MUSIKKEN 3.22

Page 1

// Københavns Musikskole halter bagud // Ny aflysningsforsikring er guld værd // LMS kommer til Hovedstaden MUSIKKEN #3 NOVEMBER 2022

MUSIKKEN

UDGIVER:

Dansk Musiker Forbund Hovedstaden

Sankt Hans Torv 26, 1. 2200 København N T. +45 35 240 270 E. hovedstaden@dmf.dk

HJEMMESIDE: https://hovedstaden.dmf.dk

REDAKTION:

(ansv.) Rasmus Barud Thomsen, Henrik Jansberg, Mads Mazanti

SKRIBENTER DETTE NR: Rasmus Barud Thomsen, Henrik Jansberg, Mads Mazanti, m.fl.

FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Henrik Jansberg, Per Lange, Christian Brandt, Stephen Freiheit, Peter Troest, Henrik Adamsen, Gerald Geerink, m.fl.

LAYOUT:

DMF Hovedstaden // Mads Mazanti

INDHOLD

Lederen // Der skal mere musik i kulturpolitikken 3 Afdelingen Informerer 4

Blot 16 procent af folkeskolerne i Københavns Kommune tilbyder 6

Ny forsikring har været en god forretning for jazzsanger Sinne Eeg 10 Karrierekick skaber nærhed til DMF 14 Dialogkaffe åbner døren for bedre samarbejde med Dansk Live 20

LMS kommer til København 22 Musikhuset København vil gerne have flere akustiske musikere med 26 Fyraftensevent satte skarpt lys på skævvridning i musikbranchen 30

DMF Hovedstaden arbejder for mere musik til børn og unge 34

Trine Opsahl til Karrierekick, oktober 2022

Foto: Per Lange

Leder

Af Henrik Jansberg Formand

DMF København

Der skal mere musik i kulturpolitikken

Kulturområdet er ofte defineret som et virkelig stort og bredt felt, mens det økonomisk set prioriteres ret smalt.

Her er det idræts- og biblioteks området, der prioriteres rent økonomisk set, samt museer, der støttes både statsligt og kommunalt.

Langt mere beskedent lig ger musikområdet, særligt når man ser på, hvor meget musik fylder i borgernes hver dag.

Derfor må det være DMF Ho vedstadens opgave at få place ret musikken og musikere hø jere i hierarkiet, når den kommu nale kulturpolitik skal defineres.

For os er de væsentligste om råder i denne sammenhæng musikskolen, spillesteder, kon certer og ensemblerne.

Musikskolen rummer i denne sammenhæng den kommunale prioritering af undervisning og børn og unges møde med mu sikken.

Spillesteder og koncerter rum mer alle de koncerter, der foregår med kommunal driftsstøtte og honorarstøtte, samt festivaler.

Ensemblerne dækker over pro fessionelle kor, orkestre og en sembler, der tilsammen skaber en mangfoldighed af musikal ske udtryk i alle genrer.

Vi er nået et lille stykke af vejen, når der nu afsættes midler til hundredvis af skolekoncerter gennem LMS. Men for os som fagligt fællesskab for professio

nelle udøvere og skabere er det vigtigt, at musikken prioriteres meget højere i den kommunale politik til gavn for alle borgere i Hovedstaden.

For at komme det mål nærmere arbejder bestyrelsen i DMF Ho vedstaden nu målrettet med politiske strategier og løsninger, som I kommer til at høre mere om i den kommende tid.

Bedste hilsener, Henrik Jansberg, forperson hos DMF Hovedstaden

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

DMF

Julestue 2022
mandag 12. december Skt. Hans Torv 26, 1. 2200 Kbh N
Hovedstaden byder på julestue for store og små Ingredienserne i julestuen er godteposer til børnene, hjemmelavet glögg, live-musik, aftensmad og andre jule-lækkerier. Hold øje med program og tilmelding på www.hovedstaden.dmf.dk og afdelingens Facebook: hovedstaden.dmf
Gratis for afdelingens medlemmer + familie. Du er velkom men til at tage en ven med.

Julelukket

DMF Hovedstaden holder julelukket fra fredag d. 23. december til og med søndag d. 1. januar.

Bestyrelsen og ansatte ønsker alle medlemmer glædelig jul og godt nytår!

DMF HOVEDSTADEN

ORIENTERING
Foto: Christian Brandt/ LMS Af Rasmus Barud Thomsen

Kraftig kritik: Blot 16 procent af folkeskolerne i Københavns Kommune tilbyder musikundervisning

Københavns Musikskole tilbyder kun undervisning på 10 ud de i alt 63 almene folkeskoler i Københavns Kommune. Det svarer til knap 16 procent, hvilket møder kritik fra flere sider. Børne- og ungdomsborgmeste ren er enig i kritikken, men kalder det et ”langt sejt træk” at ændre på.

Afhængigt af, hvor man bor i Københavns Kommune, kan der være langt til den nærmeste folkeskole, der tilbyder mu sikundervisning via byens kommunale musikskole.

Konkret tilbyder Københavns Musikskole undervisning på 10 ud de i alt 63 almene folkeskoler i kommunen.

Det betyder, at det kun er de færreste ele ver i København, der gennem Musiksko len har et tilbud om musikundervisning på deres egen skole. Samtidigt er der lang ventetid på flere af de instrumenter, der undervises i på andre skoler.

Det lave antal skoler med tilbud om mu sikskoleundervisning ligger langt under, hvad andre kommuner i hovedstadsom rådet tilbyder, hvor eksempelvis musik skolerne på Frederiksberg, Rødovre og Hillerød tilbyder musikundervisning efter skoletid på stort set alle de kommunale folkeskoler.

På landsplan har København da også den relativt mindste musikskole målt pr. indbygger. I runde tale er den på stør relse med Lyngby-Taarbæk Kommunes, hvor der til sammenligning kun bor cirka 58.000 indbyggere mod Københavns godt 640.000.

Det er forperson i Dansk Musiker For bund Hovedstaden, Henrik Jansberg, stærkt utilfreds med. Han mener, at de få tilbud om musikundervisning er udtryk for en mangel på prioritering af musiko mrådet.

