MUSIKKEN 3.20 by DMF København Dansk Musiker Forbund

MUSIKKEN // Tema: Hvor kommer passionen fra? // Jan Glæsel vil dø med støvlerne på // Små spilleteder kæmper under corona // København får nyt musikhus

#3 SEPTEMBER 2020

MUSIKKEN

INDHOLD

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København

Lederen // Kære Musikere, det er nu, der er Generalforsamling!.............................3

Sankt Hans Torv 26, 1.

Generalforsamling 2020..................................................................................................................4

2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION: (ansv.) Rasmus Barud Thomsen, Michael Justesen, Mads Mazanti SKRIBENTER DETTE NR: Rasmus Barud Thomsen Michael Justesen, Mads Mazanti, Lone Laursen, Søren Manscher, m.fl.

Afdelingen Informerer ........................................................................................................................6 Kort Nyt......................................................................................................................................................8 Tema // Passionen forsvinder ikke under uvejret...........................................................11 Tema // Jeg vil dø med støvlerne på.......................................................................................12 Tema // Det skabende skal være bærende........................................................................18 Tema // Google og corona kan ikke holde mig nede.......................................................20 Tema // Man skal huske, at det handler om musikken................................................22 Tema // Skaberglæden skal være med hele vejen.........................................................24 Tema // Med myten som guideline.........................................................................................26 Tema // Nysgerrighed fornyer min passion.......................................................................28

FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Emil Hornstrup Jakobsen/ BÜRO JANTZEN, Chad H, Morten Fog, Mark Stoumann, Torben Christensen, Roberto Bordiga, Björn Ross, René Passet, Søren Manscher, m.fl. LAYOUT: DMF København // Mads Mazanti OPLAG:

Et positivt benspænd........................................................................................................................34 ”Vi kunne godt gå under tariffen, men det vil vi ikke” .....................................................36 Fællesskab og online-læring i koldkrigs-bunkeren............................................................38 ”Det er så vildt!”...................................................................................................................................40 Ny digital platform skal synliggøre klassiske koncerter................................................42

DEADLINE:

Søren indtog Færøerne med sin guitar...................................................................................44

TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Foto: Emil Hornstrup Jakobsen/ BÜRO JANTZEN

”Vi skal tilbage til den normale tilværelse hurtigst muligt”..........................................32

3100 30. oktober 2020

Jan Glæsel

”Der skal ske noget nu” ...................................................................................................................30

Bagsiden // Songwriters Summit ..........................................................................................48

L E DE R Af Michael Justesen

Kære Musikere, det er nu, der er Generalforsamling! Generalforsamlingen i år bliver en af de vigtigste i afdelingens historie. Det skyldes den alvorlige krise, som kulturlivet og vores arbejdsmarked befinder sig i efter mere end et halvt år med Covid 19. Og vigtig, fordi vi skal vælge den nye ledelse i DMF, som skal lede os igennem krisen og sikre dig et arbejdsliv fremover. Så Generalforsamlingen kan ikke blive mere vigtig. Alvoren for kulturlivet – alvoren for dig Bedst som vi begyndte at se lys f or ude, r estr ik tioner ne blev gradvist ophævet, og vi begyndte at se frem til en bedring i forhold til åbning af vores kulturinstitutioner, spillesteder og musikliv, så er smitten steget og restriktionerne blevet gradvist genindført. Åbningen af kulturinstitutioner og spillesteder er sat på stand by. De kæmper for deres overlevelse og for at undgå konkurs. Konsekvensen for vores musikere, ikke mindst vores mange freelancemusikere, er, at de mange aflyste jobs, de manglende koncerter, de manglende festivaler og ikke mindst det manglende publikum - betyder manglende eller overhoved ingen indtjening for rigtig mange. Og så bliver det en alvorlig sag i forhold til at kunne betale sine regninger, forsørge sin familie

og i det hele taget overleve som musiker. I Dansk Musiker Forbund har vi i det sidste halve år kæmpet for bedre kompensationspakker til musikerne, økonomisk støtte til lønninger og orkestrene samt en fornuftig genåbning af kulturlivet. Det politiske arbejde er gjort, og meget er lykkedes, fordi vi stod sammen, arbejdede med stor omhu og intelligens, og fordi vi påvirkede det politiske netværk, som vi har bygget op igennem mange år. Med andre ord: Politikerne lyttede til Dansk Musiker Forbund, fordi vi var og er troværdige.

over lytter til vores løsningsforslag, så må vi stå sammen, og vores budskaber skal være klare og præcise. For lige om lidt skal hele den kæmperegning, som coronapakkerne samlet har genereret, betales. Hullet i statskassen skal stoppes, hvilket vil kunne ses på de kommende Finanslove. Konklusionen er, at DMF skal stå meget stærkt efter den kommende Kongres i november, hvis vi på samme måde som i Sverige skal lykkes med at få en langsigtet politisk løsning for kulturlivet. •

Troværdighed og tillid er baseret på stor erfaring og grundigt arbejde igennem mange år, men også viljen til at analysere korrekt og gribe de politiske muligheder, som er mulige. Hvis DMF skal bevare mulighederne for at præge politikerne, så de frem-

•

Vi skal sikre vores spillesteder, vores orkestre, teatrene og festivaler, så de kan overleve i de kommende år. Vi skal sikre arbejdsmarkedet for vores rytmiske og klassiske freelancere, og der skal skabes ordentlige

•

lønforhold på det rytmiske arbejdsmarked. Vores orkesterinstitutioner står overfor overenskomstfornyelse, og der skal forhandles nye rammeaftaler for landsdelsorkestre og for konservatorierne i 2022. Der skal ses på hele fødekæden fra folkeskolen frem til musikskolerne og konservatorierne.

Fornyelse i Dansk Musiker Forbund er vigtig. Det er lige så vigtigt, at fornyelsen er baseret på Viden og Erfaring. Lad os stå sammen og skabe de bedste rammer for vores medlemmer, således at DMF for tsat kan agere og være den stærkeste kunstnerorganisation i Danmark. Mød op på DMF Københavns Generalforsamling og deltag aktivt. Sådan holder vi sammen. MUSIKKEN ⁄⁄ 3

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 2020 Tid

SØNDAG DEN 4. OKTOBER 2020 KL. 16:00. 16:00: 17:00:

Dørene åbnes - uddeling af jubilæumspriser Generalforsamling

Sted

SCANDIC HOTEL, VESTER SØGADE 6, 1601 KØBENHAVN V (ved Vesterport og Planetariet) Online Generalforsamlingen streames på nettet og man kan stemme online. Registrering For at du kan stemme og få adgang til elektronisk stemmeseddel skal du registreres.Der vil senere tilgå alle medlemmer yderligere og præcise informationer om hvorledes dette gennemføres, således at ingen er i tvivl. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning om afdelingens virksomhed 3. Fremlæggelse af regnskab og beslutning om godkendelse 4. Indkomne forslag 5. Valg til ledige bestyrelsespladser og suppleanthverv (jvf. § 12) 6. Valg af revisor og revisorsuppleant (jvf. § 14) 7. Valg til ledige bestyrelsesposter og suppleantpost i Understøttelsessamfundet (jf. § 17) 8. Dansk Musiker Forbunds kongres i 2020 a) Formandens redegørelse for den kommende DMF kongres b) Valg af delegerede og suppleanter til DMF kongressen. Bestyrelsen indstiller at der sendes 15 delegerede til kongressen. c) Eventuelt vedrørende kongressen 9. Skovtur for ældre og arbejdsledige medlemmer 10. Eventuelt

DMF København Bestyrelsesvalg

Valg af revisor og suppleanter

Formand: Michael Justesen - Ikke på valg.

Kritiske Revisorer: Martin Cholewa - Ikke på valg. John Jacobsen - På valg - genopstiller.

Næstformand: Benjamin Aggerbæk - genopstiller som næstformand Jesper Løvdal - næstformandskandidat Bestyrelsesmedlemmer: Anne Eltard - På valg - genopstiller. Sune Wedam - På valg - genopstiller. Jacob Dam Fredens - På valg - genopstiller. Jesper Løvdal - På valg - genopstiller. Henrik Jansberg - Ikke på valg. Sara Nigard Rosendal - Ikke på valg. Thomas Sandberg - Ikke på valg. Suppelanter: Daniel Engholt Carlsen - På valg - genopstiller. Karsten Bagge - På valg - genopstiller. Mai Seidelin Nørby - På valg - genopstiller. Kaspar Parby Vig - På valg - genopstiller ikke.

Revisor Suppleanter: Jeppe Tom-Petersen - På valg - genopstiller. Benny Rosenfeld - Ikke på valg.

Understøttelsessamfundet Formand: Jerry Kurt Jensen - Ikke på valg. Kasserer: Benny Rosenfeld - Ikke på valg. Bestyrelsesmedlemmer: Gunner Kirkeby - Ikke på valg. Flemming Madsen - Ikke på valg. Teddy Andersen - Ikke på valg. Suppleant: Kurt Sømer - Ikke på valg.

Nye procedurer for opstilling til bestyrelsesposter og afvikling af valg i DMF København Procedurerne for opstilling til bestyrelsesposter og som delegeret til Kongressen: • • • •

Alle medlemmer af DMF København kan stille op til ledige bestyrelsesposter i foreningen. Opstilling kan ske før generalforsamlingen og helt frem til dirigenten på generalforsamlingen under behandling af det enkelte punkt på dagsordenen lukker for opstilling. Opstilling kræver, at mindst et andet medlem opstiller en som kandidat, og at man personligt bekræfter dette overfor administrationen eller dirigenten. Det kan ske pr. e-mail til DMF København. Man behøver således ikke selv at være til stede under generalforsamlingen for at kunne modtage valg, men man skal bekræfte, at man gerne vil stille op.

Det vil sige: Inden hver valghandling spørger dirigenten, om der er nogen, som gerne vil opstille en kandidat til den pågældende post. Er det tilfældet, spørger dirigenten den foreslåede kandidat, om vedkommende er villig til at modtage valg eller kontrollerer om den pågældende på anden måde har tilkendegivet at ville modtage valg. Er vedkommende villig til at modtage valg, vil kandidaten blive skrevet på kandidatlisten.

VIGTIGT: NY Procedure for valghandlingerne. Online og elektronisk afstemning: • • • • • • •

•

Alle medlemmer af DMF København har stemmeret til afdelingens generalforsamling. Som noget nyt afgives stemme elektronisk. Under generalforsamlingen modtager de medlemmer, der er tilmeldt eller mødt op, en e-mail med et link til stemmesedlen. I princippet er det helt som sædvanligt, hvor der uddeles en stemmeseddel på papir, men i stedet for at få papir, får du en e-mail med et link. For at du kan få en e-mail og deltage i afstemningen skal du registreres. Ved registreringen skal du bruge NemID og din mailadresse. Læs mere herom nedenfor. Det lyder lidt besværligt, men det er meget nemt. Under generalforsamlingen skal du have adgang til en e-mail på smartphone eller computer. Det gælder både hvis du stemmer hjemmefra eller hvis du møder op til generalforsamlingen. Der vil senere tilgå alle medlemmer yderligere og præcise informationer om hvorledes dette gennemføres, således at ingen er i tvivl. Og det vil være muligt at indhente telefonisk vejledning gennem afdelingen. Afgivelse af stemme sker hver gang elektronisk via den e-mail, som du modtager ved hver valghandling på din smartphone eller din computer. Du kan kun stemme i det tidsrum, hvor dirigenten har sat valghandlingen i gang, og indtil dirigenten stopper valghandlingen. Der vil være opstillede computere i salen, hvor du kan stemme. Vær opmærksom på, at det kræver at du logger dig ind med dit NemID, som derfor skal medbringes. Du kan få hjælp i lokalet.

For at den elektroniske stemmeseddel er gyldig • • •

må der maksimalt sættes kryds ved det antal navne, der er ledige pladser til. Ved valg, hvor flere skal vælges (eksempelvis medlemmer af bestyrelsen), sker det i en valghandling med én stemmeseddel. Der kan IKKE stemmes ved Fuldmagt. MUSIKKEN ⁄⁄ 5

DMFkb

BERLIN AFDELINGEN INFORMERER

Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg HVIS DU ER MEDLEM I

DMF KØBENHAVN, HAR DU

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er fire minutters gang til nærmeste U-Bahn. De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser. Følgende uger er til rådighed i januar, februar og marts 2021: 1 – 2 – 3 – 5 – 7 – 8 – 9 – 11 – 12 og 13 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.

MULIGHED FOR AT NYDE EN

Pris: kr. 2.250,- + kr. 1.000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Mandag er skiftedag.

KULTURMETROPOL BERLIN

Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk

Læs om lejligheden og se infovideo på dmfkbh.dk

Frist for ansøgning: Mandag den 26. oktober 2020. Du kan forvente svar i midten af november.

UGE I DEN EVIGT SYDENDE

SONGWRITERS SUMMIT 2020 Prenzlauer Berg, Berlin * 26. okt. - 1. nov.

ER DU SANGSKRIVER OG MEDLEM AF DANSK MUSIKER FORBUND? Så har du nu muligheden for at komme med på en enestående tur til det smukke Berlin, hvor du i en hel uge kommer til at dykke ned i sangskrivning, tekstarbejde, co-writing, internationalt samarbejde og koncertkulturen i Tyskland. Songwriters Summit 2020 arrangeres som et samarbejde mellem DMF København og DMF Århus. 8 sangskrivere deltager i workshoppen afholdt af producer/sangskriver Martin Buster og sangskriver/artist Stine Klingsten. De er begge to tidligere deltagere på Songwriters Summit, og er nu professionelle sangskrivere. Tid Uge 44 fra d. 26. oktober-01. november 2020. Sted DMF Københavns lejlighed i Prenzlauer Berg, Berlin.

