterne været blandt DR 6 ⁄⁄ MUSIKKEN

Koncer thusets store tilløbsstykker, og i år vil mange flere få lov til at opleve det specielle koncept. DRPigekoret og Phillip Faber tager nemlig koncerterne med på turné til Musikhuset Aarhus og ODEON i Odense, hvor det begge steder vil være første gang, DR Pigekoret kan opleves live. Det er også første gang nogensinde, at de to koncertsteder inviterer til koncert i en helt mørklagt sal. Selvom DR Pigekoret er i centrum ved mørkekoncerterne, er det ikke bare smuk kormusik, der er på programmet til kon-

certerne. I den mørklagte sal vil også være en kendt dansk klassisk musiker, som først afsløres til koncerten, og de musikalske indslag bliver bundet sammen af en auditiv fortælling, som er skabt af korets sangere. Musikken til koncerten ’DR Pigekoret i mørke’ består af både klassisk og ny kormusik, sange af nulevende kunstnere i nye kor versioner, udpluk fra den danske sangskat og arrangementer af bl.a. Phillip Faber selv. Koncerten ’DR Pigekoret i mørke’ sendes på DR P2 tirsdag den 12. oktober klokken 19.20.

dirigent Miho Hazama, som nu på tredje sæson står i spidsen for bandet, vil være et naturligt omdrejningspunkt i flere af efterårets koncerter i DRKoncerthuset. Til oktober dirigerer Hazama to koncerter med stærke newyorker-navne, som for første gang besøger DRKoncerthuset: Guitaristen Kurt Rosenwinkel, der medbringer flere spændende gæstemusikere og masser af brasilianske vibes, og den unge vibrafonist Joel Ross, som er det store nye navn på det legendariske pladeselskab Blue Note Records. Til november er der mulighed for at opleve Miho Hazama helt i centrum, når hun dirigerer en hel koncert med sin egen musik til den officielle releasekoncert for albummet ”Imaginary Visions”. Det er første gang, Hazama har indspillet sine kompositioner til DR Big Band, og udgivelsen er en af årets vigtigste for pladeselskabet Edition Records.

DR Pigekoret. Foto: Kim Matthäi Leland

Erfaren amerikaner skal undervise på Rytmisk Musikkonservatorium På Rytmisk Musikkonservatorium er amerikanske Scott Cohen blevet udnævnt til adjungeret professor, hvor han skal afholde workshops og masterclasses. Scott Cohen er i forvejen en del af Warner Music Groups øverste ledelse, og han har som udviklingschef på området for indspillet musik aktuelt sit fokus på mødet mellem teknologi, musik og kultur. Scott Cohen er desuden kendt som en digital pioner i den internationale musikbranche og var tilbage i 1997 med at stifte det nytænkende distributionsselskab The Orchard. “Det er en enestående kilde til inspiration, vi nu tilknytter RMC og vores studerende. Det er Scott Cohens filosofi, at musikindustrien selv skal skabe

fremtiden, ikke blot omfavne forandringer. Og hans arbejde med at udvide mulighedsuniverset i musikbranchen klinger perfekt med konservatoriets ambition om at uddanne fremtidens innovatorer baseret på inspirerende dialog og nyskabende udforskning,” udtaler Henrik Sveidahl, der er rektor på Rytmisk Musikkonservatorium, i en pressemeddelelse. RMC har et erklæret mål om at tilkny t te et kollegium af musikbranche-personligheder på højeste internationale niveau – og Scott Cohen slutter sig til yderligere fire adjungerede professorer på det danske musikkonservatorium, nemlig artpop-frontløber Jenny Hval, støjrock-ikon Thurston Moore, jazzstjerne Jason Moran og impro-stilskaberen Barry Guy.

Scott Cohen. Pressefoto.

Nyt stipendium til unge giver frit løb for drømmene Nu har talentfulde, kreative og kunstneriske unge i alderen fra 13 til 17 år mulighed for at søge et af Kunstfondens og Kulturministeriets ’Drømmestipendier’, hvor 100 unge kan få 10.000 kroner hver som et boost til at gøre deres kunstneriske drømme til virkelighed.

Ane Halsboe-Jørgensen. Foto: Steen Brogaard

Det begejstrer Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, der siger: ”Vi har utrolig mange unge kunstneriske talenter rundt omkring i hele landet, som brænder for at spille musik, synge, danse eller udfolde sig kunstnerisk på andre måder. Mange af dem har høje ambitioner, et særligt drive og drømmer om, hvordan

de kan gøre endnu mere ud af det. De talenter skal vi hjælpe på vej. Og jeg ved, at her kan selv mindre beløb gøre en verden til forskel - for eksempel hvis man skal rejse til større byer for at optræde. Jeg er derfor helt enormt glad for, at vi nu skyder initiativet ”Drømmestipendier” i gang og hjælper børn og unge i hele Danmark med at realisere deres kunstneriske drømme.” Ansøgningerne skal udarbejdes af den eller de unge kunstnere i samarbejde med en samarbejdspartner, der skriver en indstilling. Samarbejdspartneren kan være fra den lokale kulturskole, musikskole, dramaskole, billedskole, filmskole, animati-

onsskole, forfatterskole, ungdomsskole eller andre lignende institutioner og foreninger – eller i samarbejde med private undervisere inden for kunstformerne arkitektur, billedkunst, film, kunsthåndværk og design, litteratur, musik, scenekunst eller tværgående og nye kunstformer, herunder digitale udtryksformer. Drømmestipendierne er støttet af Kunstfonden og Kulturministeriet med midler fra det kulturelle udlodningsaktstykke. Der er frist for ansøgninger onsdag den 27. oktober 2021, og det forventes, at modtagerne af ’Drømmestipendier’ vil få besked til december. MUSIKKEN ⁄⁄ 7

DMFkb

NYT FRA BYEN Af Rasmus Barud Thomsen

Musikhuset København slår dørene op:

Sådan kan du komme til at spille i det gamle palæ

et var godt nyt for den akustiske musikscene i København, da politikerne på Københavns rådhus i det nye budget fandt de nødvendige midler til renoveringen af Musikhuset København. Med omkring 67,7 mio. kroner afsat til netop renoveringen af det gamle Bymuseum på Vesterbrogade, er fremtiden nu sikret og musikscenen i København blevet udvidet med endnu et spillested. Det har dog været en lang og

sej kamp for at nå hertil, fortæller formand for Musikhuset København, Viktor Wennesz. Derfor er han naturligvis både begejstret og lettet over, at det hele nu er faldet på plads. ”Det har været en rejse med mange udfordringer og meget arbejde, der nu er lykkedes. Og jeg vil gerne sige stort tak til DMF København, der var de første til at støtte os økonomisk helt tilbage i 2019, og som også har skrevet meget og godt om os til stor nytte for projektet,” siger Viktor, der i 2020 blev til-

delt DMF Københavns Ildsjælpris for arbejdet med dette projekt. Masser af møder venter Med budgettet netop vedtaget er alt stadig relativt nyt og f r emtidens mu lig heder oppe i luften, fortæller Viktor Wennesz. Sammen med resten af bestyrelsen for huset skal han det næste stykke tid holde en lang række møder med politikere, musikaktører samt formandskabet i DMF København, hvor samtalerne skal handle om, hvordan og

hvorledes huset skal fungere i fremtiden. Nu, hvor Musikhuset er blevet en realitet, er der naturligvis mange folk, der har ønsker og forslag til, hvordan huset skal bruges, og det arbejde vil Viktor Wennesz sammen med resten af folkene bag huset bruge de næste måneder på at lægge en plan for. ”Det er ikke vores hus, det er musiklivets hus. Og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med alle de folk, der har støttet

Med en stor pose penge fra politikerne er fremtiden nu sikret for Musikhuset København. Og musikken spiller da også allerede i det gamle palæ, hvor fremtidens planer er under støbning.

og hjulpet os indtil nu,” siger Viktor Wennesz. Skriv til Musikhuset For medlemmer af DMF København er det naturligvis nærliggende at få svar på, hvordan man nu kommer til at spille i det nye musikhus. Der vil nemlig være mulighed for at spille i huset indtil renoveringen begynder, hvilket først forventes at ske engang i 2023. ”Har man lyst til at spille i Musikhuset skal man skrive til os via vores hjemmeside musik-

husetkoebenhavn.dk,” siger Viktor Wennesz, der uddyber, at Musikhuset endnu ikke har driftsmidler til at hyre musikere ind, men mod et administrationsgebyr kan lade eksempelvis musikforeninger og ensembler afholde koncerter. Viktor Wennesz er godt er klar over, at interessen for det nye hus er stor, og fortæller, at han dagligt modtager mails fra folk, der gerne vil bruge huset. Det glæder ham, men det er også en stor opgave at håndtere.

”Det hele er stadig meget nyt, og ingen af os er fuldtidsansatte i huset. Så det er ikke alt, vi ved eller har fundet løsninger på endnu, men det kommer,” siger Viktor Wennesz, der sammen med resten af styregruppen har knoklet uden løn de seneste knapt to år på at få projektet op at stå.

Wennesz, at huset allerede fyldes med musik, og når renoveringen er afsluttet, vil huset bestå af mindst tre sale, der kan spilles på samtidigt. I den store sal vil der være plads til omkring 200 publikummer, i havesalen omkring 100 og i en kommende black box, vil der være plads til ca. 70-80.

Musikken spiller dog allerede i huset, hvor der indtil nu har været afholdt omkring 50 koncerter og yderligere 50 koncerter er booket ind over efteråret. Det glæder naturligvis Viktor

”Huset rummer utroligt mange muligheder, og nu skal vi finde ud af, hvordan vi bedst udnytter det til størst gavn for musiklivet i København,” slutter Viktor Wennesz. MUSIKKEN ⁄⁄ 9

DMFkb

REDAKTØRENS KLUMME Af Rasmus Barud Thomsen

Mere n e m u lk åbenhed omkring honorarstøtte

ange professionelle musikere er af hæng ige af, at kommunens støttekroner havner de rigtige steder, og ikke mindst, at de bliver brugt på musik. Men som man kan læse i denne udgave af Musikken, er der blandt det tidligere medlem af Københavns Kommunes Musikudvalg Kjeld Lauritsen utilfredshed med den manglende offentliggørelse af ansøgninger til honorarstøtte og affrapporteringen af samme. Ef ter knap tre år i Musikudvalget valgte han at melde sig 10 ⁄⁄ MUSIKKEN

ud før tid på grund af samarbejdsvanskeligheder med flere af de andre medlemmer samt utilfredshed med trægheden i systemet. Særligt bekymrende finder han den manglende åbenhed omkring den vigtige honorarstøtte, og at det efter hans opfattelse er meget svært at rokke ved den fordeling, som ”plejer” dikterer, der skal være. Kort opsummeret mener han, at utilfredshed og oplysninger omkring måden, som de kommunale støttekroner gives på, skal ud fra de lukkede kontorer hos kommunen og frem i

offentligheden, hvor borgerne og politikerne bliver nødt til at forholde sig til dem. Det er svær t at være uenig med holdningen omkring mere åbenhed vedrørende forvaltningen af skatteborger nes penge, og her fra Musikken er der klar opbakning til, at relevante oplysninger kommer i det åbne. Og det gælder hele vejen rundt i det sindrige system af støtteordninger og -kroner, der holder store dele af musikken og musikerne i København ovenvande. Penge, der er givet til musik,

skal bruges på musik, og alle musikere, der optræder på de kommunalt støttede spillesteder skal som minimum have tariffen. Derfor vil vi meget gerne vide det, hvis nogle af jer kære medlemmer har oplysninger, der er relevante at undersøge i forhold til fordelingen og brugen af honorarstøtte. Skriv til mig på barud@journalist.com, hvis I ligger inde med relevante oplysninger, der naturligvis vil blive behandlet med største fortrolighed.

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Rasmus Barud Thomsen

Kulturen er på valg:

Her får du overblikket

Denne udgave af Musikken står i kommunalvalgets tegn. KV21, som det også kaldes, afholdes den 16. November, og her bliver det afgjort, hvem der skal sætte retningen for bl.a. kulturlivet de næste fire år i landets kommuner.

or at give DMF Københavns medlemmer mulighed for at blive klogere på de forskellige partiers kulturpolitik samt visioner og ønsker for samme, har vi talt med en række af de største politiske partier i København, Frederiksberg og Bornholm. Vi har bl.a. spurgt partierne og kandida-

terne til, hvilken rolle kulturen spiller for dem, og hvordan de gerne vil gøre tingene anderledes fremover, hvis de får magt, som de har agt. Vi har forsøgt at komme igennem til et bredt udsnit af de politiske partier, men ikke alle partier er vendt tilbage på vores henvendelse. Heldigvis har de fleste dog

gerne ville dele deres tanker om den kommende kulturpolitik, som du kan læse på de følgende sider. Og hvem ved, måske bliver du overrasket over, hvem det egentligt er, der har de mest interessante visioner eller deler dine ønsker for det fremtidige kommunale kulturliv.