”København har en meget høj kapaci tet af musikundervisere, der ville kunne undervise børn på alle folkeskoler. Hvis Musikskolen fik et løft, ville man også kunne oprette faste stillinger til undervi serne på skolerne, der i dag må bevæge sig rundt mellem skolerne i et kludetæppe af enkelte timer her og der,” siger Henrik Jansberg, der som udgangspunkt mener, at der burde være forskellige musiske

tilbud efter skoletid på alle kommunens folkeskoler.

Går ud over børnene I 2007 blev det med kommunalreformen lovpligtigt for alle kommuner at have en musikskole. Men loven siger ikke noget om, hvor stor musikskolen skal være.

Derfor kalder generalsekretær hos Danske Musik- og Kulturskoler, Lotte Trangbæk, det også for en ’elastik-lov givning’, hvor kommunen har ret vidde fortolkningsrammer ift., hvor lidt og hvor meget musikundervisning de vil tilbyde borgerne.

“Og det giver anledning til opmærksom hed, når Københavns Kommune i forhold til sit indbyggertal har landets mindste musikskole. Det er relevant at kigge på, om Københavns børn og unge reelt får musikalske deltagelses- og udfoldelses muligheder på lige fod med børn i resten af landet,” siger hun.

8 ⁄⁄ MUSIKKEN

For selv om Københavns Kommune som udgangspunkt overholder reglerne, er det netop ikke uden konsekvenser for børn og det musikfaglige niveau.

Det fortæller hjerneforsker Peter Vuust, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin og leder af afdelingen Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.

Ud fra et musiklæringsperspektiv er det nemlig ikke hensigtsmæssigt, at den Kø benhavnske musikskole dækker så få skoler og dermed få elever.

”Al forskning viser, at hvis vi vil have mu sik i samfundet, så skal vi fat i de unge i skolen. Jo tidligere, man begynder at spille musik, desto bedre bliver man,” siger han.

Øger motivation for at gå i skole Eksempelvis er evnen til at holde en rytme noget, vi lærer mellem tre og seks års alderen, og absolut gehør er noget, man lærer ved at starte på sit instrument, før man bliver otte år, forklarer Peter Vuust.

Fra forskningen ved man også, at skal børn bevæge sig væk fra skolen eller de

res nærområde for at få musikundervis ning, så er det dem, der i forvejen kommer fra et hjem med klaver, der kommer af sted, siger han.

”Så det betyder rigtig meget, at børn har muligheden for at starte tidligt, og gerne på deres egen skole, hvis vi vil give alle lige muligheder,” siger han og uddyber:

”Det er vigtigt for politikerne at forstå, at musik betyder meget mere for børn, end de tror,” siger han og uddyber, at musik både gavner den mentale sundhed, det sociale samvær, identitets opbyggelse og motivationen til at gå i skole.

”Mange børn holder utroligt meget af mu sikundervisning og finder en stor glæde i det. Og det at forbinde skolen med noget, de godt kan lide, øger deres motivation og lyst til at komme i skole,” siger han.

Det er ikke nok

Musikken har bedt den ansvarlige borg mester for den kommunale musikskole i København, Børne- og ungdomsborg mester Jakob Næsager, svare på bl.a., om han anerkender, at den begrænsede

musikskole i kommunen er udtryk for en manglende prioritering af alle børns mulighed for at gå til musik/lære at spille på et instrument.

I et mail svar skriver han følgende:

”Det er en prioritet for mig som borgme ster, at de københavnske børn har mulig hed for at stifte bekendtskab med flere forskellige aktiviteter- herunder musik. Derfor har vi i budget 2023 sat midler af til, at københavnske folkeskoleelever fra 0-9. klasse får tilbud om mindst én koncertoplevelse om året. Den beslutning glæder mig, men det er ikke nok.”

”For få børn har lige nu mulighed for at gå til musik i København. Det skal vi have lavet om på, men det er et langt sejt træk. Det kræver, at vi bruger de muligheder, der er for f. eks. at understøtte foreninger og andre, der tilbyder musikaktiviteter for børn og unge. Jeg er i dialog med Kulturog Fritidsborgmesteren om, hvordan vi løbende kan understøtte, at Københavns børn og unge får endnu flere gode musiko plevelser både i og udenfor skolen.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 9
Peter Vuust, pressefoto Jakob Næsager, pressefoto

Ny forsikring har været en god forretning for jazzsanger Sinne Eeg

Som selvstændig musiker er aflysninger og sygdom ofte forbundet med et betydeligt økonomisk tab. Men det kan du som medlem af DMF nu forsikre dig i mod, hvilket jazzsanger Sinne Eeg klart kan anbefale.

10 ⁄⁄ MUSIKKEN ORIENTERING Af Rasmus Barud Thomsen
DMF HOVEDSTADEN
Sinne Eeg. Foto: Stephen Freiheit

En flystrejke og en uventet ombygning. To ting, der er svære at forudse, og som uden en aflysningsforsikring ville have kostet jazzsanger Sinne Eeg et relativt stort beløb i tabte indtægter.

Som selvstændig musiker er hendes ka lender nemlig fyldt med jobs i ind- og ud land, og da en planlagt koncert i Belgien tidligere i år blev aflyst grundet en uden landsk flystrejke, ville hun normalt have stået tilbage med et øv og en manglende indtægt.

Det samme ville også havde været til fældet, da et spillested pga. en pludseligt påkrævet ombygningen aflyste hendes koncert nogle måneder tilbage.

Men hun fik sin betaling alligevel, da hun tilbage i maj måned tegnede DMF’s nye aflysningsforsikring, der netop dækker tab af indkomst i situationer som før nævnte.

”Jeg har faktisk ventet i mange år på, at der ville komme et tilbud som dette. For som selvstændig musiker er jeg ret sårbar over for netop aflysninger og sygdom, så jeg slog til med det samme, forsikringen blev mulig at tegne,” siger Sinne Eeg.

Personligt er hun dækket op til 10.000 kr. pr. aflyst koncert med et maksimum på i alt 60.000 kr. om året. Præmien, hun be taler, lyder på 308 kr. pr. måned, så indtil videre har det været en god investering, fortæller hun.

