MUSIKKEN 2. 21

MUSIKKEN // Kulturborgmesteren: Spillesteder skal betale tariffen til alle // Tema: Hvad byder sommeren på? // DIT:KBH: “Vi understøtter det smukkeste ved menneskeheden“ // Nyt ligestillingsudvalg har fokus på forskelsbehandling

#2 JUNI 2021

MUSIKKEN

INDHOLD

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København

Lederen // Samarbejde i København........................................................................................3

Sankt Hans Torv 26, 1.

Afdelingen Informerer ........................................................................................................................4

2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION: (ansv.) Rasmus Barud Thomsen, Michael Justesen, Mads Mazanti SKRIBENTER DETTE NR: Rasmus Barud Thomsen Michael Justesen, Mads Mazanti, Søren Manscher, Per Wium, m.fl.

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 DMF’s første Årsmøde venter forude.........................................................................................8 Tema // Hvad byder sommeren på?.........................................................................................9 Sig det til os, hvis spillestederne ikke betaler tariffen.....................................................10 Tema // Det ville være dejligt med flere krydser i kalenderen..................................14 Tema // Ungt jazztalent: Sommeren ser fornuftig ud...................................................16 Tema // ”Der SKAL være kunst under corona”................................................................18 Tema // Musikken spiller til august........................................................................................20 Tema // København er en stærk musikby...........................................................................22 Tema // Elektronisk musik overlever altid...........................................................................24

FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, morphinion.com, Marie Hald, Agnete Schlichtkrull, Kasper Kristoffersen, Thorbjørn Hansen/ROCKPOHTO, Niels Gether, Flemming Grøn, Erling Brodersen, Victoria Mørck Madsen, Mette Sanggaard, Anders Graver, Tor Kolding, E. Gregersen, Vagn Hansen, Ole Neumann, m.fl.

LAYOUT: DMF København // Mads Mazanti OPLAG: 3011 DEADLINE: 27. august 2021 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Harbour Parade Foto: morphinion.com

Tema // Vi må planlægge så godt vi kan..............................................................................26 Nyt ligestillingsudvalg har fokus på sexisme og forskelsbehandling.....................28 DIT:KBH understøtter det smukkeste ved menneskeheden......................................30 Vi vil lave musik, som skaber samtale....................................................................................34 Programmusiker i musikkens tjeneste...................................................................................36

L E DE R Af Michael Justesen

Samarbejde i København I dette nummer af MUSIKKEN bringer vi et længere interview med Københavns Kulturborgmester, Franciska Rosenkilde. Snakken med Franciska Rosenkilde er meget positiv, og afspejler – ud over substans og indhold i selve interviewet - flere års målrettet arbejde med at forbedre kommunikation og dialogen med Kulturborgmesteren, Kulturudvalg, Musikudvalg og administrationen. Sidstnævnte er ligeledes en vigtig part i dialogen, fordi administrationen er med til at formidle, fremlægge og forberede vores fagpolitiske indlæg overfor politikerne.

Vi har i årevis haft vores fokus på spillestederne i København. Helt naturligt, for rytmiske musikere spiller først og fremmest koncerter på spillestederne, som dermed danner rammen for arbejde og indtægter.Det er desværre også således, at spillesteder i dag – ikke altid betaler tariffen.

Hvis vi dvæler lidt ved tariffen, så er det jo en absolut minimumstarif, som dækker alt det arbejde, som kunstneren har brugt for at kunne gennemføre koncerten. Skabelsen, prøver, administration og – ikke mindst, selve koncerten på spillestedet. Det er derfor overhovedet ikke acceptabelt, når spillesteder presser aflønningen af den enkelte musiker eller band.

Derfor er det glædeligt, at vores Kulturborgmester, Franciska Rosenkilde, gerne vil indgå i dialog med os i DMF København for at bringe forholdene i orden. Afdelingens Næstformand, Jesper Løvdal – som stiller op til formandsvalget – har i årevis kæmpet og arbejdet for netop at skabe dialog og forståelse i lokalpolitisk sammenhæng, men også ude på spillestederne og bookerne.

Det sidste er ikke altid en nem dialog, for der er mange holdninger og faktuelle forhold, som skal medinddrages og respekteres, hvis vi skal komme i mål og sikre en fair og ordentlig betaling til vores musikere, når de optræder rundt omkring på de danske scener.

Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Kulturborgmester Franciska Rosenkilde, som gentagne gange har vist stor interesse og forståelse for hele kulturlivet generelt, men også musikernes rolle og behov, hvor hun lytter til og forstår detaljer, som hun efterfølgende giver sin politiske opmærksomhed med henblik på at få fremadrettede løsninger. Alle musikere ønsker forståelse og anerkendelse for deres arbejde og den kunst, de skaber.

Vi glæder os derfor til vores fremtidige samarbejde med Kulturborgmester Franciska Rosenkilde.

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

BERLIN Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg HVIS DU ER MEDLEM I

DMF KØBENHAVN, HAR DU

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er fire minutters gang til nærmeste U-Bahn.

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Følgende uger er til rådighed i oktober, november og december 2021: 40 – 42 – 43 – 44 – 46 – 47 – 48 – 49 – 51 og 52 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.

MULIGHED FOR AT NYDE EN

Pris: kr. 3.000,- + kr. 1.000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Mandag er skiftedag.

KULTURMETROPOL BERLIN

Interesseret?

Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk

Læs om lejligheden og se infovideo på dmfkbh.dk

Frist for ansøgning: Mandag den 23. august 2021.

Du kan forvente svar i midten af september.

UGE I DEN EVIGT SYDENDE

DMFkb

AFDELINGEN INFORMERER

Velkommen til Yulia!

Landet begynder så småt at åbne op igen, og også i DMF Københavns sekretariat glæder vi os til atter at kunne slå dørene op for jer medlemmer. Når I træder ind ad døren til kontoret på Sankt Hans Torv, vil I muligvis blive mødt af et nyt ansigt, idet Yulia Blond-Sørensen blev ansat som barselsvikar for Lea i marts måned.

Yulia er afdelingens regnskabsmedarbejder frem til udgangen af oktober, og ud over at jonglere med tal og kompetent bogføringen giver Yulia gerne en hånd med de praktiske opgaver, der

også er en del af dagligdagen i et lille, alsidigt sekretariat.

Yulia er født og opvokset i byen Tver i Rusland, som ligger omkring 160 kilometer fra Moskva. Oprindeligt tog hun en uddannelse som tekniker-teknolog i forbindelse med produktion af entreprenørmaskiner. Yulia nåede dog aldrig at arbejde som tekniker, da bogholderiet tidligt i karrieren fattede hendes interesse. En retning hun har forfulgt lige siden i bl.a. Arbejdsskadestyrelsen og firmaet Revision & Ejd. Administration på Frederiksberg.

Fritiden går med gåture og aktivt udendørsliv sammen med hendes tre bør n og danske mand, som hun mødte for 16 år siden. Og så glæder Yulia sig til at det igen bliver muligt at rejse rundt i verden. ”Jeg elsker at rejse. Det er lige meget hvor i verden – jeg vil bare gerne ud,” fortæller Yulia.

Jobbet i DMF København er noget helt andet end de ansættelser, Yulia tidligere har bestridt. ”Det er både hyggeligt og spændende at arbejde her. Og noget jeg aldrig har prøvet før,” siger hun, og forklarer at man ikke har

fagforeninger på samme måde i Rusland. ”Så jeg lærer en masse om hvordan det fungerer på den front. Det er er dejligt at finde ud af, hvilken forskel man gør for medlemmerne her i DMF København. Der er masser af gode tilbud til afdelingens medlemmer med lejlighed i Berlin, mikrofonpakker og forskellige kurser. Det eneste minus er, at der ikke er så meget kontakt til medlemmerne for tiden på grund af corona. Det glæder jeg mig til bliver anderledes,” slutter Yulia Blond-Sørensen.

Grafisk Værksted Bestyrelsen har af økonomiske årsager besluttet at produktionstilbuddet til Grafisk Værksted, sættes på standby frem til 31. december 2021 MUSIKKEN ⁄⁄ 5

DMFkb

KORT NYT

Danish Music Awards Jazz. Foto: Marie Hald.

Danish Music Awards Jazz offentliggør dato og ny pris Datoen for dette års Danish Music Awards Jazz er nu sat, og det bliver den 6. december, hvor Bremen Teater atter en gang gøres klar til den helt store prisfest i jazzens tegn. For at sætte fokus på de udgivelser, som ikke passer ned i den traditionelle album-kasse, introduceres i år yderligere en kategori til prisuddelingen: Årets Tværæstetiske Udgivelse. Årets Tværæstetiske Udgivelse, hylder udgivelser, der udfordrer den konventionelle forståelse af albumformatet.

Prisen går til en udgivelse, hvor formatet bidrager i en sådan grad til det samlede udtryk, at musikken alene opleves mangelfuld.

Igennem de seneste år er flere og f lere enestående albumformater dukket frem på den danske jazzscene. I takt med digitaliseringen har der vist sig en trang til at udfordre den tra-

DR inviterer til fællessang i Frederiksberg Have Frederiksberg Have danner en unik ramme om sang og musik den 4. september, når DR igen samler danskerne om den danske sang. Men allerede sankthansaften den 23. juni kan du nyde en ekstra omgang fællessang på DR. Værterne Johannes Langkilde og Katrine Muff smører stemmebåndene og står klar i Frederiksberg Have, når de sammen med hele Danmark fejrer fællesskabet og den danske sang.

Arrangementet er et samarbejde mellem DR, ALSANG og Frederiksberg Kommune, hvor Frederiksberg Haves smukke og historiske omgivelser danner ramme om aftenen. En række af landets dygtige kor og artister vil i fællesskab med danskerne 6 ⁄⁄ MUSIKKEN

synge kendte sange og DR vil op til showet løfte sløret for, hvilke danske kunstnere, der slår tonen an i fællessangene.

Danskerne har i århundreder sunget fællessang, men fællessang fik en helt ny betydning under corona og nedlukningen af Danmark, da både ’Morgensang’ og ’Fællessang – hver for sig’ samlede familier, venner og store som små om den danske sang. Og det er netop på skuldrene af det, DR nu inviterer til fællessang i Frederiksberg Have. Fællessangen sendes direkte på DR1 den 4. september klokken 20.00, mens der også vil være mulighed for begrænset fysisk fremmøde efter gældende retningslinjer.

ditionelle forståelse af, hvordan musik udgives i form af stadigt mere kreative værker, der er en uadskillelig del af det musiske værk. I 2017 skabte den dansksvenske kunstner Ingvar Cronhammer eksempelvis et tre kilo tungt albumcover til en LP af jazzsaxofonisten Lars Greve, og i 2019 udgav bandet Orgelduo et kombineret tegneserie- og musikalbum, som skulle opleves samlet. Eksemplerne er mange, og det er denne tendens, som DMA Jazz nu ønsker at bifalde med en pris.

I kategorien vil der som den eneste være adgang til det fysisk udgivede værk for akademiet i den sidste fase af bedømmelsen, imens alle andre priser alene bliver vurderet digitalt.

Deadline for indstillinger i kategorien tværæstetiske udgivelser er den 22. august, mens sidste dag for indstillinger i de øvrige kategorier er den 30. Juni.

Katrine Muff og Johannes Langkilde, Foto Agnete Schlichtkrull

Roskilde Festival lancerer Summer Days ”Vi er nødt til at mødes denne sommer. Nødt til at opleve fællesskabet og få en bid af Roskilde-stemningen. Derfor har vi skabt Summer Days. En anderledes festival til en anderledes tid,” skriver Roskilde Festival om deres kommende serie af events kaldet Summer Days.

Størrelsen er lidt en anden, end du er vant til, for omstændighederne gør, at man ikke må være så mange samlet for tiden, som de fleste nok er klar over. Men festivalen samler altså dem, de kan og må. Fordelt over to forlængede weekender er Summer Days otte individuelle dage med hver sit individuelle program.

Det går af stablen torsdag 24. juni - søndag 27. juni og torsdag 1. juli - søndag 4. Juli, hvor du får over 40 kunstnere inden for musik, street art, aktivisme og performance. Der er lækker mad og kolde drikke i græsset. Og du kan bevæge dig frit, når først du er trådt ind ad porten, oplyser festivalen.

Til Summer Days kan du blandt

andet opleve hip-hop-veteranerne i Suspekt og nyere rap-sensationer som Tessa og Branco.

