MUSIKKEN
// Tema: Sæt din bedste pris // Medlemmerne fortæller: Sådan forhandler vi vores honorar op // Vidste du det? Sådan er minimumstariffen opstået // Den nye kulturborgmester: København skal have en klassisk festival
#1 FEBRUAR 2022
MUSIKKEN
INDHOLD
UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København
Lederen // DMF København tager handsken op................................................................3
Sankt Hans Torv 26, 1.
Afdelingen Informerer ........................................................................................................................4
2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: https://kbh.dmf.dk REDAKTION: (ansv.) Rasmus Barud Thomsen, Henrik Jansberg, Mads Mazanti SKRIBENTER DETTE NR: Rasmus Barud Thomsen, Henrik Jansberg, Mads Mazanti, m.fl. FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Henrik Jansberg, Ben Collins, Katrine Worsøe, Rikke Tjørring, Michael Justesen, Istrfry Marcus, Tommaso Rampado, Jacob Crawfurd, Kamil Dzielinski, Jan Lindegaard Hansen, Malene Kjærgård, Morten Fischer, m.fl. LAYOUT: DMF København // Mads Mazanti
Pernille Bevort Foto: Jan Lindegaard Hansen
Tema // Mere transparens og gerne en klassisk festival..............................................8 Tema // 5 ting du skal afklare....................................................................................................12 Tema // Du skal huske dine egne budgetter i forhandlingen....................................14 Tema // Sådan er minimumstariffen skruet sammen.................................................18 Tema // Få et positivt forhold til pris og selvværd...........................................................22 Tema // 8 gode tips til din musikerløn ..................................................................................24 Tema // Sådan forhandler du honoraret op........................................................................28 Tema // Endelig er der hul igennem – men lønnen er stadig lav.............................32 Et personligt farvel til verdens kærligste menneske.......................................................36
Leder Af Henrik Jansberg Formand DMF København
DMF København tager handsken op I denne udgave af Musikken kan du læse, at Københavns nye kulturborgmester, Mia Nyegaard, er stor fan af den danske model. Her er det som bekendt arbejdsmarkedets parter, der aftaler vilkårene uden politikernes indblanding. Det har også historisk set vist sig at være en model med mange fordele. Hos DMF København er vi selvsagt også store fortalere for den danske model, men vi ved fra musikområdet, at mange spillesteder og undervisningsinstitutioner i Hovedstaden ikke har indgået forpligtende aftaler, som beskriver løn og vilkår i for-
hold til de usikre ansættelser, som musikerne har. Så når Københavns Kommune ved at give økonomisk støtte til diverse kulturinstitutioner blåstempler dem, bør der også følge politiske krav med, mener jeg. Eksempelvis, at der skal være ordentlige økonomiske vilkår for dem, der står på scenen, dem, der skaber indholdet og dem, der underviser kommende talenter. Derfor vil vi til stadighed forsøge at skabe politisk bevidsthed om, hvor stor værdi vores medlemmer bidrager med og synliggøre de vilkår, der arbejdes under som freelancer
og løst ansat i musikbranchen. Ret skal være ret Når det er sagt, så har den nye kulturborgmester kun været i embedet siden starten af januar i år, og naturligvis er det ikke alt, hun endnu kender til og haft tid til at sætte sig ind i. Selv siger hun, at hun efter de første 100 dage vil komme med sit politiske udspil med fokus på mærkesager og ting, der skal ændres på. Hos DMF København er det indtil da - og resten af hendes tid som borgmester - vores intention at presse på for, at hun får øjnene op for de udfordringer og
problemstillinger, som mange af jer medlemmer oplever i jeres professionelle virke. Derfor vil vi gøre, hvad vi kan for at informere kulturborgmesteren om musikernes arbejdspladser i København. Og til vores store glæde har kulturborgmesteren allerede kastet handsken på gulvet og inviteret DMF København og vores medlemmer til løbende at komme med inputs og ideer til nye og bedre måder at styrke musikernes arbejdsforhold. Så herfra er der bare at sige: Kære Mia Nyegaard, vi tager handsken op!
MUSIKKEN ⁄⁄ 3
Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg
Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er få minutters gang til nærmeste U-Bahn og tram. De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.
Følgende uger er til rådighed i juli, august og september 2022: 27 – 29 – 30 - 31 – 33 – 34 – 35 – 36 – 38 - 39 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.
HVIS DU ER MEDLEM I DMF KØBENHAVN, HAR DU MULIGHED FOR AT NYDE EN UGE I DEN EVIGT SYDENDE KULTURMETROPOL BERLIN
Pris: kr. 3.000,- + kr. 1.000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Mandag er skiftedag. Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: Mandag den 28. marts 2022. Du kan forvente svar i midten af april.
DMFkb
AFDELINGEN INFORMERER
Kom til
DMF Københavns Generalforsamling Mandag den 2. maj 2022 i København (sted oplyses senere) Foreløbig dagsorden: 1. 2. 3. 4. 5. 6.
Valg af dirigent Beretning om afdelingens virksomhed Fremlæggelse af regnskab og beslutning om godkendelse Indkomne forslag Valg til ledige bestyrelsespladser og suppleanthverv (jvf. § 12) Valg af revisor og revisorsuppleant (jvf. § 14)
7. 8.
Valg til ledige bestyrelsesposter og suppleantpost i Understøttelsessamfundet (jf. § 17) Dansk Musiker Forbunds årsmøde 2022 a) Formandens redegørelse for det kommende årsmøde b) Valg af delegerede og suppleanter til årsmødet c) Eventuelt vedrørende årsmødet 9. Skovtur for ældre og arbejdsledige medlemmer 10. Eventuelt
Efter generalforsamlingen afholdes fest for alle afdelingens medlemmer.
Som medlem af DMF København kan du bl.a ansøge :
INGE HASSELBALCH-LARSEN’S MINDELEGATER Legatet uddeles som hjælp til: Videreuddannelse Humanitære formål Ansøgningsfrist 31. marts 2022.
Klik ind på afdelingens hjemmeside for at se yderligere fonde: https://kbh.dmf.dk/page/stoette MUSIKKEN ⁄⁄ 5
Giv din musikerkarriere et spark i den rigtige retning med nye fotos, grafisk coaching og networking. KLIK!-FOTOSESSIONS Pris 200 kr for styling + foto DESIGN COACHING Pris 100 kr for 50 min. MØD DIN AFDELING MAD + NETVÆRK + HYGGE
g a d tirs ar. m . 9 2 9 1 8 . l k KARRIEREKICK * Sankt Hans Torv 26, 1. * 29. marts 2022 Tilmelding åbner tirsdag d. 15. marts 2022 kl. 08:00 på kbh@dmf.dk KARRIEREKICK er et tilbud til medlemmer af DMF København. Fik du taget foto i 2021 kommer du bagerst i køen. Mere info: kbh.dmf.dk * Facebook * Instagram 6 ⁄⁄ MUSIKKEN
Har du fået nyt MOBIL-NUMMER, EFTERNAVN, E-MAIL, ADRESSE... Det er vigtigt at dine oplysninger er korrekte, så vi kan komme i kontakt med dig. Log in på mit.dmf.dk og opdater dine personlige oplysninger. Vi behandler dine data fortroligt og naturligvis i henhold til persondataloven. Hvis du ikke kan logge dig ind, kan du sende en mail til kbh@dmf.dk med de oplysninger, der skal ændres.
MUSIKKEN ⁄⁄ 7
Tem
SÆT DIN BEDSTE PRIS Af Rasmus Barud Thomsen
Københavns nye kulturborgmester gør klar til forandring:
Mere transparens og gerne en klassisk festival til hovedstaden København har fået en ny kulturborgmester, der drømmer om en klassisk festival i hovedstaden, nødigt vil blande sig i lønnen mellem spillesteder og musikere og som gerne vil have inputs fra DMF Københavns medlemmer. Vi har talt med Mia Nyegaard efter godt en måned som ny kulturborgmester.