”Alle musikere vil jo helst spille, men når arrangøren aflyser, så er det meget rart at være dækket ind,” siger hun.

Målrettet DMF’s medlemmer

Det er DMF’s eget forsikringsselskab, DMF Forsikring GS, der tilbyder aflys ningsforsikringen, og det er kun med lemmer af DMF, der har mulighed for at tegne den.

Det fortæller formand for netop DMF Forsikring, Henrik Jansberg, der uddyber, at ordningen er oprettet på grund af et tydeligt behov.

”Vi har set, at medlemmer risikerer at stå med håret i postkassen, når de bliver ramt af aflysninger eller selv bliver syge. Så for at sikre dem mod et økonomisk tab og skabe en form for sikkerhedsnet, har vi valgt at lave den nye forsikring,” siger han og uddyber:

”Ordningen er allerede blevet vældig po pulær, og den virker for mange som endnu et godt argument for at være medlem af DMF.”

Optrådte med brækket ribben

I tilfælde af sygdom dækker forsikringen som nævnt også, og det er ligeledes af gørende for Sinne Eegs beslutning om at tegne den. Det giver nemlig tryghed og mere ordnede arbejdsforhold som selv stændig, mener hun.

”Jeg har tidligere prøvet at synge med et brækket ribben og lungebetændelse på samme tid. Med muligheden for at aflyse pga. at sygdom er det nemmere at træffe den kloge beslutning om at passe på sig selv i stedet for at presse sig selv ud over, hvad der er rimeligt og bedst for en selv,” siger hun.

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

Fakta

Sådan fungerer forsikringen

Som medlem af Dansk Musiker Forbund kan du forsikre dig mod det tab, du lider, hvis dit arrangement pludselig bliver aflyst, og du mister dit honorar.

Forsikringen er uden selvrisiko, og du kan blive dækket helt op til kr. 140.000 pr. år for aflyste spillejobs.

Forsikringen dækker f.eks.:

• Hvis du pludselig bliver syg.

• Hvis du kommer fysisk til skade.

• En skade sket på spillestedet så koncerten ikke kan gen nemføres.

• Ekstreme vejrforhold så du ikke kan udføre dit arbejde

• Manglende levering af udstyr.

• Konkurs ved arrangøren.

Derudover dækkes bl.a. 50 procent af udgiften til lydtekniker og lejet udstyr i forbindelse med det aflyste arrangement. Forsikrin gen kan tillige dække diverse omkostninger til transport, som du kommer til at betale på trods af det aflyste arrangement.

Standardkontrakt

En forudsætning for at forsikringen dækker, er at du har en kontrakt med arrangøren, der som minimum opfylder DMF´s standardkontrakts bestemmelse vedrørende aflysning. I tilfælde af, at du får brug for din forsikring, skal du indsende den udfyldte kontrakt sammen med din skadeanmeldelse.

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

Karrierekick skaber nærhed til DMF

DMF Hovedstadens medlemsarrangement Karrierekick er en hånd gribelig mulighed for afdelingens medlemmer til at få skudt et nyt pressefoto eller få konstruktive indspark til det visuelle udtryk. Sene ste version af det populære event fandt sted torsdag den 13. oktober i Dansk Musiker Forbunds hus på Sankt Hans Torv. I omegnen af 75 musikere lagde vejen forbi Karrierekick, og deltog i dagens aktiviteter.

ORIENTERING Af Mads Mazanti
HOVEDSTADEN
DMF
Trine Opsahl. Foto: Per Lange
16 ⁄⁄ MUSIKKEN

Udover de konkrete foto- og grafiktilbud lægger Karrierekick også op til, at mu sikere kan mødes i deres lokale DMFafdeling på tværs af genrer og faglighed. I løbet af dagen summede det da også af liv, opdyrkning af nye og gamle relationer og hektisk aktivitet omkring de kulinariske lækkerier dagen også bød på.

Til Karrierekick tog MUSIKKEN en snak med to medlemmer, Johannes Käsbach og Trine Opsahl og spurgte, hvorfor de havde tilmeldt sig karrieredagen i deres lokale afdeling.

JOHANNES KÄSBACH

Johannes Käsbach er jazzguitarist og sanger. Han spiller blandt andet i bandet Klanglys, der bevæger sig indenfor genrer som jazz, worldmusic og singer-songwriter. Klanglys debuterede med udgivelse i 2021, og har opnået god rotation på P8 Jazz

Her sætter Johannes ord på sine oplevelse af Karrierekick:

Hvilket tilbud benyttede du på Karrierekick?

Jeg benyttede mig af alle dagens tilbud: Styling, fotosession og design coaching.

Hvad fik du ud af at deltage?

Jeg syntes, det var superfedt og gik hjem med et smil på læben. Både stylist, fo tograf og grafiker var meget professio nelle. Og så var der generelt bare rigtig god stemning i huset. Folk var afslappede, og man kunne snakke med hinanden på kryds og tværs. Jeg fik talt med mange andre musikere i løbet af dagen.

Jeg er meget tilfreds med resultatet af de billeder, der blev taget. De er supergode og endnu bedre, end jeg havde kunnet forestille mig. Fotografen Per Lange var meget fleksibel, og jeg fik 5-6 gode billeder med mig hjem fra Karrierekick, som både han og jeg rigtig godt kunne lide.

Mit råd til andre, der fremadrettet skal benytte fotosession, er, at man skal være indstillet på, at der kun er en halv time til fotografering og en halv time til redi gering sammen med fotografen. Det er derfor vigtigt at forberede sig på, hvad man ønsker at få ud af fotosessionen. Det samme gælder for designcoaching, hvor man bør have gjort sig nogle tanker på forhånd om, hvad man ønsker at få ud af timen med grafikeren. Det er vigtigt at begrænse sig til for eksempel kun at kigge på sine sociale medier, få lavet en plakat

eller udformet et visitkort, for timen med grafikeren går stærkt.