Der er dansksproget pop og rock med Jung og Joyce, buldrende metaloplevelser med ORM og Baest og moderne R&B fra Erika de Casier og Smerz.

Festivalen bruger et hjørne af dyrskuepladsen, som du nok kender, hvis du har været der før: Scenen, som kunstnerne optræder på, er Gloria. Og i vanlig Roskilde-stil vil graffitikunstnere udsmykke området, og imellem koncerterne vil talere som blandt andre Anna Juul, Caspar Eric, Moeisha Ali Aden og Den Grønne Studenterbevægelse indramme tidsånden fra scenen. Festivalpladsen er inddelt i sektioner jf. de gældende restriktioner, og du bestemmer selv via dit billetkøb, om du vil stå forrest eller lidt bagved. Du kan købe separate billetter til alle dage, men det er desværre ikke muligt at købe en partoutbillet.

Billetterne koster 425-495 kr. og er i salg nu.

Roskilde Festival. Foto: Thorbjørn Hansen/ROCKPOHTO

Ny Sommer- og Erhvervspakke lemper adgangen til dagpenge

Søs Nyengaard. Foto: Kasper Kristoffersen

Den nye Sommer- og Erhvervspakke fra regeringen skal erstatte de tidligere hjælpepakker, der udløber 1. juli. Den nye pakke rummer flere gode elementer, men på flere punkter afventer Dansk Musiker Forbund nu den konkrete udmøntning. ”Vi er glade for, at politikerne har lyttet til os og fortsat vil holde hånden under kulturlivet. Men på flere punkter har vi endnu til gode at se, hvordan Sommer- og Erhvervspakken bliver udmøntet, ” siger Dansk Musiker Forbunds formand, Søs Nyengaard.

Sommer- og Erhvervspakken indeholder blandt andet en

fortsat støtte til sæsonbetonet scenekunstvirksomhed frem til den 30. september 2021, samt en lempeligere adgang til dagpenge. Konkret bliver det muligt at indmelde sig i dagpengesystemet uden forudgående a-kassemedlemskab i juli måned 2021, hvis man tidligere har modtaget hjælp fra en midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv. inden for de seneste tre måneder, inden kompensationsordningen udløber. Dog skal der betales kontingent for 12 måneder bagud ved indmeldelse, og man forpligter sig derudover til et års medlemskab af a-kassen.

MUSIKKEN ⁄⁄ 7

DMFkb

ÅRSMØDE Af Rasmus Barud Thomsen

Foto: Mads Mazanti

DMF’s første Årsmøde venter forude:

To unge er på valg til Hovedbestyrelsen Til september afholdes DMF’s første Årsmøde, der erstatter den tidligere Kongres. Og i år skal der vælges to unge medlemmer til forbundets hovedbestyrelse.

2. næstformand i DMF’s hovedbestyrelse, Henrik Jansberg, er begejstret for den nye model, hvor delegerede fra hele landet mødes i et besluttende forum langt oftere end før.

Med det kommende Årsmøde indledes der en helt ny struktur i Dansk Musiker Forbund. Før gik der nemlig fire år mellem, at de delegerede, hovedbestyrelsen og sekretariatet i Dansk Musiker Forbund mødtes til den nu bortgåede Kongres.

”Et årsmøde betyder, at vi sætter kadencen op i forhold til hurtigere at kunne dreje retningen i DMF. Her mødes alle de delegerede for at tale politik, møde hinanden og sætte kursen for det næste år,” siger han.

Men for at skabe en mere moderne og manøvredygtig organisation blev det sidste år besluttet, at Kongressen fra i år af erstattes af et Årsmøde, der, som navnet kraftigt indikerer, afholdes hvert år.

Bestyrelsesmedlem i KMO og 8 ⁄⁄ MUSIKKEN

Opfordrer unge til at stille op I år går det af stablen den 19. og 20. september, hvor delegerede fra hele landet mødes med hovedbestyrelsen for at stemme om lovforslag og vælge to unge medlemmer under 35 år til Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse. Derudover skal forsamlingen også drøfte

og sætte den politiske retning.

Og i den forbindelse vil Henrik Jansberg gerne opfordre til, at evt. interesserede fra DMF København overvejer, om det kunne være noget for dem. ”Det er en fantastisk mulighed for at sætte sit aftryk på DMF på nationalt plan, og dermed påvirke den politik, der bliver ført. Som hovedbestyrelsesmedlem vil man skulle repræsentere den mangfoldige medlemsskare, ikke kun i København, men i hele landet. Det er derfor oplagt at håbe på, at blandt andre de yngre kvindelige medlemmer og medlemmer med en anden etnisk baggrund end dansk, vil stille op,” siger han.

For at blive valgt til hovedbe-

styrelsen skal man først stille op som delegeret ved KMO’s generalforsamling den 20. juni, og bliver man valgt her, kan man helt frem til selve dagen for årsmødet melde sit kandidatur til hovedbestyrelsen.

Selvom dagsordenen for Årsmødet ligger helt fast og fremgår af forbundets love, garanterer Henrik Jansberg, at der også vil blive tid til at præsentere en national vision, mission og strategi. ”Og så bliver der forhåbentlig også tid til at have en større politisk drøftelse af en strategi for lokalafdelingernes arbejde, så vi alle kan drage fordel af et aktivt og målrettet lokalt arbejde,” slutter Henrik Jansberg.

Tem

HVAD BYDER SOMMEREN PÅ?

Af Rasmus Barud Thomsen

tema intro

Hvad byder sommeren på?

H

åb og mere musik, er forhåbentligt svaret på ovenstående spørgsmål. For selv om mange festivaler igen i år må se sig nødsaget til at holde lukket, så er der nu lys for enden af tunellen.

Med omkring 25 procent af befolkningen færdigvaccineret, ser det ud til, at vi allerede i begyndelsen af efteråret kan se frem til publikumsantal og forsamlinger i de størrelser, vi kendte før corona.

I dette nummer af Musikken har vi taget pulsen på en række af de festivaler og koncerter, der bliver afviklet under de gældende retningslinjer for at høre, hvordan de løser den komplicerede opgave. Vi taler også med flere musikere, der ligesom festivalerne oplever, at det er lysner, men

at corona-retningslinjerne stadig før det hele mere besværligt.

Og det er saftsusende heller ikke nemt at navigere i de skiftende meldingerne og den usikkerhed, der betyder, at hele og halve års planlægning fra den ene dag til den anden kan blive revet midt over.

Derfor skal der herfra lyde et stort tak og et endnu større skulderklap til de ildsjæle, der satser, tør og investerer på og i musikken til glæde for alle os andre. Det er ganske enkelt modigt, når arrangører og musikere i denne tid på trods af risiko for aflysninger og økonomisk problemer vælger at stå fast og vælge kulturen og kunsten til i en tid, hvor det virker som det nemmeste valg at lade være.

Takket være de modige ildsjæle og de mange musikere med usikre krydser i kalenderen, vil København også denne sommer være en by fyldt med musik og kultur, hvor vi i fraværet af de største arrangementer stadig kan glæde os over de mindre og nye formater, der bliver afviklet.

På de følgende sider kan du læse mere om nogle af de arrangementer, vi kan se frem til henover sommeren, og vi kommer også forbi kulturborgmester Franciska Rosenkilde, der ikke vil finde sig i, at musikere bliver underbetalt på de kommunalt støttede spillesteder. Det manglede da også bare.

Til slut vil jeg ønske jer alle en god sommer og sige tak igen. Uden jer musikere, og alt det I giver os og København, ville byen kun være en tom skal. Tak fordi I bliver ved.

MUSIKKEN ⁄⁄ 9

Tem

HVAD BYDER SOMMEREN PÅ?

Af Rasmus Barud Thomsen

Efter et år med nedlukkede spillesteder er det afgørende, at musikerne får en rimelig hyre. Det mener Kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde (Å), der gerne vil vide det, hvis honorarstøttede spillesteder ikke betaler tariffen.

Kulturborgmesteren:

Sig det til os, hvis spillestederne ikke betaler tariffen

G

uderne skal vide, at det siden nedlukningen i marts sidste år ikke har været specielt nemt at være musiker. Særligt ikke som professionel freelancemusiker, hvor ens indtjening er proportionel med antallet af jobs og koncerter.

hjælpepakker, og jeg havde meget fokus på at holde hånden under den meget mangfoldige livescene, vi har i København. Steder, der primært er drevet af ildsjæle og frivillige, der - hvis de først forsvinder - ikke bare sådan kommer igen,” siger hun og fortsætter:

Det har heller ikke været helt nemt at være Kultur- og fritidsborgmester, fortæller Franciska Rosenkilde fra Alternativet, der har haft det kommunale ansvar for at sikre de offentligt støttede spillesteders økonomi og overlevelse under coronakrisen i København. For selv om man er borgmester, er man langt fra almægtig, eksempelvis er det alene regeringen og myndighederne, der bestemmer restriktionerne for spillestederne under coronakrisen, og selv om Kultur- og Fritidsforvaltningen har nogle økonomiske muskler til at hjælpe, er dele af den hjælp også afhængig af statslige midler, hvilket ikke er et nemt puslespil at arbejde med, fortæller Franciska Rosenkilde, der har fulgt musikernes udfordringer på tæt hold under krisen.

”Derfor besluttede vi så vidt muligt at fortsætte med støtte og honorarklip på samme måde, som hvis der havde været arrangementer. Dertil satte vi omkring seks mio. kr. af i aktivitetspuljer indenfor musikken. Men det har været en super hård periode, hvor det har handlet om akutredninger, hvorfor der ikke har været overskud til at udvikle på nye tiltag. Til gengæld synes jeg, at der hen mod slutningen af sidste år på spillestederne var en optimistisk energi og en stor vilje til at understøtte hinanden på tværs i forhold til musikarrangementer, hvor der blev skabt nogle konstellationer og formater, der har været rigtig gode,” fortæller Franciska Rosenkilde.

Hun fortæller til DMF KBH, at hun oplevede corona ramme hele kulturlivet som en chokbølge sidste forår, hvor især livescenen blev hårdt ramt, da den var det første, der blev lukket ned, og det sidste, der bliver lukket op igen. ”Hele erhvervet rundt om musikken blev også ramt, og det er et svært område at støtte fuldstændigt fra kommunal side.

Men jeg synes, at vi hurtigt fik lavet nogle

Som eksempel nævner hun, at nogle af de spillesteder, hvor de ikke selv kunne holde åbent pga. coronarestriktioner, støttede andre spillesteder med aktiviteter, så der på den måde var et samspil på tværs, der gjorde det muligt - trods alt - at få nogle koncerter op at stå.

Og netop de mange restriktioner har været et stort problem for mange musikere.

Eksempelvis betyder de nuværende regler, hvor steder må åbne med begrænset antal publikum, at DMF KBH’s medlem-

mer risikerer at blive tilbudt dårligere deals, fordi økonomien også er dårlige på de enkelte arrangementer.

Hvordan sikrer Københavns kommune en ordentlig honorering af musikerne, som nu har været ramt hårdt gennem det seneste år? ”Vi prøver at gøre det så godt, som vi kan, inden for de rammer, der er. Vi har honorarklip, som er det, vi bruger som tarif, og jeg vil klart anbefale, at der ikke skal ske en forringelse af musikernes løn på grund af de nuværende omstændigheder. Og det synes jeg også, vi er med til at understøtte via støtte og honorarklip til spillestederne selv om aktiviteterne er blevet aflyst.”

I DMF KBH’ er det kommet os for øre, at der er kommunalt støttede spillesteder, der tilbyder lavere løn end tariffen til de musikere, som de ikke bruger et honorarklip på.

Hvad er jeres holdning til det – skal disse spillesteder betale tariffen til alle professionelle musikere, der spiller? ”Ja. Absolut. Det skal de da. Jeg vil også opfordre til, at man, hvis man oplever det, tager fat i Kultur- og fritidsforvaltningen og jer (Dansk Musiker Forbund, red). Vi skal jo ikke udsulte de professionelle musikere, så jeg har en klar forventning om, at de spillesteder eller koncerter, der får støtte fra os, overholder tariffen. Det er svært for os at kontrollere, så vi har brug for at musikerne gør forvaltningen opmærksom på det, så vi kan tage fat i det pågældende spillested, såfremt de får støtte af os.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 11

Kunne nedlukning og genåbningen ikke også bruges til at gentænke de eksisterende rammer og skabe et mere bæredygtigt musikliv, hvor freelancemusikerne får en honorering, der er til at leve for og gøre det mere økonomisk rentabelt at være musiker? ”Det ville jeg da ønske, men det er jo i virkeligheden en arbejdsmarkedsdiskussion. Men jeg vil sige, som jeg flere gange har advokeret for, at vi i hele den kulturpolitiske debat mangler at tale om kulturen som et erhverv også. Og anerkende, at kunstnere og musikere skal have penge for det arbejde, de laver. Og jeg synes faktisk, at coronakrisen har gjort meget godt for den kulturpolitiske debat, hvor der er kommet mere fokus på, at kulturen er vigtig og bør prioriteres højere, også økonomisk, så der kommer bedre vilkår.