8 ⁄⁄ MUSIKKEN
Pressefoto
E
fter fire år som socialborgmester er Mia Nyegaard fra Radikale Venstre ny kultur- og fritidsborgmester i København. Et hverv hun overtog 1. januar i år fra Alternativets Franciska Rosenkilde, og som derfor stadig er ganske nyt territorium for hende. Her er den første tid gået med at sætte sig ind i den for hende nye forvaltning med 1650 medarbejdere og på at lære de mange områder at kende, som Kultur- og Fritidsforvaltningen dækker over. Af samme årsag er Mia Nyegaard endnu ikke kommet helt i dybden med alle de udfordringer, støtteordninger og sager, der knager, der med garanti ligger og venter på at blive gransket med nye borgmesterøjne. ”Der er meget, jeg skal have læst op på og sat mig ind i,” som hun siger. Derfor har hun også givet sig selv 100 dage, inden hun melder konkrete politiske ønsker og planer på banen. Derfor er aftalen for dette interview også,
10 ⁄⁄ MUSIKKEN
at hun primær t for tæller om de overordnede ønsker til forandring, som hun kommer med. Og det handler blandt andet om øget gennemsigtighed, fortæller hun: ”Jeg kunne godt tænke mig, at der kommer mere transparens i, hvordan vi eksempelvis uddeler og fordeler midler,” som hun siger. Kunne det også være de midler, der uddeles igennem Musikudvalget? ”Umiddelbart tænker jeg mest på de frie midler, men jeg har endnu ikke haft mit første møde med Musikudvalget, så det vil jeg gerne vente med at svare på, til jeg ved mere om det.” Hvad er din umiddelbare holdning til, at DMF KBH hører om kommunalt støttede spillesteder, der ikke betaler tariffen til alle, der spiller? ”Forvaltningen har oplyst mig om, at der tages stikprøver ift. til, om de musikere, der bruges klip på, rent faktisk får tariffen. Og det er der ikke fundet uregelmæssigheder omkring. Hvad spillestederne så betaler de musikere, de ikke bruger klip på,
det ved jeg ikke, om jeg som politiker skal blande mig i. Jeg er stor fan af den danske model, så det må være op til forhandling parterne i mellem. Så det tænker jeg mere er en snak, som spillestederne som arbejdsgiver og musikernes fagforening skal have med hinanden.” Men I kunne jo godt stille krav om, at de steder, I støtter, skal betale alle musikere tariffen? ”Ja, men der er jeg i tvivl om, hvad konsekvensen af det ville være. Ville spillestedet måske skulle lukke, eller ville der blive mindre musik? Jeg er ikke 100 procent inde i reglerne endnu, men umiddelbart kan jeg ikke se, hvordan vi skal kunne tvinge spillestederne til det uden at skabe nogle andre problemer. Og jeg ved heller ikke, om det er min rolle at lægge en sådan regel ned over spillestederne. Men vi kan tales ved om noget tid, når jeg har set, hvor stort problemet er.” Har du nogle drømme for musikområdet, som du gerne vil have gennemført og måske huskes for om fire år? ”Ja, jeg synes, at København har en masse fine festivaler for en lang række genre, men der mangler en festival for klassisk
musik. Vi har gode symfoniorkestre, og vi har spillestederne til det. Folk tager i dag til udlandet for at opleve festivaler af den slags, men hvorfor skulle København ikke have en? Men jeg vil også sikre mig, at en sådan festival ville have en bredde under sig, hvor nogle af verdens dygtigste musikere, der kommer til festivalen og spiller, også kommer ud og spiller for byens børn i de dage, de er her. På den måde får flere borgere glæde af det, og musikken kommer længere ud.” Det får mig til at tænke på skolekoncerter, hvor der i dag er tusindvis af byens børn, der aldrig oplever levende musik i skolen. Hvorfor behøver det være verdens bedste musikere, der skal spille for byens børn – kan det ikke være nogle dygtige musikere, der allerede bor og arbejder i byen? ”Det kan det også sagtens – det er ikke en modsætning til det, jeg foreslår. Jeg mener blot, at den musik, der kommer til byen, kan spredes mere ud, når den er her. Jeg kunne bestemt godt tænke mig flere skolekoncerter.” I jeres eget kulturudspil fra før kommunalvalget skriver I, at for blot 1.7 mio. kroner ville alle Københavns skoler kunne få én årlig koncert. Hvordan kan man finde de penge? ”Det har jeg svært ved at sige lige nu, da vi ikke kender budgettet. Men det er da oplagt at kigge på, hvis det er det, de forskellige udvalg bliver enige om at prio-
ritere. Det er jo ikke alene op til mig, men jeg synes, det lyder som en fin vision, der heller ikke koster voldsomt mange penge.” Tror du, at man som barn får et bedre eller rigere liv, hvis man bliver eksponeret for musik i skolen? ”Ja, dannelse er en del af vores uddannelsesbegreb, hvor musik og kunst er områder, vi skal uddannes i, lige som vi lærer at regne og skrive. Summen af de forskellige færdigheder og indtryk skaber et bedre udgangspunkt for at lære og være hele mennesker.” Jeg ved godt, at den kommunale musikskole sorterer under Børne og Ungdomsforvaltningen, men København har en af landets mindste kommunale musikskoler ift. indbyggertal – kan du gøre noget for at hjælpe på den skævvridning? ”Personligt er jeg ligeglad med, hvor tingene hører under, bare det giver mening at få gjort tingene bedre. Og jeg har godt hørt om udfordringerne med den kommunale musikskole. Jeg har netop talt med Jakob Næsager, der er børne- og ungeborgmester, om vi sammen kunne blive til at sikre, at børn og unge får flere kulturelle tilbud. Det er i hvert fald min ambition, og løsningen er nok, at vi bliver bedre til at samarbejde om de områder, hvor tingene krydserne hinanden ift. forvaltninger. Så det vil jeg gerne kigge på, men jeg har endnu ikke helt forstået, hvor de store knaster er endnu. Men det kan vi tales ved om.”
Men vi kommer nok ikke uden om, at der skal afsættes nogle flere midler til området, hvis det skal løftes? ”Det vil jeg ikke sige noget om endnu. Det er for tidligt. Men jeg vil gerne love at kæmpe for, at der kommer mere kultur til børn og unge i og udenfor folkeskolen. Og her handler det om, hvordan vi får mest musik og tilbud til børnene. Og der skal vi se på, hvor og hvordan børnene møder musikken. Det synes jeg er mere interessant at se på, end blot at sige, at nu skal vi flytte musikskolen fra et sted til en andet. Derfor skal det undersøges, og når vi ved, hvor udfordringer ligger, kan vi se på muligheden for at gøre noget ved det og løfte området. Men at komme med løsninger uden at kende udfordringerne først, det skaber bare andre udfordringer og ulemper.” Så har vi en aftale om, at jeg vender tilbage, når du er blevet klogere på det, så vi kan få nogle mere konkrete tiltag på bordet? ”Ja, men jeg vil faktisk gerne høre mere fra DMF København end bare et nyt interview om et år. Jeres medlemmer har en masse viden om, hvordan tingene kan gøres, som jeg gerne vil have som inputs, så det ikke bare er en monolog fra min side. Måske finder jeg ud af, at rammerne er på en bestemt måde, men hvordan får vi så mest ud af dem? Det vil jeg gerne høre ideer til fra jeres medlemmer.”
MUSIKKEN ⁄⁄ 11
Tem
SÆT DIN BEDSTE PRIS Af Rasmus Barud Thomsen. Foto: Ben Collins
12 ⁄⁄ MUSIKKEN
Hvor meget skal du tage for at spille?