MUSIKKEN ⁄⁄ 11

København

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Mads Mazanti

MERE MUSIK I HELE BYEN

Socialdemokratiets mål er bl.a., at den rytmiske musik i højere grad er til stede i udkanten af kommunegrænsen, så man også kan opleve rytmisk musik i Husum, i udkanten af Valby eller i Sydhavnen. Det fortæller socialdemokraten Niels Bjerrum, der genopstiller til kommunalvalget i november.

Hvilken betydning har kunst og udøvende kunstnere for jer i København? ”Corona-nedlukningen viste med skræmmende tydelighed, hvor vigtig kunst og kultur er for en by som København og for samfundet i det hele taget. Det er dét, vi har gået og sultet efter i alle de måneder, hvor vi ikke måtte komme ud. Og det er uanset, om vi snakker musik, teater, stand up eller en tur på museum. At blive stimuleret på sine sanser ved at opleve og dyrke kunst og kultur er helt afsindigt afgørende for et samfund i forhold til fællesskab, dannelse, det gode humør og alt muligt andet. Jeg tror, kunst og kultur har en vigtig rolle i forhold til at begave et samfund. Folk bliver flyttet mentalt og udfordret gennem kunst og kultur. I gamle dage sagde man, at det var kittet mellem murstenene i samfundet. Det har med al mulig tydelighed vist sig at være sandt.” Hvad er jeres vision for musikken og musikernes vilkår fremadrettet? ”Overordnet et det vores mål, at musik er til stede flere steder i vores samfund. Musik skal være en del af flere menneskers liv. Nogle steder er vi lykkedes godt med dette. Andre steder halter det gevaldigt, for eksempel i forhold til at præsentere børn og unge mennesker for rytmisk musik og få dem til at lære at spille et instrument. De skal opleve den synergi og fornøjelse, der er ved at synge i et kor, eller når man spiller sammen. Københavns Musikskole er vel landets ringeste, så der er i hvert fald et problem, der skal sættes ind i forhold til. 12 ⁄⁄ MUSIKKEN

NIELS BJERRUM har siddet i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Socialdemokratiet i otte år, hvor han tidligere har været medlem af Musikudvalget.

A Hvad angår den professionelle del af branchen, er der masser af tilbud og muligheder centreret omkring bykernen af København. Inde midt i byen er det nemmere at få et spillested op at køre på kommercielle vilkår, fordi der er flere turister og besøgende. Det er dér, man naturligt drager til, når man skal opleve kunst og kultur. Vores mål er at sørge for, at den rytmiske musik i højere grad er til stede i udkanten af vores kommunegrænse, så man også kan opleve rytmisk musik for eksempel i Husum, i udkanten af Valby eller i Sydhavnen. Når vi udarbejder lokalplaner, har vi fået den mulighed, at vi sammen med boligorganisationer kan pulje nogle midler til oprettelse af beboer- og foreningshuse i de nye byudviklingsområder. Disse huse kan og bør rumme rytmisk musik og andre kulturelle arrangementer.” Hvordan vil I kort fortalt beskrive jeres kulturpolitik? ”Kunst og kultur er sindssygt vigtigt. Man skal passe på med at sige, at nogle områder er vigtigere end andre, for de er alle sammen hinandens forudsætninger. Det er en tosset diskussion at snakke om, at dét, der foregår på scenerne på Det Kgl. Teater, er vigtigere end dét, der foregår i Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen.”

Hvad skal der være mindre af og mere af inden for kultur? Og hvordan vil I prioritere det? ”Virkeligheden er, at kommuner over hele landet fattes penge. Der vokser ikke et

pengetræ, hvor der kommer flere midler til. Derfor er det en opgave at få skabt indhold i vores kulturhuse på en ny og anderledes måde. En forudsætning for, at musiklivet blomstrer endnu mere i København, er at finde nye måder at skabe indhold på i nye typer af samarbejder. En kommunal institution med løn, husleje og driftsudgifter skal kobles med aktive foreninger, der kan understøtte det, der sker i kulturhusene. Og gerne i kombination med tredjeparter som for eksempel fonde og firmaer, der også gerne vil understøtte dét, der sker i vores kulturhuse, i en treenighed. Det vil vi se mere af fremover. De midler, der afsættes på de offentlige budgetter, skal meget gerne spille mere progressivt og blomstrende sammen i forskellige typer af samarbejder, så vi alle sammen får mere kunst og kultur for pengene.” Hvorfor skal man som udøvende musiker stemme på Socialdemokratiet? ”Vi vil gerne stå skulder ved skulder med dem, der lever professionelt af at skabe nogle fede begivenheder for vores borgere. Vi vil gerne sikre, at udøvende kunstnere i Danmark sikres ordentlig behandling og arbejdsvilkår. Det handler ikke kun om tariffer og løn. Folk, der bevæger sig rundt og interagerer med kommunale og statslige kulturinstitutioner, skal have en god oplevelse med det. I sidste ende får vi skabt noget bedre indhold til de borgere, som vi er sat i verden for at give nogle fede kulturelle oplevelser. Os kan man regne med i den sammenhæng.”

København

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Rasmus Barud Thomsen

DER BLIVER VEL ALDRIG NOK KULTUR I KØBENHAVN Det er ikke med løftet om en ekstra stor pose penge til kulturlivet, at Venstre går til kommunalvalget til november. Men spares skal der heller ikke, til gengæld kan de eksisterende kommunale faciliteter bruges smartere, siger medlem af Kulturog Fritidsudvalget for Venstre i København, Kristian Nielsen.

Hvilken betydning har kulturlivet for Venstre i København? ”Mangfoldighed er et nøgleord for os, når det kommer til kunst og kultur. Og derfor er det vigtigt for en by som København, at der er en bred palet af forskellige kulturtilbud til borgerne. Derfor skal kommunen som minimum tilbyde de samme rammer til eksisterende og nye kulturinitiativer efter valget, som der er i dag. Det er netop de rammer, der sikrer, at vi får udnyttet og støttet de talenter, der er i byen, til glæde for alle.” Er der nok kultur i København i dag? ”Nej, det bliver der nok aldrig. Jeg tror på, at vi skal støtte og prioritere de ideer og ønsker, der vokser frem, så der hele tiden er en løbende udvikling. Det skal være inden for en given økonomisk ramme, naturligvis, men vi når ikke et sted hen, hvor vi kan sige, at nu er der nok kultur. Det ville også være kedeligt.” Inden for kulturen, hvad kunne du og Venstre godt tænke jer, at der kommer mindre af og mere af?

KRISTIAN NIELSEN er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget for Venstre i København.

”Det spørgsmål har jeg det lidt stramt med, for det er ikke mig eller politikerne generelt, der skal bestemme det. Det må være op til interesser og besøgstal at afgøre. Vores job er at sikre nogle rammer, hvor kulturlivet kan fungere, og så må det, som udøvere og tilhørere vælger fra, med tiden ryge ud og noget nyt komme til. Vi ønsker at støtte de folk, der brænder for kulturen og som kommer med nye tanker, og et godt eksempel på det er Musikhuset København til akustisk musik på Vesterbrogade, som vi synes er en glimrende ide, der rammer bredt, og som vi bakker meget op om.” Når det kommer til kulturpolitik, så har Venstre nok et ry for hellere at ville sænke skatterne end at bruge pengene på mere kultur. Er det en fair fordom? ”Venstre bliver aldrig et enkeltsagsparti, og vi bliver heller ikke dem, der vil bruge flest penge på et eller andet. Så hvis det er den slags konkurrence, vi er ude i, så kommer vi ikke til at vinde den. Men vi har en oprigtig interesse i et bredt kulturliv, og man kan mene meget om Venstre, men

vi har også en baggrund i højskoletraditionen og musiklivet og det folkelige, der ligger i at være sammen om kultur. Det skaber værdi for os alle sammen, og det er rodfæstet i vores historie.” Hvorfor skal man som udøvende musiker stemme på jer? ”Skal man stemme på Venstre som musiker, så skal det være, fordi man kan lide hele pakken og tror på, at pengene også kommer et sted fra. Og for os handler det om at gøre den kage, som vi alle sammen skal spise af, så stor som mulig, så der også fremtidigt er penge til at styrke kulturlivet til københavnerne. Og så er der ting, der kan gøres smartere og mere effektivt, uden at det koster flere penge. Eksempelvis mener vi, at det er oplagt at se på optimeringen af brugen af de eksisterende kommunale faciliteter, så lokaler, der kan bruges til musik, ikke står tomme i løbet af dagen eller aftenen, mens der er folk, der mangler et sted at spille eller øve.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

København

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Rasmus Barud Thomsen

KULTUR ER KONSERVATIVT HJERTEBLOD Det er de store, kulturbærende institutioner, der fortsat skal vægtes højt i København, mens der godt kan sættes nye krav til de store spillesteder. Det fortæller Karina Bergmann, der genopstiller til KV 2021 for Det Konservative Folkeparti.

Hvilken betydning spiller kunsten og kunstnerne for dig og Det Konservative Folkeparti i København? ”Det betyder alt. Kultur er konservativt hjerteblod, det er alt det, der gør os til mennesker, hvor vi lærer at forstå os selv, og det som skaber relationer mellem folk. Musikken gør byen levende, og det er bl.a. de mange kulturtilbud, vi har i København, der gør, at folk har lyst til at bo her. Kultur giver livskvalitet til folk, og det ville være en fattig by uden de mange tilbud, der er.” Hvilken form for kultur er vigtigst for dig og partiet? ”Som konservativ vægter vi de store kulturbærende institutioner såsom Det Kongelige Teater, Copenhagen Philharmonics, DR Koncerthuset og drengekoret højt. Institutioner, der har en plads i historien. Men også jazz, opera og kirkemusik er vigtige for os. Personligt lever og ånder jeg for den rytmiske musik, og faktisk ville 14 ⁄⁄ MUSIKKEN

KARINA BERGMANN er medlem af Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget.

jeg som ung gerne være musikjournalist, og jeg skrev også for det lokale skoleblad, hvor jeg anmeldte koncerter. Nu gik det så en anden vej rent karrieremæssigt for mig, men jeg elsker stadig musik og har været til utal af koncerter på byens spillesteder og festivaler, som vi fortsat skal bevare og støtte op om.” Skal København have flere spillesteder? ”Nej, det ser jeg ikke noget behov for, da vi i forvejen har en lang række gudbenådede steder som Vega, Pumpehuset, Rust, Amager Bio, Tap1 samt en masse andre og mindre spillesteder, hvor der er et stort udbud af musik.” Kan pengene til de offentligt støttede spillesteder bruges anderledes? ”Det kan de sikkert godt, og som borgerlig kan det godt undre mig, at kommercielle spillesteder skal have så meget støtte, som de får. Derfor har jeg også en drøm

om, når samfundet åbner helt op igen, at de store spillesteder fandt nye måder at tjene til deres husleje på. Det kunne være, at de i dagtimerne kunne leje deres lokaler ud til anden brug, så de penge, de får af kommunen, i større grad kunne bruges på musik. Jeg mener også, at man på offentligt støttede spillesteder kunne sætte som krav, at de havde en bestyrelse, hvori der sad professionelle musikere, der kunne være med til at sætte retningen for, hvordan pengene bliver brugt.” Hvorfor skal man som udøvende musiker stemme på Det Konservative Folkeparti? ”Det skal man, fordi vi elsker kultur og musik, og fordi begge dele er bærende for os i vores politik. Selv om vi har vores darlings i form af de bærende kulturinstitutioner, så anerkender vi også, at det er samspillet mellem alle byens musikaktører, der giver det bedste kulturliv. Der skal være rum og plads til det hele.”

København

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Rasmus Barud Thomsen

KULTURPOLITIKKEN TRÆNGER TIL EN MINDRE REVOLUTION Et opgør med traditioner og større brug af data skal bane vejen for en bedre og mere udviklingsrettet musikscene i København. Byen skal genfødes som musikby. Det mener i hvert fald Radikale Venstres gruppeformand Christopher Røhl, der genopstiller til Københavns Borgerrepræsentationen.