Det kan jeg kun støtte op om, selv om det er begrænset, hvad vi kan gøre på kommunalt niveau.”

Har du et forslag til, hvordan DMF KBH selv kan arbejde for at sikre bedre vilkår for deres medlemmer? ”Det er oplagt, vi laver et temamøde sammen omkring emnet, og begynder at sam-

arbejde om det, for det handler om at få italesat de kulturændringer, vi gerne have til at ske, og gøre det tydeligt for samarbejdspartnerne, hvilke fælles ambitioner DMF KBH og vi har. På den måde kan vi få lavet en handleplan omkring, hvordan vi skaber bedre vilkår for de udøvende musikere. Det er hermed en stående invitation.”

Du stiller op til posten som kultur- og fritidsborgmester igen til november, hvordan kunne du godt tænke dig, at kulturlivet i København udvikler sig de næste fire år? ”Vi har lært fra coronakrisen, at vi skal fortsætte den gode dialog med miljøet omkring musikken i København med fokus på, hvad vi skal gøre noget ved. Det er super vigtigt, at vi får en lige så mangfoldig livescene efter corona som før, og det handler om at understøtte vækstlaget og hele øko-systemtet omkring musikskoler og undervisning. Og så kæmper vi for at sikre fremtiden for det nye musikhus på Vesterbrogade, hvor der skal spilles akustisk musik. Der skal stadig findes nogle penge, og flere ting skal falde i hak, men der er en bred politisk opbakning til det,” siger hun og uddyber, at hun også har fokus på tiltag og aktiviteter, der understøt-

ter en støre ligestilling i musikerhvervet. ”Der er i den grad en underrepræsentation af kvinder hele vejen rundt. Det kan der være mange årsager til, men der, hvor der er nogle strukturelle og facilitetsmæssige udfordringer, vil vi gerne understøtte og arbejde for, at det bliver bedre,” siger hun.

Af samme årsag har man lavet en ligestillingsplan i Kultur- og Fritidsudvalget, der indebærer, at man, når man søger puljemidler hos dem, som et vigtigt kriterium skal fremlægge en refleksion over, hvordan man fremmer ligestilling. Det gælder hele vejen rundt i kulturbranchen, forklarer Franciska Rosenkilde. ”Når et spillested søger midler, har vi derfor fokus på, om der er reflekteret over balancen mellem mandlige og kvindelige musikere på scenen. Vi indfører ikke kvoter, for det er vigtigt for os, at mentalitetsændringen sker hos de enkelte personer med ansvar for musikprogrammerne. Mit indtryk er da også, at de fleste gerne vil medvirke til en bedre ligestilling, men det kræver ofte, at man lige bliver mindet om det, så man ikke bare gør, som man plejer, hvor programmet ofte kommer til at se lige lovligt hvidt og mandet ud.”

Mærk forskellen – forlang miljømærkede tryksager

Design/lay-out Offsettryk Digitaltryk Storformatprod.

Roll ups

Frederiksberg Bogtrykkeri

26 34 40 91 Heba@horologi.dk www.horologi.dk

Vallensbækvej 61 - 2625 Vallensbæk - 38 34 11 44 - www.fb.dk - info@fb.dk 12 ⁄⁄ MUSIKKEN

,

Lån DMF Københavns

MIKROFONPAKKER

GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. En pakke til den rene og neutrale optagelse, og en pakke, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.

TRANSPARANT PAKKE

‘BESKIDT’ PAKKE:

Pakken består af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som foretrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.

Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne.

Pakken indeholder: • 2 stk DPA 4006A • 2 stk DPA 4011A • 2 stk Schoeps CMC6-U • 2 stk DPA 2011 • 2 stk Neumann TLM 103 • 2 stk AKG SE300 -CK91 • 2 stk AKG C-535

Pakken indeholder: • Brauner VM1 • 2 stk Neumann KM 184 • 2 stk AKG C414 XLII • 2 stk Sennheiser MD421 - mkll • 2 stk Sennheiser E609 silver • 2 stk DPA 2006 • 4 stk DPA 4099 clips mic.

• 2 stk Shure SM 57 • 2 Stk Shure Beta 57 • 2 stk Shure Beta 52A • Shure Beta 91 • 2 stk AKG C535

Tilvalg til begge pakker: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.

HVORDAN OG HVORNÅR? Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på medlemstilbuddet skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270.

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

Find mere info på dmfkbh.dk

Tem

HVAD BYDER SOMMEREN PÅ?

Af Rasmus Barud Thomsen. Foto: Niels Gether

Det ville være dejligt med flere krydser i kalenderen Fakta

Tine Vitkov Er uddannet klarinettist fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2004 (som den første nogensinde) og kandidat i filmkomposition fra Syddansk Musikkonservatorium i 2014.

Arbejder primært med worldmusic, de sidste 4 år især med den latinamerikanske cumbiastil, som efter eget udsagn er perfekt for Tine Vitkov, fordi hun hér både kan spille, synge og danse.

Elsker også at arbejde med teater som musiker, komponist og også gerne lidt skuespil, og er efterhånden en velkendt sæsonarbejder på bl.a. Folketeatret pga sine alsidige musikalske og menneskelige talenter.

Er en del af ensemblerne Cumbian Colors og Fatma Zidan ensemble som spiller henholdsvis latinamerikansk cumbia og klassisk arabisk musik.

Arbejder deltid som instrumentlærer på Egedal Musikskole.

Klarinettist Tine Vitkov har stadig god plads i kalenderen til spillejobs henover sommeren, men hun håber på, at klarere retningslinjer fra politisk side på sigt vil give mere arbejde.

Coronakrisen har været barsk for de fleste musikere, det gælder også for klarinettist Tine Vitkov. Det sidste års tid har hun klaret sig igennem ”med røven i vandskorpen,” som hun selv udtrykker det. Rent økonomisk har hun overlevet, fordi hun har en deltidsstilling som underviser på en musikskole, hvilket sikrer hende noget indtægt. For spillejobs har der ikke været mange af, og det går stadig trægt med at få kalenderen booket op, fortæller hun.

”Jeg får en del forespørgsler, men jeg oplever, at både teatre og arrangører lige nu trækker underskrivningen af kontrakterne så længe som muligt. Og selv om det kan være frustrerende og skidt rent økonomisk for mig, så forstår jeg det godt,” siger Tine Vitkov og uddyber: ”For arrangørerne er det svært at få et klart politisk svar på, hvornår og hvordan de kan afvikle arrangementer, hvilket gør dem nervøse og usikre på deres økonomi.

Det betyder, at arrangementer bliver aflyst eller udsat på grund af de uklare retningslinjer. Det er ganske enkelt billigere og mere økonomisk sikkert for dem at aflyse, men det går ud over kunstnerne,” siger hun.

“Men hvis man ikke har kontrakter el lign. er det umuligt at søge kompensation efterfølgende, så på den måde kender jeg flere fuldtids-musikere, der er dårligere stillet i 2021 end i 2020. Det er fandeme ærgerligt!”

Stadig plads i kalenderen P.t. er hendes kalender for sommeren derfor kun fyldt med omkring en femtedel af de jobs, der plejer at vente i de varmere måneder. Og selv om hun tror på, at det nok skal blive bedre som samfundet åbner mere og mere op, og restriktionerne bliver færre, er hun indstillet på, at der går noget tid, før kalenderen er fuld igen.

“Jeg håber folk generelt vil sætte mere pris på live-musik og have lyst til at betale for koncerter o. lign. ovenpå de her år. Og jeg synes at forslaget om et “kunstnerfradrag” på linje med håndværkerfradraget er helt genialt”.

Den megen ekstra tid under corona har dog ikke været helt spildt, fortæller Tine Vitkov. Mens økonomien har været presset, har der været tid til at andre ting, og Tine har eksempelvis brugt den på at lære at meditere og spille saxofon. ”Selv om det gerne snart må være slut, så har coronakrisen fungeret som en slags kollektiv timeout, hvor der har været tid til at reflektere og dyrke ens hobbyer. Men nu gider vi ikke mere, vel?,” slutter hun.

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

Tem

HVAD BYDER SOMMEREN PÅ?

Af Rasmus Barud Thomsen

Festivalleder og musiker Mai Seidelin:

”Der SKAL være kunst under corona”

Foto: morphinion.com

Selv om coronakrisen har gjort det både besværligt og usikkert at afholde festivaler, så kan og skal der være plads til musik og kultur. Det fortæller Mai Seidelin, der sammen med Johan Bylling Lang står bag Copenhagen Harbour Parade

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

Det nemmeste havde måske været at aflyse dette års Harbour Parade i Københavns Havn. Men det havde ikke været den bedste beslutning for hverken festivalen, publikum eller de udøvende kunstnere.

Det fortæller festivalleder og musiker Mai Seidelin, der sammen med Johan Bylling Lang står bag Copenhagen Harbour Parade, der løb af stablen den 5. juni.

Siden september sidste år har de to sammen knoklet for at få festivalen, der afvikles i Københavns Havn, til at lykkes.

Og mens de fleste af der es samarbejdspartnere trak sig fra samarbejdet op til festivalen g r unde t cor ona , har Mai Seidelin og Johan Bylling Lang holdt fast. Festivalen skulle afvikles. ”Siden sidste års festival har vi arbejdet benhårdt på både fundraising og på at finde samarbejdspartnere.

Usikkerheden omkring corona har undervejs betydet, a t f l e r e s a m a rbejdspartnere har meldt fra, men vi ville gennemføre.

Det har krævet noget is i maven, men jeg er glad for, at vi har holdt fast,” fortæller Mai Seidelin, og uddyber: ”Der er flere praktiske grunde til, at vi ikke har udsat det til næste år, eksempelvis at vi har modtaget støtte og indgået kontrakter med en lang række musikere og kunstnere allerede. Men det vigtigste er, at der skal være kunst under corona, og vores opgave har så været at finde en måde, hvor på det kan lade sig gøre,” siger hun.

Løsningen har været at lave 15-20 sce-

ner på lige så mange både og fylde dem med musik, teater, ballet, opera og andre kunstformer og lade dem sejle fra Sydhavnen til Reffen, hvor folk i behørig afstand kan lytte og se med fra kajen med god afstand til hinanden indenfor de gældende forsamlingsregler. I alt skal omkring 90 kunstnere optræde på dagen, hvor der også er ca. 10 events på land.

To ildsjæle Både Mai Seidelin og Johan Bylling Lang har længe markeret sig som to markante ildsjæle på den københavnske kulturscene med ansvar for en lang række festivaler og kulturevents. Den allerførste Copenhagen Harbour Parade, der blev afviklet sidste år i september, vandt da også den anerkendte “JazzDanmark Prisen” ved Danish Music Awards Jazz 2020 for den mest innovative koncertoplevelse.

I år er ambitionerne øget ved at udvide det tværkunstneriske aspekt i projektet ved at tage flere samarbejdspartnere med om bord i ambitionen om at gøre projektet til et vartegn for København på linje med Copenhagen Pride, Copenhagen Jazz Festival og andre toneangivende events, der hvert år vender tilbage. Men det kræver naturligvis, at festivalen kommer godt fra start, får opmærksomhed og rent faktisk bliver afholdt.

Måtte vente på tilladelse Netop fordi festivalen er så ung, var det heller ikke muligt at søge økonomisk kompensation ved en aflysning, hvorfor en udsættelse til næste år ville være skidt i forhold til sponsorer, bidragsydere og kunstnere, der ikke ville kunne kompenseres ved aflysning, fortæller Mai Seidelin.

“Der er mange folk, der har støttet os, og dem vil vi også meget nødigt skuffe med en aflysning,” siger Mai Seidelin, der har måttet være yderst tålmodig i forhold til tilladelser og økonomisk støtte ved dette års festival.

På grund af de sene og skiftende politiske udmeldinger, hvor især genåbningen af kulturlivet blev trukket til det sidste, var det eksempelvis ikke muligt for politiet at give den afgørende tilladelse til arrangementet før blot tre uger inden dagen.

