8 minute read
Spørgekassen: Fup og fakta om covid-19 og husdyr
Fup og fakta om covid-19 og husdyr
På sociale medier forsøger visse grupper at sprede udokumenterede rygter om, at den moderne husdyrproduktion er skyld i covid-19. Det har intet på sig, men hvilke dyr er egentlig i risikozonen for at kunne smittes med covid-19 og dermed også risikere at smitte mennesker? ●
Advertisement
Svar:
Hvorfor smittes grise ikke med covid-19? Hvorfor ser vi minkbesætninger smittet med covid-19?
Svar:
Videnskabsfolk har vist, at svin IKKE kan smittes med covid19:
“Vi (forskerne, red.) fandt, at fritter og katte er meget modtagelige for SARS-CoV-2, hunde har lav modtagelighed, og husdyr inklusive grise, kyllinger og ænder er ikke modtagelige over for virussen”. (“In summary, we found that ferrets and cats are highly susceptible to SARS-CoV-2, dogs have low susceptibility, and livestock including pigs, chickens, and ducks are not susceptible to the virus”)
Den videnskabelige undersøgelse understøttes af hollandske og amerikanske myndigheders test af svinebesætninger, som også var negative for covid-19.
Visse kredse har desværre interesse i at påstå, at covid-19 skyldes industrialiseret husdyrproduktion. Men for så vidt angår grise er det altså rent spin og har intet på sig. ●
Du kan finde undersøgelsen her:
”Vi fandt ud af, at SARS-CoV-2 replikerer dårligt hos hunde, svin, kyllinger og ænder, men effektivt i fritter og katte”, oplyser de samme forskere som i ovennævnte afsnit.
Det betyder, at virussen formerer sig dårligt eller slet ikke i en række landbrugsdyr, men at den formerer sig nemt og dermed holder sig i live og kan smitte videre fra katte og fritter, som begge hovedsageligt holdes som kæledyr.
Siden den nævnte undersøgelse blev foretaget, blev der først fundet covid-19 i hollandske minkbesætninger og senere i danske minkbesætninger.
Både fritter og mink hører til mårfamilien, og det er formentlig forklaringen på, hvorfor covid-19 også er i stand til at smitte mink. Til mårfamilien hører også væsel, mink, stinkdyr, odder, jærv, hermelin og grævling, men hvorvidt de øvrige medlemmer af mårfamlien kan smittes med covid-19, er det i skrivende stund ikke lykkedes os at finde data, der af- eller bekræfter. ●
Kan kreaturer få coronavirus?
Svar:
Ja, men den type corona, der kan smitte kvæg, smitter ikke mennesker, fordi det ikke er samme type virus. Kvægets coronavirus, Corona Bovis, er også kendt som ”vinterdysenteri”, men det er altså slet ikke det samme som covid-19.
Tidligere var ”vinterdysenteri” velkendt hos voksent kvæg i vintermånederne. Dyrene fik høj feber og blodig diarre, men oftest med god prognose for overlevelse og fortsat produktion. I dag ses coronavirus hos kvæg oftest som årsag til spædkalvediarre. Der er udviklet vacciner, der kan forhindre spædkalve i at blive syge af coronavirus.
Nogle forskere arbejder faktisk på at udvikle en medicin mod covid-19 hos mennesker ved hjælp af kreaturer. Tidligere er der fremstillet såkaldte polyklonale antistoffer ved hjælp af kreaturer. Stoffer, som bagefter har været brugt til at behandle mennesker mod både influenza og MERS (Middle East Respiratory Syndrome), som er en
Kan covid-19 smitte via kød?
Svar:
Covid-19 kan ikke smitte gennem fødevarer. Det slår både Fødevarestyrelsen og verdenssundhedsorganisationen WHO fast. ● der. Ifølge USA’s sundhedsmyndigheder CDC (Centers for Disease Control and Prevention) er det sandsynligt, at
Hvad er smitterisikoen mellem mennesker og husdyr inklusive kæledyr?
Svar:
Kort fortalt er den lille.
Nogle coronavira, der inficerer dyr, kan spredes til mennesker og derefter spredes mellem mennesker, men det er sjældent. Det var dog det, der skete, da covid-19 sandsynligvis smittede fra en flagermus til mennesker på et marked med levende dyr, og derefter smittede fra menneske til menneske.
Virussen, der forårsager covid-19, spredes hovedsageligt fra person til person gennem åndedrætsdråber fra hoste, nysen og tale. Mennesker, der er inficeret, men ikke har symptomer, spiller sandsynligvis også en rolle i spredningen af sygdommen. Baseret på den begrænsede viden, der endnu er til rådighed, anses risikoen for, at dyr spreder covid-19 til mennesker, som lav.
Flere steder på kloden er katte og hunde blevet inficeret smittet, er det sket efter kontakt med mennesker med covid-19. Også i et tilfælde, hvor løver og tigre blev testet positive for covid-19 i en zoologisk have i New York, skete det angiveligt efter kontakt med en smittet zoo-medarbej-
med covid-19. De tilfælde, hvor kæledyr er konstateret inficerede landarbejdere var kilden til infektioner i mink i Holland, Danmark, Spanien og USA. CDC hævder også, at selvom dyr antages at spille en uvæsentlig rolle i spredningen af covid-19 til mennesker, er der imidlertid rapporter der tyder på, at covid-19 kan have spredt sig fra besætninger med mink til mennesker samt til gårdenes hunde og katte.
Nogle stater i USA gennemfører en ret intensiv overvågning af covid-19 hos kæledyr, og hvor kæledyr testes, hvis der har været kontakt til en person med covid-19. Det sker for at få større viden om kæledyrs mulige rolle i spredningen af covid-19. ●
Du kan evt. læse mere her:
coronavirus, der blev påvist første gang i 2012 på Den Arabiske Halvø. Og nu forsøger forskerne med samme metode til udvikling af medicin mod covid-19.