Hvilke betydning spiller kunsten og kunstnerne for jer radikale i København? ”Det betyder alt for os. Det er jo kunsten og kunstnerne, der sikrer, at byens lydbillede ikke bare bliver defineret af en tilfældig Spotify playliste afspillet på en Soundbox. Det kræver imidlertid også en politisk velvilje for musiklivet og her ønsker vi, at København skal være en musikby, som den var i starten af det 20. århundrede, og som Aarhus var det i 1980’erne. Det bliver den kun, hvis vi som politikere forbedrer rammerne for musikerne på musikernes præmisser og på et oplyst grundlag. Derfor er det også vigtigt, at vi anerkender de forskellige musikmiljøers måder at indrette sig på, og understøtter det. Det kan være med forskellige typer af øvelokaler og spillesteder, hvor kunsten ikke bare øves, men hvor den også dyrkes, og hvor stærke fælleskaber kan blomstre.” Skal vi så forvente mere af den samme kulturpolitik, som vi har set de seneste fire år, hvis det står til jer? ”Nej. Vi skal gøre op - ikke bare med fire års politik - men en hel politisk tradition. Vi vil gå radikalt til værks, hvor det hidtil har været historien og måden, man plejer at gøre tingene på, der har været meget definerende for politikken. Der findes ingen darlings hos os, vi vil hellere se på, hvem og hvad, der rykker musiklivet fremad. Vi behøver ikke læne os op ad 100 års

Medlem af Borgerrepræsentationen CHRISTOPHER RØHL er gruppeformand for Radikale Venstre, medlem af Kultur- og Fritidsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune.

B kulturpolitik, der er andre og nye måder at gøre det på.” Hvad kunne det være for nye måder? ”Vi er store tilhængere af det, man kan kalde datadreven kulturpolitik. I stedet for at støtten afhænger af, hvad, vi plejer at gøre, og hvem, der plejer at få, så vil vi også se på, hvad tallene siger. Helt generelt mener jeg og det Radikale Venstre, at der er mange ting i kulturpolitikken, der ikke er tilstrækkeligt belyst. Det kan være, hvordan publikums- og aktørudviklingen ser ud, hvordan det går med økonomien de forskellige steder, og hvordan vi generelt organiserer miljøet. Jeg ved godt, at nogle måske bliver nervøse, når de hører udtrykket datadreven kulturpolitik, men det handler ganske enkelt om, hvilket grundlag vi træffer beslutninger om støtte og fordeling af midler på. Og der vil vi gerne støtte de steder, hvor tingene rykker sig set gennem data, men selvfølgelig også med en kunstnerisk vurdering.” Betyder det så en ensretning af støtten, hvor kun de mest populære genrer skal støttes? ”Nej. Men hvis vi skal gøre op med den måde, vi plejer at lave kulturpolitik på, så skal der nogle andre værktøjer til end mavefornemmelsen eller anekdotiske argumenter. Vi vil gerne bryde med traditioner og historie og gøre det, der er bedst for musikken. Det kan også være at flytte

flere penge over til nichegenrerne, da det kan være den fordeling, der skaber et rigere musikliv. Det er netop det, vi skal blive klogere på. Det er en mindre revolution, for musiklivet har ikke godt af, at alting er, som det plejer.” Kan du give et eksempel på, hvad I gerne vil gøre anderledes? ”Udover at satse mere på datadreven kulturpolitik vil vi gøre vores musikmiljø mere tilgængeligt. Konkret har vi et forslag om, at der i byen skal være dedikerede musikerhjørner i gadebilledet, hvor professionelle musikere kan spille og prøve deres materiale af. Det kan være i Indre by, hvor solister eller bands gennem audition og en faglig vurdering får mulighed for at spille. De skal have en basisstøtte i form af eksempelvis tariffen, mens publikum samtidig kan smide penge i hatten, som vi kender det. Det vil give mere og bedre musikalitet i bybilledet, og gøre musikken mere tilgængelig for københavnerne.” Hvorfor skal man som udøvende musiker stemme på jer? ”Kort sagt, fordi vi vil gennemsyre byen med vores musikliv og genetablere København som musikby. Det kræver, at vi begynder at tingene på nye måder med bedre indsigt i, hvordan tingene rent faktisk forholder sig.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

København

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Rasmus Barud Thomsen

DER SKAL MERE MUSIK IND I SKOLEN OG PÅ PLEJEHJEMMENE Hvis det står til SF i København, skal alle børn og unge have adgang til musiske oplevelser, og flere ældre skal have tilbud om kultur på plejehjemmene. Det fortæller SF’s borgmester for sundhed og omsorg, Sisse Marie Welling.

Hvilke betydning spiller kunsten og kunstnerne for SF i København? ”Kunst og musik gør en kæmpe forskel for København, og er med til at gøre København til storby. Vi har en lang tradition for festivaler og spillesteder med et bred udvalg af musik, som vi skal blive ved med at dyrke og udvikle. Musikken er med andre ord en integreret del af København, og det skal det blive ved med at være.” Skal kulturpolitikken så fortsætte som hidtil uden ændringer, hvis det står til SF? ”Nej, vi så eksempelvis gerne, at der kom yderligere et eller flere regionale spillesteder med fokus på upcoming musikere og nye talenter. Steder, hvor der er plads til mere leg og til at prøve kræfter med musikken. Derudover har vi de seneste år i SF arbejdet meget for at få mere kunst og kultur ind i skolerne, så alle børn og unge får en introduktion til musik og teater. Det 16 ⁄⁄ MUSIKKEN

SISSE MARIE WELLING er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune for SF, og hun genopstiller til dette års kommunevalg.

F kan være i form af en musikalsk oplevelse ved en koncert, eller at man selv får muligheden for at spille. Det er vigtigt for os, at det ikke er mor og fars pengepung, der afgør, om man får adgang til musiske oplevelser og læring.” Er der andre steder, SF mener, at der er plads til mere musik i samfundet? ”Ja, det er der mange steder. Under corona, og før faktisk, har jeg som borgmester for sundhed og omsorg haft fokus på, at der skulle mere kultur ind på plejehjemmene, hvor både musik og teater er til stor glæde for beboerne. Jeg har den indstilling, at omsorg ikke kun handler om normeringer og sengepladser, men i høj grad om, hvilket liv, man har på et plejehjem. Og der er oplevelser fra kunst og kultur noget af det, der virkeligt gør en forskel for bebeboerne. Så jeg betragter ikke kun kultur som hørende hjemme i Kultur- og fritidsforvaltningen, men som en integreret del af hele kommunen.”

Så SF vil gerne bruge flere penge på musik og kultur, end der hidtil er blevet brugt? ”Vi vil i hvert fald gerne tænke musik og kultur ind i en større sammenhæng, end man har gjort før. Og det vil nok give nogle flere jobs til musikerne i kommunalt regi, hvor der vil være flere forskellige kasser, der kan betale for kulturen til borgerne.” Hvorfor skal man som udøvende musiker stemme på jer? ”Vi vil gerne have et større samarbejde med musik- og kulturlivet på tværs af kommunen, hvor kulturen bliver en mere integreret del af borgernes liv. Men jeg synes, at man skal stemme på SF, fordi man er enig med vores politik hele vejen rundt, og ikke kun på baggrund af kulturpolitikken. Der er mange andre vigtige tområder, hvor vi skiller os ud fra de andre partier, eksempelvis på børne- og ungeområdet og på vores ældrepolitik. Så det skal være en beslutning truffet på baggrund af vores generelle politik, når man stemmer på os, synes jeg.”

København

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Mads Mazanti

MERE MUSIKUNDERVISNING OG KLASSISK DANNELSE

Der skal mere musikundervisning på skoleskemaet og fokus på dansk historie og kultur. Det mener i hvert fald Cheanne Nielsen fra Dansk Folkeparti, der stille op til Københavns Borgerrepræsentation ved det kommende valg.

Hvilken betydning spiller kunsten og de udøvende kunstnere for jer i København? ”Kunst og politik har sneget sig ind på hinanden så langt tilbage begge dele har eksisteret. Ligesom medier er det en tungtvejende faktor for det personlige såvel som for det kollektive image. Kunst kan eksempelvis rykke utroligt meget ved tilskuernes måde at se politik på. Det udfordrer den opfattelse der eksisterer i forvejen. Her vil jeg vil nævne Tue Bierings politiske teaterstykke ’Rocky’ fra 2017, som er et eksempel på et stykke, der virkelig skaber noget nyt, når politik og kunst er i samme rum. Stykket er bygget op over Rockyfilmene, og Tue Biering udfordrede venstrefløjens ekkokamre, så at sige. Rocky repræsenterer højrefløjen og bokseren Apollo Creed repræsenterer venstrefløjen. Gennem forestillingen sker der noget helt nyt, idet højrefløjen med deres fokus på udlændingepolitik får overbevist venstrefløjen om at højrefløjen har ret. Det ender med at venstrefløjen taber, bliver gennemtæsket og overgiver sig. Det er ikke rigtig set før i historien. Grunden til, at jeg specifikt nævner dette, er, at jeg i den sidste del af forestillingen dukker op i rollen som mig selv. Her fortæller jeg i al fredsommelighed, hvorfor jeg mener at Dansk Folkeparti har den rigtige udlændingepolitik med mine egne ord og holdninger. Denne del fik det mildest talt til at vende sig i publikum, men det satte også nogle tanker i gang hos dem. Det var ikke unormalt, at dele af publikum udvandrede, afbrød mig eller grinede hånligt midt i min monolog. Mange sad og kiggede ned i gulvet og rullede med øjnene. Rocky-forestillingen er eksempel på, hvordan kunst og politik ikke bare lever af hinanden, men også skaber nyt. Det blev et

O selvstændigt værk, hvor afsløringen af hykleriet og ekkokammeret ifølge eksperter skabte noget helt nyt. Det er en personlig erfaring fra det politiske, som jeg i hvert fald ikke ville have været foruden.” Hvad er jeres vision for musikken og musikernes vilkår fremadrettet? ”Musik er først og fremmest grundlag for dannelse. Det vil der altid være brug for, og det skal selvfølgelig udvikles. Vi mener, at musikundervisning i skolen bør være lige så udbredt som idræt. Musik højner koncentrationsevnen og er med til at nedtrappe stress. Det er godt, at vi bevarer forankringen både i den klassiske musik og i den mindre traditionelle musik. Hvis man tager samfundsproblematikker såsom integration, bruges musikken også til at få unge udsatte ud af miljøerne, og få dem til at interessere sig for musik og kunst i det hele taget.” Hvordan vil I kort fortalt beskrive jeres kulturpolitik? ”Vores politik er rundet af de udfordringer den vestlige – og navnlig den skandinaviske – kultur er gået igennem. Vi ser dominansen fra helt andre kontinenter, der er rykket ind i bydele som Nørrebro, hvilket gør det sværere for københavnerne at kunne huske og forstå dansk kultur. Derfor gør vi, hvad vi kan for at holde fast i den. Hvad angår økonomi ser vi ofte på kunstneres økonomi i forhold til offentlige tilskud. Der her skal selvfølgelig være plads til de dygtige og nye kunstnere, der ikke skal bløde, mens de store kommercielle produktioner får i hoved og hale uden at have brug for tilskud af den størrelse.” Hvad skal der være mindre af og mere af inden for kultur? Og hvordan vil I prioritere det? ”Der skal være den klassiske dannelsesproces, og som vi ser det, skal den indeholde det danske islæt, så man bliver

CHEANNE NIELSEN er 2. suppleant i Borgerrepræsentationen i København for Dansk Folkeparti, hvor hun bl.a. har været med til at forhandle kommunens budget. Derudover er hun Kommunal- og Folketingskandidat for Dansk Folkeparti.

mindet om, hvad Danmark egentlig kommer af. Selvfølgelig skal der være plads til gæstekunstnere fra en hvilken som helst kultur, der har deres bud på, hvad kunst er. Men grundlaget skal der være noget dansk historisk inde over. Et eksempel på det kunne være, at man tager de unge udsatte på udflugt til nogle danske kulturskatte, så de får den historiske del med. Det behøver ikke kun være gammelt, klassisk dansk. Det må også gerne være et nyere take på dansk kunst. Når vi taler typisk danske musikere, så er det selvfølgelig de gode gamle, der vækker hyggelige minder såsom Søs Fenger, Sanne, Lis Sørensen, Shu-bi-dua, Kim Larsen, TV2, Danser Med Drenge og dén slags nostalgiske indslag. Det er kunstnere med ukompliceret dansk lyrik og underholdende metaforer i et fredeligt perspektiv. Den slags musik står, som vi ser det, i skærende kontrast til nyere tekster, der går på kompromis med dansk grammatik med vendinger som: “Jeg vil gøre noget dumt på dig” og lignende. Det bryder vi os ikke om, og vi har ikke noget problem med at blive kaldt for gammeldags og blive kærligt mobbet med det. Det bærende element i vores politik er dog, at ingen politikere bør gøre sig til smagsdommere. Men vi skal selvfølgelig holde fast i de danske kulturskatte.” Hvorfor skal man som udøvende musiker stemme på jer? ”Det er et spændende spørgsmål. Selvom man er musiker, tror jeg ikke, man kun stemmer ud fra kulturpolitikken. Hvis man ser overordnet på Dansk Folkepartis politik på området, vil jeg sige, at det er, fordi man skal holde fast i det danske, og økonomien skal følge med. Og så mener vi, at der også skal være plads til de mindre kunstnere, der også skal have en chance.” MUSIKKEN ⁄⁄ 17

København

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Mads Mazanti

BEDRE VILKÅR TIL MUSIKLIVET

Der skal større fokus på den rytmiske musik og mere økonomisk stabilitet på den københavnske musikscene, mener Jens Kjær Christensen, der sidder i Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten.