5 ting du skal afklare Når du som musiker skal hyres til et spillejob, vil det i sidste ende være op til kunden, om de vil betale den pris, du sætter. Derfor er der en række ting, du med fordel kan undersøge og få afklaret, inden du sætter din pris.
U
anset, hvad man sælger, så handler det om at finde det gyldne snit, hvor både sælger og køber er tilfreds med prisen. Det gælder også for musikere, der hyres til spillejobs og andre opgaver.
Det er dog ikke sikkert, at alle kunder skal betale det samme, og er du i et marked med stor konkurrence, skal du vide, hvad du skal sælge dig selv på. Til at blive klogere på det, får du her fem gode tips, der kan hjælpe dig på vej til at finde den rigtige pris.
Hvad plejer kunderne at betale for musik? Når du skal prissætte dig selv, er det vigtigt, at du kender markedsprisen. Det er den cirka pris, som andre musikere tager for lignende ydelser som det, du sælger. Til at starte med bør du derfor undersøge, hvad potentielle kunder skal betale hos andre musikere. På den måde bliver du klogere på markedsprisen, og den er vigtig i forhold til, om kunderne også vil finde din prissætning rimelig.
Sammenlign med folk på dit niveau Når du for at finde markedsprisen sammenligner dig selv med andre musikere, er det vigtigt, at du sammenligner med folk, der er på samme niveau som dig selv eller lige lidt over. Det skal du gøre for at sikre, at der en sammenhæng mellem din pris og kundens forventninger til det, du kan levere. Her er det typisk evner og erfaring, man skal kigge på.
Hvad kan du sælge dig på? Med kendskab til markedsprisen skal du finde ud af, hvor du skal placere dig i forhold til dine konkurrenter. Vil du have en højere pris end markedsprisen, skal du fremhæve og fortælle, hvorfor
du er værd at betale mere for. Det kan være særlige elementer i dit show, gode anbefalinger, popularitet, ekstra services osv. Her må man gerne være kreativ, så længe man kan levere det, man lover.
Vær ikke for billig Som freelancemusiker skal du passe på med at sælge ydelser billigt for at komme ind på markedet. Med en kunstigt lav pris kan du nemlig ikke vide, om folk har valgt dig til, fordi de kan se værdien i det, du sælger, eller de blot valgte dig, fordi du er billigere end de andre. Hvis du skal kunne leve af musikken, er det afgørende, at kunderne kan se værdien i det, du sælger, og du skal vide, om du sælger til de rigtige kunder. Og det er svært at vide, hvis man udelukkende bliver valgt til på prisen. Og lige så vigtigt: Folk glemmer aldrig en god pris, hvorfor det kan blive svært at hæve den.
Undersøg dine kunder Det gælder for at alle brancher, at jo bedre, du kender dine kunder, desto bedre kan du sætte en fair pris. For at lære dine potentielle kunder bedre at kende, kan du lave en kundeundersøgelse i form af lidt detektivarbejde. I nogle brancher kan det give mening at sende et kort spørgeskema pr. mail til en række kunder og bede dem svare på det. Men som musiker i et begrænset marked giver det måske bedre mening at ringe til en håndfuld af de potentielle kunder, man gerne vil sælge til, for at høre, hvornår de har behov for ydelser som dine, hvorfor de køber dem, og hvad de er villige til at betale. Med den viden får du nogle vigtige indsigter, du kan bruge til at sætte din pris og kontakte kunderne, når de er mest interesserede i at købe. MUSIKKEN ⁄⁄ 13
Tem
SÆT DIN BEDSTE PRIS Af Rasmus Barud Thomsen. Foto: Katrine Worsøe
Erfaren musiker:
Du skal huske dine egne budgetter i forhandlingen Som musiker skal man være værdien af sin musik og egne evner bevidst. Det er nemlig den, man i bund og grund sælger og forhandler om. Det fortæller musiker Michael Sunding, der gennem sin karriere har gjort sig en række værdifulde erfaringer, når det kommer til betalingen for sit arbejde.
16 ⁄⁄ MUSIKKEN
M
ichael Sunding er sanger, pianist, sangskr iver og komponist, og har i sit voksenliv aldrig arbejdet med andet end musik. I dag er han 100 procent freelance, og i hans tilgang til at forhandle den bedst mulige hyre hjem for egne projekter, er grundlaget altid, at det produkt, han sælger – nemlig sin musik og performance skaber værdi for andre, og derfor er noget værd.
seligt får bevågenhed og momentum, er det et naturlig tidspunkt at kigge på den aktuelle prissætning. Det gjorde Michael selv for nogen år siden i forbindelse med en succesrig udgivelse og de efterfølgende koncerter. Men man skal naturligvis også have en vis portion realisme med ind i forhandlingerne. Og det gyldne snit ligger der, hvor det, man kan forvente en given arrangør vil betale, møder ens egne forventninger, siger Michael.
”Min erfaring har lært mig, at det, jeg kan, påvirker publikum på en måde, der er værd at betale for. Det er vigtigt at huske på, når der forhandles pris,” siger Michael Sunding.
Den forventning bør naturligt ligge højere, hvis kunden f.eks. er en privat virksomhed eller lignende, fortæller han.
Når der så forhandles med en booker eller arrangør, er god skik ifølge Michael at møde dem på deres banehalvdel godt rustet med argumenterne i orden.
”Man skal sætte sig ind i, hvem ens kunde er, og forhandle ud fra de informationer. Nogle gange kan det også hjælpe på prisen, hvis man forklarer, hvad det egentligt er, de betaler for, i form af forberedelse, transport og erfaring,” siger han.
”I starten, når man taler sammen, handler det om at få opbygget en god relation, hvor man taler sig ind på hinanden. Man skal vise, at man forstår, hvor de kommer fra, for ens modpart har altid nogle budgetter og et bagland, de skal forholde sig til,” siger han og uddyber: ”Men jeg har jo også budgetter, og det fortæller jeg dem - eksempelvis ved at snige en sidebemærkning ind som, ”Jeg skal jo også kunne leve af det,” der, når den rammer rigtigt, kan flytte honoraret op, fortæller han. Udnyt momentum Hvis man er en del af et projekt, der plud-
Når det er sagt, så skal man undgå at sige ja til helt urimelige betingelser, understreger han. ”Så er det bedre at sige nej, også selv om det kan gøre lidt ondt i nuet, fordi man gerne vil ud og spille. Men det giver noget integritet,” siger han uddyber: ”Mit håb er, at alle, der lever professionelt af musik, og ikke mindst DMF, husker at sætte ”minimum” foran ordet ”tarif” og altid omtaler det samlet: Minimumstarif. På den måde får vi anskueliggjort, også for omverdenen, at det er en mindsteløn.”
MUSIKKEN ⁄⁄ 17
Tem
SÆT DIN BEDSTE PRIS Af Rasmus Barud Thomsen
Vidste du det?
Sådan er minimumstariffen skruet sammen Minimumstariffen er både hædret og udskældt, men uanset, hvordan man har det med den, er den et uundværligt redskab, når honoraret skal forhandles. Og sådan har det faktisk været siden 1874.