Hvad skal du konkret bruge materialet til? Mit mål var at få noget andet materiale end koncertbilleder. Jeg havde brug for et godt profilbillede, som jeg kan bruge i markedsføringen af mig som person i sammenhænge, hvor jeg ikke er sammen med mit orkester Klanglys eller andre konstellationer. Jeg vil anvende billederne i e-mails og på sociale medier, og så vil de være oplagt at bruge, hvis jeg spiller solokoncerter, og der for eksempel skal laves en plakat.

Derfor brugte jeg også timen med grafi keren Sverre Stein Nielsen til at lave en template til en plakat for at få en idé om, hvordan den kunne se ud. På den måde fungerede design coachingen som inspira tion samtidig med, at jeg fik et konkret bud på, hvordan en kommende plakat kan se ud. Vi generede otte forskellige idéer ud fra mit nuværende PR-materiale, og de helt nye billeder jeg fik taget til Karrierekick.

At man på Karrierekick kan få lavet pro fessionelle billeder for 200 kroner be tragter jeg nærmest som gratis. Det er en rigtig god chance, som jeg helt sikkert vil benytte igen hvis jeg får muligheden. Det er også en perfekt mulighed for at få taget et nyt bandbillede. Der sker jævnligt udskiftninger i bands, og ofte har man måske kun gamle fotos liggende, som ikke er opdateret. Både som solist og som band kan man få rigtig meget ud af en fotoses sion på Karrierekick.

TRINE OPSAHL

Trine Opsahl er harpenist, komponist og terapeut. Hun spiller keltisk harpe og ar bejder terapeutisk med sin musik især på hospice. Trine har en certificering som te rapeut, som hun anvender oveni sit musi kerskab. Hun benytter stort set kun egne kompositioner i sit terapeutiske arbejde, og betegner sig selv som harpe-terapeut. Hun har udgivet syv albums i eget navn og tre albums sammen med sin datter, cellist Josefine Opsahl.

Her sætter Trine ord på sine oplevelse af Karrierekick:

Hvilket tilbud benyttede du?

Jeg benyttede fotosession inklusive styling.

Hvad fik du ud af at deltage?

Jeg synes det var enormt godt. Jeg har

benyttet tilbuddet for nogle år siden, og det har altid været et fantastisk tilbud. De 200 kroner i tilmeldingsgebyr er ingenting i forhold til, hvad DMF giver sine medlem mer. Og det var utroligt dejligt at opleve den hjælpsomhed DMF Hovedstadens ansatte ydede.

Denne gang blev jeg ’presset’ udenfor fremfor en fotosession i lokalet med foto baggrunde, og det blev virkelig godt. Foto grafen Per Lange tog mig med udenfor ved området omkring Panum. Det var nogle meget flotte billeder og helt anderledes end noget, jeg selv kunne have udtænkt. Udtrykket var lidt mere råt og simpelt, men det taler i lige så høj grad ind i det smukke og stærke budskab.

Hvad skal du konkret bruge materialet til?

Karrierekick er en flot mulighed for at få taget billeder som jeg kan bruge på min hjemmeside, sociale medier, på en plakat og andre steder. Jeg vil muligvis bruge bil lederne til mit næste cover, men det ligger lige og summer lidt. Jeg kan godt lide at være tidssvarende. Jeg kan ikke lide at se ud som én på 20 år, når jeg ikke er det. Det er vigtigt både som musiker og som men neske at udstråle det bedste, man kan, der hvor man er lige nu. Jeg kan slet ikke have, at man ændrer ting i Photoshop – det må gerne være mega naturligt. Hvis man ikke kan holde ud at se på sig selv mere, må man vælge noget andet – så må jeg vælge harpen i sig selv.

Hvorfor er det vigtigt med denne type ar rangementer?

Det er rigtig godt med en anledning til at komme ind i huset på Sankt Hans Torv. Som medlem har man en fagforening som udefra kan virke ret diffus – en kæmpe bygning med en hel masse mennesker, og på den måde ret upersonligt. Men når man kommer ind, oplever man, at det er et lille sted med stor menneskelighed. Man relaterer til hinanden.

Den interesse jeg mærkede til Karriere kick, gør det langt mere oplagt at ringe op, få hjælp og benytte de tilbud, der er. Den nærhed, jeg oplevede, rækker langt ud over selve foto-delen. Et arrangement som Karrierekick skaber simpelthen nærhed til DMF som organisation. Det er en meget rar følelse, og de mennesker jeg mødte i huset, var alle utroligt vedkommende. Jeg følte mig simpelthen meget godt tilpas. Meget fin fagforening!

18 ⁄⁄ MUSIKKEN
Johannes Käsbach. Foto: Per Lange Karrierekick. Foto: Mads Mazanti
MUSIKKEN ⁄⁄ 19
Trine Opsahl. Foto: Per Lange Karrierekick. Foto: Mads Mazanti

DMF HOVEDSTADEN

Dialogkaffe åbner døren for bedre samarbejde med Dansk Live

Forperson Henrik Jansberg har været til kaffemøde hos Dansk Live, hvor der bl.a. blev talt om mulighederne for, at man i fællesskab og via samarbejde kan styrke udviklingen af nye professionelle kunstnere.

To kopper kaffe fik forperson hos DMF Hovedstaden, Henrik Jansberg, drukket under sit besøg hos sekretariatschef hos Dansk Live, Esben Marcher.

Mødet var det første af flere, hvor Hen rik Jansberg og Esben Marcher i ro og mag har startet en samtale om, hvordan Dansk Live og DMF kan samarbejde om at styrke vækstlaget og skabe bedre be tingelser for talentudviklingen af især yngre musikere.

Og mens de to parter, der på sin vis repræ senterer hhv. arbejdstagere og arbejds givere, naturligvis stadig har en masse punkter, hvor de ikke er i øjenhøjde, var mødet netop udtryk for en vilje til at tale konstruktivt sammen.

Det fortæller Esben Marcher.

”Dialog er sindssygt vigtigt, og det sam me er den gensidige forståelse af de ud fordringer, vi hver især har som musikere

og arrangører,” siger Esben Marcher.

Vi er ikke skurke

Og det var netop formålet med mødet, hvor fokus var på de områder, hvor der forhåbentligt kan findes fælles fodslag, fortæller Esben Marcher.