Og bevillingen fra regeringens aktivitetspulje kom også først nogle uger, inden festivalen løb af stablen.

Med andre ord er der blevet bidt nogle negle og kigget nervøst på uret hos de to ildsjæle de sidste par måneder op til festivalen. ”Vi er glade for, at det lykkedes til sidst, og vi ikke gav op. Vi har lagt et kæmpe stykke arbejde i at få vores samarbejdspartnere med om bord, og selv om mange ikke er med i år, så håber vi på, at de klar igen i 2022, hvor Københavns Havn igen skal fyldes med kultur,” siger Mai Seidelin.

Denne artikel er pga. magasinets deadline skrevet inden Copenhagen Harbour Parade blev afviklet 5. juni.

Fakta

Mai Seidelin og Johan Bylling Lang.

Mai Seidelin Sangerinde, bandleder, sangskriver, og kulturiværksætter.

Mai har en solid karriere bag sig som musiker, bandleder, underviser og kulturiværksætter. Mai er en ivrig koncertarrangør og står bag flere festivaler og kulturevents. Dertil er Mai yderst politisk aktiv i kulturdebatten i København og som bestyrelsesmedlem i Dansk Musiker Forbund København.

Johan Bylling Lang Saxofonist, bandleder, underviser og kulturiværksætter. Johan har en lang karriere som professionel udøvende musiker, men derudover også en solid erfaring som kulturentreprenør, hvor han selv har skabt flere festivaler og events, som har fået stor opmærksomhed. Projekterne har bl.a. haft fokus på nytænkende koncertformater.

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

Tem

HVAD BYDER SOMMEREN PÅ?

Af Rasmus Barud Thomsen. Foto: Flemming Grøn

Ungt jazztalent:

Sommeren ser fornuftig ud Jacob Artved er jazzguitarist og på trods af sine blot 22 år har han været musiker i en del år allerede. Han blev oprindeligt optaget på Det Rytmiske Musikkonservatorium som en af de yngste studerende nogensinde, men valgte hurtigt at droppe ud og flytte til New York i 2018 for at spille musik.

Jacob Artved har ikke haft mange jobs det sidste års tid, men ny lysner det i horisonten, fortæller den unge jazzguitarist.

Livet var fantastisk i New York for 22-årige Jacob Artved, da han i det tidlige forår sidste år boede i Brooklyn og udlevede din drøm om at spille jazz i byen, der aldrig sover.

Men det ændrede sig brat, da coronavirus lagde verden ned, og Jacob måtte pakke guitar og taske sammen, da New York lukkede ned. Siden da har der bortset fra små åndehuller sidste sommer, hvor der blev lukket lidt op, ikke været meget at lave rent musikjobmæssigt i hvert fald. ”Det har været mentalt udfordrende at holde motivation til at øve oppe, når ud18 ⁄⁄ MUSIKKEN

sigten til at spille var så langt væk,” siger Jacob, der også brugte en del tid på at arrangere koncerter og turneer, der alle er blevet aflyst. ”Det var som at få en mavepuster hver gang, det blev aflyst. Så i stedet forsøgte jeg at have fokus på andre ting, der kunne inspirere eller udvikle mig,” fortæller Jacob, der nu venter til omstændighederne er mere sikre, inden han selv arrangerer flere koncerter.

Telefonen ringer igen Til gengæld er telefonen begyndt at ringe igen, og selv om der stadig er huller i kalenderen henover sommeren, ser det allerede ganske fornuftigt ud her midt i maj, hvor Musikken taler med ham.

Copenhagen Jazz Festival og en række koncerter på blandt andet Bornholm venter på ham, og han fornemmer en gryende optimisme hos både sig selv og i branchen generelt. ”Der er lys for enden af tunellen, og jeg glæder mig helt vildt meget til at komme ud og spille igen,” siger Jacob, der især ser frem én speciel koncert i løbet af sommeren.

Under jazzfestivalen i København skal han nemlig spille sammen med den legendariske trommeslager Billy Hart, der er en af hans store musikalske helte.

Netop muligheden for at suge til sig og lære noget nyt fra andre musikere har Jacob savnet, siden han måtte forlade New York. Derfor er hans plan også at komme ud og rejse igen, så snart det er muligt og tilrådeligt.

Tilbage til New York Først vil han gerne tilbage til New York, og derefter er en tur til Brasilien og Cuba på tegnebrættet. Her vil han sammen med en flok musikervenner rejse rundt og opleve musik og kultur og nyde livet som unge og frie musikere. ”Jeg længes virkeligt efter at rejse, og derfor glæder jeg mig til sommeren er omme, hvor vi forhåbentligt kan komme ud igen,” fortæller han.

Der har da også været fordele ved coronakrisen, fortæller han, særligt på det personlige plan. Udover at lave en plade sammen med sin far, oboist og professor Max Artved, hvor Jacob arrangerede musikken, har han også haft tid til at tænke sig grundigt om og finde ud af, hvad der er vigtigt for ham. ”Fraværet af musiske indtryk under nedlukningen har givet mig bedre tid til at tænke over, hvordan jeg gerne selv vil lyde,” forklarer han og uddyber, at krisen også har givet ham tid til at reflektere over livet generelt. ”Jeg har fået perspektiv på nogle ting, som jeg før brugte meget tid på at tænke eller bekymre mig over. Det kunne være betydningen af, om jeg nu skulle spille sammen med den og den musiker. Nu går jeg mere op i, om musikken er fed, og om jeg laver det, jeg gerne selv vil,” slutter han.

MUSIKKEN ⁄⁄ 19

Tem

HVAD BYDER SOMMEREN PÅ?

Af Mads Mazanti

UHØRT er ved godt mod:

Musikken spiller til august Interview med Jesper Krüger, festivalchef for UHØRT Festival

Med de nuværende restriktioner kan vi lukke 500 mennesker ind. Vi ville gerne have flere folk igennem, så musikerne får mulighed for at spille for et større publikum. Derfor satser vi på, at politikerne når at få styr på det hele, og at det forhåbentlig ser meget bedre ud, når vi skal afvikle i august måned. Den ting har vi jo ikke så stor indflydelse på.

Til festivalen i 2020 sad folk ned med en kapacitet på 500, så nu har vi erfaringer med det antal. I år kan vi eksempelvis sammenligne med, hvor mange no-shows vi havde sidste år, hvilket gør det muligt for os at justere publikums-antallet bedre.

Hvad byder sommeren på for jer - hvilke opgaver står UHØRT Festival over for?

Grundlæggende er vi fortrøstningsfulde og ved rigtig godt mod. Så vidt jeg ved, var vi den eneste udendørs musikfestival over flere dage, der blev afviklet i 2020.

Vi har derfor et ekstra godt udgangspunkt for at afvikle dette års festival – vi har prøvet det før.

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

Vi har tidligere udbudt partout-billetter, men det droppede vi sidste år, hvor vi kun solgte én-dags-billetter. Vi har ikke interesse i bare at sælge en masse billetter – vi har interesse i, at folk dukker op og oplever koncerterne, og vi vil helst ikke have tomme pladser, hvis det kan undgås.

Vi er nu færdige med bookingen af musikere, og kan tage fat på den administrative præ-produktion. Vi skal også offentliggøre vores program i løbet af juni

og juli måned. Og helt grundlæggende skal vi have sikret økonomien, fordi publikumsantallet som nævnt er usikkert. Der er derfor stadig en del fundraising i gang.

Vi fundraiser UHØRT fra bunden hvert eneste år, da vi ikke er en kommerciel festival. Som non-profit festival kan vi ikke generere et overskud fra år til år.

Privatfoto Lige nu kigger vi helt konkret på, hvilke modeller vi kan arbejde med i forhold til pladsindretning, scene-placering og arbejdet med holdet af frivillige. En konsekvens af publikumsrestriktionerne er, at vi ikke kan være lige så large overfor de frivillige, som vi gerne vil være. Som frivillig er man i år nødt til at tage nogle lidt længere vagter, end vi egentlig synes, man skal. Men jo færre frivillige vi har på pladsen, jo flere billetter kan vi frigive til det almindelige publikum.

Hvilke reaktioner har I fået fra artister og publikum?

Folk er generelt super glade for at festivalen bliver afviklet. Vi har et ret trofast publikum, der godt kan lide formatet med at blive præsenteret for en masse ny mu-

Fakta UHØRT

Hvad UHØRT Festival præsenterer hele landets nyeste musik og bliver afholdt en gang om året i august i København. På

Foto: Erling Brodersen

sik. Derfor kommer det formentlig også til at gå stærkt med billetsalget simpelthen, fordi der ikke er så mange billetter i udbud.

Så publikum er nødt til at holde sig til, når salget begynder.

Vi vil selvfølgelig også meget gerne have, at branchefolkene dukker op på festivalen, men vi kan desværre ikke bare strø om os med gratis billetter til vigtige mennesker i branchen. Det er i høj grad det musik-elskende publikum, der skal være til stede.

UHØRT er ikke en festival, der traditionelt tiltrækker et ’bajer-svingende’ publikum i stort antal, så det er begrænset, hvad vi kan forvente at omsætte på den front.

Vi har altid gjort meget ud af at være en festival, der ikke er afhængig af ølsalg. Vi forsøger derfor altid at have sikret økonomien, inden festivalen afvikles.

Kan du sætte flere ord på, hvad du tænker om at festivalen rent faktisk bliver til noget?

Det er super fedt, at det kan lade sig gøre!

Med de udmeldinger, der løbende har væ-

UHØRT kan du opleve nye og ret fra regeringens side, har vi ikke på noget tidspunkt været nervøse for, at vi var nødt til at aflyse i år. De overvejelser havde vi sidste år. Vi præsenterer kun danske kunstnere, og er ikke afhængig af musikere fra udlandet. De fleste af de kunstnere, vi præsenterer, er desuden ret nye, og for mange af dem gennemføres koncerten i et relativt nemt set up.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at de nye musikere ikke snydes for chancen for at komme ud og spille. Hvis UHØRT ikke er der, vil der opstå et ret stort hul for netop de nye kunstnere, på vej frem.

I det storpolitiske perspektiv har vi nemlig en stærk forventning om, at vækstlaget kommer til at lide i rigtig lang tid. Det gælder selvfølgelig også de professionelle musikere, men især vækstlaget kommer nok til at mærke, at spillesteder i de næste mange måneder vil præsentere alle de mange kunstnere, de har været nødt til at udskyde på grund af corona. I en pakket spillestedskalender vil der nok ikke være den samme plads til at præsentere ny dansk musik, som traditionelt set ikke sælger så mange billetter.

spændende toner og genrer og man går helt sikkert derfra med et nyt yndlingsband på playlisten.

UHØRTs mission er at give de optrædende musikere et skub i den rigtige retning igennem talentudvikling.

UHØRT blev første gang afholdt i 2013 på en græsplet på Refshaleøen. Dengang 1 dag, 3 scener og 26 bands – og dette år stod The Minds Of 99 på scenen! Siden da er festivalen rykket til stenbroen og udvidet til at være en 2 dages festival med 39 bands på de 3 scener.

Hvor Enghavevej 80, Vesterbro Hvornår 19.-21. august

MUSIKKEN ⁄⁄ 21

Tem

HVAD BYDER SOMMEREN PÅ?

Af Mads Mazanti

København er en stærk musikby

Fakta

Copenhagen Jazz Festival Hvad Copenhagen Jazz Festival er en årligt tilbagevendende musikfestival, der fejrer jazzen i alle dens mulige og umulige afskygninger. Festivalen har eksisteret i sin nuværende form siden 1979 og har med sine mere end tre årtier på bagen for længst markeret sig som en af Europas mest velrenommerede jazzfestivaler Hvor København + omegnskommuner Hvornår 1.-24. juli

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

Interview med Kenneth Hansen, festivalchef for Copenhagen Jazz Festival

andet at tage lidt af trykket af festivalen.

På et normalt år vil festivalen bestå af mere end 1300 koncerter over 10 dage fordelt på 130 venues i København. Det er svært at finde en byfestival med så mange koncerter og venues involveret.

Og hvis man forestiller sig at smittetallet stiger hen over juni måned, vil mange festivalgæster måske tænke at festivalen er lidt for ’farlig’. Det har vi omgået ved at sprede musikken ud både tidsmæssigt og geografisk.