2195,06 18 ⁄⁄ MUSIKKEN
2
195,06 kr. Sådan lyder minimumstariffen for rytmisk musik, jazz/folk/rock, hvor man inden for en fire timers periode spiller max 3 x 45 min eller 2 x 60 efter orkestrets/solistens eget valg. Og lad det være sagt med det samme: Tarifferne, der reguleres af Dansk Musiker Forbund, er netop minimumstariffer. Tariffen angiver dermed det mindstehonorar, som du bør tage for din optræden som musiker ved løse spillejobs eller på steder, hvor det ikke er muligt at overenskomstdække arbejdet. Et uvurderligt redskab Faglig konsulent hos Dansk Musiker Forbund Lasse Fischer fortæller, at minimumstariffen netop af den årsag er et uundværligt redskab, når freelancemusikere skal forhandle honorar. ”Som freelancemusiker er man i en evig lønforhandling, hvor minimumstariffen er det absolutte minimum, man skal have. Det er en kunstart, at forhandle sin egen løn og netop det, at der står et fagforbund bag den, er med til at styrke dens værdi,” siger han og uddyber:
”Møder man en arrangør, der ikke kan eller vil betale minimumstariffen, er et godt argument derfor, at det er den betaling, man skal have, for det siger ens fagforening,” fortæller Lasse Fischer og fortsætter: ”I tariffen ligger der også en solidaritet og fastholdelse af en rimelig betaling, og det er vigtigt. Som freelancer har man ikke løn under sygdom, betaling under barsel, pension, børnenes 1. sygedag osv. Når det er sagt, skal det understreges, at det er en minimumsløn, hvorfra man altid skal forsøge at forhandle sin hyre op,” siger han og tilføjer, at det er hans oplevelse, at mange musikere sagtens kan forlange højere honorar end minimumstariffen. Tariffen kom efter enevældens fald For at forstå baggrunden for tariffens opståen skal vi en tur tilbage i historien. Det fortæller Steen Jørgensen, der i perioden 1988 til 2017 var ansat i Københavns Musiker og Orkester Forening (KMO) og Dansk Musiker Forbund, hvor han i mange år arbejdede som faglig sekretær. Han er en af de få, der på stående fod kan historien. Ikke at han selv kan huske det, der skal vi nemlig rigtig mange år tilbage i tiden. Helt tilbage til 1874, hvor forløberen
til Dansk Musiker Forbund, Københavns Musiker og orkester Forening(KMO), opstod. ”Hele formålet med at starte KMO dengang var at sætte en tarif, så man kunne regulere markedet og sikre musikerne en ordentlig hyre,” fortæller han. Før oprettelsen af KMO var der nemlig ingen regulering på markedet for musik. Efter enevældens fald i 1849, hvor der havde været monopoler indenfor alle faggrupper inklusive musik, opstod er nu et frit marked med usikre forhold for musikerne. Historien har dog den krølle på halen, at den sidste stadsmusikant i København havde fået lov at beholde sit monopol på at levere musik til sin død, hvilket først skete i 1860. ”Men derefter var der frit slag for alle til at rejse til København for at spille og sætte deres egne priser. Men det var ikke hensigtsmæssigt, da folk underbød hinanden. Derfor besluttede en gruppe musikere i 1874 at sætte en tarif og oprette KMO,” fortæller Steen Jørgensen.
6 < ???
En af landets første fagforeninger På den måde opstod KMO som en af landets allerførste fagforeninger til forbillede for mange af dem, der kom til i de følgende årtier.
dagens lys i begyndelsen af 1970’erne, hvor særligt jazzmiljøet pressede på for at få en tarif for deres område. Indtil var der nemlig ikke en sådan på det rytmiske område.
Og der var store bøder til de medlemmer, der spillede under de forskellige tariffer, der blev aftalt for de musikalske grupperinger og opgaver.
Ifølge Steen Jørgensen blev den første sats for den rytmiske tarif sat efter ønske fra jazzmiljøets repræsentanter. Og siden da er det beløb årligt steget i takt med lønudviklingen baseret på gennemsnitsstigningen i lønnen for ansatte under Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Det er typisk nogle få procent om året baseret på den generelle pris- og lønstigning i samfundet.
Men bøder var ikke det eneste, der blev aftalt dengang. Medlemmer af KMO måtte ikke spille sammen med ikke-medlemmer, og man skulle bo tre år i København for at kunne blive medlem. På den måde kunne man holde konkurrenter fra provinsen ude og bedre kontrollere markedet, fortæller Steen Jørgensen. I 1911 opstod så Dansk Musiker Forbund som en sammenslutning af landets mange lokale musikerforbund, og igen var tariffen kernen i det faglige arbejde, fortæller Steen Jørgensen. Det handlede dengang som nu om at sikre medlemmer de bedst mulige løn- og ansættelsesforhold. ”Tariffen har altid været musikernes svar på at højne lønningerne, men helt fra starten her der altså været tale om en minimumstarif,” siger Steen Jørgensen. En ny tarif kommer til Minimumstariffen for rytmisk musik så
Lasse Fischer. Foto: Rikke Tjørring
20 ⁄⁄ MUSIKKEN
Foto: Erik Sjöström
Stigningen vedtages hvert år af DMF’s hovedbestyrelse, der ifølge Steen Jørgensen ikke afviger fra tallene fra DA, selv om man godt kunne sætte den markant op eller ned. Tariffen ligger på et realistisk niveau Så hvorfor ikke bare beslutte sig for, at tariffen skal stige med 1000 kr. i stedet for nogle få procent? Det er der ifølge forperson i DMF København og næstforperson i Dansk Musiker Forbund, Henrik Jansberg, flere årsager til. ”Minimumstariffen for rytmisk musik ligger på et realistisk niveau, hvor det er en betaling, man kan forvente, at et spillested også kan betale til upcoming og supportbands,” siger han og uddyber:
Steen Jørgensen. Foto: Michael Justesen
”Jeg er enig i, at det ikke er en høj betaling for musikere med års erfaring, men det er jo netop også en minimumsløn, hvor opgaven for den enkelte musiker er at sætte en god pris over det niveau,” siger Henrik Jansberg. Han henviser til, at mange andre brancher også har en minimumsløn, men at den sjældent bliver brugt, da de har overenskomster, der løfter lønnen. Noget som også DMF arbejder på at udbrede. ”Den rytmiske tarif er altså ikke den løn, vi synes, folk er værd, men det minimumsniveau, som musikere bør tage udgangspunkt i, så de opnår en fair betaling uden at underbyde,” siger Henrik Jansberg. Derudover er der en udfordring forbundet med at hæve minimumstariffen betragteligt: Nemlig at honorarstøtteordningen er bundet op på den. Sætter DMF minimumstariffen voldsomt op, kan man derfor ikke forvente, at Statens Kunstfond, der uddeler støtten, blot vil følge trop med øgede bevillinger, forklarer han. ”Med den ramme, der er sat på nuværende tidspunkt, vil en kraftig forhøjelse af tariffen derfor resultere i færre klip. Men det er en økonomisk ramme, som DMF presser på for at få løftet i fremtiden,” siger Henrik Jansberg.
Henrik Jansberg. Privatfoto
Lån DMF Københavns
MIKROFONPAKKER
GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. En pakke til den rene og neutrale optagelse, og en pakke, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.
TRANSPARANT PAKKE
‘BESKIDT’ PAKKE:
Pakken består af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som foretrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.
Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne.
Pakken indeholder: • 2 stk DPA 4006A • 2 stk DPA 4011A • 2 stk Schoeps CMC6-U • 2 stk DPA 2011 • 2 stk Neumann TLM 103 • 2 stk AKG SE300 -CK91 • 2 stk AKG C-535
Pakken indeholder: • Brauner VM1 • 2 stk Neumann KM 184 • 2 stk AKG C414 XLII • 2 stk Sennheiser MD421 - mkll • 2 stk Sennheiser E609 silver • 2 stk DPA 2006 • 4 stk DPA 4099 clips mic. • 2 stk Shure SM 57 • 2 Stk Shure Beta 57 • 2 stk Shure Beta 52A • Shure Beta 91 • 2 stk AKG C535
Tilvalg til begge pakker: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.
HVORDAN OG HVORNÅR? Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på medlemstilbuddet skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270. MUSIKKEN ⁄⁄ 21
Find mere info på dmfkbh.dk
Tem
SÆT DIN BEDSTE PRIS Af Rasmus Barud Thomsen. Foto: Istrfry Marcus
Freelance musiker?
