Svineproducenten oktober 2020

Page 56

Brug en holder til sæden og spar tid For at spare arbejdstid i løbestalden kan der bruges en holder til sæddosen. Til gengæld skal brunstkontrol og rideprøve stadig være i top, for ellers falder faringsprocenten, viser de afprøvninger, som Seges har gennemført gennem årene. I en afprøvning, hvor der indgik fire besætninger, blev 4.000 søer insemineret, ved at inseminøren sad på soen, eller ved at sæddosen blev holdt af en klemme. Klemmen blev holdt af en liftkortholder, som sad på en wire hen over de fravænnede søer. - Afprøvningen viste, at i tre af besætningerne var der ingen forskel på faringsprocent eller kuldstørrelse ved de to insemineringsmetoder. Men i den sidste besætning var faringsprocenten 3 procent højere, når inseminøren sad på soen, fortæller dyrlæge Flemming Thorup, der er chefforsker i Seges Svineproduktion. - Forskellen mellem grupperne kan måske skyldes, at det ikke blev afklaret med rideprøven i den sidste besætning, om den inseminerede so virkelig var i brunst. Den fejl kan give flere omløbere i gruppen, hvor man ikke sidder på soen under inseminering. - Det er altid vigtigt, at stående brunst afklares med rideprøven, inden katetret kommer i brug, lyder Flemming Thorups anbefaling.

56

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

I forsøget tog 10 procent af søerne ikke sæden inden for 20 minutter, når sæddosen blev holdt af en klemme. Så måtte inseminøren tilbage i rækken for at efterstimulere soen til at tage imod sæden. I en senere afprøvning med 5.000 søer i fire besætninger var der ikke forskel på reproduktionsresultaterne i nogen af besætningerne. Kun 4 procent af søerne blev efterstimuleret. Der var 5 procent af søerne, som lagde sig ned under inseminering, uden at det påvirkede frugtbarheden. Her fik søerne lov til at blive liggende til sæden løb ind. - Hvis soen lægger sig ned, er det selvfølgelig vigtigt, at holderen til sæddosen ikke trækker katetret ud, påpeger Flemming Thorup. I stedet for en klemme i en liftkortholder i en wire over søerne, så kan man anvende et insemineringsbånd eller en klips, som sidder på soen. Seges Svineproduktion har desuden testet en metalbøjle, som sad på ryggen af soen og Stimulus, som drives af trykluft. Også disse teknikker fungerede tilfredsstillende. ●

Læs mere i meddelelse 887 og 967 på svineproduktion.dk.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Svineproducenten oktober 2020 by Danske Svineproducenter - Issuu