Festivalen bliver også anderledes på den måde, at udendørssteder som Lindevangsparken og Kongens Have ikke er med i år. Sidstnævnte er en af festivalens mangeårige hovedvenues, men som arrangør er det ikke tilladt at sætte hegn op, for Kongens Have er en fredet park med gratis offentlig adgang.

Hvad byder sommeren på for Copenhagen Jazz Festival?

Vi har i år udvidet festivalen. I stedet for ti dage varer den 24 dage. 2021-udgaven starter i år torsdag den 1. juli og løber til den 24., så man kan næsten sige, vi følger julekalenderen.

Som noget nyt har vi i år inviteret Københavns Kommunes nabokommuner med i festivalen. Før i tiden har enkelte nabokommuner været med, men i år har vi valgt at sende invitationer til alle jazzklubber og -spillesteder i nabokommunerne.

Københavns Kommune er den kommune, der primært betaler for Copenhagen Jazz Festival, men vi har fået lov til at lukke andre kommuner med ind i festivalen, fordi corona-situationen er så speciel i år.

Generelt vil vi i år fokusere på de positive ting, og i vores pressemateriale har vi derfor ikke fokuseret lige så meget på corona, som vi kunne have gjort. Folk er simpelthen drøntrætte af at høre om corona. Vi fokuserer derfor på, at der i år bliver en festival i modsætning til sidste års festival og Vinterjazz, der begge blev aflyst. Og i år bliver den tilmed meget større, end den plejer, med mange flere dage og deltagelse af omegnskommunerne.

Vores bagtanke med udvidelsen er blandt

Så i 2021 er Copenhagen Jazz Festival hovedsagligt en spillestedsfestival baseret på de enkelte spillesteders aktiviteter.

De koncerter festivalen selv arrangerer forsøger vi også at lægge på spillesteder som Loppen, Pumpehusets Byhave og Skuespilhusets foyer. Det er steder, der kan indgangskontrolleres, for ligegyldigt hvor man laver koncerter hen over sommeren, skal man vide præcis, hvor mange mennesker, man lukker ind. Til gratiskoncerter har publikum det med at komme og gå. Hvis der ikke står nogle med en kliktæller, kan man meget hurtigt miste overblikket over, hvor mange mennesker, der er til koncerten.

Hvilke reaktioner har I fået fra artister og publikum?

Vi har kun fået positive reaktioner indtil videre. Folk er glade for, at vi ikke lægger os ned. Der bliver en festival i år, og at den ligefrem er udvidet, synes folk er fedt.

Kan du sætte flere ord på, hvad du tænker om at festivalen rent faktisk bliver til noget?

Jeg tror, det bliver en vigtig festival, for der har ikke været en jazzfestival i København siden februar 2020. I det hele taget er det meget længe siden, der har været

noget, der minder om en live-festival i byen, så det bliver ret specielt, når det hele kører igen.

Copenhagen Jazz Festival 2021 bliver nok lidt back to basics. Eftersom det hele foregår på spillesteder, sætter vi fokus på, hvor fedt miljøet er i København. Både i forhold til de musikere, der bor her, men også i forhold til byens mange arrangører og venues. København er generelt en stærk musikby – ikke mindst på jazzområdet. Det kommer dette års festival til at blive en fejring og en markering af.

Hvilken indflydelse har corona på festivalen?

Jeg tror, at folk i år kommer til at sætte ekstra pris på at mulighederne for at høre live-musik og opleve noget sammen med andre igen er til stede. I løbet af coronaen har det været muligt at opleve ting, men det har været en slags solo-oplevelser.

Nu kan man igen opleve og føle noget med andre. Fællesskabsfølelsen omkring musik og kultur i det hele taget kan man ikke erstatte med noget.

Der har været masser af streaming-koncerter uden publikum, men det er ofte en ret flad oplevelse. Og selv når online-koncerten har været god, har jeg tænkt: I wish it was live! Hele den improvisatoriske side af jazz er i høj grad baseret på, at publikum reagerer. En jazz-solo uden publikum er noget helt andet end en jazz-solo med publikum. For musikerne er det nærmest en åbenbaring at spille for live-publikum igen.

Og det bliver magisk igen at se musikerne fare rundt i byen mellem tre-fire jobs om dagen med en guitarpose på ryggen eller en bækken-taske i hånden.

Corona har været ad helvede til og på mange måder skal vi alle sammen starte helt forfra. Det eneste lyspunkt er, at det kan være meget sundt at revurdere ting og tage en pause fra noget. På den måde kan man altid finde noget positivt i det negative, men der er ingen tvivl om, at vi har været igennem en rædselsfuld periode. Vi glæder os til det er fuldstændig overstået.

Nu går vi på med krum hals og med det brede smil, og så må vi se om, vi ikke kan komme tilbage til dét, det hele handler om: mødet mellem musikere og publikum.

MUSIKKEN ⁄⁄ 23

Tem

HVAD BYDER SOMMEREN PÅ?

Af Mads Mazanti

Strøm Festival:

Elektronisk musik overlever altid 24 ⁄⁄ MUSIKKEN

Interview med Frederik Birket-Smith, direktør for Strøm Festival

diskotek og andre begivenheder, der er meget fysiske, dansende og natteagtige.

Det bliver mere sid-ned og mere digitalt.

Det lyder måske en lille smule kedeligt for dem, der er vant til at opleve vores koncerter, men vi arbejder indenfor den ramme, der er mulig i år. Vi forsøger at agere ud fra nogle restriktioner, som ingen kender. Ingen ved, hvordan tingene ser ud i august.

Vi minimerer derfor risikoen og sikrer, at de aktiviteter vi laver, lægger sig op ad den måde, vi afviklede koncerter sidste år.

Der er et stort behov for, at regeringen tager sig sammen og melder klart ud.

Det er selvfølgelig nemt at sige for mig, men det er en udfordring, at det bliver en sommer, hvor folk i høj grad selv må finde ud af, hvordan de laver deres fester og festivaler. Det medfører en masse pirateri i miljøet, som kommer til at øge smitterisikoen helt enormt. Jeg synes, det er meget uansvarligt af regeringen ikke at have taget den usikkerhed til sig nu, hvor de – med få undtagelser – har lukket alle festivaler ned.

Hvad byder sommeren på for Strøm Festival?

I lighed med sidste år bliver Strøm Festival en anderledes omgang i 2021. Men i det mindste bliver der en festival, i modsætning til så mange andre festivaler rundt omkring, der har måttet aflyse i år.

I sagens natur er vi i Strøm født meget omstillingsparate, for nu at bruge et af regeringens udtryk.

Vi afvikler ikke festival med indhegning, overnatning, camping og den slags ting. Vi bruger byens rum, naturen og alle mulige alternative og utraditionelle locationer til at koble by og musik på en anden måde.

Det kan være i metro-tog, vandreservoirer, klokketårne eller på gader og stræder.

Det har vi altid gjort, og det gør vi også i år.

Hvordan håndterer I corona-restriktionerne?

Allerede i efteråret 2020 meldte vi ud, at uanset, hvad der sker, så laver vi en Strøm Festival i 2021. Vi tilpasser os restriktionerne ved at flytte koncertformaterne ind i nogle rammer, som vi ved, vi kan håndtere.

Det betyder også, at vi frasorterer nogle af de ting, vi er kendt for, for eksempel store dansearrangementer, rulleskøjte-

Siden september sidste år har vi presset på politisk for at lave alternativer og seriøse koncertforsøg sammen med Statens Institut for Folkesundhed, så man rent faktisk kan uddrage noget viden af det, vi går og snakker om. Jeg glæder mig til, at regeringen tager sig sammen og tager vores branche mere alvorlig.

Hele vejen igennem har vi selvfølgelig været nødt til at tænke agilitet ind i vores planlægning af festivalen. Hvordan afholder vi eksempelvis en festival, hvis hele corona-situationen ser forfærdelig ud i august?

Hvilke reaktioner har I fået fra artister og publikum?

Ligesom sidste år er folk meget begejstrede for, at der endelig kommer til at ske noget. Og yes! – endelig er der nogen, der retænker og bruger de benspænd som corona også er. I stedet for at se det som en hæmsko, ser vi det som en positiv ting, at vi aldrig har haft mere tid til at skabe musik end under corona. Publikum værdsætter meget, at Strøm har en pro-aktiv tilgang til hele pandemien, som selvfølgelig også er en giga udfordring.

Hvad er det allervigtigste for Strøm Festival i år?

Det er, at vi får markeret, at den her musik altid overlever. Elektronisk musik overlever altid – også selvom der er pandemi.

Fakta

STRØM Festival

Hvilke forventninger har du til dette års festival?

I Strøm kommer vi til at lave fysiske koncerter på alle mulige vilde måder, og ligesom mange andre vil vi også lave digitale ting. Vi laver en del, der lægger sig op ad vores vidensprogram, hvor man for eksempel kan lære af en producers arbejde midt i en pandemi. Producerne har haft al tid i verden til at skabe musik, men hvad har de lært, og hvad kan de sende videre til andre musikskabere?

Overordnet vil vi gerne fokusere på andet og mere end bare koncertoplevelsen. Vi ønsker også at understøtte den væsentlige del af musikbranchen, der handler om at videregive erfaringer og læring, så hele branchen løftes. Vi laver en række artistportrætter og masterclasses online, så man også kan tilgå dem efterfølgende.

Hvad Den årlige Strøm Festival i august præsenterer elektronisk musik af højeste kvalitet for mere end 15.000 gæster.

Programmet sammensættes af lokale talenter og artister fra vækstlaget såvel som etablerede professionelle fra den danske og internationale elektroniske musikscene.

Hvor København og Frederiksberg Hvornår 11.-14. august

MUSIKKEN ⁄⁄ 25

Tem

HVAD BYDER SOMMEREN PÅ?

Af Rasmus Barud Thomsen

Operafestival:

Vi må planlægge så godt vi kan Copenhagen Opera Festival løber af stablen 19. til 28 august, hvor festivalen satser på lempede og færre restriktioner. For at være på den sikre side planlægger de mere end 20 forskellige formater efter de nuværende regler.

og i relevante formater, også selv om det bliver under andre omstændigheder end normalt. Og selv om krisen er aftagende, bliver det ikke back to normal i år. Men det er også okay, siger Amy Lane. ”Sidste års 100 operaøjeblikke var en stor succes, hvor vi fik opera ud til folk, der aldrig før havde hørt det. Når omstændighederne skifter giver det også nogle muligheder, og hvis man har fokus på dem, skal der nok komme noget spændende og nyt ud af det,” siger hun.

Koncerter over hele byen Til dette års festival er der planlagt koncerter på både i havnen, på flere centrale pladser omkring i byen, på museer, i kirker, i en lejlighed og på flere spillesteder. Her kan der skrues op og ned for antallet af publikummer, og Amy Lane er sikker på, at der nok skal komme opera ud til folket, uanset, hvad

eksempelvis helt aflyses og i stedet hurtigt erstattes med 100 opera-øjeblikke til København, hvor musikken poppede op i korte og længere glimt over hele byen inden for rammerne af de daværende restriktioner.

På den måde kom musikken stadig ud til publikum og borgere i hele byen om end, det var på en noget anden måde end tidligere år.

Amy Lane

Normalt planlægges Copenhagen Opera Festival flere år i forvejen, hvilket naturligvis ikke er muligt under coronakrisen.

Det gælder også for dette års festival, hvor der uagtet de lempede restriktioner stadig bliver langt op til de 35-40.000 publikummer, som festival har haft i tidligere år.

Men så må man jo gøre noget andet, hvilket festivalchef Amy Lane nu har en vis erfaring med.

Sidste år måtte det planlagte program

Amy Lane fortæller, at festivalen netop har den fordel, at den ikke har et permanent hjem, og derfor er enormt fleksible i forhold til, hvordan de afvikler.

I forhold til dette års planlægning har festivalen besluttet sig for at lade programmet udkomme drypvis i stedet for at melde et samlet program ud. Det giver dem nemlig muligheden for bedre at se tiden an med forbehold for ændrede restriktioner, og dermed hvilke rammer, de kan operere under.

På trods af, at det er vanskelige arbejdsbetingelser, er det et arbejde, som Amy Lane alligevel glæder sig over og til. For hende er det vigtigste nemlig, at musikken kommer ud, herunder til nye publikummer

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Foto: Victoria Mørck Madsen

smittetallene betvinger af restriktioner. ”De mange mindre og alternative spillesteder og pladser giver os en stor frihed til at gøre tingene anderledes og tilpasse os de restriktioner, der er gældende,” siger Amy Lane, der dog satser på, at der i år også skal være en Festivalscene, som det tidligere har været normen.