Det arbejde handler bl.a. op at rydde op i den begrebsforvirring, der præger diskus sionen omkring, hvornår man eksempel vis er vækstlag eller professionel, fortæl ler han.

”Jeg forstår godt, at DMF synes, at alle musikere skal have betaling for at spille på offentligt støttede spillesteder. Men vores medlemmer kan ikke lave det ta lentarbejde, der er nødvendigt, hvis alle bands skal have tariffen for at spille,” siger han og uddyber:

”Der bliver af og til tegnet et billede af arrangører som skurke, der udbytter mu sikerne. Men det er vi ikke. Og jeg håber, at

ORIENTERING
Af Rasmus Barud Thomsen. Foto Peter Troest

vi kan få en åbenhed omkring udfordrin gerne, hvor vi taler sammen i en ordentligt tone.”

Anerkender spillestedernes arbejde Det ønske er Henrik Jansberg enig i, og han understreger, at de to parter har flere fælles interesser, som de skal arbejde på at sikre sammen.

Derfor er det også Henrik Jansbergs for håbning, at DMF sammen med Dansk Live laver en undersøgelse af vilkårene på landets spillesteder, så man får et fælles udgangspunkt at diskutere problemernes omfang og løsning ud fra, siger han.

“Vi anerkender, at mange spillesteder tager deres opgave på sig og forsøger at balancere mellem kommunale og stats lige krav og interesser. Men vi er også opmærksomme på, at nogle arrangø rer opfatter blandt andet talentarbejdet som ensbetydende med, at der ikke skal ydes betaling, og derfor skubber meget ind under denne kategori,” siger Henrik Jansberg.

Derfor ser DMF også en fælles interesse sammen med Dansk Live om at få defi neret nogle tydeligere grænser for, hvad der er præsentation af professionelle, hvad der er udviklende vækstlags- og talentarbejde, og hvad der drejer sig om præsentation af amatører.

”Dansk Live er en del af løsningen, og jeg glæder mig til at fortsætte den saglige dialog, der forhåbentligt kan skabe en større gensidig forståelse og i sidste ende resulterer i det, vi begge ønsker. Nemlig rimelige forhold, som både spillesteder og musikere drager fordel af,” siger han.

MUSIKKEN ⁄⁄ 21

LMS kommer til København

Her fortæller to medlemmer, hvad det betyder for dem

Nicole Hogstrand. Henrik Adamsen
ORIENTERING
Af Rasmus Barud Thomsen
DMF HOVEDSTADEN

Efter mange måneders lobbyarbejde fra DMF Hovedstadens side er det lyk kedes at få LMS’ skolekoncertordning implementeret i de Københavnske folkeskoler. Ordningen begynder næste år, og forventningen er, at der skal af holdes 350 til 400 skolekoncerter om året med primært lokale musikere. Men hvilken betydning har det i praksis? Det fortæller to af hovedstadens musi kere om her, der begge ser frem til mere arbejde med LMS I København.

Det er helt fantastisk

Jakob Skjoldborg er medlem af det 12 personer store vokalensemble Ars Nova Copenhagen, som han også er kontakt person for.

Han fortæller, at de allerede nu har en aftale med LMS’ om at skulle lave skole koncerter i København, og han håber på, at det samlede antal koncerter på sigt lander på mellem 20 og 30 om året.

”Det vil virkeligt være en opskalering af vores arbejde, og noget, der gør en forskel for bundlinjen i vores ensemble, da der er tale om nye koncerter, vi ikke havde før,” siger han.

Konkret betyder det, at medlemmerne af ensemblet fremover kan få en større del af deres økonomi dækket via arbejdet i en semblet, og dermed en større økonomisk tryghed, fortæller han.

På den måde kan skolekoncerterne også medvirke til en øget fastholdelse af en semblets sangere, der ellers kunne blive fristet af fuldtidsstillinger andre steder, håber han.

Mindre administrativt arbejde Ensemblet har tidligere opført skolekon certer i andet regi, og den store forskel med LMS’s skolekoncertordning er, at den også varetager den administrative del, der følger med, fortæller han.

”LMS tager sig af al koordinering, så vi ikke skal bruge egne ressourcer på det. De tilbyder også sparring omkring indhold og afvikling af koncerterne, hvor de er stærke på den pædagogiske del, hvilket hjælper os meget.” siger han.

Konkret skal Ars Nova altså ikke bruge meget mere tid end en time på selve kon

certen, da LMS står for udvikling af det medfølgende undervisningsmateriale og formidler kontakten til skolen.

Samtidigt får Ars Nova Copenhagen også større indsigt og erfaring med det pædagogiske arbejde og formidling, der forhåbentligt kan knopskyde og blive til nye opgaver andre steder, fortæller Jakob Skjoldborg.

Men økonomien er bestemt ikke den ene ste fordel ved, at LMS nu kommer til byen, forklarer han.

”Vi holder meget af at synge for børn, og vores hovedærinde er, at de efter en koncert med os forstår, at de alle har et instrument inde i kroppen, som de kan bruge: At de kan synge, og forhåbentligt får nogle af dem lyst til prøve kræfter med det bagefter.”

Det bliver dejligt at rejse mindre

Cellist Nicole Hogstrand spiller i hele to ensembler, der i forvejen er en del af LMS’s skolekoncertordning i andre kommuner. Det betyder, at hun de sidste fem seks år har turneret land og rige rundt for at spille på en lang række folkeskoler. Men som mor til en to år gammel dreng glæder det hende, at arbejdet nu ser ud til at rykke tættere på hjemmet i København.

”Jeg elsker at spille skolekoncerter, men det er hårdt at skulle være væk flere dage af gangen for at spille på skoler i Nord- el ler Sønderjylland. Så jeg håber, at jeg også kan få lov til at spille i København, når det begynder her næste år,” siger Nicole Hogstrand, der sidste år spillede omkring 40 skolekoncerter med LMS i hhv. stryge kvartetterne Halvcirkel og Damkapellet.

Hun fortæller videre, at skolekoncerterne

de seneste år har udgjort 15-20 procent af hendes indtægt, og at hun fremover gerne vil spille flere af den slags koncerter. Og det er bestemt ikke kun for pengenes skyld.