Få et positivt forhold til pris og selvværd Livet som freelance musiker kan være en rutsjebanetur af gode og dårlige oplevelser, særligt når det kommer til prisen for ens arbejde. Derfor er det vigtigt, at du er i stand til at skelne mellem prisen på dit arbejde og din egen værdi. Her guider vi til, hvordan du bliver bedre til netop det.
22 ⁄⁄ MUSIKKEN
S
om musiker kan det være svært at skelne prisen på sit arbejde fra ens eget værd. Derfor kan det gøre følelsesmæssigt ondt, når kalenderen er tom eller kunderne i form af koncertsteder, spillesteder og så videre ikke vil betale det, du føler, du er værd. Men her skal du huske på, at du – på trods af den store identitet, der er i at være musiker – ikke er dit arbejde. Oplever du, at kunderne ikke vil betale den pris, du har sat, er spørgsmålet derfor ikke, om DU er for dyr. Det korrekte er, om din ydelse er for dyr. Adskil forretningen fra dig selv Som freelance musiker er du nemlig i et marked styret af udbud og efterspørgsel samt konkurrence med andre musikere om at få forskellige jobs. Musikbranchen er – som alle andre brancher - ikke styret af et højere retfærdighedsbegreb, hvor folk får succes efter tur. Og heller ikke altid efter indsats eller evner.
Går det dårligt med at få opgaver eller arbejde nok, kan man alligevel hurtigt få tanker om, hvad der er galt med en selv, siden det går skidt. Dette er en naturlig reaktion, men den er ufrugtbar at bruge tid på, da det er din forretning som musiker, der skal arbejdes med, ikke dig som person. Få øjne på udefra De to ting kan for mange være svære at skille ad, særligt i begyndelsen af karrieren, hvorfor det kan være godt at få øjne på udefra. Det kan eksempelvis være fra en mentor eller en ekspert i forretningsudvikling og networking fra DMF, der kan give dig nogle gode forretningsmæssige råd. Det er nemlig din forretningsmodel, der skal skrues på, og ikke dig. Få objektive øjne på Afgørende for at ændre på situation er derfor, at du får objektive øjne på, der kan give råd og vejledning til, hvordan du kommer videre.
Det kan eksempelvis dreje sig om prissætning, kundegrundlag, markedsføring og netværk, hvor du kan blive dygtigere til den forretningsmæssige del af det, at være musiker. I processen med at gennemgå din prissætning kan det være, at du kommer frem til, at du skal sætte prisen ned. Og det kan gøre ondt. Men på den anden side er det også skidt for din virksomhed, hvis ikke du er villig til at flytte dig på eksempelvis pris, hvis det er det, der står i vejen for at få jobs. Det kan du læse mere om i denne guide om prissætning(link til ”Hvor meget skal du tage for at spille.” Og igen er det vigtigt at huske på, at der intet går af din værdi eller indsats som person, fordi priserne skal justeres. Som med alle andre ydelser og varer går også prisen på musik op og ned, og forhåbentligt går priserne også op på et tidspunkt.
MUSIKKEN ⁄⁄ 23
Tem
SÆT DIN BEDSTE PRIS Af Rasmus Barud Thomsen. Foto: Tommaso Rampado
Sæt din bedste pris:
8 gode tips til din musikerløn
Der findes flere gode trips og tricks til, hvordan du som musiker kan få bedre betaling. Her får du otte af dem lavet i samarbejde med sanger og sangskriver Martin Bastiansen, der har lært at forhandle prisen op fra tariffen.
N
år det kommer til at give tilbud og forhandle priser, så er musikerbranchen ikke så forskellig fra andre brancher, som mange måske tror.
Det fortæller Martin Bastiansen, der ved siden af sit studie på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg tjener penge på at spille til bl.a. bryllupper, konfirmationer og firmaevents. Han er derfor vant til at sende tilbud til kunder, der ønsker at hyre ham til opgaver. Og typisk får han den løn, han gerne vil have.
met frem til, at han vil have cirka 300 kr. i timen, når han arbejder som musiker til private arrangementer. Beløbet har er han kommet frem til ved at regne på, hvor meget han gerne vil tjene om måneden, og hvor mange timer han ønsker arbejde. Naturligvis kombineret med, hvordan markedsprisen ligger. Til bryllupper spiller Martin typisk et eller to numre, mens han til firmaevents spillere et længere sæt. Opgaver, der typisk giver mellem 3000 og 5000 kr.
”Og den er højere end tariffen,” fortæller Martin. Martin sætter sin timeløn Med udgangspunkt i, hvor han er i sin karriere, er Martin kom-
26 ⁄⁄ MUSIKKEN
Hvordan Martin forhandler sin løn hjem, kan du læse her >>>
1) Vær professionel fra starten Når du modtager en henvendelse fra en potentiel kunde, er det vigtigt, at du svarer hurtigt – helst samme dag – på et pænt og let forståeligt sprog. I arbejdet med at få en ordentlig hyre for sit arbejde er det nemlig afgørende, at du fremstår professionel og tjekket, og viser, at du tager kundens henvendelse alvorligt. Det hjælper i sidste ende på helhedsindtrykket, når du sender din pris på opgaven.
en pris. Men når man med ovenstående regnestykke viser, hvad ens timepris er, og hvad man bruger den på, har langt de fleste forståelse for det. Og eksempelvis 300 kr. i timen er for langt de fleste mennesker med almindelige jobs en ganske rimelig timepris, og for mange vil den endda være i den lave ende i forhold til, hvad konsulenter og andre timelønnede i både det private og offentlige tager for deres ydelser.
5) Kend dine kunder 2) Giv kunderne overblik Når du giver et tilbud på en konkret og afgrænset opgave, skal du nemt og overskueligt vise, hvad kunden betaler for. Nøjagtigt som en håndværker ville gøre det. Det vil sige, at du beskriver, hvad du bruger tid på, hvilke udgifter, du har i forbindelse med opgaven, og hvad din timeløn er.
Mens det kan give god mening, at du holder cirka den samme timepris til private personer, der ønsker at hyre dig, skal du være opmærksom på, at virksomheder opererer med helt andre prisniveauer. Skal du give tilbud på at spille for en virksomhed, bør du derfor lave lidt research, inden du sender dit tilbud af sted. Her kan du med fordel kontakte DMF eller tale med kollegaer i branchen, der ved, hvor meget man kan tage for den type opgave.
Det kunne se sådan her ud:
på opgave: Tilbud påTilbud opgave:
6) Sæt pris på dit udstyr
Indøvning af sang(e): 5 5timer Indøvning af sang(e): timer Transport 2,5 Transport t/r:t/r: 2,5timer timer Opstilling og optræden: 1 time Opstilling og optræden: 1 time
Når du som selvstændig køber udstyr, du bruger i dit arbejde, bør du skrive det på regningen i form af leje af udstyr. Det er en udgift, du har, som køber skal betale. Har du købt udstyr til 15.000 kr., som du forventer at kunne bruge 100 gange, er prisen pr. gang min. 150 kr.
I alt 8,5 timer á 300 I alt 8,5 timer á 300 kr.:kr. = 2550 2550kr. kr. Udgifter Udgifter til udstyr:til udstyr: LejeafafPA-anlæg: PA-anlæg: 300 Leje 300 kr. kr. Leje lys: 500 Leje afaf lys: 500 kr. kr. I alt 800 I alt 800 kr. kr. Total prisTotal 3350pris kr. 3350 kr.
3) Overblik giver tryghed Et ’håndværkertilbud’ stråler af professionalisme, og når du giver tilbud på denne måde, virker du ikke alene professionel, du giver også kunden tryghed i, at du har overblik og virker til at kunne løse opgaven tilfredsstillende. Den tryghed gør det nemmere for dig at få den pris, du vil have, da folk, der planlægger eksempelvis et bryllup, går langt mere op i tryghed og kvalitet end at spare 500 kr. ved at vælge en anden.