Den skal ligge på Den Røde Plads på Nørrebro, og skal danne rammen om festivalen i løbet af de ni dage, hvor København står i operaens tegn.

Alt efter, hvor mange mennesker, der til den tid må være samlet, er det planen, at der kan skrues op og ned for antallet af publikummer til koncerterne på scenen.

Og selv om Amy Lane naturligvis håber på det bedste, er de nødt til at planlægge efter de nuværende restriktioner.

”Vi vil meget nødigt skulle aflyse koncerter og andre events, så derfor har vi et forsigtighedsprincip, hvor vi hellere vil kunne skrue op for antallet af gæster end ned eller i værste fald skulle aflyse,” siger hun.

Usikre budgetter Usikkerheden rammer også budgetterne, hvor festivalen af gode grunde ikke kan vide, hvor mange billetter, de kan sælge.

Derfor opererer de med det mindst mulige budget lagt ud fra de nuværende restriktioner. ”Vi håber på flere gæster, end det for nuværende er tilladt, men for ikke at brænde fingrene økonomisk, tager vi ingen chancer,” siger Amy, der dog understreger, at mange af festivalens koncerter og optrædener kan høres ganske gratis, som del af festivalens strategi om at nå nye publikummer.

Og det er netop festivalens store styrke, siger hun. ”Et af mine store ønsker er at få opera ud til så mange folk som muligt og bryde nogle af de fordomme om, at det er elitært og umoderne. Det havde vi rigtig gode erfaringer med sidste år, og det vil vi fortsætte med i år, hvor der bliver en del koncerter steder, hvor folk måske ikke regner med, at der bliver sunget opera,” fortæller hun og fortsætter: ”Coronakrisen har været noget af en omvæltning for os og operascenen som helhed, og vi glæder os naturligvis til, at tingene vender tilbage til normalen. Men krisen har også været øjenåbner for, hvordan tingene kan gøres anerledes, som jeg tror, vi kan drage nytte af fremover,” slutter Amy Lane.

MUSIKKEN ⁄⁄ 27

DMFkb

LIGESTILLING Af Rasmus Barud Thomsen

Der skal større fokus på sexisme, ligestilling og forskelsbehandling i den danske musikbranche. Derfor er der blevet nedsat et nyt ligestillingsudvalg under DMF København I kølvandet på #metoo bevægelsen og de mange beretninger om sexisme og forskelsbehandling i den danske musikbranche, som man bl.a. har kunnet læse om i dagbladet Politiken, er der blevet nedsat et ligestillingsudvalg under DMF København bestående af syv af KMO’s 13 bestyrelsesmedlemmer.

Sara Nigaard Rosendal er udvalgets forperson og tovholder, og fortæller, at formålet med det nye udvalg er at finde de væsentligste fokusområder at sætte ind på og derefter komme med konkrete forslag til, hvor28 ⁄⁄ MUSIKKEN

Nyt ligestillingsudvalg har fokus på sexisme og forskelsbehandling dan problemer omkring manglende ligestilling kan løses, og hvordan ligestillingen kan fremmes fremadrettet.

Ligestillingsudvalget blev nedsat sidste efterår, og mens det er et vigtigt område, er det ikke et nemt emne at bevæge sig ind på, fortæller Sara Nigaard Rosendal.

• • • •

• •

Booking og ansættelser Musikuddannelser Fordelingen af støttekroner Sprog og kommunikation, herunder hvilke titler, der bruges i KMO-regi Vidensbank og evidens Et uvildigt organ til sager om mangel på ligestilling, sexisme og forskelsbehandling

”Ligestilling og sexisme er et komplekst område, hvor der er mange holdninger baseret på folks egne erfaringer. Og til at starte med har det været vigtigt for os i udvalget at finde et fælles sprog omkring emnerne, så vi kan kvalificere samtalen,” fortæller hun.

Udvalgets arbejde bliver fremadrettet at have fokus på, hvilke problemer med ligestilling, der kan være i de forskellige fokusområder, og komme med forslag til, hvordan det kan ændres.

De seks fokuspunkter Udvalget er i dag nået frem til følgende seks fokusområder, som de arbejder indenfor:

”Jeg tror altid, der har været store udfordringer med ligestilling i musikbranchen. Det nye er, at der nu er et stort fokus på det,

Og det er på høje tid, mener Sara Nigaard Rosendal.

og at vi har nået et punkt, hvor folk siger: Vi vil ikke finde os i det mere,” siger Sara Nigaard Rosendal.

I forhold til eksempelvis booking og ansættelser er der eksempelvis i dag en skæv fordelingen mellem antallet af kvinder og mænd, der optræder på landets spillesteder. Det samme gælder for nonbinære og personer af anden etnicitet end danske, der også oplever mangel på ligestilling, fortæller Sara Nigaard Rosendal.

Samarbejde på tværs For at undersøge den problemstilling nærmere og komme med forslag til, hvordan det kan ændres, er der nedsat et undervalg med netop dette som fokusområde. ”Vi oplever gate keeping om-

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Foto: Mette Sanggaard

kring, hvem der får lov at spille på de forskellige spillesteder.

Det gælder både bookere og spillesteder. Men når vi taler med dem, svarer de, at der ikke er nok kvindelige musikere, og at problemet ligger og begynder hos musikskolerne, der tiltrækker for få kvinder. Men musikskolerne peger på manglen af kvindelige forbilleder som årsagen til, at der ikke er flere kvinder eller piger hos dem,” siger hun.

Det kan altså hurtigt ende i en høne eller ægget diskussion, hvor udvalgets opgave bl.a. bliver, at komme med løsningsorienterede forslag til, hvordan ligestilling på musikscenerne fremover kan forbedres.

I forbindelse med dette og de andre forslag og initiativer, som udvalget arbejdet på, håber

Sara Nigaard Rosendal, at de kan få et samarbejde op at køre med eksempelvis Dansk Live, så den praktiske implementering af kommende forslag får en større gennemslagskraft.

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt.

Det vil give en større effekt på et problem, Sara selv oplever som musiker.

Udover, at hun fagligt er engageret i udbredelsen af ligestilling, har hun også personlig erfaring med, at der er reelle problemer, der skal løses. ”Ligestilling er en hjertesag for mig, og som kvinde i et fag med en overvægt af mænd, har jeg også oplevet ting, der ikke var i orden. På den måde er mine egne oplevelser en slags benzin til at få ændret de ting, der står i vejen for en reel ligestilling,” siger Sara Nigaard Rosendal.

Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier.

Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk MUSIKKEN ⁄⁄ 29

DMFkb

BYEN Af Mads Mazanti

DIT:KBH understøtter det smukkeste ved menneskeheden Som musiker eller koncertarrangør på jagt efter nye udfoldelsesmuligheder i det københavnske musiklandskab, er man måske stødt på DIT:KBH. Man hvad dækker betegnelsen over, og hvordan understøtter sammenslutningen af spillesteder musiklivet i Hovedstaden? Det sætter kulturhusleder Peter Bække ord på her.

DIT:KBH er en kommunal kulturhus-enhed, der er forankret i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Enheden har i alt 10 adresser hvoraf syv er spillesteder. Det drejer sig om Krudttønden på Østerbro, Union med ALICE på Nørrebro, HUSET i Indre By, Råhuset og Basement på Vesterbro, Kraftwerket i Valby som rummer Underwerket samt Stairway i Vanløse. Det forklarer Peter Bække, der siden 2016 har været Kulturhusleder af Onkel Dannys Plads med Råhuset, Stairway, Basement og KraftWerket.

Kulturhus-enheden er ikke geografisk funderet, men såkaldt

30 ⁄⁄ MUSIKKEN

bydækkende. Fælles for de syv spillesteder er, at de alle arbejder med begreber som samskabelse, frivillighed og kulturelle partnerskaber. Kulturhusleder Peter Bække uddyber: ”Vi ønsker at rumme de alternative kræfter i København. Både foran, bagved og på scenen. Vi kan tilbyde plads og scenegulv, hvilket er i høj kurs i København. Og så kan vi facilitere et netværk, hvor musikere, koncertarrangører og frivillige kan understøtte hinanden.”

Klyngen af venues i Københav n har sammenlag t op i mod 1200 arrangementer om året. Maler man med den brede pensel, bevæger DIT:KBH sig

med internationale kunstnere og den slags. Her ville kultur-iværksættere kunne bruge hinanden smart,” uddyber Peter Bække.

Er med til at starte rejsen At understøtte den musikalske fødekæde og musikmiljøerne i København er en kernopgave for DIT:KBH. ”Med fødekæde mener vi alt det, der ligger efter amatør og inden det etablerede. Det er en kæmpe boldbane. Helt overordnet er udvikling det spændende for os i DIT:KBH. Amatørmusikken hører til et andet sted, men når man udvikler sig som musiker, starter der en rejse, der fortsætter til du står på en større scene på Roskilde Festival eller lignende,” forklarer Peter.

Når man som musiker er kommet op på en af de øverste karrieremæssige hylder, ryger man ud af DIT:KBH’s naturlige fokusområde. Om det siger Peter: ”Vi spiller ikke naturligt en rolle i for eksempel Nephews næste skridt. Udviklingen hertil er interessant for os. Undervejs har vi kompetence til at understøtte, og være den ’varme sweater’ man kan tage på.”

programmæssigt indenfor de mere alternative genrer. Peter understreger, at det på ingen måder er en kategori DIT:KBHspillestederne har patent på.

Genrebegrebet er i det hele taget meget mere opbrudt end for eksempelvis 25 år siden, hvor jazz var jazz, rock var rock og så videre. ”Vi præsenterer og understøtter det alternative. Det gælder både musik, mad, film, teater, ord og andet. Vi har desuden et ønske om at spille en rolle ved at være samlende i et netværk af små spillestedsaktører. Det kan der komme mange gode ting ud af: bandudveksling, fælles arrangementer, koordinering af tours

Og det er lige så høj grad arbejdet bag som på scenen, der understøttes af DIT:KBH. Op mod 70% af arrangements-outputtet i DIT:KBH er baseret på samskabelse med uafhængige kulturpartnere i miljøerne rundt omkring i København. ”Det er de specialiserede miljøer, der står for selve kulturskabelsen. Vi sørger for at facilitere processen, for profilskærpelsen og for den professionelle ramme. Og ligesom de optrædende på scenen, kan arrangørerne også gå fra en lille til en større scene i vores regi.

Det vigtigste for os er, at vores arrangørpartnere kan vokse og afprøve nye formater,” siger han og uddyber: ”Vores syv forskellige rammer er meget forskellige i kapacitet

og udtryk, og her kan man udvikle sig, hvad enten man som kulturskaber og frivillig står bag scenen, som musiker står på scenen eller som publikum står foran scenen og er med på rejsen sammen med os,” understreger Peter Bække.

Vil dyrke det alternative En konkret drøm for Peter og hans leder-kolleger i DIT:KBH er at etablere og tage teten på et nationalt forum for små aktører og kreative ildsjæle. ”Jeg er selv fra provinsen, og ved at stort set alle større provinsbyer på et eller tidspunkt har haft et alternativt kulturmiljø, hvor unge mennesker har skabt noget sindssygt fedt i en garage et sted i byen. Det fælles for den slags spændende initiativer er, at kommunerne i de respektive byer aldrig formår at gribe den. Selvom det altid drejer sig om småpenge, og selvom kommunerne ville få uendeligt meget tilbage ved at understøtte ildsjælene med få midler. Men kommuner kan sjældent håndtere ikke at have kontrol,” mener Peter.

I et landsdækkende forum – eller familie, som Peter også benævner det – vil man som kreativ iværksætter kunne henvende sig, hente rådgivning og gensidig sparring. Og som eksponent for DIT:KBH er Peter tydeligvis passioneret om at etablere et relevant fundament for det nye, det skæve og alt det i musikmiljøet, der måske ikke lige peger i retning af mainstream-kanaler og -scener. ”I DIT:KBH understøtter vi de smukkeste ting ved menneskeheden: at være social og være skabende. Det er helt gåsehudsagtigt at tænke på, at mennesker med unikke berøringsflader og utæmmet skabertrang kan tilbydes plads og formaliseret netværk i 2021. Det er sindssygt vigtigt, og i min optik er dette også en kommunal opgave,” fastslår Peter.