Udviklingen af medicinen foregår dog ikke ved hjælp af hvilke som helst kreaturer. Det er kreaturer, der har modtaget gener fra det humane immunsystem, og det er ved hjælp af disse gener, at kørerne danner antistoffer, når de udsættes for covid-19. Antistoffer, som derefter kan bruges til covid-19-patienter.
Disse antistoffer kan, i hvert fald i teorien, hjælpe med at sænke en infektion hos en person, der er syg eller forhindre en infektion hos en person, der udsættes for virussen.
Når man lige netop bruger kreaturer, så skyldes det, at de har en stor krop med en stor blodmængde inkl. det serum, hvori man finder antistofferne. På en måned kan man dermed ”høste” 30-45 liter plasma pr. ko. ●
SET&SKET
Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.
I 1979 var den lille, selvstændige øgruppe Malta, på blot 316 kvadratkilometer, genstand for en usædvanlig begivenhed. Samtlige 80.000 svin blev slået ned.
Det skyldtes mistanke om afrikansk svinepest (ASF) i marts 1978.
En lige så usædvanlig begivenhed var, at de maltesiske myndigheder besluttede, at middelhavsøens bestand af svin skulle genetableres, og at en dansker blev sat i spidsen for det arbejde.
Den danske dyrlæge Børge Hjalager så det som en spændende udfordring og påtog sig i 1980 opgaven med at opbygge en svineproduktion på Malta, der efter den maltesiske regerings ønske skulle generere 80.000100.000 slagtesvin årligt fordelt på omkring 300 produktionsenheder mod tidligere 1.400.
Reduktionen i antallet af enheder skete ud fra et ønske Alle grise på Malta blev slået ned i 1979, og i 1980 kom den danske dyrlæge Børge Hjalager til at stå for genopbygningen af Maltas svinebestand.
Dansker genopbygger ASF-udslettet svineproduktion
1979:
om en mere professionel produktion med en mere effektiv smittebeskyttelse end tidligere. Genetableringen skete med import af 900 avlssvin til øen Comino, og herefter skulle interesserede svineproducenter indhente tilladelse til at producere svin på licens på Malta.
Både nedslagningen og genetableringen af svineproduktionen på Malta skete med tilskud fra EF, som dermed også opnåede erfaringer med kontrol af afrikansk svinepest.
Historien viser, at målet for den maltesiske svineproduktion blev mere end opfyldt, idet der ifølge de seneste opgørelser er omkring 300.000 svin på Malta. Derfor er Malta et af de steder i verden, der foruden Danmark og Holland har flest grise pr. kvadratkilometer. Der bliver årligt slagtet omkring 500.000 grise på Malta. ●
Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.
1980:
Overproduktion af grise
Når man ser overskriften til artiklen, fundet i Landsforeningens arkiver, tror man måske, at artiklen handler om dansk kridt, der redder norske grisesøer. Nærlæsning viser imidlertid, at det handler om spredning af dansk kridt i norske elve og ferskvandssøer for at afhjælpe forsuring som følge af datidens såkaldte ”syreregn”, som man – trods mange andre miljøproblemer – stort set ikke hører om mere. De første 350 smågrise sendes over grænsen til Tyskland. Årsagen er, at den danske slagtesvinenotering er for dårlig. Der er behov for, at trykket lettes. Derfor tager Landsforeningen initiativ til eksporten af smågrise og stiller også forslag om en ”skrotningspræmie” for slagtning af søer. Begge dele ud fra et ræsonnement om, at et reduceret udbud af slagtesvin må kunne
Dansk kridt redder norske søer 1989:
hæve noteringen.
Sygdomsbyrden fra Husdyr-MRSA er mindre end fra andre typer stafylokokker
Blandt personer, der er syge pga. MRSA-infektioner, er kun en ganske lille del syge som følge af husdyr-MRSA. Sygdomsbyrden fra husdyr-MRSA i Danmark er altså beskeden i forhold til infektioner forårsaget af andre stafylokoktyper. Det forklarer SSI og DTU i en fælles undersøgelse.
Undersøgelsen viser desuden, at husdyr-MRSA forårsager samme slags infektioner som andre MRSA-typer, først og fremmest hud- og bløddelsinfektioner, men kan også forårsage alvorlige infektioner som fx blodforgiftning.
I forhold til andre MRSA-typer er sygdomsbyrden og antallet af indlæggelser mindre for husdyr-MRSA end for andre MRSA-typer hos personer, der er raske bærere.
Hos personer med MRSA-infektioner fandt man ingen forskel i antal indlæggelser, varighed af indlæggelser eller dødsfald mellem de forskellige MRSA-typer.
I de tilfælde, hvor husdyr-MRSA medfører alvorlige infektioner, ligner sygdomsforløbene dem, der ses ved andre stafylokokinfektioner inklusive både ikke-resistente stafylokokker og andre typer MRSA. Der er således ingen forskel i sygdomsforløb målt ved udskrivelse eller død de første 30 dage efter fund af stafylokokker hos patienter med klinisk betydende stafylokokinfektion.
Undersøgelsen er publiceret i OHLAM-rapporten, der indeholder resultater fra flere studier vedr. husdyrMRSA, som er udført af Statens Serum Institut og DTU Veterinærinstituttet. ●
Læs evt. mere her:
GOD HYGIEJNE KENOCOX
– STRATEGISK HYGIEJNE REDUCERER SMITTETRYKKET I STALDEN
KENOCOX specielt udviklet til bekæmpelse af coccidier.
• Reducerer smittetrykket af bakterier – virus og coccidier • Få lavet en 3-punkts plan af vores svinespecialist