4) Frygt ikke kundernes reaktion
7) Forhandlingen Hvis en kunde vil forhandle om prisen, er et godt trick at tale om, hvad der så ikke skal med i prisen. Ønsker de et afslag, kan du sige, at det godt kan lade sig gøre, men så går det fra tiden, du øver op. ”Jeg plejer at sige, at det godt kan blive billigere, men så skal jeg have teksten på et stykke papir foran mig, når jeg optræder. Det plejer at overtale folk til, at jeg får min pris, da det jo er småpenge i en sammenhæng, hvor alt gerne skal være perfekt,” siger Martin Bastiansen.
8) Tal med andre Helt grundlæggende er det god idé at tale løn og honoraer med andre musikere. På den måde får man en idé om lønniveauet, og typisk vil man opdage, at dem, der spiller meget, også får en ganske god hyre for det. Ergo er det ikke prisen, de vinder på, men andre aspekter, som du kan blive inspireret af.
Som musiker kan man måske være bange for at sætte for høj MUSIKKEN ⁄⁄ 27 Foto: Mads Mazanti
Tem
SÆT DIN BEDSTE PRIS Af Rasmus Barud Thomsen
Foto: Jacob Crawfurd
Koncertarrangør fortæller:
Sådan forhandler du honoraret op Når du som musiker skal forhandle om betalingen for dit arbejde, er der flere ting, du skal være opmærksom på. Med de rigtige argumenter og tal i baghånden kan du nemlig få mere i posen, fortæller koncertarrangør og musiker Jakob Kragesand.
Jakob Kragesand arbejder som koncertarrangør på Studenterhuset i København og spillestedet Gimle i Roskilde. Derudover er han også musiker samt projektleder i Tempi, genreorganisationen for folk, world og beslægtede musikgenrer.
tiltrækker ved jeres koncerter, at I måske har spillet i området før for x antal publikummer, eller at der normalt sælges mange øl, når I spiller. Alt sammen er med til at underbygge, at I skaber en omsætning, hvorfor I skal have mere end tariffen.
Med andre ord har Jakob Kragesand gennem sin karriere haft flere forskellige kasketter på, der har givet ham en indsigt i, hvordan man bedst forhandler løn.
Brug jeres omtale
Og helt generelt mener han, at musikere er for dårlige til at se deres musik som en forretning, der som i alle andre brancher består af et produkt, der skal sælges. Og det er bydende nødvendigt, hvis man gerne vil hæve sig over tariffen, som han mener, man altid bør stræbe efter. ”Vi skal som musikere væk fra at se tariffen som en standardløn. Det er og bliver en minimumsløn, som de fleste musikere ikke kan leve af,” siger Jakob Kragesand. Og hvordan gør man så det? Ifølge Jakob handler det om flere ting.
Research inden prissætning Som sælger af et produkt skal man først se på, hvem køberen er, og lave sin markedsresearch, inden man sætter sin pris og forhandler om den. Her er det blandt andet relevant at se på, hvor mange honorarklip et kommunalt spillested modtager pr. år sammenholdt med, hvor mange koncerter, de afholder. Et højt antal klip og et lavt antal koncerter vil alt andet lige indikere, at der er tale om et spillested, hvor der sandsynligvis er mere luft i økonomien til en højere hyre. ”Det er oplysninger, man nemt kan google sig til, og jo bedre man kender kundens økonomi, desto bedre er man rustet til at forhandle,” siger han.
Tal jer selv op Uagtet, om du/I spiller på et regionalt, kommunalt eller privat spillested, bør man altid have argumenter klar til at tale sin løn op. Her kan man sætte sig i bookeren sted og huske på, at han eller hun primært har fokus på, om jeres koncert kan genere omsætning i form at billetsalg og omsætning i baren. Derfor kan I slå på, hvor mange publikummer du/I normalt
30 ⁄⁄ MUSIKKEN
Når du/I indledningsvis kontakter et spillested via mail for at få job hos dem, bør I gøre jer umage med præsentationen af jer selv. Og her er det en rigtig god idé at bruge den omtale, I har fået. Det vil sige, at mailen bør indeholde citater fra anmeldelser/ omtaler af jeres musik, hvis I har det. Er man heldig, kunne det være: ”Fantastisk drive og masser af power. Et af årets bedste nye bands” – Gaffa. Det vigtigste er, at det er nogle andre, end jer selv, der fremhæver, hvor gode I er. Dette er nemlig med til at understøtte, at I værd at booke og forhåbentligt også, at I skal have mere end tariffen.
Del døren Som et forslag til spillestedet kan I også foreslå, at I spiller til tariffen mod at få halvdelen eller anden procentdel af salget i døren. Det kan måske være en bedre forretning for jer, da det giver et incitament for både spillested og jer til at give den ekstra gas på PR fronten.
Kig konkurrenterne i kortene Når man skal planlægge sin tour eller koncertrække, kan man med fordel lade sig inspirere af andre musikere, som man minder om rent musikalsk. Har man en lyd og et udtryk, der minder om en band, der allerede er slået igennem, kan man på nettet finde frem til, hvor de spillede, da de var på det niveau, I er på nu. Fordelen ved det er, at de spillesteder tidligere har vist, at de dyrker jeres genre, og altså forhåbentlig også kan se et lys i jer. Det samme gælder medieomtale. Ved at finde ud af, hvilke anmeldere og journalister, der var de første til at ’opdage’ og omtale/anmelde jeres forbilleder, kan I med fordel skrive direkte til dem, når I har en plade klar eller spiller i nærheden af dem. ”Der er nok at udfordringer i den her branche, så der er ingen skam i også at plukke de lavt hængende frugter,” slutter Jakob Kragesand.
Foto: Kamil Dzielinski
32 ⁄⁄ MUSIKKEN
MUSIKKEN ⁄⁄ 33
Tem
SÆT DIN BEDSTE PRIS Af Rasmus Barud Thomsen. Foto: Jan Lindegaard Hansen
Albumaktuelle Pernille Bévort:
Endelig er der hul igennem – men lønnen er stadig lav Saxofonist og komponist Pernille Bévort har udgivet 13 jazzalbum i eget navn gennem sin karriere og et 14ende er på vej. Nu har hun endelig fået hul igennem på Spotify med over 62.000 lyttere om måneden og omtale i udenlandske medier. Men hun undrer sig stadig over, hvorfor lønnen som musiker skal være så ringe.
34 ⁄⁄ MUSIKKEN
I
bund og grund er tiden netop nu en glædens stund for jazzmusiker Pernille Bévort. Hun er aktuel med sit nye album, ”Bévort 3 Live 20202021”, der udkommer den 18 februar, og hun har samtidigt fået hul igennem på Spotify, hvor hun gennemsnitligt har over 62.000 lyttere og flere end 94.000 streams om måneden. Det er en flot bedrift i et svært marked, hvor mange musikere drømmer og kæmper om at komme på de attraktive playlister, der kaster mange streams af sig. Succesen på Spotify betyder også, at hun nu bliver kontaktet af udenlandske radiostationer, der gerne vil spille hendes musik. Men når talen falder på, hvor mange penge, det relativt høje antal streams kaster af sig, er smilet hos den erfarne musiker ikke så stort. Det er nemlig småpenge, forklarer hun. Og netop manglen på en ordentligt betaling har været et gennemgående tema i hendes karriere. Og det er ikke blevet bedre med tiden, fortæller hun. ”Det er på mange måder en speciel branche, vi er i som jazzmusikere,” siger hun og henviser til, at hun stadig får stort set det samme i løn for at spille et ’vellønnet’ job, som for 20 år siden. ”Reelt er lønnen endda blevet mindre, da de øvrige udgifter i samfundet er steget,” siger hun.