DIN ANSØGNING SKAL INDEHOLDE: Link til hjemmeside, soundcloud, spotify mm. med musikeksempler og musikerprofil. Kort pressetekst/beskrivelse af dig med billede og dit virke som sangskriver. Vi skal også vide hvor gammel du er og hvilken DMF afdelling du tilhører. Kort beskrivelse for ansøgning til workshoppen. Spiller du på nogle instrumenter når du skriver sange, eller gør du det uden eller med laptop?

Ansøgningen skal sendes til berlinsongwritersummit@gmail.com senest torsdag d. 1. oktober .

DMFkb

KORT NYT

Finanslovsforslag vil redde P6 Beat og P8 Jazz Hvis det står til regeringen, skal danskerne stadig kunne høre jazz- og rockmusik på DR’s radiokanaler P6 Beat og P8 Jazz efter årsskiftet. Ifølge planen skulle kanalerne ellers sende for sidste gang 31. december 2020. Men regeringen har afsat midler på finanslovsforslaget til, at radiokanalerne kan spille videre i 2021. Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse. Regeringen har sat 15 millioner kroner af til at videreføre P6 og

DR Symfoniorkestret forlænger kontrakten med Fabio Luisi til 2026 Fabio Luisi fortsætter som DR Symfoniorkestrets chefdirigent frem til 2026 med planer om blandt andre udlandsturneer og cd-indspilninger. Torsdag 3. september står han således i spidsen for åbningen af den nye sæson i DR Koncerthuset. Efter fire sæsoners musikalsk samarbejde kan Kim Bohr, der er chef for DR Koncerthuset, Den levende musik og P2/P8, nemlig bekræfte, at Fabio Luisi fortsætter som chefdirigent helt frem til 2026. ”Med Fabio Luisi i spidsen har DR Symfoniorkestret på én gang oplevet en enorm kunstnerisk udvikling og samtidig et helt unikt samarbejdsklima, som stråler langt ud over scenekanten. Det er først og fremmest til stor glæde for vores trofaste publikum, som følger orkestret live i DR Koncerthuset og via DR’s medier. Men samtidig har samarbejdet med Fabio Luisi løftet DR Symfoniorkestret helt op i den øverste internationale liga,” siger han. 8 ⁄⁄ MUSIKKEN

Fabio Luisi siger selv om kontrak t forlængelsen med DR Symfoniorkestret: ”Jeg er ekstremt glad for, at mit forhold til DR Symfoniorkestret – et forhold, som har blomstret og udviklet sig vidunderlig t gennem de seneste fire år – vil fortsætte videre frem gennem de næste mange sæsoner. Orkestret er med sin fantastiske nysgerrighed og sit skarpe fokus en kilde til stor personlig og kunstnerisk glæde i mit liv.” Fabio Luisi er 61 år og født i Genova i Italien. Han er uddannet som både pianist og dirigent, og deler i dag sin dirigentkarriere mellem opera og orkestermusik – og mellem flere faste stillinger. Ud over posten som chefdirigent hos DR Symfoniorkestret er Luisi chefdirigent for Zürich Operaen, og han har desuden netop tiltrådt stillingen som chefdirigent for Dallas Symphony Orchestra i USA. Hans ansættelse hos DR Symfoniorkestret er finansieret af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

P8 i 2021 i sit finanslovsforslag. Det gør den, fordi kanalerne ifølge Kulturministeriet er vigtige for musikmiljøerne inden for alternativ rytmisk musik og jazz. Beskeden om, at kanalerne muligvis kan fortsætte, falder i god jord hos DJFBA, der er en brancheorganisation for Danske Jazz-, Beat- og Folkemusiksangskrivere og komponister. ”Kanalerne er bærende for flere musikmiljøer, samtidig med at de er fanebærer for formidling

Fabio Luisi

af et mangfoldigt musikudbud. Vi er i en tid, hvor over 90 procent af danskere lytter til musik fra Spotify og andre streamingtjenester. Derfor er det afgørende, at vi har et stærkt DR, som kan og skal være modpol til den musikalske ensretning på tjenesterne,” siger organisationens forkvinde, Anna Lidell, Udover de to radiokanaler vil regeringen som led i forhandlingerne om finansloven prioritere, at de kommende besparelser på DR i 2022 og 2023 og frem bliver trukket tilbage.

DFF-Fonden hylder danske kunstnere For nylig blev DFF-Fondens hæderslegat uddelt til hhv. sanger og sangskriver Arne Würgler, Litten Hansen og Hilda Heick.

tre legatmodtagere. Han glæder sig over, at DFF-Fonden hylder kunsten og sender rosende ord til alle tre modtagere.

Med DF F -F ondens Hæderslegat hyldes kunstnere, der igennem deres lange virke har formået at binde publikum sammen i kunstens navn – og som har gjort en forskel for rigtig mange mennesker.

”Vi i Dansk Musiker Forbund opfatter det som rigtig, rigtig positivt, at man har afsat priser til disse her formål og til disse for tjenstfulde personers fortjenstfulde indsats. De fortjener al mulig anerkendelse,” siger Anders Laursen.

De i alt tre hæderslegater, der består af et ophold på Mellieha Holiday Centre på Malta og en statuette af maltesisk saltsten, blev uddelt i Arbejdermuseets smukke festsal. De tre prismodtagere får også opført en æresplade på en af centrets ferieboliger til minde om deres betydning for den danske befolkning. Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen, sidder i den komité, der har udpeget de

Duo Diathéseis

Arne Würgler

Arne Würgler fik overrakt DFFFondens hæderslegat for sin gennemslagskraft på musikscenen og for med sine sange at have inspireret utallige tillidsfolk gennem tiden. Litten Hansen hyldes for sin utrættelige kamp for skuespillernes rettigheder og bedre vilkår for kunsten, mens Hilda Heick hyldes for sin enestående evne til at få folk i alle aldre, fra alle samfundslag til at samles og synge med.

Deltagerne er fundet til P2 Kammermusikkonkurrence 2020 Syv kammerensembler er nu udpeget til dysten i slutningen af oktober i DR Koncerthuset. DR Koncerthuset kommer derfor til at summe mere af konkurrence, end det normalt er tilfældet, når en række unge, klassiske musikere skal dyste om priser, ære og koncertengagementer denne den 13. udgave af Kammermusikkonkurrencen. DR holder konkurrencen hvert tredje år for unge musikere, og siden starten i 1991 har k a m mer mu si k- dys ten f or eksempel givet karrieren et

spark for Nightingale String Quartet, Trio Vitruvi, Trio con Brio, Den Danske Strygekvartet, Mythos og andre kammermusikere. Deltagerne i 2020-udgaven af P2 Kammermusikkonkurrence bliver to unge strygekvartetter: NOVO Quartet og Akela Strygekvartetten, tre duoer: Duo MiScha der spiller akkordeon og violin, Duo Edda på violin og cello, og Duo Diathéseis med violin og klaver. Blæserne er også repræsenteret i år med Københavns Messingkvintet og Kvintet Nordvind.

De i alt syv kammerensembler kæmper om 1. prisen på 100.000 kroner, 2. prisen på 30.000 kroner, 3. prisen på 20.000 kroner - alle doneret af Wilhelm Hansen Fonden. Der udover er der også en præmie på 10.000 kroner fra Dansk Komponistforening til den deltager, der laver den bedste fremførelse af et dansk værk komponeret efter 1985. Finalen søndag den 1. november kan høres i P2 fra klokken 18.03.

MUSIKKEN ⁄⁄ 9

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt.

Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Tem

HVOR KOMMER PASSIONEN FRA? Af Rasmus Barud Thomsen

Passionen forsvinder ikke under uvejret

tema intro Det er blevet til fortællinger om, hvordan glæden og forelskelsen i musikken helt tilbage fra barndommen stadig brænder i folk, og hvordan man gennem sit arbejde selv skal sørge for at holde ilden i live ved at opsøge de projekter og mennesker, der giver nærring til ens passion.

Der blæser desværre stadig urolige vinde over den danske musikbranche, hvor regionale udbrud af coronavirus som små ildebrande skaber utryghed og medfører genindførelse af strammere lukke- og forsamlingsregler.

Jan Glæsel kommer også ind på netop dette i det store interview først i magasinet. Efter et langt liv i musikken synes han stadig, det er fantastisk, at møde og arbejde sammen med så dygtige og passionerede mennesker, som han gør via sit arbejde.

Som smitteudbruddene opstår bliver kommunerne nu ramt enkeltvis af diverse stramninger, og det har bl.a. ramt København. Det er surt, særligt for musikerne, der om nogen er afhængige af, at folk i stigende grad igen kan og må mødes til koncerter og events.

”Det er nok i virkeligheden det, der giver mig mest lyst til at fortsætte,” som han siger.

Af samme årsag er mange musikere også ved at være ganske utålmodige, når det kommer til en tilbagevenden til det normale. Og det ville være skønt, at kunne sætte en dato på for, hvornår det sker.

Og mens corona-virkelighedens dystre klokker stadig bimler og bamler om ørene på os, kan vi nok alle drage fordel af, at holde tankerne på netop det, der giver os lyst til fortsætte. Og ikke mindst, det vi glæder os til at vende tilbage til.

Desværre bliver det nok først, når der er en vaccine eller et utrolig lavt smittetal, at vi igen kan komme tilbage til fyldte spillesteder og levende musik som ”i de gode gamle dage” for lidt over et halvt år siden.

Nemlig musikken. Netop derfor er det i disse tider vigtigt, at huske på, hvad det egentligt er, man som musiker brænder for ved sit arbejde og musikerliv. Og ikke mindst, hvor man får sit musikalske brændstof fra. Det har vi sat fokus på i dette nummer af Musikken, hvor seks musikere fortæller, hvor de finder den passion og ild, der driver dem.

MUSIKKEN ⁄⁄ 11

Tem

HVOR KOMMER PASSIONEN FRA? Af Rasmus Barud Thomsen. Foto: Emil Hornstrup Jakobsen/ BÜRO JANTZEN

Jan Glæsel:

Jeg vil dø med støvlerne på Musikken har været Jan Glæsels største passion siden han som seksårig blev optaget i Tivoligarden. Nu er han blevet 62 år, og har ingen planer om at stoppe. Det elsker han ganske enkelt sit arbejde for meget til.

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

å danske musikere og kapelmestre har et så bredt CV som Jan Glæsel. Listen over samarbejdspar tnere, musik, film og tv-produktioner samt diverse projekter uden for musikken er lang. Og særligt hans evne til igennem karrieren igen og igen at blive involveret i tidens største succeser og mest markante produktioner, er imponerende. SMIL, du er på, Schyy… det er lørdag, Anne Linnet Band, Husk lige tandbørsten, Walther og Carlo filmene, Det forsømte forår, Kun En Pige, Linie 3 shows og Casper og Mandrilaftalen for blot at nævne nogle af de ting, Jan Glæsel har sat sit aftryk på. Det meste kan man læse om på hans fyldige Wikipidia-side, som han faktisk aldrig selv har set, fortæller han. Måske fordi han ganske enkelt har haft for travlt med sine mange arbejdsopgaver. For hvis der er et ord, der beskriver den erfarne kapelmester, er det entreprenant. Et andet kunne være driftig. Gennem de sidste 40 år har han kastet sig ud i et utal af projekter med en unik evne til at ramme de ting, der optager folk hjemme i deres stuer. Det er nok som kapelmester med trompeten i hånden, at de fleste kender ham bedst fra diverse underholdningsshows i den bedste sendetid. Men faktisk har netop trompetspillet kun fyldt en lille del af hans arbejdsliv, fortæller han. ”Jeg lærte hurtigt, at det ikke holder, at skulle leve af at spille trompet. Så 80 procent af mit arbejde handler om andre ting,” fortæller Jan Glæsel via zoom fra sit hjemmekontor på Tuse Næs lidt uden for Holbæk.

i Anne Linnet Band triller der stadig lidt royalties ind, men som han siger: ”Jeg har aldrig skrevet en Barbie Girl, så i stedet er det mange bække små, der økonomisk gør det for mig,” fortæller Jan Glæsel, der i dag bl.a. står i spidsen for gruppen Rumors Corner, der spiller eksk lusive temakoncerter.

”Jeg lærte hurtigt, at det ikke holder, at skulle leve af at spille trompet. Så 80 procent af mit arbejde handler om andre ting”

Gruppen består af no g le D a n m a r k s bedste studiemusikere og solister og spiller månedlige koncerter i enten Sigurdsgade eller 'I Lunden' på Travbanen i Charlottenlund.

Begyndte i Tivoligarden At Jan Glæsel skulle få en karriere i musikkens tegn stod næsten mejslet i sten fra begyndelsen. Han var blot seks år gammel, da han kom med i Tivoligarden, og som 20-årig blev han ansat i Cirkus Benneweis. Med 11 forestillinger om ugen var det det hårdeste job, han nogensinde har haft, fortæller han. Men det lærte ham om livet i show business, en vej han siden har fulgt med både glæde og succes. Derfor er han heller ikke ked af, at han på trods af et ikke uanseeligt talent på sin trompet ikke kom ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. En vej, der ellers var standarden dengang efter 10 i år i Tivoligarden. Hans klang var nemlig ødelagt af rytmisk musik, fik han at vide af de høje herrer på konservatoriet. I dag er han lykkelig for, at han ikke kom ind, da de t v ille have v ær e t en d ir ek te vej til en plads i et af Danmarks mange landsdelsorkestre, D R ’s u n d e r h o l d nings- eller symfoniorkester.

”Jeg har aldrig skrevet en Barbie Girl, så i stedet er det mange bække små, der økonomisk gør det for mig”

E k sempel v is ha r det været opgaver som musikar rangør, administrator, komponist til film og hundr edv is af reklamefilm, kogebogsforfatter, salg a f K l a v er a k k om pagnement til lejlighedssange fra egen webshop og andet, der har fyldt hans kalender op. Fra spillefilmene og musikken fra hans tid 14 ⁄⁄ MUSIKKEN

I dag kan jeg se, at mange af mine jævnaldrene fra dengang, der kom ind, allerede er gået på pension, fordi de er blevet slidt op af at sidde det samme sted i så mange år,” siger han.