Hvilken betydning har kunsten og de udøvende kunstnere for jer i København? ”Det er altafgørende for byens puls: Det er livsglæde, undren, nysgerrighed, eftertænksomhed, underholdning. Det er mange af de facetter, der gør livet værd at leve – det er dét kunsten i bred forstand rører ved. Derfor er det meget væsentligt for en by som København, at kunst og kultur er noget, der gennemsyrer livet på kryds og tværs i alle bydele.” Hvad er jeres vision for musikken og musikernes vilkår fremadrettet? ”Vi vil gerne forbedre vilkårene for musiklivet. Det, jeg savner mest i udviklingen af musiklivet, er den statslige involvering. Det er min erfaring, at staten ofte er meget lang i spyttet og ikke helhjertet engageret. Man er aldrig kommet i mål med at lave den lovgivning for rytmisk musik, som man påbegyndte i sin tid. Vi prøver stadig at kradse i overfladen i forsøget på at redde noget, men det er småting. Og det er langt fra astronomiske beløb, vi snakker om her. Det er noget, man godt ved kan lade sig gøre, så det er underligt, at man smyger sig udenom hele tiden. Og partierne i Folketinget ved det godt. Nøglen til forbedring er, at man får fokus tilbage på den rytmiske musik. På sin vis er der mere fokus på den klassiske musik, men det er omvendt bundet op på de store ensembler. I Musikudvalget skelner vi i princippet ikke mellem genrer. Vi forsøger at betragte musikken som ét hele og ikke stille stilarterne op imod hinanden. Der er samtidig en diskussion om alternative dagpengeordninger for kunstnere, som har kørt i alle årene uden at man har fun18 ⁄⁄ MUSIKKEN

Ø det en ordentlig løsning. Der er en symbiose mellem de steder der præsenterer musik og musikerne, som skal støttes. Der skal være drift og vækst i musikken, og musikerne skal have en anstændig løn, hvilket hænger tæt sammen med de konkrete steder, hvor musikerne spiller. Hvis man støtter de konkrete fysiske steder, bør det medføre, at der stilles større krav, end man gør i dag, for at sikre, at pengene bliver brugt til dét, de var tiltænkt.” Hvordan vil I kort fortalt beskrive jeres kulturpolitik? ”Musikken er selvfølgelig en del af vores samlede kulturpolitik, og hænger sammen med teater, billedkunst og så videre. Vi har også fokus på centrale institutioner som biblioteker og kulturhuse, der trænger til en revival her i København. Derudover har vi meget fokus på foreningslivet og alt, der hører under folkeoplysnings-hatten. I Musikudvalget har vi i mange år snakket om børn og unges forhold, og mulighederne for at blive præsenteret for forskellige typer af musik og kvalificeret musikundervisning. Det er en mission for os. I København kniber det gevaldigt på det felt med den organiserede del af musikskolen, som ikke er den fremmeste i dette land. Vi har i flere år forsøgt at pumpe gang i den del, men det er besværliggjort af at musikskolen sorterer under Børne- og ungeafdelingen. Der er efterhånden konsensus om, at det ikke bare er noget kreativt sludder, og det er et område, der skal satses meget på fremover, hvis det står til os.

JENS KJÆR CHRISTENSEN sidder i Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget. Han har været både suppleant og medlem i BR i perioderne 1992-2010 og 2016-2021 og har siddet i Musikudvalget det meste af perioden.

I forhold til de fysiske steder vil vi gerne stabilisere situationen, så man ikke hele tiden befinder sig i en kritisk lukningstruet situation, hvor man er afhængig af brandslukningspenge. Det bliver eksempelvis spændende at følge Musikhuset på Vesterbrogade og se, hvilken rolle det kommer til at spille for miljøerne på tværs som et nyt blandings-sted.” Hvad skal der være mindre af og mere af inden for kultur? Og hvordan vil I prioritere det? ”København er en by, der er vokset, og der er visse områder, der politisk bliver demografi-reguleret. Det vil sige, at der automatisk tilføres penge, når der kommer flere borgere. Det gør der ikke på kulturområdet. Der skal vi hele tiden kæmpe. Kulturen i København skal i princippet levere det samme for færre og færre penge, fordi man skærer lidt af og prioriterer anderledes. Hvis vi sammenligner os med 6-by-samarbejdet med Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers ligger København meget dårligt. Afhængig af, hvilken beregningsmetode man anvender, skal der årligt tilføres 60 millioner på området for at byen når op på medianen på kulturområdet. Det er mange penge, men mens bygninger er dyre, så behøver selve indholdet ikke altid være så dyrt.” Hvorfor skal man som udøvende musiker stemme på jer? ”Det synes jeg selv man skal regne ud i forhold til ovenstående. Det ville være dumt ikke at gøre det.”

København

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Rasmus Barud Thomsen

MERE FOKUS PÅ LIGESTILLING I MUSIKMILJØET Det er vækstlaget og ligestillingen i musikmiljøet, der står højest på Alternativets politiske prioriteringsliste, når det kommer til de næste fire års kulturpolitik på Rådhuset i København. Det fortæller den nuværende kulturog fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde, der genopstiller til det kommende kommunalvalg for Alternativet.

Hvilke betydning spiller kunsten og kunstnerne for jer i København? ”Det betyder rigtig meget for os, og det er vigtigt for os at understøtte det kulturliv, der er i København, men også at lave nye initiativer til at understøtte det økosystem, som kunst og kulturlivet består er. Vi vil bl.a. gerne tilføre flere midler til vækstlaget, så vi kan understøtte alt fra øvelokaler til atelierpladser samt understøtte aktivitetspuljer til musik samt scene- og billedkunst.” Det er ofte vækstlaget, der tales om, og som prioriteres, når der skal deles støttekroner ud. Hvorfor er det sådan? ”Det skyldes, at det er de år, hvor man begynder at eksperimentere med og udvikle sin kunst, at man er mest sårbar. Og for mig at se, er det vigtigt, at understøtte den tid, hvor man bliver kunstner, så man kan fokusere mest muligt på det. Det er også vigtigt, fordi vi på den måde sikrer, at vi har et godt vækstlag, der skal komme efter de dygtige musikere, vi allerede har. Men jeg synes også, at vi skal understøtte den professionelle del, og det, at der er ordentlige spillesteder, der repræsenterer de forskellige genrer, også geografisk, i hele København. I det ligger også, at vi begynder at anerkende kunst som et rigtigt erhverv og branche med fokus på arbejdsforhold. Og det er for mig en hjørnesten i

FRANCISKA ROSENKILDE er kulturog fritidsborgmester i Københavns Kommune, hvor hun repræsenterer Alternativet, som hun også er politisk leder for. Hun genopstiller til Københavns Borgerrepræsentation ved KV 2021.

Å det fremtidige kulturarbejde og -politik, som jeg gerne vil stå for. Eksempelvis indebærer det, at der kommer et større fokus på ligestilling, både når det gælder brug af øvelokaler og på scenerne, hvor der er en massiv underrepræsentation.” Hvordan vil I prioritere det? ”I Kultur- og fritidsforvaltningen har vi indført, at spillestederne og andre, der søger om kommunale tilskud, skal have handleplaner for, hvordan de aktivt fremmer ligestilling. Det tvinger aktørerne til at tage stilling til, hvordan de selv kan fremme ligestilling fremfor, at vi beslutter det for dem ved at indføre kvoter. Hvis man ønsker en kulturforandring, så skal den komme nedefra og ikke oppefra. I hvert fald, hvis den skal bide sig fast.” I forhold til musikken, er der så konkrete projekter, du gerne vil føre ud i livet? ”Ja, jeg kunne godt tænke mig mere musik ind i folkeskolen i form af en musisk oplevelse til alle, hvor de enten selv prøver at spille musik eller får en musisk oplevelse. Og så vil vi gerne understøtte og videreudvikle hele området for øvelokaler samt de eksisterende spillesteder ved at gå i større dialog med musiklivet i København: Hvor er vi henne nu efter corona, og hvad er der behov for?”

ift. musikscenen i byen? ”København har en legendarisk og mangfoldig live scene, som det har været vigtig for mig at hjælpe bedst muligt igennem krisen. Det er en scene, der er bygget op over mange år af ildsjæle og hårdt arbejde, og det har været vigtig for mig at anerkende, hvor meget arbejde, der ligger bag, og hvad det betyder for kulturlivet i København. Derfor er det vigtigt, at vi fremadrettet inviterer kulturlivet mere ind i forhandlingerne, så vi får fundet de bedste løsninger sammen. Der er desværre en stor kløft mellem kulturlivet og kulturpolitikken, og det vigtigste er for mig, at vi får en politik, som kulturlivet rent faktisk kan bruge til noget. Og det kræver, at vi snakker med dem, det handler om.” Hvorfor skal man som udøvende musiker stemme på jer? ”Det skal man, fordi det er vigtigt for os at lave kulturpolitik for kulturlivet med kulturlivet. Det betyder, at vi anerkender kunstnerne og kulturaktører for det arbejde, de laver, og at vi ønsker at skabe nogle ordentlige arbejdsforhold og rettigheder, der giver mening for dem. Samtidigt arbejder vi for, at kulturen får en meget mere central rolle i samfundet, hvor vi anerkender, at uden kunst og kultur bliver vi fattigere som mennesker og som samfund.”

Hvad skal der være mindre af og mere af MUSIKKEN ⁄⁄ 19

Frederiksberg

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Rasmus Barud Thomsen

DER SKAL MERE LEBEN PÅ FREDERIKSBERG Hvis det står til borgmesterkandidaten på Frederiksberg Jan E. Jørgensen skal der mere leben og lidt mere larm fra levende musik i byen. Men under ordnede forhold, naturligvis, det er jo stadig Frederiksberg.

JAN E. JØRGENSEN fra Venstre er 1. Viceborgmester og formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune. Han har siddet i byrådet siden 1997 og stiller op som borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg.

Hvilke betydning spiller kunsten og kunstnerne for dig på Frederiksberg? ”Jeg er selv utrolig glad for musik, og har været til et hav af forskellige koncerter og festivaler. Så kultur og musik er vigtigt for mig og for Venstre på Frederiksberg, hvor vi fortsat skal støtte de mange gode initiativer, der giver et bredt kulturudbud i vores by. Og modsat, hvad mange måske tror, så er Frederiksberg faktisk landets næstyngste kommune, hvilket jeg godt kunne tænke mig afspejlede sig mere i vores kulturtilbud, der ikke behøver være helt så konservativt rent kulturelt, som tilfældet er nu.”

Hvor skulle det være henne? ”Det kunne passende være i området ved det gamle hospital, der bliver overdraget til Frederiksberg kommune i 2026. En af udfordringer på Frederiksberg er, at folk ikke er meget for at blive forstyrret af larm fra musik og fest i deres haver og altaner, men det gør det lidt sværere at brokke sig, når man på forhånd ved, at der ligger et spillested, der hvor man flytter hen. Og sådan vil det nok være, når den nye bydel omkring det gamle hospital åbner med boliger og kulturtilbud. Så bliver levende musik og mere gang i den en del af pakken.”

Hvordan kunne det se efter dit hoved? ”Jeg kunne godt tænke mig, at der kom et nyt spillested i kommunen, der ikke var lige så stort som KB Hallen, Forum eller Falkoner. Et sted, hvor der måske er plads til 800-1000 mennesker, og hvor der er musik hver torsdag, fredag og lørdag med forskellige bands og dj’s målrettet det yngre publikum. Et sådan spillested kunne også fungere som samlingssted for up-coming musikere i byen, hvor de kunne dyrke deres musik og skabe et fællesskab omkring det.