Tariffen er ikke til forhandling Hun fortæller, at hun ofte oplever, at tariffen for jazzmusikere, der dags dato er på 2195 kr. inklusive feriepenge, er den løn, man kan få , når man spiller i de små jazzklubber, der udgør en stor del af hendes kunder. Take it or leave it. ”Der er ikke meget at forhandle om, og selv om jeg godt kan forstå, at de små jazzklubber ikke har ret mange penge, er det stadig en lav betaling,” siger Pernille Bévort, der i andre sammenhænge altid forsøger at forhandle prisen op fra tariffen, der som bekendt er en minimumsløn. ”Men jeg kan snart ikke huske, hvornår jeg sidst har fået mere end 3500 kr. for et job,” siger hun. Når hun forhandler pris, har hun en række argumenter, hun gerne bruger. Eksempelvis har hun gode erfaringer med at tydeliggøre over for folk, hvad de egentligt betaler for: At der i beløbet også indgår øvetimer, udgifter til udstyr, forsikring af udstyr og transport. Og at den erfaring, hun kommer med, også har en værdi. ”Det er ting, jeg slår på, når det er nødvendigt, og det er altid en forhandling, selv om de sidste par hundrede kroner,” siger hun. Holder udgifterne nede Når det kan lade sig gøre for Pernille Bévort at leve som freelancer, skyldes det ene og alene, at hun bor billigt og ikke har
de store faste udgifter. Men rimeligt er det ikke, siger hun. ”Det ville virkeligt hjælpe, hvis tariffen blev skruet i vejret, og der kom en ændring i den tilgang, folk har til musikeres værdi. Jeg er ofte blevet tilbudt de mærkeligste ting i stedet for løn for at spille eller holde et foredrag. Men jeg kan ikke betale mine regninger med en flaske vin,” fortæller hun. Betale regninger, eller delvist i hvert fald, kan hun muligvis komme til, hvis antallet af streams på Spotify fortsætter med at stige. Derfor arbejder hun på at få sit navn bredt ud via PR-hjælp, hvor hun lige nu via JazzDanmark har fået bevilget en pose penge til at hyre PR-bureauet Jazzfuel. Det har givet radio plays, fine omtaler i podcasts og jazzmagasiner rundt om i verden, som hun er glad for. Og måske kan det drive antallet af streams op på et niveau, hvor betalingen kan mærkes. ”Jeg elsker at spille musik, og jeg bryder mig egentligt ikke om at brokke mig over betalingen. Men den er lav, og jeg tænker tit over, hvordan unge musikere skal overleve i det her marked,” siger Pernille Bévort, der nu ser frem til at komme ud og spille igen, hvor hun bl.a. skal repræsentere Danmark ved Jazz Danmarks særlige Club Night på Jazz A-Head i Bremen den 30. april 2022.
MUSIKKEN ⁄⁄ 35
Tem
MINDEORD Af Mads Mazanti
Lotte Kærså underviser. Privatoto, Malene Kjærgård
Lotte Kærså er her ikke mere:
Et personligt farvel til verdens kærligste menneske Da pædagog, komponist og forfatter Lotte Kærså døde i januar i år, var det et farvel til en af dansk børnemusiks helt store personligheder. Her fortæller DMF’s Nicole Nykjær Jørgensen om sine personlige oplevelser med Lotte Kærså i 1960’erne, der havde stor fysisk og mental indvirkning på hende.
I mange artikler og personlige tilkendegivelser kan man læse og forstå, at Lotte Kærså, der døde d. 10. januar, var et helt særligt menneske, der efterlod dybe spor både fagligt og menneskeligt. Også i huset i Dansk Musiker Forbund har den danske rytmik-pioner gjort en forskel. Vi er derfor for en sjælden gangs skyld dykket lidt ned i vores egen verden, og giver her ordet til Nicole Nykjær Jørgensen fra DMF Forsikring, der i sin barndom i 1960’erne var så heldig at kende og blive undervist af Lotte Kærså. Hvordan kom du til at kende Lotte Kærså? I 1966 startede jeg som elev på Den Lille Skole på Gammelmosevej i Bagsværd. Det var Danmarks første lilleskole. Der fandtes ikke børnehaveklasse eller 0. klasse dengang, men vi havde noget, der hed lørdags-skole, hvor vi var ude på skolen hver lørdag for at lære hinanden at kende. Her mødte vi vores kommende klasselærere, Lotte og Poul Kærså. Vores forældre
gik og byggede og satte skolen i stand, mens vi lærte hinanden at kende og blev rystet sammen af Lotte og Poul. Året efter startede jeg i 1. klasse og havde Lotte i rytmik, og det var en udsøgt fornøjelse. Hun var et helt utroligt dejligt menneske på alle måder, og undervisningen var fantastisk. Mens vi var små og ikke havde så god motorik, havde vi fat i de grove instrumenter som marimbaer og trommer. Og så dansede og sang vi meget. Hvordan var undervisningen på Den Lille Skole? Vi havde en meget dejlig sal fyldt med musikinstrumenter, og her lavede vi sanglege og dans. Nogle dansede og andre spillede. Det hele var frit, der var ikke nogen bestemt måde, vi skulle danse eller spille på. Måske var det ret klogt, at vi startede med de grove instrumenter i forhold til motorikken. Senere kunne man dykke ned i andre instrumenter – vi havde alle mulige instrumenter på skolen.
Vi sad i rundkreds alle sammen og Lotte havde taget instrumenter frem. Nogen gange skulle vi synge dét, vi skulle danse. Eller danse inde i midten, og så skulle de andre danse efter. Det var jo for småbørn. Jeg er ret sikker på, at Lotte havde en usynlig styring, så det hele tiden udviklede sig i en retning. Jeg tror, hun havde forberedt sig grundigt til hver eneste time. Vi lavede også teaterstykker, som vi øvede op til. Musik, sang og dans var en stor del af det. Her var vi også med til at finde på indholdet. Det var en kæmpe gave at blive undervist af Lotte Kærså og Bernhard Christensen. Der er alt for lidt af den slags i dag. Og man har jo faktisk fundet ud af, at man bliver meget bedre til at modtage alle former for undervisning, hvis man har rytmik, når man er lille. Så jeg synes, det er lidt utroligt, at der ikke er rytmik på alle folkeskoler og i børnehaver. Der er heldigvis en del, der gør det, men desværre ikke alle. Det burde være obligatorisk. Og det ved jeg også at Lotte syntes.
Jeanette Frederiksen til branchedag for musikundervisere. MUSIKKEN ⁄⁄ 37
Nicole Nykjær Jørgensen. Foto: Morten Fischer
Drejede mine fødder Lotte gjorde noget særligt ved mig, for jeg var helt utroligt kalveknæet, da jeg startede i skolen. Uden nogen opdagede det – knapt nok mig selv – sad hun hver eneste dag og drejede mine fødder lige, mens mine knogler var bløde endnu. Jeg faldt hele tiden over mine ben, men i dag har jeg nogenlunde lige fødder. Så hun har i allerhøjeste grad haft både fysisk og mental indvirkning på mig. Udover rytmik-undervisningen gik Lotte meget højt op i at vi ikke drillede hinanden. Hun havde et mantra med, at drillerierne hang oppe under loftet. Så højt oppe at vi ikke kunne nå dem. Det lyder banalt, men det virkede altså helt utroligt. Vores klasse var stort set fuldtallige til Lottes bisættelse. Hun har virkelig haft greb om os, og vi har det stadig godt med hinanden her mere end 50 år efter.
egentlig have været koncertpianist, men opdagede alle slags musik, og ikke mindst jazz-musik, på seminariet. Hun opdagede, hvordan man kunne bevæge sig meget mere frit til musik. Dengang bevægede man sig som gymnastikinstruktøren Kaptajn Jespersen med meget stive bevægelser. Det var Lotte med til at bløde op. Hun mente, man skulle danse frit, og i det hele taget bruge sin fantasi. Det var et opgør med den tid, hvor skoler var meget autoritære, og Lotte var på den måde virkelig et foregangsmenneske. Musik- og bevægelsespædagogen Astrid Gøssel havde også stor indflydelse på Lotte. Astrid Gøssels tilgang var også helt anderledes end datidens stive gymnastik.