”Jeg er alt for entreprenant til at sidde i sådan et orkester, det ville have kedet mig.

I stedet har han levet af at få ideer og føre dem ud i livet. Han skal med andre ord selv skabe sine muligheder, for som kapelmester bliver han ikke længere tilbudt musikerjobs, og så har han også oplevet, at branchen er lidt aldersfascistisk, siger han.

Han har i hvert fald konstateret, at der i takt med, at han er blevet ældre, er blevet længere og længere mellem henvendelserne. Heldigvis får han stadig masser af ideer, og energien og lysten til at føre dem ud i livet har han stadig. Fordelen ved at lave sine egne ting er også, han ikke behøver gå lige meget på kompromis, som når han eksempelvis laver film og tv, fortæller Jan Glæsel, der også har valgt den dyre bolig i byen og en stor bil fra, for at kunne fokusere på at lave de ting, han brænder for. Derfor behøver han heller ikke at løbe så hurtigt, som han tidligere har gjort. ”Det er enormt tilfredsstillede at lave ting, hvor der er tid til, at det bliver gjort ordentligt. Så det har jeg valgt til, og nogle af de andre ting fra,” siger han. Klog beslutning Økonomisk har det dog været en hård omgang under coronakrisen, hvor Jan Glæsel med egne ord ikke har tjent en krone. Når han kunnet holde skindet på næsen, er det takket være, hvad han selv kalder en af de klogeste beslutninger i sit liv. Nemlig, at han tidligt i karrieren samlede al økonomi i et ApS. Her har han sparet op i firmaet, og sat sig selv på lønningslisten. På den måde kan pengene strækkes ud over længere tid, og der er reserver gemt til hårde tider som nu, forklarer han. Også på det musikalske plan har coronakrisen været en udfordring for den erfarne musiker. Som trompetist skal muskula-

”Jeg er alt for entreprenant til at sidde i sådan et orkester, det ville have kedet mig.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

turen i læberne, det der med et fint ord hedder embouchuren, konstant holdes ved lige og trænes, ellers forsvinder den, og det kan tage uger eller måneder at få styrken tilbage. Men det har knebet med motivation til at øve en time hver dag det sidste halve års tid. For under krisen har der ikke været noget at øve op eller frem til, hvor for timerne alene var for at holde formen status quo. ”At skulle holde mit instrument ved lige til ingen verdens nytte har faktisk været noget af det sværeste, jeg har oplevet i min tid som musiker,” fortæller han.

”Det er jo det, det hele handler om. At kunne spille , gøre folk glade og tjene nogle penge på det, jeg elsker at lave,” siger han.

”At skulle holde mit instrument ved lige til ingen verdens nytte har faktisk været noget af det sværeste, jeg har oplevet i min tid som musiker”

Derfor er han også lykkelig for, at han igen er begyndt at spille med sit orkester

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

Rumors Corner.

Stadig optimist Nå r Ja n Glæsel i dag ser sig omkring i branchen, er han overordnet set optimistisk på musikken og musiker nes veg ne. Selvfølgeligt er det noget skidt, mener han, at musikerne med de nuværende musiktjenester tjener meget lidt på deres musik. Men en stor del af det skyldes, at branchen selv har vænnet folk til, at musik ikke koster ret meget, siger han. “Statistisk set har der aldrig været så mange, der betaler for musiktjenester

som nu. Det store problem er, at de penge, der kommer ind den vej, ender i de forkerte lommer,” siger han. Og mens mange mener, at den teknologiske udvikling gør det for let for ‘ikke musikere’ at producere musik, så er Jan Glæsel af den stik modsatte opfattelse. “Det er jo fantastisk, at man uden egentlig bagrund i musikken og bare ved at bruge sine ører og en computer kan fremelske sin indre komponist,” siger han og uddyber: ”Det vækker virkeligt min nysgerrighed, når der kommer nye teknologiske muligheder, og jeg bruger meget tid på at sætte mig ind i, hvordan det fungerer, og hvad jeg og andre musikere kan bruge det til.” Og så er han glad for al det sprudlende talent, der er på den danske musikscene. ”Det er fantastisk at kunne arbejde sammen med så dygtige og passionerede mennesker, som jeg gør. Det er nok i virkeligheden det, der giver mig mest lyst til at fortsætte.”

”Det er enormt tilfredsstillede at lave ting, hvor der er tid til, at det bliver gjort ordentligt.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

Tem

HVOR KOMMER PASSIONEN FRA? Af Mads Mazanti. Foto: Morten Fog

Det skabende skal være bærende

Violinist Cæcilie Ballings karrierevej er brolagt med løse projekter og eksperimenterende samarbejder. Hun tager livtag med den tradition, hun er er rundet af, men som klassisk skolet musiker kræver det ekstra mod og handlekraft at tage springet ud på kreativitetens dybe vand.

i fanger violinisten Cæcilie Balling på telefonen et par dage efter afviklingen af den udendørs koncertinstallation ’Lyden under Træerne’ på Strids Mølle lidt udenfor Jyderup i Vestsjælland. Koncertrækken sidst i august var et resultat af det artist residency Cæcilie Balling og hendes musikerkæreste, Kaspar Vig, i øjeblikket er en del af på det nærliggende Kattrup Gods. ”Folk var helt nede med de fire forestillinger, som var en koreograferet, musikalsk tur gennem landskabet. Det var både simpelt og helt unikt,” fortæller Cæcilie begejstret om den anmelderroste begivenhed, der var skabt i samarbejde med blandt andre cellisten Josefine Opsahl og de to kreative hjerner Tor Laurens og Kaspar Vig. Kunstnerisk nysgerrighed og frugtbare samarbejder er åbenlyst stærke drivkræfter i Cæcilies musikliv. Som klassisk opdraget violinist er det oplagt at dykke ned i traditionen, og følge nogle fastlagte spor og karrieremønstre. Men for Cæcilie handler det i første omgang om at søge sin egen, unikke stemme. ”Det vigtigste for mig er at turde at tage 18 ⁄⁄ MUSIKKEN

min egen vej. Jeg har sagt nej overfor mit miljø ved ikke at gå efter en fast orkesterplads. Allerede dér har jeg meldt mig ud,” resonerer Cæcilie, der har taget bachelor- og kandidatuddannelse på Det Kongelige Danske Konservatorium i København og afsluttede med solistklasse fra Det Jyske Musikkonservatorium i efteråret 2019. Hun assisterer indimellem i forskellige orkestre, men ønsker ikke at søge de faste stillinger, der slås op. ”Jeg ved på forhånd, at der er noget, jeg ikke er en del af og ikke behøver at være en del af. Det er nogen andres livsopgave. At klargøre det for mig selv, sparer mig for meget kritik og derudaf udspringer idéer. Det frigør mening og vigtighed i musikken for mig,” forklarer Cæcilie, der godt ved, at hun med sin kompromisløse tilgang er atypisk i den klassiske verden. ”Det er min måde at beskytte mig selv i mod at falde ind i en kæmpe maskine og en gruppementalitet. Hvis jeg kaster mig ind i gruppementaliteten, mister jeg meget hurtigt mig selv og glemmer at passe på mine værdier. Hvis jeg ikke har min egen stemme, har jeg ikke nogen stemme. Hvis jeg ikke tør at

være anderledes, har jeg ikke gjort min opgave rigtigt,” siger hun. Åbenlyst naturtalent Cæcilie Balling er oprindeligt fra Aarhus, og har spillet violin siden hun var helt lille. Selvom hun med egne ord var et åbenlyst naturtalent, var hun i teenageårene ikke sikker på, at det var tilværelsen som musiker, hun skulle satse på. Det ændrede sig imidlertid, da hun nærmede sig sin 20-års fødselsdag, og vejen pludselig lå lysende klar for hendes fødder. ”Jeg blev fuldstændig suget ind i musikverdenen og valgte den 100 procent. Det var, som om en ny dør til en helt anden verden åbnede sig, og det fascinerede mig vildt meget,” husker Cæcilie, der trods sit solide fodfæste på den klassiske musiks grundsten altid har haft lyst til at arbejde med andre genrer og udforske nye måder at tænke musik på. Sideløbende med sin dybfølte respekt f or det k lassiske håndvær k , den enorme lagrede viden og den iboende nærmest hellige fordybelse, er Cæcilie kritisk over for den måde unge klassiske musikere uddannes på. Om dette siger hun: ”Skabelsessiden understøttes ikke nok på de klassiske uddannelser. Elementer fra traditionen kommer til at stå i vejen for, at den enkelte musiker også trænes i at genskabe sig selv og musikken.” Nyt sprog hos unge musikere Cæcilie oplever dog, at den skabende side får mere og mere opmærksomhed på uddannelserne. Hun fornemmer, at der i disse år ligefrem er ved at udvikle sig et nyt sprog hos unge musikere indenfor den klassiske musik. Selv har hun altid været fascineret af og hentet inspiration i den rytmiske musik og ikke mindst jazzens måde at lege på. ”I den rytmiske verden så jeg sammenholdet omkring musikken, som jeg savnede i den klassiske verden. I det klassiske miljø ledte jeg ofte forgæves efter nøglen til, hvordan jeg kunne gøre musikken til noget skabende,” uddyber hun og fortsætter: ”Det har givet mig den entreprenante

tilgang til musikken. På det praktiske plan har jeg iværksat festivaler og koncerter, og jeg har altid søgt samarbejder med andre musikere, der udforsker nye veje. Undervejs har det måske været lidt en kompensation for ikke helt at turde at gå ind i det skabende i musik,” vurderer Cæcilie ærligt. Et arbejdslegat fra Statens Kunstfond har gjort det muligt for den 30-årige violinist at grave nogle spadestik dybere i sin improvisatoriske tilgang og på den måde udvide sin kunstneriske palette. Og hun er med egne ord på evig jagt efter sammenhænge, hvor hun kan byde ind med nye tanker og tiltag – det er ikke længere nok kun at kigge tilbage. ”Jeg kan ikke lade være med at få idéer på det praktiske plan. Nu begynder musikken lige så stille at følge med”, forklarer Cæcilie. Konstant nysgerrig I den proces er det afgørende at finde ligesindede – folk der arbejder projektbaseret ligesom hende selv. ”På den måde er jeg konstant i et nysgerrigt felt, og den undersøgende tilgang bliver den nye normal. På den måde undgår jeg hele tiden at skulle samle mig selv op og brænde ud i sidste ende. Hvis man finder de rette folk og det rigtige netværk bliver det ekstremt meget nemmere at holde gejsten oppe,” uddyber hun. På den længere bane drømmer Cæcilie om at stå i spidsen for eksempelvis en etableret festival eller et ambitiøst musikkollektiv, og på den måde blive et talerør for det eksperimenterende klassiske miljø, der udvikler sig eksplosivt i disse år. ”Den skabende del af musikken skal være bærende. Hvis man virkelig vil noget stort, er man nødt til at stole på, at det kan sprænge ens rammer fuldstændig. Det kræver, at man slår sig nogle gange, så man ved, hvad det vil sige at være skabende. Hvis man som musiker holder sig indenfor ét lukket miljø, kommer man hurtigt til at reproducere. Man skal slippe den forestilling, for der er noget virkelig stærkt i at træde ud af sine vante rammer og skabe noget dér fra,” mener Cæcilie Balling.

MUSIKKEN ⁄⁄ 19

Tem

HVOR KOMMER PASSIONEN FRA? Af Rasmus Barud Thomsen. Foto: Mark Stoumann

Sofia Schmidt:

Google og corona kan ikke holde mig nede Der brænder en ild i den 27-årige sanger Sofia Schmidt, som hverken Google eller corona kan slukke. Og den brænder for symfonisk metal

ige siden Sofia Schmidt var lille, har hun været tiltrukket af at lave lyde. At slå på ting, synge og sætte vibrationer i gang, der lignede musik. Det er ikke noget, hun har fra sin familie, fortæller hun, der er nemlig ingen musikere i stamtræet.

Ef ter musikalsk at have tumlet lidt rundt i sine teenageår, dannede hun i 2017 bandet Ethereal Kingdoms sammen med guitarist Christian Rasmussen, der netop spiller symfonisk metal med Sofia Schmidt på vokal, growl og orkestrering.

Men der blev hørt masser af musik i hjemmet, og da hun en dag hørte en plade med en operasanger, blev hun ramt af, hvad hun selv kalder en primal urge.

Elsker at spille live Bandet fik hurtigt en pladekontrakt med Mighty Music, og hun valgte sidste år at tage en mere eller mindre permanent orlov fra sit studie på Musikvidenskab på KU. Selv om den teoretiske del af musikken interesserer hende, vil hun lige nu hellere koncentrere sig om en mere praktisk tilgang til musik. Og så elsker hun at spille og optræde.

”Da jeg hørte operasangeren synge, vidste jeg lige der, at det ville jeg også,” siger Sofia Schmidt, der plagede sine forældre, indtil de lod hende begynde til musikundervisning. Som teenager faldt kærligheden på den relativt ukendte genre symfonisk metal, der med sin hårdtslående og storladne musik ramte plet i hendes hjerte. Det hele begyndte, da hun hørte en plade med det finske band Nightwish, og i cd-coveret kunne se, at det var unge mennesker som hende selv, der stod bag musikken. ”Jeg tænkte, at hvis de kan skrive musik, så kan jeg også. Jeg havde ambition om at spille, men det var på det tidspunkt ikke gået op for mig, at jeg kunne skrive min egen musik.”

”Mit drive kommer fra et nærmest fysisk behov for at udtrykke mig. Jeg elsker at stå på scenen og skabe de store oplevelser med Ethereal Kingdoms, hvor jeg oplever, at både publikum og os selv bliver rørte af musikken,” siger hun. Netop live delen på scenen, hvor hun føler et bånd til publikum, og der skabes et rum mellem dem og bandet, tænder en ild i hende. Særligt symbiosen med publikum, der under koncerterne bliver til en udøvende del af showet, giver hende utroligt meget glæde, fortæller hun.