Synes du ellers, at Frederiksberg har et fint nok musiktilbud til borgerne? ”Overordnet set ja, bortset fra det med et mindre spillested til rytmisk musik. Og fordi vi ligger som en by i København, hvor der er mange tilbud, behøver vi heller ikke være selvforsynende med alt, sådan som Herning eller Horsens er det. Når det er sagt, så kunne jeg godt tænke mig, at der var leben og lidt mere larm på Frederiksberg. Allégade var tidligere et levende område med masser af musik og fest, men i dag er det blevet meget stille, og flere af de gamle steder er lukkede. Det passer

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

helt sikkert mange af beboerne godt, at området er blevet fredeligere, men uden at vi skal have en ny Gothersgade ind i vores by, vil jeg gerne se på, om ikke der kunne blive lidt mere gang i den, også med mere live musik. Stadig med hensyn til beboerne, naturligvis.” Hvorfor skal man som udøvende musiker stemme på dig? ”Som person er jeg selv helt vild med musik, og som yngre spillede jeg også selv. Musik er vigtigt, og jeg vil gerne have mere af det i byen. Og med mig ved roret vil borgerne opleve en borgmester, der er mere modig, når det kommer til at sige ja til nye tiltag og ideer, som ikke alle nødvendigvis synes er en god ide. Hvis jeg bliver borgmester, vil der nok være flere, der vil kunne høre levende musik i deres haver, og jeg mener, det er vigtigt at stå fast på, at vi er en storby midt i hovedstaden, hvor der også er plads til larm en gang i mellem. Derfor skal være plads til at turde sige ja til nye events og ideer, også selv om det giver noget mere larm. Ti gengæld skal vi nok varsle det i god tid, så folk kan tage i sommerhus eller lignende, når der er fest i byen.”

Frederiksberg

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Rasmus Barud Thomsen

DER MANGLER ET PERMANENT SPILLESTED PÅ FREDERIKSBERG Frederiksberg har fint med tilbud, når det gælder kammermusik og teateroplevelser. Men der mangler et spillested til det yngre publikum, fortæller kandidat til kommunalbestyrelsen og nuværende rådmand for Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg, Nikolaj Bøgh.

Hvilke betydning spiller kunsten og kunstnerne for Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg? ”Kulturen har en meget stor betydning for os, hvor vi har et kulturliv, der rækker mange år tilbage i tiden, særligt med vores mange teatre. Det er vigtigt for os med et levende kulturliv på Frederiksberg, der hele tiden udvikler sig, så vi bevarer vores status som kulturby.” Hvordan vil du beskrive jeres kulturpolitik? ”Vi har i mange år haft stort fokus på kulturen, hvor vi bl.a. har investeret meget i vores biblioteker, ligesom vores teaterlandskab støttes og har vores store interesse. Lige nu er vi særligt interesserede i at støtte og udvikle fremtidens teater, hvilket eksempelvis udmønter sig i, at alle skolebørn på Frederiksberg, der jo er fremtidens publikum, en gang om året skal i teateret for at styrke interesseren. Og samtidigt støtter det også teatrene.”

NIKOLAJ BØGH er Rådmand for Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg, hvor han er formand for Kultur- og Fritidsudvalget og tidligere formand for Musikudvalget.

Hvad skal der være mindre af og mere af, når det kommer til kultur? ”Jeg skal ikke være smagsdommer over, hvad der skal være mere eller mindre rent lavpraktisk, men der, hvor det halter rent kulturelt på Frederiksberg, er i forhold til spillesteder. Vi har nogle få, mindre spillesteder, men vi vil gerne have et større, permanent spillested til den rytmiske musik, som man ser det i København og andre steder.” Hvordan vil I så sikre Frederiksberg et større spillested? ”Den begrænsende faktor, som det ofte er på Frederiksberg, er manglen på plads. Vi bor 105.000 mennesker på ni kvadratkilometer, og det er svært at bygge nyt. Men kommunen overtager i 2026 det gamle Frederiksberg Hospital fra Københavns Kommune, og der mener jeg, det er oplagt, at man ser på at finde pladsen til et nyt spillested.”

Men hvorfor egentligt det, når nu København har flere gode spillesteder? ”Som en kulturby vil vi gerne selv kunne levere de kulturtilbud, som borgerne efterspørger. Og mens vi i forvejen har et godt udbud af kammermusik- og kirkekoncerter, så mangler der noget til det yngre publikum med fokus på den rytmiske musik. Det vil vi gerne kunne tilbyde borgerne i fremtiden.” Hvorfor skal man som udøvende musiker stemme på jer? ”Fordi vi tager kulturen og musikken alvorligt, og i mange år har stået for en bred vifte af musiktilbud på Frederiksberg. Vi ønsker at være i dialog med kulturaktørerne og se på, hvilke behov og ønsker de har. Vi har antennerne ude og ønsker, at Frederiksberg fortsat skal være en kulturog musik by med et bredt udvalg til alle borgere.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 21

Frederiksberg

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Rasmus Barud Thomsen

KUNSTNERNE PÅ FREDERIKSBERG SKAL FYLDE MERE Kommunen skal blive bedre til at udnytte de mange talenter, der bor i byen. Og musikscenen på Frederiksberg skal være mindre elitær og mere i øjenhøjde med almindelige borgere. I hvert fald, hvis det står til Enhedslistens Mette Bang Larsen.

Hvilken betydning spiller kunsten og kunstnerne for jer på Frederiksberg? ”Kunst og kultur betyder meget for os, også i en ren menneskelig betydning, hvor det er afgørende for vores dannelse og grundlag som hele mennesker, at vi har adgang til kultur i vores liv. Og jeg synes, det er ærgerligt, at de mange kunstnere, vi har på Frederiksberg, ikke fylder mere i byen og ikke er med til at definere Frederiksberg mere. Vi ser gerne, at kommunen griber og bruger vores mange kunstnere mere, så vi bedre udnytter de ressourcer, vi har, og inddrager dem mere i den kulturpolitik, der bliver lavet.” Hvad kunne Enhedslisten ellers godt tænke sig, der blev gjort anderledes ift. kulturpolitikken på Frederiksberg? ”Vi ser gerne, at der bliver brugt flere midler på kulturen, hvor tendensen nok har været, at man i stedet snylter lidt på København, fordi der er så mange tilbud dér. Men vi skal selv tilbyde kultur til vores borgere, der generelt set er flittige kulturbrugere. Og det skal ikke mindst være kultur, der gør op med den sociale slagside, hvor det typisk er klassisk musik, det fine og det elitære, der støttes. Det, vi mangler på Frederiksberg, er kulturtilbud, der tager udgangspunkt i amatører og vækstlaget, hvorfor vi eksempelvis længe har kæmpet for at få et rytmisk spillested målrettet dem. Det kunne passende ligge på den gamle hospitalsgrund, som kom22 ⁄⁄ MUSIKKEN

METTE BANG LARSEN sidder i kommunalbestyrelsen for Enhedslisten på Frederiksberg. Hun er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hun genopstiller til KV21.

Ø munen snart overtager. Ja, det foreslår dine kollegaer fra Venstre og de Konservative også. Så det er der tilsyneladende enighed om? ”Ja, men vi er ikke mere enige, end at jeg - modsat dem - ikke synes, vi skal vente indtil 2026 med at lave et spillested der. Der kommer en lang fase, hvor hospitalet løbende flytter ud, og det behøver ikke stå helt tomt, før vi udnytter pladsen. Vi har nu muligheden for at lave en hel masse midlertidige ting, hvor vi kan prøve ideer af de kommende år. Her er det oplagt at give kulturen adgang og lov til at eksperimentere, som man så det på Carlsberggrunden. Så vil der være ting, der måske ender med at bliver permanente, mens andet bliver mere spontant eller kortvarigt. Og netop et spillested er noget af det første, vi burde give tilladelse til, så snart der er nogle lokaler ledige.” Hvad skal der være mindre af og mere af, når det kommer til kultur, hvis det står til jer? ”Det, der præger eksempelvis musikscenen på Frederiksberg, er, at det ofte er det meget brede eller det finkulturelle, der prioriteres. Og hvis det endelig er amatører, der er de udøvende, så er det ofte noget, der er henvendt til børn og unge. Der mangler derfor blik for kultur i en bredere forstand med plads til flere genrer og for de unge og yngre. Og det vil

vi gerne støtte mere, eksempelvis ved at stille flere øvelokaler til rådighed og lave et spillested, hvor de kan optræde. Det handler også om, at vi skal væk fra tankegangen om, at vores borgere kun er kulturforbrugere, men også udøvere af kultur, der har brug for nogle bedre rammer. Og vi mangler virkeligt kulturhuse, hvor folk kan udtrykke sig selv inden for forskellige kunstneriske retninger. Og så kunne jeg også godt tænke mig flere midler til vores hurtigpulje, hvor bl.a. musikere kan søge om mindre beløb til koncerter osv., uden de skal sidde fast i bureaukratiet i måneder eller år for at få svar. Ellers bliver det hurtigt de samme, etablerede og større arrangører, der ender med at få midlerne, og det giver ikke den store udvikling.” Hvorfor skal man som udøvende musiker stemme på jer? ”Jeg håber, at musikere - som alle andre er hele mennesker, og ikke kun stemmer til kommunalvalget efter, hvad vi lige kan gøre for musikken. Man kan også være småbørnsforældre, gå op i klimaet eller alt muligt andet, der er vigtigt for en. Men målrettet musik, så har vi blik for vækstlaget og de unge talenter, og vi ønsker et levende musikliv på Frederiksberg understøttet af kommunen. Musiklivet skal i langt højere grad være en del af byens nerve, og det arbejder vi meget for.“

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt.

Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 23

Bornholm

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Mads Mazanti

DER ER FARE FOR, AT ILDSJÆLENE BRÆNDER UD Kulturlivet på Bornholm drives i høj grad af frivillige kræfter. Men i både idrætsforeninger og i kulturlivet frygter Bornholmerlistens Kirstine van Sabben, at ildsjælene brænder ud, hvis ikke de får mere støtte fra kommunen.

Hvilken betydning spiller kunsten og de udøvende kunstnere for jer på Bornholm? ”For Bornholmerlisten betyder det rigtig meget. Musik og kultur sætter fokus på en hel masse ting i sommerhalvåret, og i de lidt stille måneder i vinterhalvåret giver det fornemmelsen af, at øen er åben i en længere periode. Der foregår en hel masse koncerter på alle mulige planer både udendørs og indendørs på Bornholm hen over året, og kulturlivet fylder meget. Øen er udfordret på den måde, at meget foregår i kraft af, at frivillige yder en indsats, og generelt oplever jeg, at frivilligheden har trange kår. Både i idrætsforeninger, på det politiske område og i kulturlivet er det Tordenskjolds soldater, der forsøger at lave arrangementer. Jeg frygter ildsjælene brænder ud og engagementet dør, hvis ikke kommunen er med til at understøtte flere initiativer.” Hvordan vil I kort fortalt beskrive jeres kulturpolitik? ”Bornholmerlistens kulturpolitik handler i høj grad om at gøre det praktisk og nemmere for kunstnere at øve sig, og for musikeres vedkommende at spille flere koncerter. Vi har haft store udfordringer med at finde egnede lokaliteter, øvelokaler, der var store nok, så man kan have sit grej stående uden at skulle slæbe ting frem og tilbage. De praktiske ting har på den måde fyldt en del. Man har nu valgt at købe en bygning på Store Torv i Rønne, hvor man vil samle kulturskolen. Man vil samtidig udbygge samarbejdet med Musikhuzet, der er et regionalt spillested. Det projekt har jeg været en varm fortaler for, men det viser sig bare, at kvadratmeterne ikke rigtig er der. Jeg oplever også evige tvister mellem den klassiske del og den rytmiske del i musikbranchen på Bornholm. I Bornholmerlisten har vi forsøgt at finde ud af, 24 ⁄⁄ MUSIKKEN

W hvordan vi kan få de to grupperinger til at enes, og hvordan kan vi få de praktiske ting til at hænge sammen. Vi har netop forhandlet budget i regionskommunen, og jeg kom desværre ikke rigtig igennem med de ønsker, jeg havde for kulturlivet. Det er noget, jeg vil forsøge at arbejde på igen i den kommende valgperiode, såfremt jeg bliver valgt ind igen. Man fjerner nemlig nu nogle frie kulturmidler, som har været brugt til for eksempel at lave koncerter for samtidig med, at man laver nogle relativt store besparelser på de kulturelle råd, så de har færre midler at dele ud af. Det synes jeg er ærgerligt. Bornholmerlistens politik handler netop om at understøtte de ting, der skaber meget drive ude i det bornholmske samfund. Måske ikke så meget drive økonomisk set, men det er en del af vores kultur at høre musik, danse, spille, se teater osv. Det synes jeg, man begrænser med det budgetforlig, der netop er blevet indgået.” Hvad skal der være mindre af og mere af inden for kultur? Og hvordan vil I prioritere det? ”Jeg synes ikke, der skal være mindre af noget. Jeg ville ønske, at man brugte flere midler på området. Der har været en masser tiltag i børnehaver og daginstitutioner, som har kunnet komme ud og høre musik, blandt andet med midler fra Regionskommunen til kunstnere. Under nedlukningen har det været en stor succes at vi har brugt penge på at musikere har kunnet rundt på plejecentrene og spille. Musik, kunst og kultur på Bornholm handler ikke kun om dem, der udøver det, men også dem, der får glæde og gavn af det. Vi har bare haft den situation på Bornholm i alle de år, jeg har siddet i politik, at vi