Til det nysgerrige publikum Koncerter i DIT:KBH’s venues er åben for alle, men den typiske koncer tgænger ligger aldersmæssigt mellem 18 og 40 år. ”Vores målgruppe er den nysgerrige og interesserede musikgænger, der gerne vil udfordres, og søger det andet – den alternative kulturoplevelse. I vores fælles vision snakker vi meget om at være kulturelle åndehuller. DIT:KBH vil så at sige gerne præsentere den kulturelle skyggeverden. Det er ofte her de nye brydninger sker og det spændende opstår,” siger Peter Bække.

Og hvordan er det så man som musiker kan få et konkret samarbejde med DIT:KBH og øge mulighederne for flere jobs i kalenderen? Det har Peter Bække et bud på: ”Når vi i DIT:KBH understøtter udviklingen af et musikmiljø understøtter vi også koncertdrif t. Der er så mange skabende kræfter derude med ild i røven, fantastiske netværk og vanvittige kompetencer. Det de mangler er først og fremmest fire vægge, en scene og et lydanlæg. Dernæst har de brug for et fællesskab – nogle at skabe sammen med. Der er ikke mange steder i København, der byder op til dans på den måde, men det er netop dét DIT:KBH er sat i verden for: at byde den gode idé indenfor. Vi vil gerne lege,” siger han og fortsætter: ”For musikerne er det enkelte venue i DIT:KBH ikke bare ét spillested men måske tyve arrangører, man kan forholde sig til og kontakte, hvis man har ønsket om at stå på en scene.

Vi giver plads til kulturskaberne, og det har en kæmpe afsmittende effekt på et musikermiljø. Som musiker er der samlet set omkring 200 arrangører, man kan interagere med. Det er kreative knudepunkter, der selv kan søge honorarklip, og har deres egen økonomi. Dét skaber jobs og playtime på en spillestedsscene.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 31

DIT:KBH om sig selv

jøer, upcoming arrangørgrupper, festivaler og kulturelle fællesskaber.

Vores fælles paraply hedder DIT:KBH, hvor DIT står for Do It Together. Navnet er udtryk for vores DNA om samarbejde og samskabelse. I dag har de syv spillesteder mere end 200 samarbejdspartnere, 1200 koncertarrangementer og 3000 artister præsenteres i løbet af et år. Af disse gælder det for 70 procents vedkommende, at de beror på et direkte samarbejde med københavnske musikmil-

Scenerne på de syv lokationer fordelt på seks bydele udgør en sammenhængende fødekæde, hvor kulturskabere, koncertarrangører og artister kan udvikle sig fra mindre til større scener, hvor den lille idé kan vokse sig stor, og hvor koncer ter kan blive til festivaler. Scenerne er omdrejningspunktet for vores fællesskabs målrettede indsatser for at fremme talentudviklingen, udvikle fødekæden

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

indenfor musikken og styrke demokratiseringen af det københavnske musikliv.

De 7 spillesteders profiler Overskriften er det alternative, men de syv spillesteder arbejder samtidig med hver deres profil, som komplementerer hinanden: Huset Huset er blandt Københavns mest markante drivkræfter in-

denfor de alternative musikgenrer og præsenterer artister på et kunstnerisk højt niveau med vægt på kunstnerisk fornyelse, diversitet, det lokale og det internationale udsyn. Xenon-scenen er midtpunkt for musikalske eksperimenter, der bryder med vanetænkningen og skaber tværkunstneriske formater, som udvider rammerne for den traditionelle koncertoplevelse.

På Musikcaféens intime scene kommer publikum så tæt på, at de kan røre musikerne, og det er stedet, hvor nye danske artister kan opleves på deres før-

ste turné, og nye internationale artister kan opleves for første gang på dansk jord.

Råhuset Råhuset er Københavns vækstlagsscene, som fokuserer på at udvikle musikkulturen og skabe en platform for nye artister og koncertarrangører. Der fokuseres på tætte og langvarige samarbejder med spirende københavnske koncertarrangører for bedst muligt at kunne udvikle de nye københavnske talenter. Det udviklingsmæssige potentiale realiseres gennem forvisning om et højt kunstnerisk niveau hos artisten og en professionel ramme på spillestedet. Råhuset er et lille, stemningsfyldt spillested, der holder til i Den Br une Kødby. Stør stedelen af programmet faciliteres af klubfællesskaber og festivaler.

Musikalsk oplever man mest americana, garage, folkemusik og singer-songwriter.

Kraftwerket Kraf twerkets intime spillestedskælder UnderWer ke t

har fokus på brugerdrevet undergrundskultur, hvor omdrejningspunktet er undergrundsmusik, Do-It-Yourself kultur og det nyskabende udtryk. UnderWerket er det eneste rytmiske kulturtilbud i Valby med et fast program baseret på 100 koncertdage og 300 præsenterede artister årligt baseret på mere end 20 forskellige koncertarrangørers virke.

Basement Basement på Vesterbro er en reetableret kulturscene i en rå og unik ramme i form af et tidligere kedelrum på 300 m2. Med sit fokus på de urbane udtryk, de nye kulturmiljøer og det unge kulturudtryk egner Basement sig særlig godt til genrekryds, hvor musik møder andre kunstformer som udstillingskunst, talks, poesi etc. Alle arrangementer skabes i et aktivt samarbejde med de mange skabende miljøer i København.

Stairway Stairway i Vanløse er med en tilskuerkapacitet på op til 350

fællesskabets største scene og dermed også en væsentlig scene for at kunne styrke netværket mellem opstar tende og uformelle miljøer og mere etablere miljøer. Scenen komplementerer de øvrige scener både i størrelse og beliggenhed.

Det er en klar målsætning, at en stor del af musikken også på Stairway skabes i samarbejde med eksterne arrangørgrupper og fællesskaber, hvilket er unikt for en scene af den størrelse.

Stairway er derfor en essentiel scene for målet om at tilbyde en sammenhængende fødekæde og vil med sin beliggenhed samtidig tiltrække publikum fra en større del af oplandet omkring København. Endelig har Stairway en stærk lokal forankring med mange lokale fr ivillige ildsjæle Krudttønden Krudttønden har en mangeårig tradition for at give plads til græsrodsmiljøer indenfor især akustisk musik og scenekunst.

Aktuelt arbejdes der på at videreudvikle Krudttøndens profil

som hjemsted for nye artister og græsrodsmiljøer indenfor jazz, elektronisk og folk. Programlægningen vil med videreudviklingen af profilen også blive mere partnerskabsbaseret, som det kendes fra de andre scener i fællesskabet. Krudttønden ligger på Østerbro.

Union Union er stedet, hvor forskellige kulturelle miljøer indenfor world, roots, folk og hybrid kommer til udtryk. Det gælder både ar tisterne på scenen, arrangørmiljøerne bag og publikum foran. De stærke musikmiljøer komplementerer de etablerede artister, som præsenteres hos det regionale spillested ALICE, der også er en del af kulturhuset Union. Union er særskilt engageret i samtid og samfund, og profilen afspejler københavnernes diversitet og skabertrang – også musikalsk. Der er aktuelt ved at blive nedsat et programudvalg bestående af repræsentanter fra samarbejdspartnere og kulturmiljøer som følge af fokus på repræsentation.

MUSIKKEN ⁄⁄ 33

DMFkb

INTERVIEW Af Søren Manscher

Snapshots of a Wo/Man:

Vi vil lave musik, som skaber samtale Dorte Hartmann, Tomas Høffding og Tor Kolding står bag Snapshots of Wo/Man; et projekt om køn gennem koncerter, vox-pop-interviews og minidokumentarer ud fra et ciskønnet, heteroseksuelt mandligt og kvindeligt perspektiv.

Dorte Hartmann er den kvindelige musiker (under personaen A Mess), Tomas Høffding den mandlige, mens Tor Kolding er filminstruktøren bag projekts minidokumentarer. MUSIKKEN har taget en snak med Dorte Hartmann for at blive klogere på, hvorfor det er vigtigt at bruge musikken som formidlingsform i debatten om ciskønnene.

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

Foto: Anders Graver

Hvad er Snapshots of Wo/Man?

Fakta Snapshots of Wo/Man behandler seks tematikker, der er blevet til tolv sange – seks fra manden og seks fra kvinden - som fremføres til pop-up-koncerter rundt omkring i København. Temaerne er: Dating (som mand, som kvinde), Utroskab (do eller don’t?), Samtykke (gråzonen), Magt (normer og forventninger), Børn (ja/nej?), Venskaber (vigtigheden eller manglen på...)

Snapshots of Wo/Man er en kunsthybrid, som forsøger at nedbryde skellene mellem ciskønnene og have en kønsdebat som er sjov, lettilgængelig, og som ikke tegner grænserne mellem kønnene så skarpt op.

Vi skaber kønsdebat via forskellige pop-up-koncer ter og minidoks, hvor vi arbejder med forskellige tematikker fra en heteroseksuel ciskønnet mandlig + kvindelig vinkel. Vi har valgt musik som kunstart, fordi det er den mest tilgængelige, mens minidokumentarerne fungerer rigtig godt på SoMe. Projektet skal både kunne leve online, i vores bevidsthed, live til koncerter og til diverse filmarrangementer. Ledelsen og ejerskabet for Snapshots of Wo/Man er Tor og mig.

Hvordan udsprang idéen til Snapshots of Wo/Man?

Tor og jeg har kendt hinanden i nogle år, og i takt med at #metoo-bølgen startede i 2017, og det blev legitimt at tale om kønsulighed og feminisme, blev vi tiltagende mere uenige. Der er blevet smækket med døre og råbt. Vi havde svært ved at finde et ståsted, hvor han forstod mig, og jeg forstod ham.

Han følte sig stødt og mente, at alle mænd nu blev anklaget. Jeg derimod kunne slet ikke forstå, at han ikke kunne se, at jeg var utryg; at jeg fx har været udsat for seksuelt overskridende adfærd og sex uden samtykke samt oplevet konkrete eksempler på at være blevet forbigået karrieremæssigt på baggrund af mit køn. Og så var det, vi besluttede at tale mere konstruk-

går og tror. Der er faktisk brug for, at vi kan snakke mere nuanceret om mandens og kvindens perspektiver. For vi går jo rundt og tror, at vi forstår hinanden, men det gør vi måske ikke.

Faktisk startede projektet helt feministisk – seks sange fra en kvindes perspektiv og seks minidoks om, hvordan det var at være kvinde. Men så var Tors klausul, at der også skulle være en mand med, så vi kunne arbejde på at nuancere begge perspektiver.

Hvordan kan dine og Tomas Høffdings sange være med til at skabe debat omkring køn? Hvad kan musik, som fx et foredrag om køn ikke kan?

Foto: Tor Kolding

tivt om det. Jeg fandt ud af, at jeg havde skrevet minimum seks numre i mit soloprojekt (A Mess), der faktisk handlede om både personlige erfaringer og strukturelle temaer om at være kvinde. Vi blev enige om at sætte en visuel side til det gennem minidoks og gøre det til et større projekt. For hvis vi to har så svært ved at være enige, så må der være andre, der har det på samme måde. Vi fandt også ud af via Tors sideløbende arbejde som gymnasielærer i mediefag, at de unge ikke nødvendigvis er så ”woke”, som vi

Musikforbrugeren er størst af alle. Du tænder en radio, og så er du musikforbruger. Du skal ikke ud til et kunstudstillingssted, du skal ikke tænde for dit tv eller sætte dig ned og se en film.

Alle former for musik er kunst.

Det er et nemt tilgængeligt format, som vi kan bruge næsten anytime, som det passer os. De fleste musikforbrugere er ikke ”bevidste musikforbrugere” i den forstand, at musikken også bare kan køre i baggrunden, mens man laver noget andet.

Og det prøver vi også at skubbe lidt til med det her projekt; at

lave musik som vil noget mere end at underholde; nemlig skabe samtale.

Hvordan har de første koncerter og efterfølgende samtaler været?

Vi har foreløbig haf t i alt 24 koncerter, og alle er gået godt.

Det var vær et meget var ierende fremmøde i forhold til publikums diversitet. Yngste har være spædbørn, og de ældste i 70'erne. I Fælledparken fangede vi flere gange sygeplejestuderende og fik så fat i de lidt yngre mennesker i 20’erne.

Alle koncerter er blevet filmet, og folk er blevet interviewet i forbindelse med vores voxpop efter koncerterne. Der er blevet taget rigtigt godt imod det, og det været ok nemt at få folk i tale efterfølgende. Her gik vi ud i udbrydergrupper, hvor vi sad med 5-8 tilskuere og diskuterede tematikkerne. Det var folk ret åbne overfor. Jeg kunne også mærke, at de faktisk åbnede sig og blev mere lydhøre over for de andres synsvinkler. Så jeg synes, det har været en succes.