Google og corona Af samme årsag har coronakrisen også været en svær kamel at sluge. Men det faktum, at alle musikere er i sammen båd, har trods alt gjort det nemmere at acceptere de unikke omstændigheder, hvor alle koncerter har været aflyst, siger hun. ”Vi er alle lige fucked, når det kommer til at kunne spille live,” som hun udtrykker det. Men musikken stopper ikke for Sofia, fordi hun ikke kan spille live. Hun kan nemlig slet ikke lade være med at udtrykke sig musikalsk, hvorfor hun har startet sin egen YouTube kanal og bandet har bl.a. sendt live fra deres øvelokale og lavet videoer under krisen. Det er på ingen måde det samme, som at stå på scenen, og hun savner, at mærke suset og gejsten fra publikum. Men det er bedre end ingenting, og bandets fans er glade for det, de kan få under omstændighederne, fortæller hun. Som om coronakrisen ikke var nok, har balladen om YouTubes fjernelse af dansk musik også påvirket danske musikere negativt den seneste tid. Det gælder også for Sofia, der har haft 0 afspilninger af det seneste nummer, hun har lagt op på YouTube. Men det får ikke lov at slå hende ud. ”Hverken google eller corona kan stoppe mig. Jeg skal nok finde nye kanaler, at få musikken ud på.” MUSIKKEN ⁄⁄ 21

Tem

HVOR KOMMER PASSIONEN FRA? Af Rasmus Barud Thomsen

Jørgen Lauritsen:

Man skal huske, at det handler om musikken

Pianist og filmkomponist Jørgen Lauritsen blev forelsket i ”at være i musikken” som ganske ung, og det er den samme følelse, der i dag er hans største drivkraft.

om en af få danske musikere er Jørgen Lauritsen både uddannet klassisk som organist fra DKDM og jazzpianist/komponist fra Rytmisk Musikkonservatorium.

Han husker stadig, hvordan han dengang oplevede, at han blev forelsket i musikken, og det, den gjorde ved ham. Det var som om, der intet andet var i verden, husker han.

Med andre ord er han bredt funderet genremæssigt, hvilket han også har nydt godt af gennem en særdeles alsidig karriere, der har bragt ham vidt omkring:

Tvivlen er altid med mig I dag er han meget bevidst om, at netop den følelse ikke må tages for givet, og at det kræver, at han minder sig selv om, at det er musikken, der er det vigtigste.

Fra Hollywood, hvor han flere gange har arbejdet som komponist / orchestrator, til Danmark, hvor han også laver musik til spillefilm og dokumentarer, orkestrerer for landsdelsorkestrene samt har et fast job som organist i Anna Kirke på Nørrebro, for blot at nævne nogle af hans mange opgaver. Som freelancemusiker veksler han således mellem at lave sin egen musik og hjælpe andre med deres. Også som kapelmester har han flere opgaver, særligt på teatrene og på musicals, og uanset, hvad han laver, er det den samme ”kerne,” der holder ham kørende og passioneret. Nemlig det ”at være i musikken”, som han udtrykker det. ”Mit største drivmiddel er følelsen af at være i musikken. Om jeg sidder alene med mit instrument, skriver musik eller spiller med andre, så er det oplevelsen af, at alle følelser og sanser samler sig, og bliver til et i musikken, der er essensen. Og det er super fedt,” siger 54-årige Jørgen Lauritsen, der er taknemmelig for, at den følelse stadig fylder ham, siden han første gang oplevede den som 12-årig foran pianoet. 22 ⁄⁄ MUSIKKEN

Særligt i de svære perioder, der opstår igennem et liv og en karriere som kunstner, er det afgørende, at huske sig selv på, fortæller han. ”Som mange andre har jeg nok altid tvivlen med mig, når jeg arbejder. Er det nu godt nok, er min musik overhovedet interessant? Derfor gør jeg mig altid umage, og prøver at huske mig selv på, at jeg gør det for musikkens skyld, og den glæde, det giver mig. Og den oplevelse musikken kan give tilhørerne,” fortæller han. Han tror og håber på, at følelsen af at være i musikken, aldrig forsvinder. For så længe den er der, er der heller ingen grund til at stoppe med at spille, uanset hvad alderen måtte sige ude i fremtiden. ”Det er den bedste følelse i verden, den vil jeg gerne holde fast i,” siger han. Til tider kræver det dog et sejt drive, at holde sig kørende, fortæller han. Livet som musiker er ikke altid en dans på roser, og både de kunstneriske og de økonomiske down perioder er uundgåelige gennem en lang karriere.

Økonomien er vigtig Første gang han oplevede en kunstnerisk nedtur var for 20 år siden, hvor han fik et chok, da det skete. ”Men det oplever alle kreative mennesker fra tid til anden, og det overlever man også. Man skal bare huske på, at musikken jo altid er der, så det er en selv, der skal finde gnisten igen,” siger han. I forhold til det økonomiske er det som freelancemusiker vigtigt for ham, at han har en sikkerhed og en frihed til at kunne vælge de opgaver, han har mest lyst til. Derfor har han altid sørget for at bruge færre penge, end han tjente. Det, har han fundet ud af, er den eneste måde, han kan sikre, at han selv bestemmer retningen, også når telefonen i perioder ikke ringer så meget. I øjeblikket har han et fast job som organist i Anna Kirke på Nørrebro, hvilket giver en økonomisk sikkerhed. Og stor kreativ, musikalsk tilfredsstillelse. Men han har før oplevet svære perioder, hvor økonomien var usikker. Og her har det været afgørende for hans arbejdsglæde, og tro på det hele, at han havde sparet op. ”Jeg er meget glad for min frihed som freelancer, men det fungerer kun for mig, så længe jeg selv bestemmer. Bruger man alle sine penge hver måned, er der et alt for stort pres på hele tiden at jagte det næste job,” siger han.

Tem

HVOR KOMMER PASSIONEN FRA? Af Mads Mazanti

Skaberglæden skal være med hele vejen

At finde tilbage til urplanet og skabe noget nyt fra bunden er den altoverskyggende drivkraft for musiker og komponist Hannah Schneider. I den rejse er nysgerrighed, vedholdenhed og kreative samarbejder vigtige elementer.

”F

ør var der ik ke det her stykke musik, nu har jeg skabt det. Det er nærmest en materiel tilfredsstillelse for mig. Det er i bund og grund dét, der er min skaberglæde. Og den er nødt til at være med hele vejen,” fortæller Hannah Schneider i formiddagssolen på sin lokale stamcafé Gavlen på Nørrebro. Her har vi aftalt at tage en snak om, hvad der kreativt driver Hannah fremad som musiker og iværksætter. ”Hvis skaberglæden ikke løber som en gennemgående åre, kan jeg ikke blive ved, når jeg mister ilden i enkelte projekter eller møder udefrakommende bump på vejen,” forklarer den københavnske sanger, sangskriver og multi-instrumentalist. Hun er vokset op i Virum i en familie, hvor både forældre og søskende spillede klassisk musik. Hannah begyndte også sit spæde kunstnerliv bænket ved det klassiske klaver, men fandt tidligt ud af, at man har en frigørende magt over musikken, når man skriver den selv. ”Det var en kæmpe inspirationskilde for mig at skabe musikken selv. Og det sendte mig ind på en anden musikalsk løbebane end resten af familien,” siger Hannah, der er uddannet på Det Rytmiske Musikkonservatorium på Holmen. Som ung singer-songwriter var hun meget fascineret af at producere musik på sin computer. Hun har udgivet fire albums 24 ⁄⁄ MUSIKKEN

i eget navn indenfor den elektroniske pop-genre, men har altid haft brug for at sprede sin kunstneriske udfoldelse over flere projekter. De seneste år er det bandet AyOwA og samarbejdet med sangeren Josephine Philip, der har fyldt mest i Hannahs bookede kalender. ”Jeg er i høj grad en entreprenør-type, og har altid befundet mig godt med at lave mange ting på én gang. Det er, og har altid været, en kæmpestor drivkraft for mig både, at skabe musik og skabe sammenhænge, hvor man kan optræde og indfange et flygtigt moment. Jeg har altid godt kunne lide at samle folk og aktivere dét, de er gode til. Ofte i store og ret kaosagtige projekter,” griner Hannah, der befinder sig som en fisk i vandet i København, hvor intensiteten er høj og mulighederne for at indsamle nye indtryk findes overalt. Finder nyt brændstof I den evige kreative proces dykker hun ned i og finder inspiration i diverse kunstarter, og har blandt andet selv malet, taget fotos og i teenageårene spillet teater. Men mest af alt handler det om at finde nyt brændstof i de beslægtede miljøer. Brændstof, der kan overføres til musikken. ”Jeg bliver ked af det, hvis jeg fjerner mig fra skaber-processen. Min måde at være kreativ på har altid været meget forskelligrettet. Ofte vil jeg hellere på museum eller læse en bog end at gå til koncert,” fortæller Hannah, og fortsætter:

”Det hele hænger sammen. Hvis der er lavvande på musikfronten er det ikke nogen dårlig idé, at gå i retning af andre udtryksformer. Der er nogen sammenhænge i hjernen, og det føder ind til hinanden.” Hannah Schneider vender flere gange i samtalen tilbage til det oprindelige udspring i sit musikalske virke. Man er aldrig i tvivl om, at hun lever og ånder for sin kunst. ”Den altoverskyggende grund til, at jeg gør, hvad jeg gør, er en ekstrem kærlighed til musik. Det er en del af mig, som er iboende, og som aldrig kan forsvinde. Det har været ekstra stærkt og synligt i corona-tiden, hvor mulighederne for at udfolde sig musikalsk har været stækket,” forklarer hun. I sådan en atypisk periode sætter hun blot ekstra blus under foretagsomheden for at afsøge nye veje i musikken og overskride eventuelle barrierer og udfordringer. ”Jeg er en ekstrem arbejdshest, så jeg forsøger altid at arbejde mig ud af det. Jeg sætter mig ned og går ud af en ny tangent. Indimellem er det et vildspor, men det er aldrig nytteløst. Man er nødt til at gå nogle omveje for at nå frem til målet, ” siger hun. Hun understreger, at det aldrig handler om kun at sigte mod én koncert eller én udgivelse, men om at have flere skibe i søen for at kunne få afløb for forskellige kreative outlets.

”Jeg er nok ret ustoppelig, og arbejder som regel med mange større projekter på én gang. Nogen gange er det nærmest sundhedsskadeligt,” vurderer hun med et smil. I den kommende tid vil Hannah dykke endnu længere ned i sine kreative makkerskaber med Nicolai Kornerup i AyOwA, og Josephine Philip i projektet ”Philip | Schneider”. ”I begge kreative samarbejder er vi både meget forskellige og klinger rigtig godt sammen. Det gælder både tonalt og i overført betydning. Jeg er meget taknemlig for at være en del af disse projekter, og der er en smuk forpligtelse i samarbejder, som skal mades og passes på,” fortæller hun, og løfter sløret for at en ny soloplade muligvis også er i støbeskeen. Kaffen på Café Gavlen er ved at være drukket, og Hannah Schneider skal videre til dagens øvrige gøremål. På falderebet når hun dog lige at fortælle om et mantra, hun selv efterlever, når den kreative ild skal udvikles og holdes i live: ”Når du har gjort noget, der virker, så gør noget andet. Har du lige skrevet en plade på synthesizer, så skriv den næste på guitar. Gør dét du ikke kan finde ud af. Den slags benspænd kan nogen gange føre noget rigtig godt med sig i skaber-processen. Det kan få nye verdener til at åbne sig.” MUSIKKEN ⁄⁄ 25

Tem

HVOR KOMMER PASSIONEN FRA? Af Mads Mazanti

Med myten som guideline Musikalsk og psykologisk nysgerrighed går hånd i hånd i bassist Jens Kristian Andersens tilværelse. For ham er der klar sammenhæng mellem håndværket som musiker og verdenshistoriens store tanker om universet.