KIRSTINE VAN SABBEN er kommunalbestyrelsesmedlem på Bornholm for Bornholmerlisten. Hun har siddet i kommunalbestyrelsen i næsten 10 år, og har desuden plads i Bornholms regionskommunes Musik- og Teaterråd. Hun genopstiller ved det kommende valg.

skulle spare hele tiden. Og at skære ned på kulturen gør måske ikke lige så ondt som for eksempel at skære ned på rengøringen hos vores ældre borgere. Ofte er det måske lidt for nemt at tage pengene fra kulturområdet. Det har man i hvert fald gjort før, og det gør man også denne gang.” Hvad er jeres vision for musikken og musikernes vilkår fremadrettet? ”Stod det til mig fik vi oprettet et foreningshus i Rønne på den gamle Østre Skole, hvor der ville være masser af muligheder for musikere til at arbejde med deres musik, lave sammenspil og koncerter. Men først og fremmest ville de have et sted, hvor de kan øve sig – hvor der er det grej og den plads, man skal bruge til det. Udover det så jeg også gerne, at man puttede flere penge i den pulje ,vi deler ud af til folk, der laver arrangementer. I Musik- og Teaterrådet oplever jeg desværre, at der er en krig mellem den ene og den anden del af musikgenren. Jeg ved ikke lige, hvordan man skal løse det, men en måde kunne være at have to puljer til henholdsvis den klassiske og den rytmiske del. I hvert fald indtil krigen mellem de to områder stopper, for den gør ikke noget godt for musiklivet på Bornholm.” Hvorfor skal man som udøvende musiker stemme på jer? ”Det er der mange grunde til. Set gennem de musiske briller handler det om, at jeg gerne vil styrke de forskellige initiativer, der allerede er, for der foregår virkelig meget på Bornholm. Der er en masse unge mennesker, der gerne vil lave musik, men ikke kan komme til det, fordi de ikke har et sted at være og øve sig. Hvis man som udøvende musiker eller kunstner på Bornholm godt kunne tænke sig et sådan sted, er det mig, man skal stemme på.”

Bornholm

Tem

KOMMUNALVALG 2021 Af Mads Mazanti

MUSIKHUZET ER DEN VIGTIGSTE PRIORITET På Bornholm er den musikalske hjørnesten Musikhuzet en uhyre vigtigt brik, der skal og må forsvares, også selv om økonomien ikke er for god for tiden. Det fortæller Erik Lund Hansen fra solskinsøens afdeling af socialdemokrati.

Hvilken betydning har kunst og udøvende kunsterne for jer socialdemokrater på Bornholm? ”Bornholm er en kulturø. Vi har en lang tradition for kunst og kultur på alle måder, og det har kæmpe betydning for øen. Vores politik går meget ud på, at de store kulturinstitutioner understøtter de små kulturinstitutioner, og bruger hinanden på kryds og tværs. Vi har en årlig kulturuge, hvor alle øens institutioner åbner op og laver arrangementer. Musikprojektet ’Udenfor sæsonen’ er en del af kulturugen. Her har Steffen Brandt i mere end 10 år i træk samlet en række musikere på tværs af genrer til altid udsolgte koncerter. Det er fænomenalt godt, og der har været nogle meget spændende sammensætninger af musikere.” Hvad er jeres vision for musikken og musikernes vilkår fremadrettet? ”Visionen er at holde liv i det samlede musikliv på øen, hvor hjørnestenen er det regionale spillested, Musikhuzet, i Rønne. I modsætning til de fleste andre

A steder i Danmark har vi på Bornholm ikke mulighed for at krydse grænsen og tage til koncert i nabokommunen, så vi ville være ilde stedt uden Musikhuzet. Trods den dårlige økonomi i kommunen har vi år efter år prioriteret at støtte spillestedet så meget som muligt. Samtidig er Musikhuzet blevet dygtigere og dygtigere til at brede sig ud og lave samarbejder med musikforeninger på hele øen. Så de har virkelig gjort en indsats for at hjælpe de små.” Hvordan vil I kort fortalt beskrive jeres kulturpolitik? Vi har som nævnt en strategi om, at de store kulturaktører hjælper og understøtter de små aktører, der vokser op nede fra. Vores økonomi kunne dog være meget bedre, og på det seneste budgetseminar har vi måttet skære hårdt på det ene og det andet, hvilket er betingelserne på Bornholm lige nu. I Socialdemokratiet på Bornholm lægger vi dog kæmpestor vægt på kulturen og musikken.”

ERIK LUND HANSEN kommunalbestyrelsesmedlem på Bornholm for Socialdemokratiet. Han blev valgt som 1. suppleant til kommunalbestyrelsen i 2005, og indvalgt som ordinært kommunalbestyrelsesmedlem i 2010. Her har han været formand for Fritids- og Kulturudvalget. Han genopstiller ikke til kommunalvalget i 2021.

Hvad skal der være mindre af og mere af inden for kultur? Og hvordan vil I prioritere det? Det er fuldstændig afgørende, at øen har et regionalt spillested, som kan tiltrække en bred palette af kunstnere til Bornholm. Uden Musikhuzet skulle bands måske spille på døren, og øens unge orkestre og musikere ville ikke i samme grad blive præsenteret for inspirerende, professionelle bands. Så hovedvisionen er at bevare den institution på øen. Samtidig vil vi utroligt gerne understøtte vækstlaget, hvilket blandt andet sker via en kommunal støttepulje, hvor musikere kan søge midler til projekter.” Hvorfor skal man som udøvende musiker stemme på jer? ”I Socialdemokratiet forsøger vi at skabe de bedste muligheder for unge musikere, der gerne vil udvikle sig. Vi har gennem tiden fostret en hel del lokale bands, der er blevet landskendte samt andre folk fra øen, der på forskellige måder har markeret sig i musikmiljøet.” MUSIKKEN ⁄⁄ 25

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

DMFkb

INTERVIEW Af Mads Mazanti. Fotos: Andrew Mulunda

DMF Københavns gratis mikrofoner kom på forsiden af Politiken DMF Københavns to mikrofonpakker er et afdelingens mest populære tilbud. Som medlem kan du gratis låne enten den ’beskidte’ pakke, der farver lyden, eller den mere neutrale, transparente mikrofonpakke. Begge pakker indeholder et bredt udvalg af gode og meget forskellige mikrofoner. Pakkerne kan anvendes både i studiet eller i liveproduktioner. En mulighed rigtig mange medlemmer benytter sig af og er glade for. Her fortæller musiker Mikael Hegelund Martinsen om sine erfaringer med liveproduktioner, hvor mikrofonpakkerne har været et afgørende element.

Foto: Andrew Mulunda

Organisationen Beats Across Borders har ved flere lejligheder lånt DMF Københavns såkaldt farvede mikrofonpakke i forbindelse med deres liveproduktioner i København. Musiker og musikalsk projektmager Mikael Hegelund Martinsen er en af hoved-drivkræfterne bag organisationen, der arbejder for at styrke og udvikle musikalske fællesskaber med fokus på ny og ofte improvisatorisk musik. Som medlem af DMF København er han meget begejstret for de muligheder, mikrofonpakkerne tilfører de live produktioner, han er med til at organisere. Senest har han benyttet mikrofonerne i forbindelse med afviklingen af koncertrækken Nebula under dette års jazzfestival. Nebula er et koncertformat, hvor en kuratorgruppe sætter nye line ups fra koncert til koncert. Kuratorgruppen stiller derefter ingen krav til, hvad musikerne foretager sig på scenen. Som arrangør fornemmer Mikael en ny samlet opmærksomhed i miljøet for selve produktions-samarbejdet bag koncer28 ⁄⁄ MUSIKKEN

terne. Et samarbejde, der blandt andet indbefatter spillested, administration, produktion, fonde og i Nebula-sammenhæng altså også DMF Københavns mikrofonpakker. ”Der er en stigende og ny interesse for os, der arrangerer koncerter. Der er ingen, der prøver at “vinde” over de andre: Spillestederne stirrer sig ikke blind på økonomien, musikerne vil altid hellere betale lydteknikerne end sig selv, og der er ikke den der overhængende usikkerhed og modstand i produktionen. Alle går i samme retning og bærer deres egne dele af risikoen ved at sætte improvisationsmusik op,” fortæller han. Mikael vender flere gange tilbage til afdelingens mikrofonpakker, der med det brede udvalg og den høje kvalitet, er med til at understøtte den ambitiøse og eksperimenterende livproduktion, både for Nebula og andre aktører i musiklivet. ”Jeg har kendt til mikrofonpakkerne nogle år, og har brugt dem i forskellige koncertsammenhænge. Det er min oplevelse, at

når lydteknikere ved at mikrofonpakkerne indgår i produktionen bliver de glade, for der er nogle virkelig gode mikrofoner i. Og så er det gratis – det er jo nærmest uhørt,” mener Mikael, der selv faldt over annoncen for mikrofonpakkerne i afdelingsbladet MUSIKKEN. Det lød møggodt! ”Vi har kun brugt den såkaldt beskidte mikrofonpakke. I jazzfestivalen lavede vi koncerter på H15 fra mandag til lørdag i meget forskellige setups. Med et par af de gode overheads i pakken behøvede vi ikke mixe særligt meget på trommerne, fordi det bare lød møggodt. Det betød også, at jeg kunne multitracke alle optagelserne og få det hele med. Det gav os et enormt handlerum - også efter koncerterne,” forklarer Mikael og fortsætter: ”Vi vidste, at vi rådede over udstyr, der kunne gengive musikken ordentligt, og pakkerne indeholder mikrofoner, som de fleste ved, hvordan man kan bruge. Vi har fået nogle optagelser ud af det i strålende kvalitet, som gør det muligt for teknikere

Foto: Andrew Mulunda

MUSIKKEN ⁄⁄ 29

Foto: Andrew Mulunda

og musikere at interagere på en behagelig og konstruktiv måde – hvis alle i øvrigt opfører sig ordentligt! Man har hele tiden et overblik og alternativer til alle opstillinger af mikrofoner.” Nebulas engagementet på H15 til jazzfestivalen indbefattede foruden improvisationskoncerterne også koncerter med Tabloid, TMRW og Yellow Spoon, som alle er en del af Nebula-fællesskabet. Og med dominerende elementer af improvisation gik det op i en højere enhed at sætte det hele sammen til en uges program på festivalen. ”Kombinationen af Nebula-formatet og koncerterne med de andre acts endte ud i et flow af sindssygt nysgerrige musikere, der spillede sammen på kryds og tværs i løbet af ugen,” husker Mikael. En begejstret anmelder fra dagbladet Politiken var også forbi og lagde i sin anmeldelse 30 ⁄⁄ MUSIKKEN

vægt på at netop helheden – den samlede koncertproduktion – hang sammen både lydmæssigt og i rollen som musikalsk brobygger. ”Det var et community, der fik lov til at udtrykke sig i den uge. Vi blev nærmest en stor familie af musikere, der pludselig havde en blød seng at boltre sig i. Og det mærkede Politikens skribent tydeligvis også. Lyden, rummet, musikken – alting var bare virkelig godt. Derfor fik det fem hjerter og DMF Københavns skønne mikrofoner var på forsiden af kultursektionen,” griner Mikael. Det kræver gode mikrofoner Som musiker og kreativ projektmager oplever Mikael også, at der skabes meget virkelig god musik rundt omkring i studierne. ”Men for at det skal vokse til

næste etape og komme ud over scenekanterne er produktionssamarbejder nødvendige for at dansk livemusik kan træde et skridt op,” mener han. Han ser et stort uudnyttet potentiale, og for at skubbe på den udvikling, er det afgørende at musikere, arrangører, branche, foreninger og organisationer går sammen og løfter i flok. ”Det er ikke nok at sætte en scene op og bede musikerne om at spille for en lunken hyre. I den sammenhæng er blandt andet DMF Københavns mikrofonpakker helt afgørende for et format som for eksempel Nebula, hvor musikerne fortæller deres historier på en ekstremt nærværende facon. Det kræver gode mikrofoner, så det er fuldstændig genialt at mikrofonpakkerne eksisterer. Folk kender dem, og folk bruger dem, og vi elsker dem,” slutter Mikael Hegelund Martinsen.

MUSIKKEN ⁄⁄ 31

Foto: Andrew Mulunda

DMFkb

DEBAT Af Rasmus Barud Thomsen

Tidligere medlem af Musikudvalget:

Jeg er skuffet over politikerne Foto: Thomas Grøndahl

Musiker Kjeld Lauritsen er efter knap tre år som medlem af Musikudvalget både skuffet og frustreret over manglen på forandringsvillighed og gennemsigtighed i de økonomiske dispositioner.