”Børn møder musikken og os musikere med en ærlig respons, hvilket er forfri skende i forhold til det mere kulturelt socialiserede publikum, som vi typisk spiller for. Det giver noget friskhed og gør det spændende, og så er det også første gang, at mange af børnene hører klassisk musik,” siger hun og uddyber:

“Det giver samtidigt mulighed for at for midle tankerne bag musikken, og sætte nogle ord på, hvordan det er at være mu siker. Det ville jeg selv ønske, at jeg havde fået kendskab til i den alder.”

Lærerige oplevelser Samarbejdet med LMS omkring skolekon certerne har også været en god og lærerig oplevelse, fortæller hun.

Konkret hjælper LMS med at udvikle og sætte musikernes forestillinger op, så de forskellige ensembler, grupper og solister kommer ud til skolerne med en produk tion, der også har det pædagogiske snit, der skal til.

Dertil leverer de al undervisningsmate rialet og er med til prøver undervejs, så musikerne er trygge ved det koncept, de skal optræde med. Alt i alt betyder det, at Nicole Hogstrand varmt kan anbefale andre musikere at søge om optagelse hos LMS.

”Det giver rigtig meget på det personlige plan at optræde for børn, og økonomisk er det også en fornuftigt forretning for mig. Så jeg håber meget, LMS vil bruge os i

Arsnova. Foto: Gerald Geerink
”Det vil virkeligt være en opskalering af vores arbejde, og noget, der gør en forskel for bundlinjen i vores ensemble...
Jakob Skjoldborg, vokalensemblet Ars Nova Copenhagen

Fakta

For at komme i betragtning til at deltage i LMS’s sko lekoncertordning skal du ansøge via deres hjemme side LMS.dk, hvor du under fanen ”Musikere” finder den relevante information samt ansøgningskriterier. Alle typer musikere kan søge, dog udvælges der kun få grupper med op til femseks medlemmer. På samme side finder du ligeledes skema over tarif fer for aflønning.

MUSIKKEN ⁄⁄ 25
Sådan bliver du en del af LMS’s skolekoncertordning

DMF HOVEDSTADEN

ORIENTERING
Rasmus Barud Thomsen
Af

Musikhuset

København vil gerne have flere akustiske musikere med

Inden renoveringen af Musikhuset København begynder til næste år, vil foreningen bag huset gerne invitere flere akustiske musikere indenfor. Læs mere om det her samt, hvordan du kommer på en guidet rundtur i det gamle palæ.

Fakta

Siden Musikhuset København på Vester brogade slog dørene op sidste år i septem ber, har der været afviklet omkring 150 koncerter i de historiske rammer. Og for manden for foreningen bag Musikhuset København, Viktor Wennesz - selv musi ker og medlem i DMF, ser meget gerne, at flere musikere kommer på besøg i huset – både som gæster og som udøvende.

”Det er et hus til akustisk musik, og det giver sig selv, at der spilles klassisk musik her. Men vi vil gerne have flere akustiske genrer som folkemusik, visesang, jazz og unplugged pop inden for dørene. Huset er for alle, og vi vil meget gerne vise, hvad vi kan tilbyde,” siger Viktor Wennesz.

Rent honorarmæssigt følger Musikhuset København DMF’s minimumstariffer, og ønsker man at bruge husets lokaler til koncerter, er man som arrangør forpligtet til at gøre det samme, oplyser Viktor Wen nesz, der fortæller, at de fleste koncerter i huset arrangeres af eksterne arrangører.

Udover koncerter er det også muligt at af vikle workshops, seminarer, undervisning og andre aktiviteter i huset, hvor man be taler Musikhuset for brug af faciliteterne.

Og det er ifølge Viktor Wennesz ganske populært.

”Tanken bag huset var netop, at det skal kunne bruges til mange forskellige ting, og så længe det drejer sig om akustisk musik, så kan meget lade sig gøre,” siger han.

Renovering står for døren I øjeblikket kører Musikhuset på lavt blus

rent økonomisk set, da der kun er afsat relativt få midler til driften af huset i det nuværende kommunale budget. Indtægten fra udleje af lokaler til koncer ter og arrangementer er derfor kærkomne til at sikre den daglige drift med lønnin gerne og ikke mindst udgifter til strøm og varme, fortæller Viktor Wennesz, der også opfordrer interesserede i at melde sig ind i foreningen bag Musikhuset Kø benhavn.

Det koster 200 kr. om året, og som med lem får du rabatter og adgang til særlige medlemsarrangementer samt mulighed for at deltage og stemme ved den årlige generalforsamling.

Når kommunen ikke støtter mere rent driftmæssigt har det den årsag, at huset snart skal gennemgå en omfattende og langvarig renovering til en pris på om kring 100 mio. kr. Renovering begynder til september næ ste år, og forventes at vare knap to år.

Men indtil da er dørene altså åbne og mu lighederne mange, siger Viktor Wennesz, der gerne vil invitere DMF Hovedstadens medlemmer på en fremvisning af huset.

Det foregår den 6. december kl. 15.30, hvor Musikhuset fra kl. 16.00 holder fød selsdagsfest, hvor man kan købe sig en øl i baren. Ønsker du at deltage i fremvisnin gen, skal du blot skriv til Viktor på mail@ musikhusetkoebenhavn.dk

Foreningen Musikhuset Kø benhavns vision er at skabe et samlende miljø for den aku stiske musik i København på tværs af genrer og generationer og at etablere et levende miljø, som rækker ud mod publikum og fungerer som ramme for den klassiske musiks vækstlag.

Foreningen ledes af en med lemsvalgt bestyrelse, som blandt andet har til opgave at skaffe de nødvendige midler til at drive Musikhuset, ansætte husets ledelse og sætte retning for dets generelle drift.

Foreningen Musikhuset Køben havn får økonomisk støtte til driften fra Københavns Kom mune og en række private fonde og opnår indtjening via billetsalg, barsalg og de ad ministrationsgebyrer, som brugerne betaler for at produ cere og afvikle arrangementer i huset. Det er Københavns Kom mune, som ejer bygningen, og kommunen afholder således en række faste ejendomsudgifter og dækker en del af udgifterne til el, vand og varme.