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

et hører til sjældenhederne, at samtalen falder på den græske myte om Chiron, teorien om Verdenssjælen og udsigten til at skrive en meget tyk bog inddelt i fem fugaer, når musikere bliver interviewet i MUSIKKEN. Men for jazzbassist og komponist Jens Kristian Andersen er der både en naturlighed og en rød tråd i at fremdrage disse emner, når han skal forklare, hvad der driver ham i sit kunstneriske virke. ”Mange temaer i den græske mytologi er relevante i dag. Jeg bruger dem selv som guidelines til mit eget liv og de emner, jeg selv tumler med,” forklarer Jens Kristian i sofaen i DMF Københavns medlemslokale. Interessen for de gamle grækeres syn på tilværelsen og universet har fascineret den 42-årige kontrabassist siden studieårene på konservatoriet i hjembyen Aarhus. ”Grækerne talte varmt for, at man skal undersøge sit eget indre ved at skrive musik og tekster. De mente, at man spiller musik for egen udviklings skyld, og lærer sig selv at kende gennem musikken. Den dimension har siden teenageårene været retningsgivende for mig,” fortæller Jens Kristian. For ham handler det om at få musikken til at gå hånd i hånd med en grundlæggende nysgerrighed på at undersøge sit eget indre i relation til andre mennesker. På den rejse har han sat sig grundigt ind i forskellige videnskabelige og mytologiske anskuelser, og konkret uddraget elementer som kan bruges i den personlige udvikling. Og i den sammenhæng er livet som både udøvende og komponerende musiker et perfekt udgangspunkt. ”Det er nok en ret typisk ungdomsting, at kigge indad. Da jeg passerede 30 år, begyndte jeg at se mere ud og blev interesseret i politik, samfundsmæssige temaer og mere filosofiske ting. Men jeg tærer stadig på det grundlæggende drive,” siger Jens Kristian, der flyttede til København i 2005, og har levet af sine forskellige musikalske projekter siden. Revisorskræk Han er ikke i tvivl om, at han er havnet på den rette hylde rent arbejdsmæssigt. Det endelige valg om at vælge musikerkarrieren blev truffet i 3.G, hvor Jens Kristian

kunne mærke den ubarmhjertige virkelighed ånde sig i nakken. ”Jeg var skrækslagen for, at jeg skulle ende som revisor eller noget i den stil. Det var et skrækscenario for mig at skulle sidde alene og regne med tal hele dagen,” husker Jens Kristian med et smil. I sine forskellige jazz-kollektiver, i samarbejdet med MC Einar og bandet KunTakt, og ikke mindst i sit eget projekt JKA Quartet, søger han til stadighed den frie og udviklende tilgang til musikken. ”At spille musik skal være organisk og fleksibelt. Man skal kunne spille ud fra, hvordan man har det på dagen. Jeg ville gå kold i at spille i et meget strømlinet band,” vurderer Jens Kristian. Han har med egne ord aldrig haft dyb krise over livet som musiker, men han kender godt til fysisk udbrændthed, når lyset i perioder er blevet brændt for meget i begge ender.

astrologi og oldtidskundskab har åbnet døre til miljøer med ligesindede, hvor han kan dyrke, diskutere og lade sig inspirere. Og det omfattende arbejde med soloprojektet ’From the nocturnal Chironian’ har lagt yderligere til hans litterære interesse. Han løfter sløret for at fremtidsplanerne godt kunne indeholde en ny fagtitel som forfatter: ”Jeg er ved at skrive en bog. Om nogle år kommer der enten én rigtig tyk bog eller fire-fem kortere bøger – fugaer – om musik og filosofi og astrologi. En fuga er et fint billede på, hvordan kulturelt liv er stemmer, der vikler sig sammen, supplerer hinanden og afspejler evolutionen. Nogle gange bevæger man sig sammen, andre gange bevæger man sig hver sin vej,” fortæller Jens Kristian, og fortsætter: ”Jeg forsøger at kombinere alle de ting, jeg synes har betydet noget i mit liv. Det skal være et værk med flere lag, og fugaerne skal indeholde mange musikalske, lyriske eksempler. Det er nøgent og ærligt, og derfor spændende at undersøge.”

”Nogle kunstnere bliver selvfølgelig fanget i deres egne traumer, men jeg mener, at vi som musikere har den gave, at vi kan bearbejde nogle ting, som andre måske lægger låg på. Jeg begynder at skrive musik i de perioder, hvor jeg skal reflektere over eller justere nogle ting,” siger Jens Kristian. Dybt ned i myterne I arbejdet med udgivelsen ’From the nocturnal Chironian’ dykkede Jens Kristian dybt ned i den græske myte om kentaurernes leder Chiron, der uddannede alle de græske helte: krigere, musikere og healere m.fl. - Achilleus, Perseus, Orpheus, Asklepios osv. ”Albummet er et forsøg på at skabe en musikalsk fortælling på en myte, der har relevans i dag. Chiron var den viseste skabning under himlen og en multifacetteret mentor,” fortæller Jens Kristian. Musikalsk er udgivelsen med JKA Quartet fra 2016 et crossover mellem amerikansk jazztradition og europæisk klassisk musik, og den omfattende fortælling er forklaret i pladens liner-notes. Lyt og se meget mere om udgivelsen på www.jkamusic.com Jens Kristian Andersens lyst og evne til at gå i dybden med emner som filosofi, MUSIKKEN ⁄⁄ 27

Tem

HVOR KOMMER PASSIONEN FRA? Af Rasmus Barud Thomsen. Foto: Torben Christensen

Mariane Bitran:

Nysgerrighed fornyer min passion Allerede som ganske lille følte Mariane Bitran et kald for musikken. Passionen har hun stadig, og den bliver forstærket i mødet med andre musikere undervejs i mangfoldige projekter.

sit barndomshjem i Frankrig var huset fyldt med musik, som Mariane Bitrans far, kunstmaler Albert Bitran, spillede på pladespilleren. Jazz, klassisk, sefardisk og ny musik som Boulez og Pierre Schaeffer flød ud af højtalerne. Og de mange indtryk var med til at præge Mariane Bitrans eget forhold til musik og åbenhed til de forskellige genrer. Selv var hun som helt ung ganske talentfuld på sin blokføjte, hvilket hendes musiklærer gjorde hendes forældre opmærksomme på. Som ni-årig skiftede hun derfor til tværfløjte. ”Jeg var fra starten helt vild med tværfløjten. Dens udseende, dens lyd, den var bare smuk og jeg elskede at spille på den,” fortæller hun. Det var, da hun som teenager hørte bl.a. Terry Riley, Eric Dolphy, Miles Davis 6tet og Jefferson Airplane, at hun fik smag for improvisation; fløjten var også meget tilstedeværende i grupper som Return to Forever og Jethro Tull.

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

med hendes danske mand, saxofonist og komponist Simon Spang-Hanssen, med hvem hun flyttede til Danmark i 1998. Selv om hun er uddannet klassisk musiker, har hun således spillet et hav af forskellig musik i diverse konstellationer: Chassol, Radio Bevort, Cafe Central, Alain Apalos Api Pipo, Bitran-Apaloo duo Wind of Tomorrow, Ijexa Group, Bojan Z, Flute Unlimited, Paris Flute Orchestra, dir. Bernard Wystraete, Peter Danstrups Sacrified, samt i egne grupper. ”Jeg har været heldig at møde mange mennesker, der musisk har ført mig nye, spændende steder hen. Og jeg har haft meget inspirerende og krævende tværfløjtelærere, hvis entusiasme jeg prøver at give videre til mine elever ,” siger Mariane Bitran, der selv underviser. Giver lys og glæde Det er også de mange møder med nye musikere og ny musik, der har holdt hendes passion i live og forlænget den, fortæller hun. Som freelance tværfløjtenist og komponist spænder hendes repertoire bredt, og de mange forskellige projekter, hun arbejder med, giver hende lys og glæde og et ekstra drive til at blive ved med at spille og forblive åben for nye indtryk, fortæller hun.

"Jeg begyndte en samling af fløjter fra hele verden for at blive fortrolig med andre klangmuligheder,” fortæller hun. Mødte sin danske mand For Mariane Bitran hænger hendes passion for musik dengang som nu sammen med hendes nysgerrighed over for det, hun ikke kender til eller har prøvet før. ”Jeg har altid været åben for den spontane intuition i improvisationen,” som hun udtrykker det. Siden hun som uddannet musiker begyndte sin karriere i Paris i 1981, har hun derfor fulgt sin nysgerrighed og via tilfældigheder mødt et utal af spændende mennesker, der har ført både hendes private og musiske liv i nye retninger. Samarbejdet med den legendariske brasilianske trommeslager Nenê blev afgørende, og førte også til mødet og ægteskabet

”Mit drive og min lyst til at fortsætte bliver forstærket hver gang, jeg får nye inputs fra de mennesker, jeg arbejder sammen med, eller når jeg opdager en spændende solist, komponist eller en ny indspilning. Der er altid noget nyt at lære eller opleve,” siger Mariane Bitran, der også har rejst en del rundt i verden som musiker, hvor hendes nysgerrighed er blevet plejet. Men rejser og møder med nye mennesker har der naturligvis ikke været mange af det sidste halve år. ”Coronakrisen har været som et mareridt med de høje dødstal, menneskers ensomhed og vores skrøbelighed. Men jeg fandt også ud af, hvor vigtig musikken er for mig. Jeg glemmer krisen, når jeg spiller, så jeg spiller meget derhjemme for både at holde mit drive og mit humør oppe,” siger Mariane Bitran, der er glad for, at hun igen kan begynde at genoptage koncerter, undervisning, prøver og kontakt med kolleger, elever og publikum. MUSIKKEN ⁄⁄ 29

DMFkb

FASE 4-TJEK Af Rasmus Barud Thomsen

Musikerne og publikum fortjener bedre vilkår:

”Der skal ske noget nu” Musikken har været hårdt ramt af lukkede spillesteder, der under genåbningen har været sidestillede med diskoteker og natklubber. Og musikken folder sig stadig ikke fuldt ud på mange af landets store spillesteder.

det ikke mening, at folk ikke kan høre livemusik under ordnede forhold, mener Jesper Løvdal, der uddyber, at man får det indtryk, at regeringen og dets aftalepartnere mener, at musikken i sig selv får folk til at opføre sig ustyrligt.

Jesper Løvdal

midten af august blev regeringen og Folketingets partier enige om en aftale for den såkaldte fase 4 af genåbningen af landet. Og her var der i første omgang ikke givet yderligere muligheder for genåbning af landets mellemstore og største spillesteder. Og det er selvsagt et kæmpe problem for de mange musikere, hvis økonomi og liv som musikere afhænger af spillejobs og live koncerter. Det fortæller Jesper 30 ⁄⁄ MUSIKKEN

Løvdal, der er formand for DMFKøbenhavns Spillestedsudvalg. Når især større rytmiske spillesteder er ramt af det fortsatte forbud, skyldes det, at de bliver regnet som natklubber og diskoteker, der ikke må holde åbent pga. den forhøjede smittefare ved dans og tæt kropskontakt. Og mens der måske er ræson i, at fulde mennesker ikke bør vælte rundt på et tætpakket dansegulv hele natten, giver

Ifølge Jesper Løvdal er det en stor udfordring for de rytmiske spillesteder, at stat og kommune hidtil har regnet både entreen og barsalget som en betydelig del af spillestedernes økonomi. Men begge de to indtægtsposter er kraftigt reducerede nu, hvor afstandskravet oftest betyder det halve publikum og en meget begrænset bar-omsætning under koncerterne. ”Og den udvikling må tages meget alvorlig i de fremtidige bevillinger til de både små og store musik-kulturinstitutioner for at sikre freelancemusikernes arbejdspladser og publikums adgang til musikoplevelser,” siger han. Musikken skal leve og opleves nu Jesper Løvdal mener derfor, at politikerne hurtigst muligt skal finde en måde, musikken kan overleve på. Og der skal ske no-

get nu, siger han. En lang række små og store spillesteder risikerer nemlig at sidde tilbage med ubrugte honorar- og støttemidler når året er omme. Midler, som så skal returneres til statskassen, selvom staten helst så dem brugt til det, de er bevilget til. Nemlig musik til danskerne med livemusikere. Årsagerne til dette er ifølge Jesper Løvdal, at der simpelthen ikke er blevet tænkt kreativt under nedlukningen eller handlet nu, hvor mulighederne rent faktisk er der. ”I stedet for at holde koncerter, forsøger flere spillesteder at få konverteret støttemidlerne til driftsstøtte eller kalkulerer med at betale pengene tilbage. Og det er noget rigtig skidt for de musikere og det publikum, som pengene og musikken er tiltænkt,” siger han. Der skal spilles flere koncerter I stedet så han gerne, at spillestederne brugte flere kræfter på at tænke ud af boksen. ”Det kunne være med alternative koncertformer, eksempelvis udendørs eller på andre steder end spillesteds-adressen, el-

ler indendørs på en måde, der er corona-sikret, så musikerne kan spille og genoprette et indtjeningsgrundlag, og publikum kan få den musik, som vi kan se, at de hungrer efter,” siger han. Han uddyber, at alle borgerne har en forpligtigelse til at hjælpe samfundet i gang igen, og at musikerne har en meget afgørende rolle ift. at give danskerne det livsindhold tilbage, som de mistede under nedlukningen. Han mener derfor, at det er essentielt, at man går drastisk til værks for at få økonomien i gang i musikkulturen igen allerede i årets sidste kvartal. ”Det skal ske nu,” siger Jesper Løvdal og uddyber: ”Spillestederne er trods alt til for musikkens skyld, og hvis de

bare holder lukket, er de i bund og grund blot en tom bygning uden den store berettigelse,” siger han. Han fortæller, at der af samme årsag nu er kræfter i DMF, der mener, at støttemidlerne i fremtiden skal følge musikerne i stedet for at gå omkring spillestederne. Han ser dog gerne at det nuværende system fortsætter, hvis spillestederne samlet set bliver langt mere aktive og kreative koncert-aktører. Jesper Løvdal mener også, at DMF i nærmeste fremtid bør iværksætte en undersøgelse af, hvordan medlemmernes jobsituation har udviklet sig under og efter Corona-krisen. ”Det skal ske for at klarlægge, hvordan støttemidlerne på vores område kommer bedst ud til mu-

sikerne og musikken,” siger han.

koncertens succes,” siger han.

Nogle principper er også blevet overholdt meget rigidt, og det ville være en hjælp, fortæller Jesper Løvdal, hvis eksempelvis støttesystemets entre-krav blev lempet for en del af støtten. Det ville nemlig give muligheder for nogle af de mange kreative ideer, vi har set fra musikerne i de sidste måneder, hvor musikken har spillet for publikum fra både i Københavns havn og i parker og gårdhaver.

Og det bliver i hvert fald ikke mangel på hverken vilje eller kreative løsninger fra musikernes side, der kommer til at stå i vejen for, at vi i den nærmeste fremtid kommer til at overvældes af koncertmuligheder i København, fortæller Jesper Løvdal.