”Fisk.” Sådan lyder det kontante svar, når hammond organist og medlem af spillestedsudvalget under DMF København, Kjeld Lauritsen, bliver spurgt til, hvem han mener, man som professionel musiker bør stemme på til det forestående kommunalvalg. ”Politikerne er yderst engagerede og positive, og også villige til at bevilge millioner, men de har ingen føling med det professionelle musikliv,” fortæller han. Fra januar 2018 til september 2020 var han som repræsentant for skabere og udøvere medlem af Københavns Kommunes 12 personer store Musikudvalg. Men efter knap tre år som medlem måtte han trække sig på grund af giftig stemning og samarbejdsvanskeligheder i underudvalget for rytmisk musik. ”Det var et meget tidskrævende arbejde, som er honoreret med en beskeden mødediæt. Jeg var god til at gennemskue sagerne, men elendig til det politiske spil om bevillingerne,” for tæller Kjeld Lauritsen, der her deler sin personlige oplevelse som tidligere medlem af Musikudvalget. Han forklarer, at han mødte op til arbejdet med ønsket om at stille spørgsmål til de eksisterende magtstruktur, og måden, man plejer at gøre tingene på. ”Mange sager løstes i enighed, men de store ting var konfliktfyldte,” siger han. Det drejede sig særligt omkring tildeling af honorarstøtte, hvor Københavns Kommune hvert år uddeler et større millionbe-

løb fordelt udover de forskellige spillesteder i hovedstaden. Politisk berøringsangst Her oplevede han, at politikerne havde berøringsangst i forhold til at blande sig i fordelingen af midler, hvorfor det var op til udvalgets øvrige medlemmer at fordele pengene. Og her var det vigtigt at danne alliancer med de øvrige medlemmer for at få sine ønsker igennem, fortæller han. ”Det var tydeligt, at der var en underliggende dagsorden om, hvordan pengene skulle fordeles, som jeg ikke skulle pille ved. Men det gjorde jeg, og det skabte en giftig stemning, der til sidst gjorde det uudholdeligt for mig at fortsætte arbejdet,” fortæller han og uddyber: ”Jeg kan leve med uenigheder, og at andre ikke støtter de samme ting som jeg gør, men jeg kan ikke bruge mit liv på et udvalg hvor stemningen er så dårlig,” siger han og tilføjer, at han stadig er på god fod med de fleste af de tidligere udvalgskolleger. Manglende gennemsigtighed Derudover savnede han også gennemsigtighed i ansøgningsprocessen til honorarstøtte, hvor både ansøgninger og den senere afrapportering over de brugte midler som noget af det eneste i udvalgets arbejde ikke blev lagt offentligt frem, fortæller han. ”Spillesteder med upcoming/ amatør-musikere får en uforholdsmæssig stor del af kagen. Også de kommunale spillesteder får meget store tilskud til dette” fortæller han og uddyber:

”Jeg oplevede det også som meget svært for nye ansøgere at få tildelt midler, fordi det ville betyde, at spillestederne for vækstlag/amatørmusik så skulle have færre penge,” siger han. Derudover havde Kjeld Lauritsen også fornemmelsen af, at den bevilgede honorarstøtte gik til andre ting end musikernes løn. ”Spillestederne får honorarstøtten på forhånd, og det kan friste til en kultur, hvor man ikke bruger pengene efter deres formål, som netop er honorar til professionel musik.” Farlige fornemmelser Som professionel musiker udpeget til Musikudvalget af DJBFA var Kjeld Lauritsens fokus bl.a. at sikre bedre betaling til de professionelle musikere og sikre, at de spillesteder, hvor mange af eksempelvis DMF Københavns medlemmer tjener deres penge, også fik en rimelig del af kagen. Men her måtte han se sig slået i det politiske spil med de øvrige ikke-politisk valgte medlemmer, der havde andre interesser, fortæller han. Men hvad så med de fire medlemmer af udvalget, der rent faktisk var politisk valgte, inklusive den nuværende Kultur og fritidsborgmester, fristes man til at spørge ham. Kunne de ikke gøre en forskel for de professionelle musikere? Nej, lyder svaret fra Kjeld Lauritsen.

Politikerne i udvalget opfattede han derimod som uinteresserede omkring de udfordringer, som de professionelle musikere står over for. Og efter Kjeld Lauritsens mening udviste de desuden berøringsangst for at pille ved status quo, når det kom til fordelingen af midler. ”Politikerne er yderst positive og engagerede på musikkens vegne, og de bevilger store beløb til dette. Desværre går de fleste penge til mursten, mens det f.eks. var umuligt at få penge til skolekoncerter,” fortæller han og uddyber, at den erfaring har ændret hans indstilling til, hvordan tingene på sigt skal blive bedre. Han mener nemlig, at det er vigtigt, at beslutningerne og bevillingerne kommer ud fra de lukkede kontorer og frem i det offentlige rum. ”Når beslutninger bliver truffet bag lukkede døre, er der meget lidt fokus på det. Derfor tror jeg på, at strategien fremadrettet bør være, at vi professionelle musikere søger aktindsigt og deler informationerne via de sociale medier, så politikerne er nødt til at forholde sig til dem,” siger han og fortsætter: ”Vi må desuden kræve, at spillesteder med massiv offentlig støtte altid udbetaler mindst DMF tarif til de optrædende. Hvis ikke optrædende er et professionelt honorar værd, bør de vel slet ikke spille på disse højprofilerede scener? Måske skal den nye ledelse i DMF lave lidt ballade omkring det,” slutter han.

MUSIKKEN ⁄⁄ 33

DMFkb

DEBAT Af Rasmus Barud Thomsen

Formand Henrik Jansberg:

Foto: Julius Ipsen Hansen 34 ⁄⁄ MUSIKKEN

Vi ønsker mere åbenhed om spillestederne i København

DMF Københavns nye formand, Henrik Jansberg, ser gerne, at både politikere og kommunalt støttede spillesteder tager et større ansvar for musikernes arbejdsforhold.

I juni fik DMF København som b ekend t ny f or m a nd , hv or 44-årige Henrik Jansberg nu sidder for bordenden i kampen for bl.a. bedre vilkår for hovedstadsområdet professionelle musikere. Og der er plads til forbedringer, mener han. Eksempelvis når det kommer til musikernes lønog arbejdsforhold på de spillesteder, der hvert år modtager støtte fra de kommunale kasser. ”I samfundet tales der meget om usikre ansættelser, også kaldet prækære eller atypiske ansættelser, hvor man arbejder på midlertidige vilkår med mange ansættelsesforhold uden overenskomst eller løn under sygdom og barsel. Og netop den type ansættelser har vi mange af i kulturlivet og i musikerfaget i særdeleshed,” siger han og fortsætter: ”Jeg mener, at der med offentlig støtte følger et ansvar for at skabe sikre og ordentlige ansættelsesvilkår. Særligt for de udøvende kunstnere, der leverer indholdet til de kommunalt og nationalt støttede spillesteder.” Ofte er fokus rettet mod rammerne – hus, scene og fastansættelsen af nogle få nøglemedarbejdere, og der anvendes mange kommunale midler der, fortæller han. ”Og derfra kommer vi aldrig rigtigt længere i diskussion om ordentlige forhold. Men naturligvis skal løn og arbejdsvilkår også være i orden for dem, der leverer indholdet, så hvornår tager politikere den alvorlige

og vigtige snak om, hvordan vi skaber ordentlige arbejdsbetingelser for musikerne?,” siger Henrik Jansberg, der fremover ønsker at sætte større fokus på netop dette og gerne tager dialogen med både politikere, spillesteder og institutioner. Matcher kvaliteten den høje støtte? Et andet vigtigt område at få belyst er, om de betydelige offentlige midler, som udvalgte spillesteder hvert år modtager, også gør den forskel for kulturlivet, som politikerne gerne vil have. For får de - og vi andre som skatteborgere – det lokale, sprudlende og professionelle musikliv for pengene, som vi gerne skulle have? Ifølge Henrik Jansberg er det svært at vide og vurdere, når det ofte er op til selvevalueringer og til en enkelt booker på et spillested at udvælge kunstnerne. Samtidigt er den direkte brug af spillestedernes støtte ikke offentligt tilgængelig. Og det er ikke godt for nogen, mener formanden. ”Det ville gavne at vide, hvordan pengene bliver brugt, for ellers kan vi ikke have en åben diskussion om, hvorvidt vi egentligt sikrer den kvalitet, vi ønsker. Som det er nu, er det ofte uigennemsigtigt, hvilken sammenhæng, der er mellem det, der bevilges støtte til, og hvordan pengene efterfølgende faktisk bruges,” siger han. Alle skal have en minimumshonorering Det er også magtpåliggende for den nye formand, at der kom-

mer en åben diskussion om, hvorfor de kommunalt støttede spillesteder ikke betaler mindst minimumstariffen til alle musikere, der optræder på scenerne. Det er nemlig langt fra altid tilfældet, erfarer DMF København. ”Hvis spillestedets opdrag er, at sikre musisk kvalitet for skatteborgernes penge – og det er på den baggrund, at de modtager støtte - så må alle, der spiller på stedet, vel også forventes af have kvalitet, der i det mindste kvalificerer til en minimumstarif,” siger han. Hos DMF København er holdningen netop den, at honorarstøtten skal bruges på professionelle musikere. Det vil sige dem, der har eller ønsker at gøre musikken til en levevej, og derfor er afhængige af en rimelig betaling. At det store fokus hos politikerne derimod ofte ligger hos det såkaldte vækstlag, mener Henrik Jansberg virker ”en smule underligt,” som han udtrykker det: ”Når vi så oplever, at spillestederne ikke engang betaler minimumstarif til mange af de såkaldte vækstlagsmusikere, så forsvinder logikken jo. For hvorfor skulle man ikke give ordentlig betaling til dem, man som spillestedet rent faktisk tror på og har forventninger til, og hvordan skulle de musikere kunne flytte sig fra vækstlag til professionel, når spillesteder ikke engang vil betale dem minimumsløn for at spille?,” siger han og fortsætter:

”En del af udfordringen ligger selvfølgelig også hos musikerne selv, der ofte ikke er konsekvente med at prissætte sig selv eller afvise for dårligt betalte jobs. Men de står jo også i en forhandlingsposition, hvor selv offentligt støttede spillesteder ikke anerkender en minimumshonorering for alle, selv om det er netop den, spillestedet får støtten på baggrund af.” Fokus på gode beslutninger Den manglende logik i betalingen af musikere og åbenheden om samme på de kommunalt støttede spillesteder betyder, at Henrik Jansberg gerne ser et større fokus på, hvordan midlerne er med til at sikre et levende, professionelt musikliv. ”Vi kan i hver t fald se på de midler og antallet af koncerter, stederne leverer, at de største bevillinger ikke nødvendigvis er lig med flere koncerter, hvor musikerne får en fair betaling, uanset om de er vækstlag eller ej,” siger han. Der er naturligvis også andre vigtige områder for DMF København, som Henrik Jansberg gerne vil sætte fokus på i den kommende tid. Eksempelvis manglende koncerter til skolebørn i København, arbejdsforholdene på musikskolerne og muligheden for flere musikere i kommunale stillinger. Henrik Jansberg fortæller, at ovenstående udfordringer og muligheder er noget af det, man fra nærværende magasins side vil forsøge at afdække og undersøge i kommende udgaver. MUSIKKEN ⁄⁄ 35

DMFkb

DEBAT Af Rasmus Barud Thomsen

Kommunens Musikudvalg:

Hvad er egentlig deres opgave? De har magten og muligheden til at bevilge store summer til de kommunalt støttede spillesteder i København. Men hvem og hvad er Musikudvalget egentligt? Få overblikket her

Som professionel musiker har de fleste nok allerede hørt om Musikudvalget, og måske har man endda undret sig over, hvordan og hvorfor, de prioriterer de eftertragtede støttekroner, som de gør. I bund og grund handler Musikudvalget arbejde nemlig om fordeling af midler. Når spillestederne i København søger honorarstøtte til at dække udgifterne til aflønning af optrædende musikere, er det netop Musikudvalget, der skal tage stilling til om, og hvor meget støtte hvert enkelt spillested skal indstilles til at have. Dertil kommer behandling af ansøgninger om Musikudvalgets frie midler, hvor næsten alle i princippet kan søge om støtte til afvikling af musikalske arrangementer. Og netop fordi, der er tale om 36 ⁄⁄ MUSIKKEN

fordeling af penge, er der naturligvis et væld af forskellige interesser på spil. Og alt efter, om man er koncertarrangør eller musiker, professionel eller amatør, klassisk eller rytmisk eller en blanding af det hele eller noget helt tredje, er det ofte forskelligt, hvor man helst ser pengene placeret. Afgørende er det dog altid, at midlerne bruges til at fremme musiklivet i Københavns Kommune, hvilket det er Musikudvalgets overordnede opgave at forvalte efter bedste evne. Konkret udmøntes i, at Musikudvalget årligt afholder ca. seks møder, hvor det behandler ansøgninger til honorarstøtteordningen og Musikudvalgets frie midler. Her er det pålagt udvalget, at det ved uddeling af støtte lægger væg t på aktiviteter, der

sikrer og øger den musikalske aktivitet og bredde i København. De 12 medlemmer Udvalget består af 12 medlemmer, hvor af de fire er politisk valgte medlemmer fra Københavns Borgerrepræsentation. Derudover sidder der otte medlemmer fra musiklivet, der er udpeget af en række af de støre aktører såsom DMF, DJBFA og Dansk Live. Disse otte personer er opdelt i tre kategorier, hvoraf tre repræsenterer de såkaldte ”Skabere og Udøvere.” Disse tre er udpeget i fællesskab af Dansk Musikerforbund, Dansk Solistforbund, Dansk Organist og Kantor Samfund, Dansk Artist Forbund, Dansk komponistforening, DJBFA – Komponister og Sangskrivere og DPA (Dansk Populær Autorer). I kategorien ”Koncer tarran-

gører” er der én repræsentant udpeget af Dansk Live mens kategorien ”Professionel Udvikling og Formidling” har to repræsentanter udpeget i fællesskab af SNYK, ROSA – Dansk Rock Samråd, JazzDanmark og Tempi. De sidste to pladser hører under kategorien ”Undervisning og Amatørmusik,” der udpeges i fællesskab af ORA, AKKS – Amatørernes Kunst & Kultursamråd, Musik & Ungdom, Musiklærerforeningen og DMPF – Dansk Musikpædagog isk Forening. Sådan prioriteres pengene Af de nedfældede retningslinjer og prioriteringer for Musikudvalget fremgår udvalgets vedtagne principper og praksisser for at meddele tilsagn og afslag, herunder de typer af ansøgninger, som udvalget særligt ønsker at prioritere.