At lokke fok på græs har dog også vist sig at være lidt svært, på trods af at mange har sagt, at de savnede kunst og kultur under corona.

Har I oplevet kritik af koncerterne?

Indtil videre har vi ikke modtaget noget kritik. Vi var ret bange for at komme i medierne og få på puklen over, at vi ikke tog minoritetsperspektivet; at vi ikke har en ikke-ciskønnet, non-binær aktør med i kunstkollektivet. Men der har vi sådan set været helt åbne med, at vi prøver at tale en side af sagen, som vi ikke hører så meget lige nu, fordi minoriteterne fylder det meste i identitetsdebatten.

Alt imens er vi en gruppe på 80-90 % af befolkningen, der er mega forvirrede over vores identitet - også selvom vi er helt vildt meget kvinde eller mand

og identificerer os som det, vi er født som. Og dem taler vi ikke så meget om længere; særligt ikke mændene.

Hvad er målet med Snapshots of wo/man? Hvad ønsker I at få ud af det?

Den store mission er selvfølgelig at skabe større forståelse for vores forskellige udgangspunkter som mand og kvinde. At tilhørerne går derfra og kan tale om svære problematikker mere nuanceret og med mere glimt i øjet og på en ikke så skinger måde. Målet er at bruge musik som løftestang for at skabe forståelse af, at sammenhængskraften imellem mennesker er større; at vi kan spejle os i hinanden i stedet for at se hinanden som modsætninger. Dette både igennem livekoncerter, vores onlineunivers og de indspillede sange, man kan lytte til.

Jeg har ikke et udelukkende kommercielt formål med den musik, jeg skaber. Jeg tror på, at kunst skal noget andet; skabe identifikation for dem, der ikke føler sig set og hør t andre steder. Skabe samhørighed mellem folk. Der synes jeg, at musikken er et godt medie.

Et andet mål med projektet er selvfølgelig at skabe synlighed for vores respektive musikalske karrierebaner. Snapshots of Wo/Man giver et narrativ og en branding-value til vores musik, den måske ikke ellers ville have fået. Det er ikke så interessant at høre om, at ”Dorte Hartmann har lavet en ny grunge-rock-single”. Det er mere spændende at læse om hende, der laver semi-aggressiv musik på en guitar, og som har holdninger. A Mess er en persona, jeg har skabt for at have et talerør; en som er feministisk og fremme i skoene, og det er lig med mig som privatperson.

Men så er der også nogle af fortællingerne, der ikke er mig.

Jeg føler A Mess kan tillade sig mere, end jeg selv kan.

MUSIKKEN ⁄⁄ 35

DMFkb

PORTRÆT Af Per Wium

Foto: E. Gregersen

Henning Pold:

Programmusiker i musikkens tjeneste Bassist og sanger Henning Pold har levet et langt liv med musik. Her fortæller han til musikjournalist Per Wium om nogle af de store musikalske inspirationer og sit 17 år lange og intense samarbejde med Kim Larsen.

Meget sigende for Henning Polds alsidighed kan man konstatere at han har spillet musik af Danmarks to største komponister/sangskrivere: Carl Nielsen og Kim Larsen.

"I barndomshjemmet hørte jeg musik med Jussi Bjørling, Aksel Schiøtz, Gustav Winckler, Nat King Cole og Louis Armstrong.

Og flere fra familien spillede mandolin, violin og harmonika.

Min mor fløjtede altid. Men det helt store kick kom, da jeg som 13-årig hørte The Beatles' "I want to hold your hand". Jeg blev taget med storm af det nummer.

Da jeg lidt senere hørte "It's all over now" med The Rolling Stones, hæftede jeg mig ved det store flotte riff, Keith Richards spiller. Jeg spurgte omgående min familie om de ikke ville købe en bas til mig. Jeg var nemlig af den overbevisning at det var en bas, man hørte i det tema. Under alle omstændigheder blev bassen mit hovedinstrument.

El-bas i en lang række bandsammenhænge. Desuden kontrabas på musikkonservatoriet og i forskellige orkestre," fortæller Henning Pold.

De store inspirationer Jeg beder Pold om at fortælle

om nogle af de store musikalske inspirationer, der har været i hans liv. Der har været mange, Pold er et musikalsk nysgerrigt og opsøgende menneske. Han favner helt naturlig t mange genrer. Og han taler med glød om såvel en række klassiske komponister som om navne indenfor pop og rock.

"Jeg er også vild med de stærke elementer af klassisk musik, der er på albummet! Helt oplagt på den smukke "She's leaving home" og i den fantastiske overgang i "A day in the life". Der hvor McCartneys lette midterstykke via et stort orkestersted fører ind i Lennons drømmende A-vers."

"Hendrix, Zappa og gruppen Yes var stor inspiration for os i bandet Barbarella. De skæve taktarter, de komplekse forløb, de udfordrende instrumentalpassager. Og i gruppen Yes var - og er - jeg helt vild med sangeren, Jon Anderson. Faktisk så meget at min ene søn, der også er bassist og sanger, bærer fornavnet Jon. Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band med The Beatles er en anden kæmpe inspiration.

De mange genrer, der er repræsenteret på albummet, er sammen med de originale og stærke sange et unikt eksempel på hvor langt man kan komme med musikken på kort tid," siger han.

Pold kan sin musikhistorie og sin spændende udlægning af dét, han hører. Og så overrasker han denne artikels skribent ved at nævne et David Bowiealbum, jeg slet ikke kendte. Selv om jeg sædvanligvis føler mig velorienteret i Bowies værk.

Men nej, 1995-albummet "Outside" havde jeg ikke hørt om. Det har jeg nu.

Henning Pold har ganske ret i den pointe. Der er mindre end 3½ år mellem indspilningen af føromtalte "I want to hold Your hand" og Sgt. Pepper-albummet. Og han fortsætter:

Og Pold giver albummet disse ord med på vejen: "Da jeg hørte Outside-albummet tænkte jeg, at Bowie ikke på nogen måde havde lavet albummet med ønske og ambition om stort pladesalg. Og jeg har tit tænkt: Hvordan fandt han på de her ofte obskure og særprægede klange? Musikken er så intens og viljestærk og balancerer mange steder på kontrasten mellem det voldsomme og det smukke."

Tiden med Kim Larsen "Jeg startede mit samarbejde med Kim Larsen som 26-årig, og næste gang jeg løftede blikket var jeg næsten 45 år". Sådan skriver Henning Pold i forordet til sin bog "Det store K" (2019).

Undertegnede anmeldte bogen mere end positivt. Jeg var og er begejstret for Polds velskrevne fortælling, og jeg skrev bl.a. sådan her: "Når Pold skriver om musikken, skriver han fra "maskinrummet". Han var der selv. Han var medskaber. Hans beskrivelse af sangen "Midt om natten" er spændende - for det var lige præcis, sådan det var! Mange musikere/sangere ville skrive histor ien med sig selv som midtpunkt. Pold er så stort og modent et menneske, at han skriver sig selv ind i en større sammenhæng. Respek t for dét!”

Interviewet med Henning Pold foregik på en kold dag i maj måned. Efter vi havde talt om den musik, Pold nævner som store inspirationer, var det tid at tale om de 17 år som sideman hos Kim Larsen.

Jeg indleder den del af samtalen MUSIKKEN ⁄⁄ 37

Barbarella 1974. Foto: Vagn Hansen

med at minde om et afsnit fra Polds bog. Der, hvor Kim Larsen & Bellami skal have ny guitarist og fire - fem guitarister er til audition. Med et glimt i øjet fortæller Pold, hvordan de dygtige guitarister kan fyre fede soli af, men måske med mindre begejstring igen og igen spiller en enkelt figur i "Susan Himmelblå".

Jeg spørger den alsidige, velorienterede bassist, hvordan han selv havde det med at spille meget enkle og gentagne basfigurer: "Det havde jeg det rigtig fint med. Jeg har intet mod at være dét, jeg selv kalder "programmu-

Konservatoriet kalder 1977.

Privatfoto.

38 ⁄⁄ MUSIKKEN

Personnummerturen 1980. Henning Pold, Niels Henriksen, Kim Larsen, Ole Madsen, Klaus Agerschou, Thomas Grue. Privatfoto.

siker". Altså at tjene musikken og lytternes oplevelse ved at holde mig til en basgang, vi nu engang er kommet frem til og som fungerer.”

at Henning har en stor interesse for klassisk musik. Han brugte sin flotte viden herfra i sine ideer hos Kim Larsen,” fortæller Hans Fagt.

Hans Fagt er trommeslager og spillede i syv år sammen med Henning Pold og Kim Larsen: "Henning har en fuldstændig unik fornemmelse for at arrangere musik, så den bliver tredimensionel. Hennings fornemmelse for små og store virkemidler i forhold til det at arrangere er af en anden verden.

Fletværket på "Tarzan Mama Mia" er så spidsfindigt, at man tror, det er løgn. Det er tydeligt,

Tilbage til Henning Pold: ”Jeg fandt min rolle og kreative udfordringer ved at tage stor del i og ansvar for arrangementerne. Hvad er den særlige sound, identitet og idé i en sang? Hvilke temaer kan vi bruge spillet på hvilke instrumenter? Og ikke mindst: Ideer til korstemmer/ andenstemmer. Jeg var rigtig meget på banen som sanger sammen med Kim. Såvel i studiet som live. Kim

Cirkus Himmelblå 1985. Thomas Grue. Privatfoto.

Larsen var ikke interesseret i flyvske improvisationer, sofistikerede taktskift eller raffinerede akkordvariationer. Han ønskede en enkelthed samtidig med fokus på tekster og melodier. For mig var det spændende at være med i den proces som idémand og som musiker og sanger".

Henning Pold smiler og synger et par af de karakteristiske temaer fra sange, de f leste mennesker kender. Og siger så ydmygt: ”Jeg skabte de her temaer".

Indspilning af albummet “Electric City”. 1977. John Guldberg, Kaare Barkou, Henning Pold. Foto: Ole Neumann.

Fakta

Henning Pold Christensen

Elbas, Kontrabas, Sang, Harmonika, Keyboard, Mundharpe, Guitar.

Komponist, Arrangør.

• Barbarella First love vinyl 1971-1976 • Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 1976-1980.

• Charlatangruppen, Hvad er der galt med Benny 1976.

• Skunk Funk, Get on Top, Skunk Funk vinyl 1976-1978 • Electric City, Electric City vinyl 1977.

• Starfuckers 1978.

• Kim Larsen, Ud i det Blå 1979.

• Kim Larsen, 231045-0637 1980.

• Kim Larsen, Midt Om Natten 1983.

• Kim Larsen, Midt Om Natten, filmmusik 1984 • Anthonsen, filmmusik 1984 • Kim Larsen, Kim i Cirkus 1985.

• Kim Larsen og Bellami, Forklædt som voksen 1986.

• Kim Larsen og Bellami, Yummi Yummi 1988.

• Kim Larsen og Bellami, Kielgasten 1990.

”Jeg havde det helt fint med at spille de enkle og gentagne basroller hos Kim Larsen.

• Erik Clausen, Filmmusik: Tarzan Mama Mia, De frigjorte, Ledsaget Udgang 1989-2007 • Kim Larsen og Bellami, Wisdom is Sexy 1992.

• Kim Larsen og Bell*Star, 1993-1995 • Benny Holst, Spondex og Bell*Star, 1996 • Sponfun. 1996 • Small Town Blues Band, Living The Blues 2005-2018 • Søren Berlev Gas-show, 2010-2012 • Solo Kirkesanger, 2004-2010.

Jeg har intet mod at være dét, jeg selv kalder ”programmusiker”. Altså at tjene musikken og lytternes oplevelse ved at holde mig til en basgang, vi nu engang er kommet frem til og som fungerer.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 39

HAR DU FÅET NYT… ...mobil-nummer, efternavn, e-mail, adresse...

Det er vigtigt at dine oplysninger er korrekte, så vi kan komme i kontakt med dig.

Log in på mit.dmf.dk og opdater dine personlige oplysninger.

Vi behandler dine data fortroligt og naturligvis i henhold til persondataloven.

Modtager:

Afsender:

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

Hvis du ikke kan logge dig ind, kan du sende en mail til kbh@dmf.dk med de oplysninger, der skal ændres.