”Det vil kunne give kunstneriske nyskabelser, og give bedre muligheder for det musikalske møde med publikum i deres eget kvarter. I København er musikken jo en stor del af byens sociale sammenhængsk r af t, og der modar bejder entrekravet nogle gange de rammer, der er nødvendige for

”Hvis der er én god ting, der er kommet ud af coronakrisen, så er det, at krisen i den grad har vist, hvor hurtigt vores branche kan tilpasse sig. Der er så mange gode ideer derude, der handler om at få musikken ud til de mange musikelskende borgere, der brænder efter at høre den. Nu skal vi bare have politikerne og spillestederne med, så der også kommer nye penge og rammer til de gode initiativer,” siger han. MUSIKKEN ⁄⁄ 31

DMFkb

FASE 4-TJEK Af Rasmus Barud Thomsen

I KoncertKirken spiller musikken:

”Vi skal tilbage til den normale tilværelse hurtigst muligt”

Björn Ross. Foto: Roberto Bordiga

Mens flere spillesteder stadig holder lukket, afholder KoncertKirken på Blågårds Plads koncerter næsten hver dag, og kalenderen er fuldt booket frem til jul. I disse tider er det nemlig langt nemmere, hvis man har et stort rum og et i forvejen begrænset antal publikummer, fortæller den daglige leder. 32 ⁄⁄ MUSIKKEN

ORGAN SOUND ART FESTIVAL 2018. Foto: Björn Ross

en første koncer t efter nedlukningen af Danmark blev allerede spillet i KoncertKirken på Blågårds Plads den 29. maj. De foregående måneder var det kun streamede koncerter uden publikum i den gamle kirke, der kunne lade sig gøre under de gældende regler. Men siden juni har KoncertKirken, der primært afholder akustiske koncerter, været proppet med musik og kalenderen er booket ind til jul. Det fortæller daglig leder af KoncertKirken, Björn Ross, der naturligvis er glad for, at musikken nu spiller igen. Det er dog ikke alle spillesteder, der har slået dørene op igen i skr ivende stund. Diverse restriktioner i form af afstandskrav, åbningstider og et forbud mod større koncerter er sammen med økonomiske overvejelser medvirkende til, at flere koncertsteder forbliver lukkede. Udgangspunktet for KoncertKirken er da heller ikke det samme som hos mange andre spillesteder. For det første består deres primære indtægtskilde i at leje KoncertKirken ud, og for det andet har de sjældent flere publikummer, end de nuværen-

de regler alligevel tillader. Og for det tredje er KoncertKirken en NGO primært drevet af frivillige kræfter. Det betyder dog ikke, at coronakrisen ikke har været en økonomisk hård omgang for KoncertKirken. De tre måneder, hvor landet var lukket ned, kostede kirken 300.000 kr. i tabte indtægter, fortæller Björn Ross, der til trods for, at han er den eneste aflønnede medarbejder i KoncertKirken, ikke har fået løn siden februar. Højest 100 publikummer De nuværende regler betyder, at KoncertKirken p.t. har lov til at have 100 publikummer i den 200 m2 store koncertsal med højt til loftet. Og da de sjældent har flere end 50 publikummer, er det nemt for dem at overholde, fortæller Björn Ross. Da de nye regler trådte i kraft, fik de lynhurtigt flyttet stolene rundt, så der nu er de obligatoriske to kvadratmeter pr. gæst, og håndsprit og rengøring er der styr på. Også publikum har opført sig eksemplarisk i forhold til de nye krav og retningslinjer for, hvordan man skal opføre sig, fortæller Björn Ross. Noget han i begyndelsen var nervøs for.

”Men det er ikke noget problem. Det er mere folks opførsel uden for KoncertKirken, jeg er nervøs for. Det værste, der kan ske, er selvfølgeligt, at folk glemmer at passe på, så vi får en ny smittebølge, der igen lukker det hele ned,” siger han og uddyber: ”Vi vil have gang i musikken igen og tilbage til en normal tilværelse, hvor folk kan gå til koncerter og høre musik,” fortæller Björn Ross, der for at kunne betale KoncertKirkens regninger har været ekstra flittig med at søge fonde og støttepuljer. Faktisk har han sjældent haft så travlt, fortæller han, for der kommer konstant nye regler og støtteordninger, som han skal forholde sig til og sætte sig ind i. Jazz og verdensmusik i kirken Heldigvis har de private donorer været velvillige under krisen, og i nogle tilfælde har KoncertKirken fået lov til at beholde den støtte, der var givet inden krisen, fortæller Björn Ross, der har arbejdet for, at så mange koncerter som muligt er blevet gennemført. På trods af, at festivalen Copenhagen Jazz Festival blev aflyst, afholdt KoncertKirken eksempelvis deres del af de allerede planlagte koncerter i sommer.

Det var blot under et andet navn og med enkelte justeringer og begrænsninger vedrørende udenlandske ar tister, publikums størrelse mv. I begyndelsen af september måned var de ifølge Björn Ross også de eneste til at afvikle koncerter under Copenhagen World Music Festival. ”Vi har jo fået honorarstøtte til en række koncerter, og de penge skal bruges på musik. Så selvfølgelig afholder vi de koncerter, vi har mulighed for,” fortæller Björn Ross, der generelt gerne så flere koncerter afviklet i byen. Selv om han er indforstået med, at KoncertKirkens økonomi og udgifter er anderledes skruet sammen end hos andre steder, så han gerne, at flere spillesteder var mere kreative i deres måde at afvikle koncerter, så de rent faktisk blev spillet. ”Der findes jo løsninger på, hvordan man kan afvikle koncerter under de nuværende restriktioner. Jeg kender ikke de store spillesteders økonomi, men nogle af dem får nogle store beløb i støtte, så det burde være muligt at lave nogle koncerter på den ene eller den anden måde,” siger han. MUSIKKEN ⁄⁄ 33

DMFkb

FASE 4-TJEK Af Mads Mazanti

årdmiljøet udenfor spillestedet Alice på Nør rebro minder i denne tid mest af alt om en trafiklegeplads for børn. Der er tegnet streger, pile og båse på asfalten, så ingen er i tvivl om færdselsretningen, og det er tydeligt for enhver, hvor der er afsat plads til borde og bænke. Anvisningerne er spillestedets hjælp til gæster, musikere og ansatte, når de på forsvarlig corona-vis har skullet bevæge sig rundt mellem hinanden til rækken af udendørs sommer-koncerter i Alice’s gård. ”Vi har gjort det fuldstændig efter bogen. Nogen tænker sikkert, at vi er meget strikse og emsige, men alle – både gæster musikere og crew – skal føle sig sikre. Man bliver seatet, når man kommer, og det gør, at der er plads til alle. Også dem, der

ikke ønsker, at blive udsat for smitte,” fortæller Piet Breinholm, der er daglig leder af det regionale spillested, der med egne ord præsenterer ”eventyrlysten musik inden for et væld af genrer og udtryk”. Ligesom landets øvrige spillesteder blev der lukket ned for det indendørs live-program d. 11. marts tidligere i år, hvor landet som bekendt blev svøbt i kollektiv dvale og uvished. ”Vi havde sidste show samme dag som Mette Frederiksen lukkede landet ned, og så var vi nogle stykker, der mødtes om natten for at finde ud af, hvad der nu skulle ske. Vi kunne godt regne ud, at vi ikke ville kom i gang i lang tid. Corona-tilstanden var kommet for at blive,” husker Piet. Da der senere på året blev slæk-

Et positivt benspænd Med en række af udendørs koncerter har spillestedet Alice på Nørrebro siden juni taget kampen op med COVID-19 nedlukningen. De succesfulde sommer-gigs har dækket et hul for koncerthungerende københavnere, og på trods af den lammende nødsituation har spillestedet gjort sig brugbare erfaringer, som kan trækkes med ind i mere normale tider.

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

ALICE. Foto: René Passet

Piet Breinholm. Foto: Mads Mazanti

ket på forsamlings-forbuddet, besluttede holdet bag Alice at lancere en række udendørs koncerter under navnet ’ALICE Summer Series’. Nærmest på tre-måneders dagen for nedlukningen kunne medarbejdere og frivillige d. 12. juni slå portene op for den første udgave af koncertrækken. På premieredagen stod Josefine Opsahl og Sofie Birch på den udendørs scene, og henover sommeren er det blevet til 16 koncertdage med enkelt- eller dobbelt-gigs. Plads til 130 Alice lagde ud med en publikumskapacitet i gården på omkring 80 gæster. ”Men vi blev ret hurtigt bedre til at rykke rundt på bordene og placere publikum. Hvis gæster på forhånd bookede billetter, sammen kunne de sidde ved samme bord, og på den måde har vi haft en form for dynamisk kapacitet med plads til op mod 130 personer,” fortæller Piet. Til sammenligning kan indendørssalen med de nuværende restriktioner rumme 68 personer. ”Vi har været heldige med vejret, og folk har taget godt imod koncertrækken, så på den måde har det været et positivt benspænd,” forklarer Piet. Normalt bruger spillestedet sommerperioden på at gå ned i kadence og afvikle ferie i en tid, hvor mange københavnere er ude af byen og får stillet lysten til live-musik på landets festivaler.

”Vi har tit overvejet, om vi skulle inddrage gården i vores program. Nu har vi faktisk fået gjort noget af det, vi har drømt om, hvis man skal se bare lidt positivt på det. Koncerterne i gården er kommet for at blive, og det vil vi – corona eller ej – gentage næste år,” bedyrer Piet Breinholm, der blev ansat som spillestedsleder et par måneder efter åbningen af Alice i februar 2018. Piet kunne sagtens forestille sig at benytte udendørsformatet under eksempelvis Copenhagen Jazz Festival. ”Der er en fantastisk lyd herinde. Det har i det hele taget vist os, at konceptet fungerer, og at vi ikke generer naboerne. Da musikken var indenfor, fik vi klager over, at folk stod i gården og røg og talte, men efter vi rykkede musikken ud i det fri, har vi ikke fået en eneste klage,” siger han og understreger, at man naturligvis har booket kunstnere efter forholdene. De mest hårde og eksperimenterende kunstnere har således ikke været på plakaten til ’ALICE Summer Series’. Vil spille så meget som muligt Koncertrækken har været velbesøgt, og Piet betegner den på mange måder som en succes: ”Både publikum, medarbejdere og musikere har modtaget gårdkoncer terne helt forrygende. Ingen af os har været på festival, så bare det at kunne sidde udenfor og nyde musik har været rigtig dejligt.”

Han peger også på at live-produktionen har været godt for moralen på de interne linjer, hvor medarbejderstaben til stadighed bøvler med et kæmpe administrativt puslespil med aflyste koncerter, ændrede planer og usikre aftaler. ”Kolleger på andre spillesteder og mange musikere har været helt eller delvist væk fra deres arbejde i månedsvis, hvilket må være forfærdeligt. Det har vi været forskånet for i kraft af ’ALICE Summer Series’,” forklarer Piet. Indenfor i koncertrummet på Nørre Allé 7 har Covid-19-nedlukningen også givet mulighed for at opdatere de fysiske rammer. Konkret er garderoben renoveret, og der er bygget en ny scene. Alice er på alle måder klar til at slå dørene op for indendørs koncerter, og Piet Breinholm håber, at der snart meldes nyt ud om på lempelser, så det tilladte antal gæster hæves betragteligt. Om det siger han: ”Det er håbet, at vi efter 31. oktober kan åbne endnu mere op. Vi vil gerne producere så meget musik som muligt i den givne situation. Overfor myndigheder og borgere mener jeg, at vi et ansvar for at bevise, at vi rent faktisk kan afvikle koncerter under sikre vilkår. Og ligesom de fleste andre vil jeg hellere have koncerter med mundbind og meget sikkerhed end slet ingen koncerter”.

Fakta ALICE

ALICE er Københavns kraftcentrum for den grænsesøgende musik beliggende på Nørre Allé 7, Nørrebro. ALICE slog dørene op 1. februar 2018 som en fusion af de to spillesteder Global og Jazzhouse. Spillestedet har en kapacitet på 250 personer og præsenterer hele året rundt eventyrlysten musik inden for et væld af genrer og udtryk fra global roots, folkemusik, jazz og improv til avantgarderock, elektroniske eksperimenter, mm.

alicecph.com

MUSIKKEN ⁄⁄ 35

DMFkb

FASE 4-TJEK Af Rasmus Barud Thomsen

Blågårds Apotek kæmper med strikse regler:

”Vi kunne godt gå under tariffen, men det vil vi ikke”

På grund af de skærpede afstandsregler og krav til siddepladser, er der kun plads til 18 publikummer foran scenen på Blågårds Apotek. Det er ikke nok folk til at sælge tilstrækkeligt med drikkevarer i baren, hvorfor det nærmest er umuligt for det gamle spillested at afholde koncerter uden at tabe penge på det, forklarer den administrerende direktør. 36 ⁄⁄ MUSIKKEN

rundlæggende har administrerende direktør hos Blågårds Apotek, Ebbe Hede, svært ved at se, hvordan han skal holde liv i musikken på det legendariske, non profit græsrodsspillested på indre Nørrebro. Når de gældende retningslinjer for afstand er overholdt, har han plads til 18 siddende gæster foran scenen, hvor af flere endda skal sidde med ryggen til. Det tal kan klemmes op på 30, men det kræver, at cafeen lukker helt ned for nye gæster, mens musikken spiller. Og det giver ganske enkelt ikke økonomisk mening, at afholde en koncert for 18 mennesker, hvis entregebyret skal holdes på de på 40 kr., der uløseligt hænger sammen med stedets mantra om, at musik skal kunne opleves af alle, uanset pengepung, fortæller Ebbe Hede. Den store udfordr ing er, at Blågårds Apotek ikke har den fornødne omsætning i baren under koncerter, som før corona, hvor der nemt kunne være 50 til 100 publikummer. Tværtimod er de på grund af de nuværende corona-regler nødt til at gøre plads til færre kunder, når der spilles musik. ”Hvis vi skal overleve, er vi nødt til at skære musikken fra. Det er frygteligt, for vi elsker musik, men vi taber penge på koncerter, og vi har ikke flere penge at tabe,” fortæller Ebbe Hede. Vil ikke gå under tariffen Han nævner selv muligheden for, at musikerne så kunne spille for under tariffen, for at holde udgifterne nede. Men samme mulighed fejer han selv af bordet lige så hurtigt. ”Det vil vi simpelthen ikke være med til,” siger han. Den eneste mulighed, de har

lige nu for at afholde koncerter, er, at invitere musikere, der selv har penge med. Det skal forstås på den måde, at visse musikere med en årlig indtægt i en vis størrelse kan søge puljemidler til at dække deres løn til koncerter. ”Det er uværdigt, og det føles som at gå tiggergang, når man som spillested skal kontakte musikere for at høre, om de selv kan betale for at spille. Men jeg aner ikke, hvad vi ellers skal gøre,” siger Ebbe Hede. Han understreger, at blot 10 procent af den årlige udgift til live musik hos Blågårds Apotek dækkes af honorarstøtte. Resten financierer de selv, primært via salg i baren. Honorarstøtten indregnes i budgettet fra januar, og efter tre måneders corona-nedlukning er likviditeten væk. Der ligger med andre ord ikke en bunke klip, der venter på at blive brugt, fortæller Ebbe Hede. ”Havde jeg penge til det, så havde jeg betalt musikerne, også selv om der kun er 18 pladser,” siger han.

festivaler,” siger Ebbe Hede. Derfor er det nemmere, hvis musikerne selv søger midlerne, og aflønner sig selv, når de spiller, fortæller Ebbe Hede. Det har Bo Evers eksempelvis gjort, men han kunne ikke få sit band med, fordi de havde ikke tjent 100.000 kr. “Og overordnet set, så er der jo mange af de musikere, der typisk spiller hos os, der ikke tjener den slags penge på deres musik. Og så er der ingen hjælp at hente. Det er skørt,” siger Ebbe Hede. Som situationen er nu, kan Blågårds Apotek godt overleve som cafe og bar, men før der kommer enten lempede retningslinjer, hvor folk igen må stå op, eller en vaccine, har Ebbe Hede svært ved at se, hvordan musikken igen kan komme til at spille. I hvert fald ikke uden yderligere økonomisk støtte fra regeringen. ”Der er intet, vi hellere vil, end at afholde koncerter, men som det er nu, er det meget begrænset, hvad vi kan gøre. Desværre.”