Fakta

Ved uddeling af honorarstøtte lægges der vægt på følgende kriterier:

Når der skal uddeles støtte som frie midler gælder følgende prioriteringer:

Til sidst findes der også projekter, der ikke støttes:

Musik af høj kunstnerisk

Musik af høj kvalitet

Workshops og seminarier

Minimumstariffen for

Uddannelsesformål,

kvalitet Koncerter der sikrer og øger

musikere skal som

den musikalske bredde

udgangspunkt overholdes

i København Fornyelse – kunstnerisk Koncerter, der hjælper talenter

nytænkning

fra vækstlaget frem Musikarrangementer, der Professionel planlægning

sikrer og øger den musikalske

og afvikling

bredde og aktivitet

musikvideoer Koncerter med partipolitisk indhold, eller koncerter knyttet til religiøse handlinger Musikarrangementer, der i

Professionel planlægning og

til musikdrift fra Kultur- og

forvejen modtager tilskud

afvikling

Fritidsudvalget

Projekter, hvor ansøger har

Awardshows og

Geografisk spredning Fremme af ligestilling og

reflekteret over ligestilling

mangfoldighed

i forhold til at tiltrække, engagere og aktivere borgere

De fysiske forhold på

Musikindspilninger og

i København Musikarrangører med en klart beskrevet PR-strategi

studieophold og udlandsrejser

prisuddelinger Velgørenhedskoncerter

uanset køn, etnicitet og alder

spillestedet Musikarrangementer, hvor der Arrangører, der har et reelt

tages entré

støttebehov Musik for børn Originalmusik Musikarrangementer, der er med til at fremme vækstlaget Musikarrangementer, hvor målgruppen tydeligt er beskrevet og målrettet nye publikummer Musikarrangementer med en klart beskrevet PR-strategi Brug af byens rum

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

DMFkb

DEBAT Af Mads Mazanti

Tidligere medlem af Musikudvalget:

Grundlæggende fungerer det udmærket

Niels Bjerrum, der har siddet i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Socialdemokratiet i otte år, er tidligere medlem af Musikudvalget. Han ser ikke noget stort problem i, at nogle musikere arbejder for en løn under tariffen. I forhold til de kommunalt støttede spillesteder, hvordan mener du så, at Københavns Kommune bedst sikrer en ordentlig honorering af musikerne, som nu har været ramt hårdt under coronakrisen? ”Grundlæggende skal musikere og kunstnere, der optræder i kommunale rammer, have en ordentlig løn, og de tarif fer, man har aftalt. Men man kan sagtens have situationer, hvor de optrædende, der er en del af en begivenhed, ikke er det på samme professionelle måde, og her kan det godt være en anden situation. Man skal passe på med at gøre det alt for firkantet, for i sidste ende vil det betyde, at der er ting, der ikke kan lade sig gøre. Der kan være folk, der har interesse i at være til stede og lave begivenheder i vores kulturelle rammer uden, at det skal koste en tarif. Professionelle orkestre skal naturligvis behandles ordentligt og have en tarif, men der kan være situationer, hvor det ikke giver mening, og ikke kan lade sig gøre.”

I DMF København er det kommet os for øre, at der er kommunalt honorar-støttede spillesteder i København, der tilbyder lavere løn end tariffen til musikere. Hvad er din holdning til dette – skal disse spillesteder betale tariffen til alle professionelle musikere, der spiller? ”Som udgangspunkt skal man betales en tarif, for det man udfører, men der kan være situationer, hvor den begivenhed, man er en del af, ikke kan bære det, og så må man snakke sig frem til noget andet. Hvis alternativet er, at begivenheden ikke bliver til noget, kan det være i musikerens interesse at finde en anden løsning i forhold til aflønning. Jeg ved godt, det er en glidebane, man skal passe på med, og det kan være en svær ting at kigge ind i, men jeg synes også, der skal være plads til den slags i vores kommunale rammer. Så længe forhandlingsudgangspunktet er, at de professionelle kunstnere, vi booker, skal have en tarif. Der er mange musikere til stede i vores huse, som ikke er fuldtids-professi-

onelle, og som har det som et hobbyprojekt at være musiker. Jeg synes, der skal være plads til, at de også er til stede i vores huse uden at det nødvendigvis behøver at koste tariffer til hele 16-mands orkesteret.” Hvem mener du, det er vigtigst at støtte: De professionelle musikere eller vækstlaget? Og hvorfor? ”Der skal være plads til det hele. Man kan ikke basere et spillested på kun at booke TV2 eller Thomas Helmig hver aften. Der skal også være en ramme for vækstlaget, hvor dygtige musikere på vej frem får en scene og kan afprøve deres materiale overfor et publikum. I Køben-

havns Kommune har vi scener til det hele, som danner en fødekæde for både vækstlaget og de professionelle. Det ene kan ikke leve uden det andet.” Har du et forslag til, hvordan man bedre kan støtte musikere direkte? Grundlæggende synes jeg, det fungerer udmærket. På musikområdet kan man lade sig inspirere af det, der sker i andre kunstneriske brancher. På det litterære område, i kunstverdenen og indenfor filmen er der en tradition for at uddele legater og livslang støtte. Det findes i meget mindre grad i musikbranchen.”

DMFkb

DEBAT Af Mads Mazanti

Medlem af Musikudvalget:

Staten skal på banen med flere penge Jens Kjær Christensen sidder i Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten, hvor han har været medlem af Musikudvalget i flere omgange fra 1992-2010 og 2016-2021. Musikken har taget en snak med ham om, hvordan Musikudvalget kan sikre bedre honorering af musikerne.

I forhold til de kommunalt støttede spillesteder, hvordan mener du så, at Københavns Kommune bedst sikrer en ordentlig honorering af musikerne, som nu har været ramt hårdt under coronakrisen? ”Honorarstøtteordningen er i princippet en rigtig god ordning, men den er stivnet lidt på det niveau, hvor den ligger. Det er et af de steder, hvor vi støtter musikerne direkte, da pengene er afsat til lønninger. Det giver ikke mening at hæve honorarstøtten, hvis ikke staten tilsvarende følger med. Man kunne forestille sig at staten ville give eksempelvis en million mere om året, og vi som kommune skulle stille med tilsvarende beløb. Det er ikke de store penge, men det ville betyde en væsentlig forskel for musikere. Ud fra ansøgningerne kan vi se, at folk ikke får de honorarklip, de ansøger om, så der er plads til udvidelse og vækst. Men det handler om at tale statens engegement op i det københavnske musikliv.”

I DMF København er det kommet os for øre, at der er kommunalt honorar-støttede spillesteder, der tilbyder lavere løn end tariffen til musikere. Hvad er din holdning til dette – skal disse spillesteder betale tariffen til alle professionelle musikere, der spiller? ”Det synes jeg selvfølgelig ikke er rart at høre. Det er ikke alle steder, det er lykkeligt, og det flyder heller ikke med penge alle steder – slet ikke her efter corona. Hvis man pumpede flere penge ind i systemet, ville man også med rimelighed kunne stille krav til ordentlige forhold. Overordnet håber jeg ikke musikere tilbydes lavere løn end tariffen, for hvordan skulle man få nogen til at give mere støtte til området, hvis der ikke bliver levet op til forudsætningen?” Har du et forslag til, hvordan man bedre kan støtte musikere direkte? ”Vi gør det via ordninger som honorarstøtten, eller når vi for

eksempel bevilger penge til musikfestivaler. At støtte den enkelte musiker ligger ikke inde i kommunens lod på den måde – der er vi ovre i den statslige afdeling. En meget stor del af Borgerrepræsentationen har en meget positiv indgangsvinkel til musiklivet. Dem, der kunne udløse flere penge helt substantielt, er staten, Folketinget og Kulturministeriet med dets nævn og udvalg. Det er helt afgørende, at de er med, og jeg kan ikke forstå, at de ikke gør det. Jeg mener, København også på kulturområdet er en dynamo, og vi har meget begrænsede midler i forhold til alle mulige andre indsatsområder. Med flere midler ville man virkelig kunne gøre en forskel.” Hvem mener du, det er vigtigst at støtte: De professionelle musikere eller vækstlaget? Og hvorfor? Det er en diskussion, der er lidt tåget, for hvad er vækstlaget? Til forskellige tider lægges

der forskellige ting i begrebet vækstlag. Det er ikke specielt præcist, og jeg vil ikke stille nogen modsætning op – det giver ingen mening. Og selvfølgelig vil vi støtte en festival som UHØRT – hvorfor skulle vi ikke det. Vi støtter for eksempel også øvelokaler – og her øver både dem, der lever af musik og dem, der er engageret i musik uden at leve af det. Der er ikke noget modsætningsforhold mellem professionel og vækstlag, men der er selvfølgelig en balance mellem dem. Man skal have mulighed for at tilbyde rammer til talenter, der kan udvikle sig i musikken. Det skal ikke kun være dem, der spiller lige nu og her, man skal læne sig op ad. Der ligger i det hele taget en større diskussion omkring, hvordan man stimulerer unge og giver dem bedre rammer for udfoldelse.”

HAR DU FÅET NYT… ...mobil-nummer, efternavn, e-mail, adresse... Det er vigtigt at dine oplysninger er korrekte, så vi kan komme i kontakt med dig. Log in på mit.dmf.dk og opdater dine personlige oplysninger. Vi behandler dine data fortroligt og naturligvis i henhold til persondataloven.

Modtager:

Afsender:

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

Hvis du ikke kan logge dig ind, kan du sende en mail til kbh@dmf.dk med de oplysninger, der skal ændres.

MUSIKKEN 3.21

Articles inside

Medlem af Musikudvalget: Staten skal på banen med flere penge

Tidligere medlem af Musikudvalget: Jeg er skuffet over politikerne

Formand Henrik Jansberg: Vi ønsker mere åbenhed om spillestederne

Tidligere medlem af Musikudvalget: Grundlæggende fungerer det udmærket

DMF Københavns gratis mikrofoner kom på forsiden af Politiken

Tema // Erik Lund Hansen - Liste A på Bornholm

Tema // Kirstine van Sabben - Liste W på Bornholm

Tema // Mette Bang Larsen - Liste Ø på Frederiksberg

Tema // Nikolaj Bøgh - Liste C på Frederiksberg

Tema // Franciska Rosenkilde - Liste Å i København

Tema // Jan E. Jørgensen - Liste V på Frederiksberg

Tema // Jens Kjær Christensen - Liste Ø i København

Tema // Karina Bergmann - Liste C i København

Tema // Christopher Røhl - Liste B i København

Tema // Cheanne Nielsen - Liste O i København

Tema // Sisse Marie Welling - Liste F i København

Tema // Niels Bjerrum - Liste A i København

Tema // Kristian Nielsen - Liste V i København

Tema // Kulturen er på valg: Her får du overblikket

Klummen // Mere åbenhed omkring honorarstøtte

Sådan kan du komme til at spille i det gamle palæ

Afdelingen Informerer

Kort Nyt

Lederen // Din stemme gør en forskel for kulturen