Den daglige drift af huset vare tages af nogle få deltidsansatte og timelønnede medarbejdere samt en række frivillige.

28 ⁄⁄ MUSIKKEN
MUSIKKEN ⁄⁄ 29
Viktor Wennesz. Privatfoto.
30 ⁄⁄ MUSIKKEN ORIENTERING Tekst og fotos af Mads Mazanti
Lotte Kærså underviser. Privatoto, Malene Kjærgård
DMF HOVEDSTADEN
Maj Baltzarsen

Fyraftensevent satte skarpt lys på skævvridning i musikbranchen

Med udgangspunkt i KVINFO’s undersøgelse 'Hvorfor er der så få kvinder i musikken?' afholdt DMF Hovedstadens diversitetsudvalg et fyraftens-event i starten af september og inviterede til åben dialog og debat. Sara Nigard Rosendal fra Diversitetsudvalget var dagens vært, og for selve oplægget stod Rebekka Mahler og Maj Baltzarsen.

I marts 2022 udkom den omfattende og meget omtalte undersøgelse 'Hvorfor er der så få kvinder i musikken?' rekvireret af DanskLive, Jazz Danmark, KODA, ROSA, Snyk og Tempi. Som titlen siger, belyser undersøgelsen den store køns-skævv ridning i den danske musikbranche. Un dersøgelsen er udarbejdet af analysebu reauet Analyse & Tal samt KVINFO, der med egne ord er ’Danmarks videnscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed og samlingssted for den moderne ligestil lingsdiskussion.’

I rapporten kan man læse følgende be grundelse og baggrund for udarbejdelse af undersøgelsen:

”En ulige kønsbalance blandt udøven de og skabende musikere er veldoku menteret. Tal fra Koda viser, at kun 20 pct. af Kodas medlemmer i 2020 var kvinder. I løbet af samme år blev kvin delige komponister og sangskriveres musik spillet i et omfang, der gjorde, at de tilsammen modtog blot 10 pct. af de samlede udbetalinger fra Koda. For første gang i ti år fik Gramex i 2020

én kvinde i top-10 over mest spillede musikere i Danmark. Tallene er blot få af mange, der dokumenterer en skæv kønsbalance, men hvorfor er der så få kvinder blandt skabende og udøvende musikere i Danmark?”

Til fyraftens-eventet den 7. september i DMF på Sankt Hans Torv kom to af under søgelsens forfattere, Rebekka Mahler fra KVINFO og Maj Baltzarsen fra Analyse & Tal, med et oplæg, der tog udgangspunkt i rapportens væsentligste pointer. Efter oplægget blev der åbnet op for diskussion og dialog med de omkring 25 fremmødte gæster.

”Der var godt fremmøde, hvilket tyder på en interesse. Mange kvinder dukkede op, men vi savnede mændene, eller de stem mer, der undrer sig over hvorfor køn fylder så meget lige nu, og måske ikke mener, der er et problem med ligestilling,” vurde rede diversitetsudvalgets forperson Sara Nigard Rosendal efter dagens oplæg.

DMF Hovedstadens Diversitetsudvalget har længe ønsket at sætte lys på proble

matikken, og Sara var glad for at fyraf tens-eventet fik udrullet og belyst mange af undersøgelsens væsentligste pointer. Om det siger hun: ”Vi hørte eksempelvis meget omkring de skjulte bias, der er på spil i udvælgelses processer. At der er markant forskel på, hvordan forskellige køn føler sig trygge eller utrygge i branchen.”

Helt overordnet er Sara overbevist om, at det er utroligt vigtigt med denne type arrangementer, der inviterer til deltagelse og skaber grobund for de svære samtaler og diskussioner på et oplyst grundlag.

”Ellers bliver det hurtigt sådan en ’Jamen, Beyoncé…, jamen, Cardi B…’ eller ’Jeg har da en kvinde i mit band…”- agtig retorik, der fylder. Vi er nødt til at se på problema tikken statistisk. Se på vores muligheder og mangel på samme, og lave kompa rative analyser og forstå baggrunden. Der er dataanalytikere altså bedre end musikere,” mener Sara.

Du kan læse rapportens centrale anbefa linger på næste side.

Undersøgelsens centrale anbefalinger

Modvirk begrænsende stereotyper og bias Snævre stereotype forestillinger om, at en rigtig musiker er maskulin, og fordomme om kvinders evner skaber betragtelige barrierer for kvinder og ikke-ciskønnedes musikalske karriere. En vigtig anbefaling er derfor, at der på tværs af branchen - og på forskellige niveauer - sættes ind med forebyggende indsatser, der understøt ter en kønsneutral kultur. Det kan være alt lige fra indsatser over for nedladende sprogbrug til ændringer i de fysiske rammer for at skabe mere tryghed for alle. Det kan også være målrettede, professionelle kurser i, hvordan man undgår at forskelsbehandle.

Understøt en kultur uden grænseoverskridende adfærd og seksuel chikane Den udbredte sexistiske kultur med hverdagssexisme og seksuel chikane rammer særligt kvinder og ikke- ci skønnede. Ved at adressere udfordringerne med tavshedskultur og tabuisering bliver sexisme noget, som flere kan agere på – og ikke den enkeltes individuelle problem. Derfor anbefales det, at der implementeres tydelige politikker, hjælpemuligheder og gennemsigtige processer vedr. forebyggelse og håndtering af krænkelser og seksuel chikane. Her er det vigtigt, at hverdags- sexismen adresseres såvel som den grove chikane – uden hverdagssexismen vil risikoen for de grovere former for sexisme mindskes. På tværs af branchen er en mulig hed for at oprette en fælles neutral institution med fokus på forskelsbehandling, som både kan tilbyde anonym rådgivning og hjælp til at ændre kulturen.

Styrk de juridiske rettigheder i forhold til graviditet og barsel De usikre arbejdsforhold rammer kvinder særligt hårdt. Det er derfor en central anbefaling, at der arbejdes på at styrke arbejdsforholdene for skabende og udøvende musikere generelt, men med et særligt fokus på at sikre ordentlige rettigheder i forbindelse med graviditet og barsel.