Besværligt at søge I forhold til at søge eksempelvis regeringens sommerpakke, der udløber i september, har det været en umulig opgave for Ebbe Hede at få del i pakken. Det kræver nemlig bl.a., at man alene søger om støtte til honorering af professionelle kunstnere, der kan dokumentere en indtægt fra sit kunstneriske virke på mindst 100.000 kr. i mindst ét af tre forudgående år. “Hvordan skal jeg kunne dokumenterer en musikers indtægt, når jeg ansøger om midler til at hyre ham eller hende for? Det ville give meget mere mening, hvis man kunne søge om pengene, og efterfølgende redegøre for, hvordan man har brugt dem, som man eksempelvis gør med

Ebbe Hede

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

DMFkb

FASE 4-TJEK Af Mads Mazanti

Fællesskab og onlinelæring i koldkrigsbunkeren Hvad stiller man op, når man er sat i verden for at være omdrejningspunkt og mødested for unge musikere og en pandemi kommer buldrende ind fra højre og lægger låg på al fysisk samvær? Ligesom de fleste andre musikaktører var foreningen Musikbunkeren i Gentofte nødt til at give eksistensgrundlaget et grundigt eftersyn, da Danmark lukkede ned i foråret på grund af COVID-19.

usikbunkeren har til huse i en gammel kold k r ig sbunker under jorden ved Bernstorff Slotspark i Gentofte. I de rå beton-rammer er der plads til 15 øvelokaler, to studier, et scenerum og forskellige fællesfaciliteter.

og et relevant fællesskab. Det er rigtig svært, når man ikke må mødes. Som mange andre rykkede vi online med alt, hvad der kunne rykkes online. Det var selvfølgelig frustrerende, men vi oplevede også fede ting ved nødsituationen,” forklarer Magnus.

Magnus Jochumsen er leder af foreningen, der drives med støtte fra Gentofte Kommune og har lige knap 200 udøvende medlemmer i aldersgruppen 15 til 25 år.

En af de gode er far inger er udviklingen af producer-workshops, hvor alle kan følge med direkte på skærmen frem for at kigge med over skulderen på under viseren. Ud f ra en lydkvalitetsmæssig vurdering anvendte Musikbunkeren i den forbindelse platformen Zoom, fordi det her er muligt at slå den automatiske lydforbedring fra.

”Jeg plejer at sige at vores opbygning er ligesom en trekant med tre fokuspunkter: Vi er øvelokaleforening, vi er ungekulturhus, og vi er en form for musikskole, der tilbyder de unge musikere branchefaglighed via workshops, værksteder og kreativ sparring,” fortæller Magnus Jochumsen.

Også foreningens sangskriverværksted var tvunget til at tænke nyt, og det resulterede blandt andet i en lang række streamede koncerter hjemme fra brugernes værelser.

For mange unge musikere i lokalområdet er bunkeren det foretrukne mødested, og under normale omstændigheder er der fuld smæk på øvelokalerne, koncertaktivitet og spændende lærings-tilbud i event-kalenderen.

”Der var noget virkelig fint og intimt i at blive lukket helt ind i de unge sangskriveres space. Det er dedikerede unge musikere, der arbejder på at dygtiggøre sig i at lave fængende fortællinger,” beskriver Magnus.

”Men vi var 100% lukket ned fra marts til juni. Her måtte vi virkelig lægge hovederne i blød i forhold til, hvordan vi kunne faciliterer et musikfagligt indhold

Høstede brugbar læring Sangskriverne var på forhånd blevet bedt om at fortælle om deres musik, og tilskuerne kunne byde ind med spørgsmål i

Fakta

Musikbunkeren

Musikbunkeren er en forening, som drives med støtte fra Gentofte Kommune. Foreningens formål er at drive musikøvelokaler, afholde og støtte koncerter, events og arrangementer inden for alle rytmiske genrer, m.m.

www.musikbunkeren.dk

chatten. Og Magnus er ikke i tvivl om at sangskriver-spirerne undervejs høstede en masse brugbar læring. ”Som tilskuer oplevede man, hvordan hver enkelt sangskriver helt konkret havde valgt at stille sig op, og musikerne spillede for potentielt mange flere mennesker end der normalt ville dukke op til en fysisk koncert i Musikbunkeren.” Magnus peger på at det også var held i uheld for foreningens aktivitetsradius, at alle unge mellem 15 og 25 år var sendt hjem fra skole, uddannelse og arbejde under corona-nedlukningen. Han og de to øvrige medarbejdere i Musikbunkeren oplevede således, at det var meget nemmere at trænge igennem og samle deltagere til de forskellige digitale aktiviteter. Om det fortæller han: ”Hvis nogle af vores medlemmer henvendte sig, fordi de kedede sig eller manglede inspiration, samlede vi den hurtigt op og tilbød en workshop om eksempelvis kreativ proces. Fordi alle sad hjemme, var der er et stort behov for at holde liv i fællesskabet online. Vi kunne melde et arrangement ud tre dage i forvejen, og så var der alligevel en masse der tilmeldte sig. Samtidig var det oplagt for os at optage og lægge de for-

skellige oplæg ud til fri afbenyttelse.” Den fremmeste opgave for de ansatte bag det kreative fællesskabs-hub er at hjælpe til med at udvikle og give sparring til foreningens mange medlemmer. ”I hele corona-perioden har vi lavet masser af oplæg og workshops, 1:1-sparring og værkstedsundervisningen har kørt hver uge,” uddyber Magnus Jochumsen, der har været ansat i Musikbunkeren, siden den åbnede for seks et halvt år siden. Et hav af restriktioner Inden Musikbunkeren kunne slå jerndørene op for fysisk aktivitet med mange restriktioner fixede Magnus og de øvrige medarbejdere diverse praktiske ting i de lavloftede lokaler, sideløbende med at mange medlemmer henvendte sig vedrørende deres musikgrej, der skulle håndteres og udleveres.

ren skal følge de samme retningslinjer som musikskolerne, og udfordr ingen har blandt andet være at sørge for, at de unge fællesskabstrængende musikere ikke har minglet for tæt med hinanden. ”De fælles hænge-ud rum er lukket ned, og det er et stort problem med de små øvelokaler, hvor hele bandet ikke har kunnet være i samme rum på grund af kvadratmeterrestriktionerne,” forklarer Magnus, der sideløbende med tjansen som daglig leder er percussionist i blandt andet The KutiMangoes og Bodebrixen. Fremtidsudsigterne for Musikbunkerens brugere er en fortsat

rejse ind i uvishedens ingenmandsland, hvor øvelokalefællesskabet hverken er lukket helt ned eller åbnet helt op. ”Det er rigtig svært at lægge planer bare en måned frem, og vi skal hele tiden have en plan B og C i baghånden. Vi har valgt at sige, at vi ikke kan vente længere, og forsøger os med en lille koncert i september. Vores oplevelse er at de unge musikere er rigtig glade for, at der med Musikbunkerens forskellige tilbud er noget konkret at holde fast i. De sætter virkelig pris på, at der gøres en indsats for at understøtte et stærkt fritidsfællesskab,” siger Magnus Jochumsen.

”Da vi endelig kunne åbne op igen i juni, pålagde vi os selv et hav af ekstra restriktioner for at være sikre på, at vi kunne styre det. Vi åbnede kun i begrænsede tidsrum, og der skulle altid være en såkaldt corona-ansvarlig til stede. Den ansvarlige skulle tjekke, at alle restriktioner blev overholdt,” siger Magnus. Han forklarer, at Musikbunke-

Magnus Jochumsen. Foto: Mads Mazanti MUSIKKEN ⁄⁄ 39

DMFkb

NYT MUSIKHUS Af Rasmus Barud Thomsen. Fotos: Mads Mazanti

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

Efter lang proces står nyt musikhus til at åbne næste år:

”Det er så vildt!”

et har været længe undervejs, men nu ser det ud til at lykkes. København får et nyt musikhus, der skal samle og formidle akustisk musik i hovedstaden. I den for nylig indgåede budgetaftale har politikerne nemlig fundet midler til at tage det gamle Bymuseum, der oprindeligt var sat til salg af kommunen, af salgslisten. Samtidig er der givet en planlægningsbevilling og økonomi til en midlertidig opstart af Musikhuset København allerede i 2021. Det betyder, at det forslag, der blev stillet sidste år om, at bruge det gamle Bymuseum på Vesterbrogade til Musikhus, går igennem. ”Det er helt vildt. Vi er så glade for det, og vi ser det som en stor sejr for borgerne og kulturen i København,” siger Viktor Wennesz, der sammen med Björn Ross, Martin Malmgreen samt Jesper Lützhøft udgør styregruppen bag forslaget om Musikhuset København. Baggrunden for styregruppens ansøgning sidste år, om at bruge det gamle hus til musikhus, var blandt andet, at København - modsat de fleste andre større danske byer – ikke har et musikhus til klassisk musik.

Af samme årsag er hovedstadens frie ensembler og musikere spredt ud over byen, og det betyder ifølge Viktor Wennesz, at både publikum og musikere indtil videre er gået glip af de fordele, der er ved at have et samlende hus. Penge til renovering Det ser dog heldigvis ud til at ændre sig nu, men inden huset for alvor kan tages i brug som musikhus, skal det gennemgå en større renovering. Derfor er den kommende opgave for styregruppen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen at søge fondsmidler. Der er dog allerede positive tilkendegivelser fra en række af landets største fonde, og Viktor Wennesz er fortrøstningsfuld for, at det nok skal lykkes.

Efter snart et års forhandlinger og hårdt benarbejde fra styregruppen, har et bredt flertal på Københavns Rådhus endeligt besluttet sig for, at det gamle Bymuseum på Vesterbrogade i fremtiden skal huse Musikhuset København.

palæ,” siger en tydeligt begejstret Viktor Wennesz.

det store renoveringsarbejde går i gang.

Huset kan åbne næste år Som led i den næste fase skal styregruppen desuden i gang med at lave plantegninger over, hvordan de gerne ser huset indrettet med koncertsale, kontorer, øvebokse, cafe, green room og andet.

”Det står måske lidt rustikt nu, men vi behøver blot tænde for varmen, så kan vi bruge huset,” siger Viktor Wennesz, der glæder sig over, at styregruppens visioner for det kommende hus nu står over for at blive realiseret.

Både indretning og renovering skal ske i respekt for det fredede hus’ historie, og det kommer til at tage en pæn rum tid, når først arbejdet går i gang. Dog kan styregruppen se frem til, at de får lov til at tage huset i brug i en kortere periode allerede i begyndelsen af næste år, inden

”Musikhuset København skal være et levende og aktivt hus med plads til hele det akustiske musikliv. Det er det, huset egner sig til med sin fantastiske akustik, beliggenhed, og indretning og det skal fungerer som et hus til byens borgere, hvor vi samler den akustiske og klassiske musik.”

Når pengene til renovering er sikret, skal styregruppen bag musikhuset etablere en selvejende institution og søge driftsmidler, men det forventes heller ikke at give de store problemer. ”Godt nok har jeg lært, at intet nogensinde er endeligt, men i og med, at vi er de eneste ansøgere i spil til huset, og at vi skal sidde med i den videre projektstyrelse, så tror jeg godt, man kan regne med, at der kommer et nyt musikhus i det gamle

Viktor Wennesz

MUSIKKEN ⁄⁄ 41

DMFkb

NY PLATFORM Af Rasmus Barud Thomsen

Ny digital platform skal synliggøre klassiske koncerter og tiltrække flere publikummer

Det skal være nemt for publikum at finde klassiske koncerter og se, hvem der spiller, hvor og hvornår. Det mener i hvert fald den unge musiker og iværksætter Erik Danciu, der har for nylig har lanceret en unik og innovativ digital platform med oversigt over klassiske koncerter på www.liveklassisk.dk.

42 ⁄⁄ MUSIKKEN

or fem år siden fik Erik Da nc iu en g od idé. ” Tænk, hvis der var én hjemmeside, hvor man kunne få overblik over alle klassiske koncerter i hele landet og tilmed kunne finde billetter,” tænkte han. 12. august i år kunne han så, efter flere års hårdt arbejde, lancere sin løsning kaldet Live Klassisk – en digital platform, der viser samtlige klassiske koncerter i Skandinavien samt en oversigt over alle orkestre, ensembler, spillesteder og festivaler i Danmark, Norge og Sverige.