Underviste med sin mand Lotte underviste med sin mand Poul, og de to var med til at opfinde to-lærerordningen i de små klasser. En ordning Poul tog videre, da han senere blev skoleinspektør på Værebro Skole. Poul underviste os i små grupper á fire i regning, dansk og læsning, mens Lotte tog sig af resten af klassen.
Tiltrak store personligheder Den Lille Skole tiltrak lærerkræfter og store personligheder som Bernhard Christensen, som vi havde i musik, og Herman Stilling, som vi havde i formning. Skolen gik kun til syvende klasse den gang, og jeg gik der alle årene. Poul og Lotte Kærså gik videre på Værebro Skoler. Jeg havde dem ikke længere da de forlod Den Lille Skole, for de underviste kun sammen i de små klasser.
Den Lille Skole blev oprindeligt stiftet af Jens Sigsgaard, som også var rektor på Frøbelseminariet. Sigsgaard var foregangsmand i det kulturradikale miljø og havde nogen visionære tanker om, hvordan en skole også kunne være. Lotte Kærså gik på seminariet. Hun skulle
På Værebro Skoler gik de sammen med en anden visionær skolemand, Henrik Sidenius, der var skoleinspektør. Det var et område med folk fra mange forskellige nationaliteter, og på skolen prøvede man at lave et rart sted for dem alle. Deres projekt med at inddrage musik, dans og
38 ⁄⁄ MUSIKKEN
Foto: Jens Panduro
teater i undervisningen lykkedes i allerhøjeste grad. Det endte med at Poul Kærså blev skoleinspektør. Lotte lavede nogle fantastiske teaterstykker på skolen, hvor hun fik inddraget alle de forskellige børn og deres forældre med vidt forskellige baggrunde. Min mor var også lærer derude – det er derfor, jeg ved en del om det. Lotte fik tiltrukket alle disse nationaliteter og fik dem til at lave deres mad til hele skolen. Der blev holdt en slags fester med mad fra alle mulige lande. Det tror jeg var helt utroligt godt for dynamikken på skolen. Der var ikke nogen, der opførte sig dårligt overfor børn fra andre lande. Musik og mad er i høj grad noget, der kan forbinde mennesker. Hvordan vil du beskrive Lotte Kærså? Lotte var verdens kærligste menneske. Vi følte alle sammen, at hun var vores reservemor. Hun udstrålede varme og glæde. Hun var en kæmpe inspirationskilde og en foregangskvinde indenfor rytmik i Danmark, og hun formidlede sin viden videre til 1000-vis af rytmikpædagoger. Jeg tror, at mindst 100.000 børn er blevet inspireret af disse pædagoger – eller af Lotte selv. Hun blev ved i en meget høj alder. Jeg var til hendes 90-års fødselsdag for et par år siden, hvor en afdelingsleder fra Rytmisk Musikkonservatorium holdt en fantastisk tale om hendes aktiviteter på skolen. Hun var stadig aktiv på det tidspunkt. Der var også et hold elever, der havde lavet en sang til Lotte.
Musiker Malene Kjærgård lagde d. 13. januar et rørende og personligt opslag op på sin Facebook-profil, hvor hun beskriver sit venskab og den store inspiration Lotte Kærså øste ud af. Malene Kjærgård skriver blandt andet: ”Jeg mødte Lotte i 2008, da jeg var 22 og hun var 79, og hun ændrede mit syn på alder totalt: hun kravlede rundt på gulvet med børnene og legede som en pro. Jeg havde aldrig mødt sådan en slags voksen: sådan én som VIRKELIG kunne leg. Sådan en som var musik så rent og ikke postuleret.”
Lotte Kærså og Malene Kjærgård. Privatoto, Malene Kjærgård
MUSIKKEN ⁄⁄ 39
Hvad har hun betydet for dig personligt? Hun har formet mig som menneske. Både fysisk og i forhold til det her med altid at kunne sprede den gode stemning. Rummelighed er måske kodeordet her. Det er værd at fortælle, at Lottes søn Rasmus i mange år har været i gang med at føre Lottes tanker om rytmik videre. Rasmus underviser i dag alle mulige steder, som måske Lottes fremmeste elev. Så det holder ikke op. Hvis jeg skal komme en lille smule malurt i bægeret, var det, at Lotte og Poul havde det til fælles med min egen mor, at de var så engagerede i andres børn, at de ikke var så meget hjemme. Det bar måske lidt præg af, at vores forældre ofte var til møder for at redde nogle andres børn. Det er sagt med den allerstørste kærlighed, for jeg var selv fast inventar på Mars Allé i Søborg, hvor Lotte boede indtil hun døde. Som børn hang vi en del ud, og klarede os selv det meste af tiden for de voksne var sjældent hjemme – ligesom hjemme hos mig selv. Hvilken forskel synes du, Lotte gjorde? For dig selv – og for verden? Lotte var i meget høj grad grunden til, at jeg selv har bevæget mig i og omkring musikken hele mit liv. Min far var også musiker, så jeg har fået det ind fra flere sider. Men der var flere fra min klasse, der blev professionelle musikere, blandt andre Klaus Menzer, Rasmus Kærså og nu desværre afdøde Jacob Andersen. Det har i høj grad noget med Lotte og selvfølgelig også Bernhard Christensen at gøre. De frø, Lotte plantede, har haft kæmpe indflydelse på os. Det har skabt en kæmpe interesse for musik hos os alle sammen. Ligesom Lotte fodrede interessen for musik hos så mange andre. Jeg kom selv på Skt. Annæ efter Den Lille Skole og sang en del. Og lærte her en masse andet musik at kende. Jeg kunne faktisk ikke ”I Østen Stiger Solen Op,” da jeg skulle til optagelsesprøve. Det måtte min farmor lære mig, for den side af musikken havde jeg ikke lært på Den Lille Skole. Man greb ikke tilbage i den gamle sangskat, det var noget andet, der var i højsædet der. De mente, at det kunne vi altid gå ud i verden og finde ud af. 40 ⁄⁄ MUSIKKEN
Fakta
Lotte Kærså
Født 3. juni 1929 Død 10. januar 2022 (92 år) Lotte Kærså var en dansk pædagog, komponist og forfatter. Lotte Kærså stiftede under sin uddannelse til pædagog bekendtskab med Bernhard Christensen og Astrid Gøssel, hvilket kom til at præge hendes fremtidige syn på arbejdet med børn. Lotte Kærså var mor til musikerne Morten, Mads og Rasmus Kærså, med hvem hun i 1979 dannede gruppen ”Lotte Kærså og Græsrødderne.” Lotte Kærså står blandt andet bag hittet ”Her bor jeg”, der blev landskendt, da den indgik i DR’s legestueprogammer i 1980’erne.
Privatoto, Malene Kjærgård
MUSIKKEN ⁄⁄ 41
Har du fået nyt MOBIL-NUMMER, EFTERNAVN, E-MAIL, ADRESSE... Det er vigtigt at dine oplysninger er korrekte, så vi kan komme i kontakt med dig. Log in på mit.dmf.dk og opdater dine personlige oplysninger. Vi behandler dine data fortroligt og naturligvis i henhold til persondataloven. Hvis du ikke kan logge dig ind, kan du sende en mail til kbh@dmf.dk med de oplysninger, der skal ændres.