Styrk professionaliseringen i rekrutteringsprocesser Kvinder og ikke-ciskønnede oplever, at have begrænset adgang til de netværk, som er adgangsgivende inden for branchen. Det anbefales derfor, at der arbejdes med en større professionalisering og åbenhed i rekrutte ringsprocesser. Det kan være krav om, at jobs skal slås op, og at jobs besættes ud fra neutrale procedurer, der tager højde for bias, fx gennem blindlytninger og open calls fremfor gennem netværk.

Bekæmp uligeløn

Både tal fra spørgeskemaundersøgelsen og særligt fortællinger i de åbne besvarelser viser, at kvinder oplever at få mindre i løn end kolleger, de kan sammenligne sig med. De oplever at stå dårligt i forhandlinger og at måtte acceptere uligeløn for at gøre karriere. Der kan arbejdes på mange niveauer med at bekæmpe ulige lønforhold mellem køn og styrke kvinders forhandlingsposition, blandt andet ved at skabe større gennemsigtighed i re krutterings- processer og åbenhed om honorarer og løn samt træning i forhandling.

Monitorér udviklingen

Der er på nuværende tidspunkt et stort fokus på udfordringerne ved den manglende diversitet i branchen generelt, og der igangsættes nye initiativer med formål om at øge diversiteten. For at følge med i udviklingen er det en anbefaling, at undersøgelser og opgø- relser lokalt gentages over tid for at sikre, at udviklingen går den rette vej. Samtidig er det en anbefaling, at der skabes mere viden om effekterne af konkrete indsatser.

Udvid undersøgelsesfeltet

Denne undersøgelse har haft fokus på kønsbalancen blandt skabende og udøvende musikere, men der mang ler mere viden om årsager til skævheden i diversitet på flere områder. Derfor er en anbefaling, at der skabes mere viden om:

• Fødekæden i branchen: Hvordan køn – og andre forhold såsom etnicitet og seksuel orientering - påvirker børn og unges vej ind i musikken.

• Andre minoriteters barrierer: Hvordan brancheforhold ekskluderer andre minoriteter end kvinder og ikkeciskønnede, eksempelvis i forhold til etnicitet og seksuel orientering.

https://kvinfo.dk/

MUSIKKEN ⁄⁄ 33
Sara Nigaard Rosendal

DMF HOVEDSTADEN

ORIENTERING
Klezmerduo Af Rasmus Barud Thomsen. Fotos: Christian-Brandt/ LMS

DMF Hovedstaden arbejder for mere musik til børn og unge

For bestyrelsen i DMF Hovedstaden er arbejdet for at sikre bedre og mere musikundervisning til byens børn og unge en høj prioritet. Derfor arbejder de på at give de mange musikundervisere en stærkere stemme via lokalafdelingen.

Mange af DMF Hovedstadens medlem mer lever helt eller delvist af at under vise i musik. Og for både at styrke deres arbejdsbetingelser og sikre mere musik til børn og unge i hovedstaden, arbejder DMF H’s bestyrelse for at give under viserne en samlet og dermed stærkere stemme.

Og det afspejler sig i det strategiske ar bejde, fortæller formand Henrik Jansberg.

”I bestyrelsen har vi stort fokus på, hvor dan vi kan spille ind i kultur- og fritidspo litikken i hovedstadens kommuner med forslag til, hvordan vi kan give børn og unge bedre musiktilbud- og undervisning samtidigt med, at vi forbedrer arbejdshol dene for vores medlemmer,” siger han.

Lige nu er arbejdet stadig kun i sin ind ledende fase, hvor ideer og muligheder diskuteres og tryktestes. Men et eksem pel på arbejdet er, at man i bestyrelsen kigger på muligheden for at sikre gratis

musikundervisning i indskolingen, så børnene tidligt bliver introduceret til in strumenter og kor.

”Formålet med vores arbejde er at finde områder, hvor vi kan se nye veje og mu ligheder for musikunderviserne, og få disse ideer præsenteret for politikerne og i sidste ende implementeret,” siger Henrik Jansberg.

Arbejdet betaler sig Han understreger, at den slags arbejde ikke er noget, der giver resultater fra den ene dag til den anden, men er en langstrakt proces, hvor der fra DMF Ho vedstadens side både skal laves konkrete forslag, lobbyarbejde, skrives artikler og drikkes kaffe med de relevante folk, der i sidste ende kan træffe beslutningerne.

”Men erfaringen viser, at den slags ar bejde betaler sig, og der er flere underud valg i bestyrelsen, der arbejder med det på forskellige måder,” siger han.

Tidligere har bestyrelsen arbejdet på at få indført LMS’s skolekoncertordning i Københavns Kommune, hvilket sker fra næste år til glæde for både børn og musikere.

Ønsket om netop at sikre mere musik til børn og unge er også en del af hovedfor bundets målsætninger, fortæller Henrik Jansberg, og som lokalafdeling er det deres opgave at forsøge at implementere de målsætninger lokalt.

”På den måde kan vi som forbund arbejde på flere planer, hvor vi i DMF Hovedstaden arbejder lokalt, mens hovedforbundet kigger på de nationale linjer og mulighe derne,” siger han.

Har man forslag eller ideer til, hvordan der kan komme mere musik til hovedstadens børn og unge, er man meget velkommen til at kontakte forperson Henrik Jansberg på heja@dmf.dk

36 ⁄⁄ MUSIKKEN
Svøbsk SaltoMortale

MOBIL-NUMMER, EFTERNAVN, E-MAIL, ADRESSE...

Det er vigtigt at dine oplysninger er korrekte, så vi kan komme i kontakt med dig.

Log in på mit.dmf.dk og opdater dine personlige oplysninger. Vi behandler dine data fortroligt og naturligvis i henhold til persondataloven.

Hvis du ikke kan logge dig ind, kan du sende en mail til hovedstaden@dmf.dk med de oplysninger, der skal ændres.

Har du fået nyt
FIND OS PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM OG WWW.HOVEDSTADEN.DMF.DK
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.