Musikkonservatoriums solistklasse d. 11. marts i år, og til dagligt arbejder som violinist i DR’s Symfoniorkester. Overvældende respons Live Klassisk er således et projekt, han har arbejdet på ved siden af konservatoriet og senere sit arbejde, og sammen med sin medstifter, norske Daniel

mod sin vision om at gøre den klassiske musik lettere tilgængelig for flere, samtidigt med, at store som små arrangører af koncerter og festivaler kan finde deres publikum samme sted. ”Indtil videre har der været en overvældende positive respons fra de over 100 klassiske musikaktører og kulturinstitutio-

Og der bliver dagligt lagt adskillige nye koncerter, festivaler, ensembler og spillesteder til platformen. ”Det er fantastisk, at Live Klassisk er blevet taget så godt imod og se, at det lige så stille vokser, og vi håber selvfølgelig, at endnu flere arrangører - store som små - vil tilmelde sig og lægge deres koncerter på siden,” siger Erik Danciu.

Hjemmesiden , der hedder www.liveklassisk.dk herhjemme, findes altså også for Norge og Sverige med hhv. .no og .se til sidst, og alle steder er den gratis at benytte og åben for alle professionelle klassiske musikaktører. Alle som arrangerer klassiske koncerter med professionelle musikere i Skandinavien, kan nemlig registrere sig som koncertarrangører og helt frit oprette koncerter på siden.

Er ik Danciu håber, at platformen vil hjælpe flere til at opdage de mange klassiske koncerter over hele landet, og at det kan være med til at nedbryde fordommen om den klassiske musik som noget svært tilgængeligt med dens mange undergenrer, der spænder over flere århundreder og de mange komponistnavne, dirigentnavne med mere.

”Formålet med Live Klassisk er, at gøre det let for publikum i hele Skandinavien at navigere i det store udvalg af klassiske koncerter, og hjælpe dem med at finde klassiske koncerter ud fra deres yndlingsgenre, ønskede tidspunkt, placering og meget mere,” fortæller Erik Danciu. En ganske oplagt idé, kan man mene, og Erik Danciu synes også, at det er utroligt, at der ikke er nogen, der har lavet det før. ”Som klassisk musiker ved jeg, hvor svær t det kan være at få publikum til sine koncerter. Men også for publikum er det svært at få et overblik over, hvor man kan høre klassisk musik,” fortæller Erik Danciu, der debuterede fra Det Kgl. Danske

Håber at få flere med På trods af Corona-situationens begrænsninger er der således allerede lagt over 1000 kommende klassiske koncer ter, operaer, balletter, kammermusikkoncerter og festivaler ind på Live Klassisk samt flere end 100 ensembler og 300 spillesteder for klassisk musik.

”At man tilmed bliver nødt til at grave efter koncerterne og derefter forsøge at navigere i det relativt overvældende og kaotiske marked for klassiske koncerter, er kun med til at forstærke den fordom og skræmme potentielle koncertgængere væk,” siger Erik Danciu og tilføjer:

Lyngstad, har han lagt utallige arbejdstimer i projektet. Det er også lykkedes at skaffe fondsstøtte til projektet, der på sigt skal få endnu flere danskere og skandinaver ind i koncertsalene. Og efter den nylige lancering er Erik Danciu dermed godt på vej

nerne i hele Skandinavien som Live Klassisk repræsenterer,” fortæller han. Og det bekræfter Erik Danciu i nødvendigheden af, at samle al information om klassiske koncerter på ét sted og skabe et samlet ansigt udadtil for den klassiske musik.

”Alle kæmper jo for at blive set på koncertmarkedet, og jeg tror, at vi i den klassiske musikbranche står langt stærkere, hvis vi står sammen. Det skal være let og hurtigt, at få et overblik over de mange orkestre, ensembler og store koncerthuse i landet og ikke mindst at finde en klassisk musikoplevelse. I sidste ende er det jo også for vores egen skyld.” MUSIKKEN ⁄⁄ 43

DMFkb

MEDLEMSREPORTAGE Af Søren Manscher

Co-writes i stedet for kaffe:

Søren indtog Færøerne med sin guitar Sangskriveren Søren Manscher satser på kreativt samarbejde i sit møde med andre musikere. Det bringer ham musisk nye steder hen, og han lærer folk at kende på et dybere plan

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

eg er ikke god til smalltalk og går helt i panik, hvis arrangementer har indlagt ting i programmet som en ”netværkstime”. Jeg vil så gerne møde folk og høre deres historie, men at gøre det under påskuddet ’nu snakker vi sammen i netværkstimen’ giver mig reel snakkeblokering. Den erkendelse havde jeg også med i bagagen, da jeg i efteråret 2019 rejste to og en halv måned til Færøerne med min guitar for at skrive sange, spille koncerter og møde lokale færøske musikere. Og frem for at planlægge en lang række kaffedates for at møde folk, så valgte jeg i stedet at sætte en række co-writingsessions op med forskellige sangskrivere. Co-write betyder helt enkelt, at man skriver noget med en anden person. Når jeg valgte Færøerne, var

det af flere årsager. Deres andetsprog er dansk, musikscenen er sprudlende med kendte sangskrivere som Eivør, Teitur og Marius Ziska, og naturlandskabet virker nærmest mytisk. Jeg skriver desuden selv udelukkende på dansk for tiden, så jeg manglede bestemt ikke incitamenter for at bestille billetter med båden til Tórshavn. Hvilken sang vil jeg gerne skrive? Førte gang jeg mødte den færøske sangskriver og komponist Teitur, var for et par år siden til en stævneuge med Det Jyske Musikkonservatorium. Her underviste han i, hvordan han specifikt arbejder med sangskrivning. Jeg var dybt fascineret. Når Teitur går i gang med at skrive en sang, spørger han sig selv, ”hvilken sang vil jeg gerne skrive?” Dernæst bruger han enormt meget tid på research

af det valgte emne, skriver noter og går først i gang med skrive selve sangen, når det er ved at koge helt over, og han ikke kan lade være. Det er langt fra sådan alle arbejder, inklusive mig selv. Jeg vil gerne i gang hurtigt, så når der i forbindelse med fx min dagbogsskrivning opstår en god gnistsætning, så skriver jeg sangteksten hurtigt og sidder så med et udgangspunkt for en sang, jeg sætter musik til og redigerer på, indtil jeg er tilfreds. Neil Young skriver også sange hurtigt og ud i ét stræk, men piller stort set ikke ved teksten efterfølgende. Bruce Springsteen bruger energi på research i sin beskrivelse af fx lovløse karakterer, og han understreger, ”You gotta find out what you have in common with the character or else it’s gonna lay down flat on the page”.

Jeg er altså besat af, hvordan andre kunstnere arbejder, og det er en stor kilde til inspiration. Især når jeg sidder fast og skal starte en ny proces – fx når det kommer til at skrive puljen af nye sange til et album. At anvende andre folks arbejdsmetoder hjælper mig ofte ud af skriveblokeringer. Derfor har jeg brug for at møde andre musikere. De små guldkorn i bagagen Mit møde med Teitur, da jeg besøgte ham i hans hjem på Færøerne, var ikke mindre fascinerende end første gang på Musikkonservatoriet. Og her kunne jeg snildt berette mere om idyllen ved at bo i en landsby ud til vandet eller om fårene, der græsser på den mørkegrønne græsskråning. Det er alt sammen fantastisk, som ordet fantastisk i virkeligheden bør bruges. Men de guldkorn, som jeg MUSIKKEN ⁄⁄ 45

tog med hjem fra min og Teiturs session, var alligevel det, der berørte mig mest. Ikke at jeg decideret fik foræret sandheder om sangskrivning, a la ”en sang skal kunne synges a capella, ellers er den ikke god”, for den slags postulater bryder jeg mig ikke om. Men det at kunne spørge mig selv midt i min sangskrivningsproces, ”Hvad handler den her sang om?”, og forklare det med én sætning, lade denne gennemsyre sangen fra start til slut, mere eller mindre underspillet; dét er en af de små gaver, der vil stå på hylden resten af mit liv. Som sangskriver er der for mig altid en iboende trang til at fortælle hele historien, med alt hvad det indebærer – folk skal jo gerne forstå alt det omkringliggende, og gerne hele livets sandhed, som jeg ser den – men et skarptskårent perspektiv på historiens kerne gør mig som lytter meget mindre forpustet. Så behøver jeg ikke bruge energi på at sortere i en masse information, der alligevel overskygger sangens essens. Hvordan co-writer man? Når jeg som på Færøerne møder op til en co-write, sørger jeg altid for at have forberedt nogle idéer hjemmefra, det kan være melodibidder, en akkordrække eller tekstbidder. Det er godt at have som udgangspunkt, hvis energien ikke lige er til jams på det hvide papir, eller hvis processen skulle gå i stå. Med Teitur havde jeg forberedt en masse tekst i kaosform, jeg havde skrevet dagen før. Tekstbidder ne hand lede om min farmors og mit forhold og rummede alle mulige perspektiver, tanker, billeder og moraler. Lige i den situation bestod min og Teiturs opgave i at forvandle kaos til orden ved at udvælge de mest levende sætninger og finde ind til, hvad sangen ville sige. 46 ⁄⁄ MUSIKKEN

Det er sjældent et spørgsmål, der er lige til at besvare; det kan være en lang proces i sig selv. Første bud på en morale med sangen blev, ”du bakker op om andre og trækker ingen ned”, og så var det overskriften for, hvilket lys versene skulle stå i. Det var først meget sent i vores session, hvor det ikke helt kørte, at Teitur fik mig til at se kernen i hele situationen; at sangen i virkeligheden var et udtryk for sorgen i, at min farmor skulle gå bort, netop som jeg var klar til at lære hende at kende som et ligeværdigt menneske. Der er intet, som når alting falder på plads, og man ved; dér var den, det er her, vi skal hen. At skrive sange handler for mig om, at man deler sin historie, og det kan være et sårbart sted at gå hen. Co-writing var derfor i

mange år noget, jeg har holdt lidt afstand til, for tænk nu hvis jeg blotter mit hjerte og bliver afvist, eller hvis der ikke kommer noget ud af mit ’offer’. Alt i alt handler co-writing om tillid, og om at være villig til at gå ind i et rum, hvor man ikke holder sig tilbage: Jeg må give af mig selv, jeg kan ikke være nærig her. For gør jeg ikke det, så går vores session i stå, og jeg ender med at stå over for et menneske, jeg gerne ville have en relation til, men som jeg har svigtet – og jeg har også svigtet mig selv. Mødet med mennesker på et dybere plan Turen til Færøerne har bragt mange gode ting med sig. Gode sange og oplevelser i forbindelse med koncerter samt møder med en masse nye vidunderlige, generøse mennesker. Men frem for alt har det lært mig en masse

om andre sangskrivere og produceres måder at arbejde på. Kombinationen af deres og min egen indsats har gjort, at jeg har skrevet nogle helt andre sange, end jeg ville have skrevet alene, og jeg har hurtigt lært disse folk at kende på et dybt plan i kraft af det intime rum, vi har skabt sammen. For mig er co-writes blevet en måde at møde folk i sangskrivermiljøet på, som jeg håber vil vare hele livet. Her mærker jeg virkelig, at jeg giver noget og sætter mig selv på spil. Og det er heri guldet ligger for mig. Både på Færøerne og herhjemme. Søren Mancher er medlem af DMF Københavns ungdomsudvalg og kan kontaktes på soren@ manscher.dk

Lån DMF Københavns

MIKROFONPAKKER

GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. En pakke til den rene og neutrale optagelse, og en pakke, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.

TRANSPARANT PAKKE

‘BESKIDT’ PAKKE:

Pakken består af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som foretrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.

Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne.

Pakken indeholder: • 2 stk DPA 4006A • 2 stk DPA 4011A • 2 stk Schoeps CMC6-U • 2 stk DPA 2011 • 2 stk Neumann TLM 103 • 2 stk AKG SE300 -CK91 • 2 stk AKG C-535

Pakken indeholder: • Brauner VM1 • 2 stk Neumann KM 184 • 2 stk AKG C414 XLII • 2 stk Sennheiser MD421 - mkll • 2 stk Sennheiser E609 silver • 2 stk DPA 2006 • 4 stk DPA 4099 clips mic. • 2 stk Shure SM 57 • 2 Stk Shure Beta 57 • 2 stk Shure Beta 52A • Shure Beta 91 • 2 stk AKG C535

Tilvalg til begge pakker: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.

HVORDAN OG HVORNÅR? Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på medlemstilbuddet skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270. MUSIKKEN ⁄⁄ 47

Find mere info på dmfkbh.dk

HAR DU FÅET NYT… ...mobil-nummer, efternavn, e-mail, adresse... Det er vigtigt at dine oplysninger er korrekte, så vi kan komme i kontakt med dig. Log in på mit.dmf.dk og opdater dine personlige oplysninger. Vi behandler dine data fortroligt og naturligvis i henhold til persondataloven.

Modtager:

Afsender:

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

Hvis du ikke kan logge dig ind, kan du sende en mail til kbh@dmf.dk med de oplysninger, der skal ændres.

MUSIKKEN 3.20

Articles inside

Søren indtog Færøerne med sin guitar

Ny digital platform skal synliggøre klassiske koncerter

Det er så vildt

Fællesskab og online-læring i koldkrigs-bunkeren

Et positivt benspænd

Vi kunne godt gå under tariffen, men det vil vi ikke

Vi skal tilbage til den normale tilværelse hurtigst muligt

Tema // Nysgerrighed fornyer min passion

Der skal ske noget nu

Tema // Med myten som guideline

Tema // Skaberglæden skal være med hele vejen

Tema // Google og corona kan ikke holde mig nede

Tema // Det skabende skal være bærende

Tema // Jeg vil dø med støvlerne på

Tema // Man skal huske, at det handler om musikken

Kort Nyt

Tema // Passionen forsvinder ikke under uvejret

Lederen // Kære Musikere, det er nu, der er Generalforsamling

Generalforsamling 2020